Kategoriarkiv: Etik & Filosofi

Anmeldelse: Den danske borgerkrig 2018-24

Udgivet den af
Svar

Der er under to år til borgerkrigen starter i Danmark – i hvert fald hvis man skal tro forestillingen ”Den danske borgerkrig 2018-24” på Nørrebro Teater, der er bygget over Kaspar Colling Nielsens roman. Og lad det være sagt med det samme: Det er skræmmende teater – allermest fordi det er alt for tæt på vor tid fra personer over replikker og til handling.

Nu skal handlingen ikke røbes her, men hvis Danmark fortsætter ad den vej, som vi pt. er slået ind på, er stykkets handling et plausibelt – og meget voldeligt – bud på, hvad der KAN ske i vores lille lokale andedam, som slet ikke er så idyllisk og fredelig, som vi gerne vil tro.

Danmark er derimod allerede her i 2016 er et land, hvor uligheden øges meget og hurtigt, mens magthaverne gemmer sig bag deres kapital og politiske magt, der også omfatter våben i den sidste ende. Et land i krise, hvor få har for meget og alt for mange alt for lidt. Men hvor politikerne og de andre magthavere prøver at sælge tingenes skæve tilstand til vælgerne med floskler om danske værdier og dansk frihed.

Det kan ikke fortsætte. Det ved vi – og måske allerbedst os der oplevede COP15 i København i 2009 og deltog i den store fredsmarch ud til Bella Centret – og så magtens brutalitet overfor unge mennesker, der udøvede deres demokratiske ret, men som alligevel endte i det berømte futtog på den iskolde Amagerbrogade. Hos os rislede det ekstra koldt ned af ryggen mange gange, mens vi sad på Nørrebro Teater.

For tilbage i decemberdagene i 2009 var det nemlig ikke teater. Det var virkelighed, som fx da undertegnede – meget apropos lokaliteten Fætter BR bag Nikolai Kirke i København – blev stoppet netop foran dén butik af otte kampklædte politifolk med diverse skydevåben, der forlangte at se, hvad jeg havde i indkøbsposen fra Magasin. Jeg valgte så at samarbejde uden at brokke mig. Så efter de havde set mit nye halstørklæde, fik jeg lov til at gå videre.

Så heldige var de ikke alle sammen i forestillingen. Og det er måske også kun et spørgsmål om, hvor mange mennesker, der presses – og hvor meget de mennesker protesterer, før magten og kapitalen for alvor slår igen?! Overklassen kan nemlig i reglen godt kue underklassen, men ikke middelklassen. Den er simpelthen for stor – og for vant til at have det godt. Så middelklassen vil gå til oprør, hvis den føler sig truet på sin levestandard – og så har vi en situation, hvor COP15 var en hyggelig, lille generalprøve på, hvad magten kan og vil gøre for at bevare sin position.

Generalprøve var det til gengæld ikke på scenen, da Danmarksbloggen var på Nørrebro Teater. Det var derimod toptunet performance med både røg, lys, musik og andre effekter, der understregede stemningen – og handlingen. Alle virkemidler blev taget i brug, og som tilskuer var man ikke i tvivl om, at den seks år lange borgerkrig i Danmark 2018-24 var en blodig affære.

Alligevel var det stærkeste dog ordene som fx at høre Christiansborg, kampvogne og mortérgranater i samme sætning – eller når der blev talt om at skyde ned af Købmagergade. Gader og steder, hvor mange af os færdes hele tiden, og som vi har svært ved at opfatte som andet end fredelige steder. Eller det vil sige: Det har man ikke længere, hvis man tager en tur ud på Nørrebro og ser ”Den danske borgerkrig 2018-24”.

Stykkets hovedperson, en overklassedreng fra Rungsted, der har valgt at bo i en lille lejlighed på Nørrebro, er også meget uforstående til at starte med. Men han engagerer sig og oplever det hele, endda fra begge sider af den spånplade-mur ved Dronning Louises bro, der deler Danmark.

Selv tilhører han således den ene rige del, men han bor og lever hos den anden fattige og kæmpende del. Hvordan det nærmere spænder af – og hvad det afstedkommer for både ham og hans livs kærlighed Leonora, skal ikke røbes her.

Men det er en historie om stor kærlighed, filosoferen over dødens og krigens væsen og om at miste ikke kun livet, men også sig selv og evnen til at elske. Om at være bange for skygger, hvis man er rig – men måske også hvis man ikke er. For ingen af os kan undgå vores spøgelser. Det kan personerne i stykket heller ikke.

Virkeligheden og fortiden indhenter os altid, også selvom der er gået over 400 år efter borgerkrigen, og de (rige) udvalgte nu lever i evig ungdom og fornøjelse og seksuelle eskapader, som stykkets hovedperson også gør det. Men han må trods den materielle overflod og et avanceret stamcelleprogram sande, at et grundvilkår ved det at være menneske er ikke at kunne flygte fra sig selv.

Hvordan den erkendelse så spænder af, og hvilke konsekvenser den har for ham og hans trofaste hund – og hvilke små historier, der blændende fortælles undervejs som fx den om de små, flåede tomater, skal tilskueren selv have lov til at opleve.

Forestillingen kalder sig selv for en komedie – og der er også grinagtige scener undervejs, men siden Kasper Colling Nielsen skrev romanen i 2013, har samfundet bevæget sig i en retning, så smilene må stivne.

”Den danske borgerkrig 2018-24” er simpelthen uhyggelig realistisk i sin beskrivelse af, hvad der sker med mennesker og samfund, når troen på fællesskabet og demokratiet forsvinder ned i voldens og krigens bloddryppende mørke.

Danmarksbloggen giver fem stjerner ud af seks mulige.

”Den danske borgerkrig 2018-24”spiller til og med 22. oktober på Nørrebro Teater.

I rollerne ses: Nicolai Dahl Hamilton, Troels Thorsen, Malin Rømer Brolin-Tani, Benjamin Boe Rasmussen, Asbjørn Krogh Nissen, Marie Mandrup, Filippa Suenson, Nicolai Jørgensen og Sarah Boberg.

Det er Jakob Schjødt, der har instrueret. Claus Flygare har dramatiseret, og Nathalie Mellbye står for scenografien.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det sorte had

Udgivet den af
Svar

Tillad mig at blive personlig. I weekenden var jeg til en sammenkomst, hvor der også var nogle mennesker, som uden mindste tøven, mindste refleksion mener, at SAMTLIGE muslimer i Danmark ønsker et samfund med Sharia-lovgivning, kvindeundertrykkelse, vold og en politik styret af religion – i den muslimske version. 

Hvem var de mennesker så, som jeg var sammen med? Fremtrædende medlemmer af Danskernes Parti måske? Redaktionen på Den Korte Avis? Nej, slet ikke. Det var såkaldt helt almindelige mennesker, som bor i lejlighed og hus – og som passer deres job. Klassisk dansk middelklasse, som tager på ferie og holder jul. Men for hvem verden også er så statisk og sort-hvid, at enhver diskussion er nytteløs.

For nogle af de mennesker, som jeg var sammen med i weekenden, er 100% fakta-resistente, og de søger konstant de lette løsninger på de komplicerede problemer. Hvorfor må andre bedømme, men sandt er det ihvertfald, at de mennesker mener, at alt skidt i samfundet kommer fra muslimerne. Derfor er hadet til muslimerne så sort og så stort, at det kan mærkes fysisk, når man er sammen med de mennesker.

Det var en meget ækel oplevelse – for nu at sige det rent ud. En uhyggelig oplevelse. Og det værste er, at der er rigtig mange af dem derude … Mange, mange flere end de få som jeg var sammen med et par timer i weekenden.

Og det værste er: De mennesker har også folk siddende i folketinget. Dem i folketinget – ihvertfald dem i ledelsen – er så klogere end de mennesker, der stemmer på dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Superbia – den værste dødssynd

Udgivet den af
2

Vores samfund og sammenhængskraft trues af både ydre og indre fjender.

Ja, skriger højrefløjen: Af Islamisk Stat og andre (muslimske) fundamentalister.
Ja, skriger venstrefløjen: Af den stigende sociale ulighed og brølende liberalisme.

Og det har de vel begge ret i. MEN hverken religiøse mørkemænd m/k eller liberale hulemænd m/k ville kunne stille så meget op, hvis ikke langt de fleste (læs: alle) var grebet af den snert, der hedder MIG, MIG, MIG og så MIG igen.

I gamle dage talte man om de syv dødssynder: Hovmod, vrede, utugt, dovenskab, frådseri, misundelse og griskhed.

Hovmod – superbia – var den værste, for den repræsenterer en selvoptagethed, der for den enkelte betyder, at man erstatter Gud med sit eget jeg. Det er derfor også den dødssynd, der fører til alle de andre seks – på den ene eller anden måde.

Lyder det bekendt? Det tror Danmarksbloggen nok, at det gør. Vi lever i en tid, hvor superbia er blevet den nye religion, som alle ledsaget af diverse ligegyldige selfies jublende bekender sig til. For det handler om MIG, lyder nutidens morale – hvis man ellers kan kalde det en morale.

Men i superbia ligger også kimen til vores samfunds ødelæggelse. Det er derfor på tide at få de syv dyder på banen igen. De er: Tro, håb, kærlighed, mådehold, klogskab, udholdenhed og retfærdighed. Dyder, som Danmark var bygget på fra Kanslergadeforliget og indtil samfundet kæntrede engang i 00´erne under Fogh og Kjærsgaard.

Heldigvis kan – og skal – det bygges op igen, og det starter med hver og en af os. I DAG. Med at JEG og DU skal tænke på VI og OS.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Regnbuen lyser igen

Udgivet den af
Svar

Så er det dén tid på året: Priden er i gang igen – og Danmarksbloggen bakker som altid 100% op om regnbuen – og om den mangfoldighed, som den repræsenterer.

Det startede faktisk allerede i går, og det fortsætter i dag, i morgen, på fredag og på lørdag, hvor den store parade foregår – og lidt på søndag.

Paraden og Drag Night, som er på fredag, trækker altid mange tilskuere.

Men der er også mange debatter, film og andet, der sætter fokus på, at accept og opnåelse af seksuelle rettigheder stadig er noget, som der skal kæmpes for mange steder i verden – også i Danmark, hvor vi ellers roser os af vores frisind.

Men her i Danmark findes der også hatecrimes med seksuelt motiv. Der er fundamentalistiske religiøse kræfter, både indenfor islam og kristendom, der er imod alt andet end heteroseksualitet, som de opfatter som “det normale”.

I Danmarksbloggens øjne er det normale at være et menneske – så man kan ligeså godt spørge om “HVORNÅR FANDT DU UD AF, AT DU VAR HETERO?” som man kan spørge om alt muligt andet.

Det gør de så ikke. Heller ikke dem, der bare har et generelt snævert sind og en manglende rummelighed, selvom de ikke er hverken særlig religiøse eller politiske.

Så der er stadig en kamp at kæmpe – også i Danmark. En kamp, der heldigvis får masser af næring, masser af kærlighed i de her dage. Kom og vær med. Det er en fest.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå blok fortsætter med rædselshistorierne

Udgivet den af
Svar

Mediernes fokus i weekenden var på OL- og især den sympatiske svømmekvindes Pernille Blumes overraskende guldmedalje i 50 meter fri. Og et stort tillykke til hende. Det var rigtig flot.

Men så er der heller ikke så meget mere at glæde sig over. For der vanker ingen medaljer, hæder eller ros, når det kommer til de nylige politiske meldinger, som bedst kan beskrives som endnu en række rædselshistorier:

Pia Kjærsgaard, folketingets formand m/k, som vel ret beset burde samle partierne, valgte istedet at skabe splid, som hun plejer, da hun var ude og sige, at folk i byerne føler sig klogere og bedre end folk på landet – men at det er de ikke, men at det hovmod fra byboernes side vil føre til at landet brækker midt over. Tænk engang, her troede Danmarksbloggen at det var den stigende ulighed i samfundet (som Dansk Folkeparti støtter), der bevirker, at Danmark deles i to.

Kulturminister Bertel Haarder vil hæve priserne på kultur, således så det skal blive endnu dyrere at gå på museum og i teatret og blive beriget af kunst og kultur.

Ikke at mennesker på kontanthjælp i forvejen har råd til det, men nu får de det endnu mindre, når det nye kontanthjælpsloft træder i kraft, og flere tusinder landet over reelt vil ende på gaden. Den del rører så ikke blå blok, som mener, at kontanthjælpsmodtagerne bare kan tage et af de jobs, som ikke findes – eller et af de jobs, som gives til østeuropæere, der får altfor lidt i løn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sorte skygger over England – og Europa

Udgivet den af
Svar

Brexit. Leave or Remain. Englænderne skal i dag stemme, om de skal blive i EU – eller om de skal ud. Resultatet vil få store konsekvenser for Danmark – og for Europa.

Nu skal man passe på med at spå – men Danmarksbloggen tror, at det bliver et leave, og at dét leave vil være starten til enden for EU – og dermed også i værste fald med freden i Europa og mangfoldigheden, både den interne, men også den eksterne.

For den nationale højredrejning, der i øjeblikket sker over hele Europa, vil holde fast i kontinentet som et sted for hvide m/k. Spørgsmålet, som rejser sig, er derfor også, om det samfund, som de kræfter ønsker, har noget tilfælles med det frie og menneskeværdige samfund, som startede med oplysningstiden i 1700-tallet, udviklede sig med demokratiernes indførelse i 1800- og 1900-tallet, og som klarede to verdenskrige.

Danmarksbloggen mener det ikke. Danmarksbloggen mener så også, at hele to totalitære systemer ønsker kontrollen over Europa. Det ene er den islamistiske fundamentalisme, som vi hører så meget om – men så også den anden, de nazistiske og fascistiske bevægelser. Og ja, begge findes også i Danmark, og begge er en reel trussel mod det frie Europa.

Og begge går som en sort skygge, der suger alt liv og menneskelighed ud, over Europa – uanset om det bliver ja eller nej på de britiske øer. Og det ene af de to systemer – de højrenationale kræfter – støttes endda af Rusland, som ser muligheden for igen at blive den europæiske stormagt på ruinerne af et Europa, der har spillet fallit i demokratiets navn. Det er slemt – meget slemt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Friheden ofres i frihedens navn

Udgivet den af
Svar

Når Haarder skal indsamle såkaldt ”danske værdier” til Danmarkskanonen, så skal han i hvert fald ikke kigge til egen partiformand.

Se mere her: http://kum.dk/temaer/danmarkskanon/

For nok snakkede Løkke i går på Grundlovsdag om fædrelandskærlighed og om at gøre Danmark stærkere. Men ser man på Venstres politik, så gør den Danmark markant svagere både på miljø-, social- og erhvervsområdet – og på frihedsområdet.

Danmark er nemlig meget mere end leverpostej og lagkage, humor og lejlighedssange, som det er blevet foreslået i Danmarkskanonen. Danmark er også – og især – skarp debat og en ytringsfrihed, der skal være absolut.

Som en anden Venstre-profil, nemlig Birthe Rønn Hornbech, sagde det i går: Er vi virkelig så svagt et folk, at vi føler, at vi er nødt til at skride til antidemokratiske midler for at opretholde demokratiet? Er vi virkelig parat til i den grad at indskrænke friheden for flertallet, fordi vi fejlagtigt tror, at vi derved kan udrydde ekstreme holdninger hos de få? Stikker det alligevel ikke dybere, det danske frisind, end at vi er parat til at opgive det og lade frygten regere? Friheden ofres – i frihedens hellige navn.

Så kan det ikke siges tydeligere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Du er jo også et slags menneske

Udgivet den af
Svar

Det lød så naivt – og selvfølgeligt – da undertegnede i fredags oppe i en elevator i Stockholm hørte en yngre, svensk kvinde sige til et lille barn i en klapvogn: “Du er jo også et slags menneske”.

Og sætningen skurrede endnu mere, da jeg fik kigget nærmere på hudfarverne. For kvinden, der talte, var kridhvid, mens barnet og barnets mor var kulsorte.

Men inden jeg nåede at tænke over, om jeg skulle blive forarget, så fortsatte den kridhvide kvinde med et stort smil ned til barnet og op til barnets mor: “Men du vil vokse, og så bliver du stor en dag”.

Og moderen til det lille menneske, ja hun smilede tilbage i en fælles svensk forståelse af livets gang … og der var ingen konflikter, ingen racisme – kun medmenneskeligt fællesskab og nærvær.

Og jeg stod der – som dansker fra et land, hvor vi forlængst har glemt de ting, der samler os – og tænkte: Ja, medlemmerne af Dansk Folkeparti er jo også en slags mennesker …

En tanke, som vi må holde fast i, når vi – i modsætning til dem i elevatoren i Stockholm – bor i et land, hvor vi dæmoniserer dem, der er anderledes end os selv.

For vi er jo alle en slags mennesker …

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Et godt og trygt samfund

Udgivet den af
Svar

If nothing changes in another 30 years, the top 1% will share 36-37% of income and the bottom 50% will share 6%. That´s not a capitalist economy anymore, that´s a feudal economy. This is just math. It ´s very simple math.

Ordene er sagt af den amerikanske millionær og iværksætter Nick Hanauer.

Situationen i Danmark er ikke ligeså slem – men vi nærmer os dag for dag, så længe vi har en regering som den nuværende V-regering.

Der er to ting, der kendetegner et godt og trygt samfund:

1)    At man ikke skal frygte at blive syg, arbejdsløs eller gammel – fordi man betaler skat (og også en del i skat), mens man er rask og i arbejde. Altså: Man deles om goderne.

2)    At forskellen på rig og fattig ikke er særlig stor – og at man kender hinanden og hinandens liv – dvs. ens børn går i skole sammen, man bor i de samme områder osv.

Sådan var Danmark engang.
Sådan er Danmark ikke længere.
Sådan kan Danmark blive igen.

Der er nemlig ingen naturlove, der bestemmer, om vi kan skabe et samfund, der er godt for alle. Det bestemmer vi helt selv – via de politiske beslutninger, der træffes.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kvinder leverer …

Udgivet den af
Svar

Women deliver – Kvinder leverer, hedder den store kvindekonference, som i går åbnede i Bellacentret i København. En vigtig konference, som netop sætter spot på kvinder – og kvinders på verdensplan store og voldsomt uudnyttede potentiale.

Ja, faktisk er kvinder jordens mest uudnyttede ressource …

Dén er værd at tænke over – og tage med, når man diskuterer, hvad der kan gøres mod fattigdom og sygdom – og for bæredygtig vækst, miljø og sundhed.

MEN der var noget, som ikke blev sagt – og som skal være på plads, hvis det store, uudnyttede kvindepotentiale skal have lov til at blomstre og folde sig ud.

Nemlig dette enkle: At nogen med magt og/eller penge skal give kvinderne muligheder for at lære, forske, arbejde – i det hele taget virke.

For selv den mest dygtige har ikke en chance for at levere, hvis ikke vedkommende har en platform at gøre det på. Selv en klog kvinde behøver dette.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk