Superbia – den værste dødssynd

Vores samfund og sammenhængskraft trues af både ydre og indre fjender.

Ja, skriger højrefløjen: Af Islamisk Stat og andre (muslimske) fundamentalister.
Ja, skriger venstrefløjen: Af den stigende sociale ulighed og brølende liberalisme.

Og det har de vel begge ret i. MEN hverken religiøse mørkemænd m/k eller liberale hulemænd m/k ville kunne stille så meget op, hvis ikke langt de fleste (læs: alle) var grebet af den snert, der hedder MIG, MIG, MIG og så MIG igen.

I gamle dage talte man om de syv dødssynder: Hovmod, vrede, utugt, dovenskab, frådseri, misundelse og griskhed.

Hovmod – superbia – var den værste, for den repræsenterer en selvoptagethed, der for den enkelte betyder, at man erstatter Gud med sit eget jeg. Det er derfor også den dødssynd, der fører til alle de andre seks – på den ene eller anden måde.

Lyder det bekendt? Det tror Danmarksbloggen nok, at det gør. Vi lever i en tid, hvor superbia er blevet den nye religion, som alle ledsaget af diverse ligegyldige selfies jublende bekender sig til. For det handler om MIG, lyder nutidens morale – hvis man ellers kan kalde det en morale.

Men i superbia ligger også kimen til vores samfunds ødelæggelse. Det er derfor på tide at få de syv dyder på banen igen. De er: Tro, håb, kærlighed, mådehold, klogskab, udholdenhed og retfærdighed. Dyder, som Danmark var bygget på fra Kanslergadeforliget og indtil samfundet kæntrede engang i 00´erne under Fogh og Kjærsgaard.

Heldigvis kan – og skal – det bygges op igen, og det starter med hver og en af os. I DAG. Med at JEG og DU skal tænke på VI og OS.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk