Du er jo også et slags menneske

Det lød så naivt – og selvfølgeligt – da undertegnede i fredags oppe i en elevator i Stockholm hørte en yngre, svensk kvinde sige til et lille barn i en klapvogn: “Du er jo også et slags menneske”.

Og sætningen skurrede endnu mere, da jeg fik kigget nærmere på hudfarverne. For kvinden, der talte, var kridhvid, mens barnet og barnets mor var kulsorte.

Men inden jeg nåede at tænke over, om jeg skulle blive forarget, så fortsatte den kridhvide kvinde med et stort smil ned til barnet og op til barnets mor: “Men du vil vokse, og så bliver du stor en dag”.

Og moderen til det lille menneske, ja hun smilede tilbage i en fælles svensk forståelse af livets gang … og der var ingen konflikter, ingen racisme – kun medmenneskeligt fællesskab og nærvær.

Og jeg stod der – som dansker fra et land, hvor vi forlængst har glemt de ting, der samler os – og tænkte: Ja, medlemmerne af Dansk Folkeparti er jo også en slags mennesker …

En tanke, som vi må holde fast i, når vi – i modsætning til dem i elevatoren i Stockholm – bor i et land, hvor vi dæmoniserer dem, der er anderledes end os selv.

For vi er jo alle en slags mennesker …

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk