EU-politiker vil have mere Jesus i politik

Mennesket har brug for håb og perspektiv i sin tilværelse, hvis livet skal være et liv med mening og ikke blot en overlevelse. Der er derfor brug for autenticitet. Og her kommer Jesus ind i billedet iflg. den afgående EU-præsident Herman Van Rompuy, der for nylig sagde:

“Jesus Kristus er det bedste eksempel. Som uskyldig døde han på korset. Det er autenticitet.”

At politikerne taler om religion er ikke hverdagskost i Europa, men erkendelsen af at mennesket er mere end en forbruger, og at livets mening ikke kan vedtages politisk, breder sig i disse år, hvor værdikampene bliver mere intense (også i Danmark), end de har været det i mange generationer.

Iflg. Van Rompuy har kirkerne meget at bidrage med, når det gælder solidaritet og fattigdom. I skyggen af finanskrisen kan de fx bidrage med et nyt perspektiv på menneskelivet. Kirkerne skal turde engagere sig bredt, mener han.

Vi kan kun forandre, når vi er involveret i samfundet, lyder det fra den tidligere EU-præsident.

Læs evt. mere her: http://www.kristendom.dk/synspunkt/jesus-kan-blive-den-autencitet-vi-laenges-efter

Danmarksbloggen er enig. Kristendommen har med sit næstekærlighedsbud meget at tilbyde en verden, der bliver mere og mere jungle-agtig og egocentreret.

Men andre religioner skal vi også have med. Der er mange veje op af bjerget – og alle store verdensreligioner betoner vigtigheden af, at vi skal være gode ved hinanden.

For det er som bekendt på vores handlinger, at vi skal kendes – og på det, som vi gør eller ikke gør for vores medmennnesker. Så betyder det mindre, om vi tror på Jesus, Muhammed, Buddha – eller måske Tyggegummikongen eller sågar “The Flying Spaghetti Monster.”.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan elgen integreres i Danmark?

Elgen er på vej tilbage til Danmark efter flere tusind års fravær, hvis man ser bort fra enkelte over-Øresund-svømmende-elge gennem tiderne. Læs mere her:

http://www.bt.dk/danmark/efter-5.000-aars-pause-dansk-comeback-til-elgen

Men kan elgen integreres i Danmark?

Det må være det store spørgsmål, og det undrer Danmarksbloggen meget, at Dansk Folkeparti – og skabs-DF´eren Inger Støjberg – ikke forlængst har været ude og udtrykke bekymring om sagen samt forlange, at alle elge tager en danskprøve, inden de sættes ud i Lille Vildmose ved Aalborg.

Men der er åbenbart forskel på, hvem der er velkomne i Danmark, og her foretrækker Dansk Folkeparti og Venstre altså elgen, selvom den behøver endog store, øde områder for at trives – og den er livsfarlig at møde, hvis man kommer kørende, og den rammer ens bil.

Der skal så også bygges et cirka 30 kilometer langt og 2,5 meter højt hegn omkring et område på 2.100 hektar for at holde elgene inde.

Og netop hegn og afspærringer og grænsebomme og den slags er man jo som bekendt meget glad for hos Dansk Folkeparti. Så måske giver det alligevel mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Alle muslimer er ikke fundamentalister

Mandagens gidselaffære i Sydney, skole-tragedien i Pakistan – og generelt bare Taleban og IS´ fremfærd …

Der er nok eksempler på, hvad fundamentalistiske muslimer gør af onde gerninger i øjeblikket.

Og det er – psykologisk set – fuldt forståeligt, at vi som mennesker reagerer på det, og bliver bange for eller vrede over det forkvaklede og forkerte menneske- og livssyn, som denne fundamentalisme er et udtryk for.

MEN det er også vigtigt, at vi husker, at ikke alle muslimer er fundamentalister. At også almindelige muslimer rammes af den fundamentalistiske muslimske terror.

At fjenden ikke er islam, men fundamentalisterne og deres adfærd, som intet har med religion eller ære at gøre. Men at de – fundamentalisterne – ikke er andet end en flok bundkriminelle udskud, der slår ihjel og med deres vanvittige vold skaber frygt og sorg omkring sig.

Så nej, at bekæmpe IS, Taleban eller andre fundamentalister er ikke starten på en religionskrig. Det er en (nødvendig) bekæmpelse af kriminalitet, mord og vold mod menneskeheden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

LOL – nu på dansk

Ordet LOL – eller rettere lol – er blevet hverdag i Danmark.

Ingen engelsktalende person siger LOL som et ord – de siger L O L – altså hvert bogstav for sig, eller de siger hvert ord som bogstaverne står for: Laughing Out Loud.

Men i Danmark siger vi LOL, altså lol, som et samlet ord. Og dermed har vi – som så ofte før – fordansket et importeret ord eller udtryk.

Og det er vel i grunden lige til at ROFL af glæde over. Rolling On the Flour Laughing.

Så selvom vi lever i en tid, hvor mange engelske gloser og udtryk bliver adopteret i det danske sprog, er vi tilsyneladende ligeså glade for at fordanske ordene, som vi altid har været det.

Måske fordi menneskets psykologi grundlæggende er, som den altid har været – og mennesket kan godt lide at importere fra andre – både ord, ideer og varer.

Men mennesket kan også godt lide at sætte sit eget præg på tingene. Også når det bare drejer sig om tre små bogstaver – og det er i grunden LOL/lol.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jobs til alle?

Historien om 20-årige Mette, der cyklede rundt og fik job, har været stor i løbet af weekenden.

At den unge – og hjemmeboende – kvindes virkelighed så er markant anderledes end de fleste andre arbejdsløse, der har en familie at forsørge, har de fleste medier valgt at springe let henover.

For se, hvor mange jobs, der er derude – hvis bare man vil, lyder budskabet fra Mette. Et budskab, der passer godt ind i hetzen mod arbejdsløse. MEN DET PASSER IKKE.

Der findes ikke nær så mange ledige jobs, som der er ledige, der gerne vil have et job. Og situationen bliver ikke bedre, når flere virksomheder direkte opfordrer deres østeuropæiske ansatte til at få venner og familie herop.

Skurken er altså ikke de ledige, men de danske virksomheder, der svigter deres etiske og moralske ansvar og tænker mere på deres egen indtjening end på at sikre deres danske medborgere et job.

En såre umoralsk adfærd, som burde stoppes – og gerne ved lov.

Altså: At man simpelthen ikke må ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis der er ledig, indenlandsk arbejdskraft, som kan løse opgaven.

Så enkelt kan der skabes flere jobs … og selvom det måske ikke vil afhjælpe arbejdsløsheden 100%, vil det hjælpe et stykke på vej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Juleteater – del 3: ”Nøddeknækkeren”

Danmarksbloggen fortsætter sin adventsserie om teater og juletid med en af de mest elskede juleforestillinger i ikke kun Danmark, men i hele verden:

Nemlig juleballetten: ”Nøddeknækkeren”

”Nøddeknækkeren” er skrevet af tyske Hoffmann og har musik af den russiske komponist Tjajkovskij.

”Nøddeknækkeren” er med sine mange spændende skikkelser og universer det ultimative fantasi – og juleeventyr om den magiske julenat, hvor pigen Clara kommer på en eventyrlig rejse mellem snefnug og stjerner – og overværer en drabelig kamp mellem det gode og det onde i Nøddeknækkeren og Musekongens skikkelse. Samt tilbringer en fortryllet tid i Slaraffenlandet og oplever diverse dansere fra hele verden underholde hende og hendes Nøddeknækker, inden Clara i den store romantiske finale skuer ud i fremtiden og ser sig selv danse kærlighedsdansen med sit livs kærlighed.

Og selvfølgelig slutter eventyret med, at Clara ender hjemme i barndommen og i sengen julemorgen, tæt knugende Nøddeknækkeren ind til sig, men nu i visheden om alt det spændende, der venter.

Sådan er ”Nøddeknækkeren” desværre ikke sat op i årets version i Tivoli. En del af den oprindelige handling er gået tabt til fordel for en Tivolificeret version af balletten, som dog har en masse andre gode elementer, bl.a. er H.C. Andersen og hans eventyr kommet med, og det er især for ”Snedronningen”s vedkommende lykkes ret godt, da netop dette eventyr er flettet sammen med snefnugenes hvirvlende dans.

Og heldigvis for Tivoli er ”Nøddeknækkeren” også en meget rummelig forestilling med masser af plads til fortolkning.

Se Danmarksbloggens anmeldelse af Tivolis ”Nøddeknækkeren” her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5922

Den store anke mod Tivolis version er dog ikke Tivolificeringen, men det at den levende musik mangler.

For når musikken er så fortryllende og magisk som den er det i Nøddeknækkeren, så er det helligbrøde at sætte forestillingen op UDEN at sørge for levende musik for slet ikke at tale om, at det gør det ekstra svært at være danser.

Ja, Nøddeknækkeren uden levende musik svarer til at danse om juletræet uden at synge en eneste julesang eller julesalme, men i stedet have en playliste kørende i baggrunden.

Julestemningen bliver derefter.

Læs de tidligere afsnit her:
Juleteater – del 1: “Når du ser et stjerneskud”: http://danmarksbloggen.dk/?p=5854
Juleteater – del 2: “Et juleeventyr”: http://danmarksbloggen.dk/?p=6024

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Kan man leve af kultur?

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om kultur:

For kan man leve af kultur?

Svaret er ja. Kultur er det, som vi – mentalt – lever af. Det, som vi bliver bedre mennesker af.

Kultur er åndelig føde.

Men langt de fleste lader sig spise af med de tomme kalorier, som der diskes op med på de tv-kanaler, der som en anden fast food-restaurant sprøjter næringsfattig mad ud i enorme mængder.

Og nu – med DR Underholdningsorkesterets lukning – bliver vi berøvet endnu en næringskilde.

Og det er en skam for netop Underholdningsorkesteret har altid bygget bro mellem det folkelige og det mere finkulturelle – og givet danskere på tværs af sociale skel og generationer en fælles musikoplevelse, der på den lange bane har betydet noget også for sammenhængskraften i samfundet.

Så det er – også socialt set – en skandale, at orkesteret nu lukker.

For i en tid som denne, hvor vi splitter os alt for meget op i ghettoer og livsstile og kun omgås dem, der er ligesom os selv, er der mere end nogensinde brug for det, som kan samle os på tværs af skel og grænser.

Kunne man måske håbe på et lille julemirakel med diverse fonde i Julemandens rolle? Det hepper Danmarksbloggen ihvertfald på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Retsforbeholdet og Dansk Folkeparti´s ulogiske nej

Senest første kvartal af 2016 skal danskerne stemme om retsforbeholdet.

Ifølge økonomi-professor Marlene Wind bliver den nye aftale ren win-win for Danmark, da vi kan fortsætte i Europol-samarbejdet, men samtidig selv kan bestemme hvilken EU-lovgivning på området, som vi vil tilslutte os. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/12/10/152456.htm

Dansk Folkeparti er så ikke enig. De vil beholde det danske retsforbehold.

Det giver ikke mening. For er der noget parti i Danmark, der ønsker at sætte hårdt ind mod kriminelle – og især dem med udenlandsk baggrund,så er det Dansk Folkeparti.

Men nu ønsker Dansk Folkeparti også at gøre Danmarks stilling i Europol svagere, så forbryderne lettere kan boltre sig her i landet.

Det er derfor et ganske ulogisk nej – altså medmindre man tænker på, at et Danmark uden et retsforbehold også er et Danmark, der forpligter sig mere på det humanistiske område.

Og at gå dén vej er altid et lukket land for Dansk Folkeparti, der som bekendt mener, at Danmark kun er for dem, der hedder Jensen, spiser frikadeller og har leverpostejfarvet hår – og at rummeligheden og tolerancen overfor alle andre er noget skidt.

Det giver ikke mening. Men det gør Dansk Folkeparti sjældent, ja nærmest aldrig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

De radikale har mistet den demokratiske melodi

I går blev det afgjort: DR Underholdningsorkesteret lukker!!!

Kulturminister Marianne Jelved nedlagde med sin underskrift på Public Service-kontrakten et orkester, hvis kulturelle og musikalske betydning er enorm, ikke kun i Danmark, men også i udlandet.

Dét er en vaskeægte skandale. Ikke kun fordi det er absurd at nedlægge Underholdningsorkesteret, men også fordi Marianne Jelved dermed går på tværs af et flertal i Folketinget, der ønskede orkesteret bevaret.

Men Jelved kan – som resten af de radikale – ikke finde melodien, den demokratiske vel at mærke, i øjeblikket. Radikale dyder som respekt for demokratiet og menneskers værd er nemlig sat ud af spil.

For sagen om Underholdningsorkesteret, hvor de radikale sælger ud af arvesølvet, når det kommer til demokratiet – og kulturen, står ikke alene.

Også når det kommer til flygtningene fra Eritrea sælges der ud – her blot respekten for mennesket og dets rettigheder.

Det er mere end skuffende. Det er direkte foruroligende, at et parti som de radikale, der ellers traditionelt er et humanistisk parti, synker så langt ned under medmenneskelighedens gulvbrædder.

Den forhenværende svenske statsminister Fredrik Reinfeldt har ret, når han kritiserer Danmark for at være for lukket og for fjendsk overfor mennesker i nød.

Og nu har vi heller ikke engang længere Underholdningsorkesteret til at bringe lys, glæde og håb med deres dejlige musik.

Det er i sandhed en mørk tid for Danmark i øjeblikket.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Rødes Første Jul”

Den hurtigste julekalender, kalder TV2 Zulu selv deres julekalender “Rødes Første Jul” om den gæve viking Røde, der efter 4 år i England vender hjem og opdager, at danskerne i mellemtiden er blevet kristne.

Se julekalenderen her: http://zulu.dk/roedes-foerste-jul

Og julekalenderen “Rødes Første Jul” er også hurtig – og morsom.

Cirka et minut varer hvert afsnit, der indtil videre udelukkende har bestået af dialoger mellem Røde og hans kone Signe, der er meget begejstret for kristendommen – og især for de 10 bud, som hun ihærdigt og gerne med diverse slag af grydeskeen prøver at få Røde til at forstå – og efterleve.

Men det kniber for vikingen Røde, der på sit skind-cv har både titlen banemand og livsgnist-udslukker, og som i al fredsommelighed holder af at myrde, plyndre, stjæle, voldtage –  og i det hele taget være en rigtig viking, der gerne ror hele vejen t/r England.

Som tv-seer storgriner man, samtidig med at man føler med Røde, der slet ikke ved, hvad han skal stille op med sig selv, sit sværd og sin vikingeidentitet imellem konens guirlander, julelys og snak om, at der kun er en Gud – og at han hedder Gud.

Danmarksbloggen giver derfor “Rødes Første Jul” fem store vikingehjelme ud af fem mulige – og vel at mærke af den rigtige slags, nemlig den, som Røde havde på, da han vendte hjem i afsnit 1.

“Rødes Første Jul” er optaget i Sagnlandet Lejre ved Roskilde – og er på flere måder markant mere historisk korrekt end DR´s famøse “1964”. Om det siger mest om DR eller om Zulu – og Sagnlandet Lejre – må det være op til læserne at bedømme.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk