Aarhus 2017: Lugten af en Kulturby

Danmarksbloggen var i sidste uge på besøg i Aarhus – årets europæiske kulturby.

Danmarksbloggen er ikke imponeret. Især fordi tema´et er LET´S RETHINK. Noget det er svært at få øje på.

Pånær nogle fliser, hvor der står Aarhus 2017 på samt meget få og nærmest malplacerede installationer rundt omkring i byrummet – mærker man nemlig ikke noget til, at Aarhus er årets europæiske kulturby, når man spadserer rundt i landets anden største by, eller er inde forskellige steder, både cafeer, butikker osv.

Jo, der er enkelte udstillinger – og domkirken var lukket for både besøg og kirkelige handlinger på grund af forberedelserne til en teaterforestilling, hvor man ville vende op og ned på gudstjenesten.

Men ellers er Aarhus fuldkommen, som Aarhus plejer at være: Det er stadig regnbuen øverst oppe på AROS, der sammen med Den Gamle By er byens helt store trækplastre. Og der stinker stadig af en blanding af enorme mængder af gylle, kogt opkast og kemisk affald, som gør, at alle med vejrtrækningsbesvær burde anbefales fra officiel side at holde sig væk på de dage, hvor det er slemt.

De lokale siger, at det er værst, når vinden kommer fra øst. De siger også, at det er oliemøllen ned fra havnen, der er årsagen – og at lugten/stanken kommer og går – og at sådan har det været i mange år. Der ligger også nogle store produktionsvirksomheder nede på havnen, og dem bliver der åbenbart taget meget hensyn til.

For politikerne i Aarhus har tilsyneladende hellere ville bruge penge på at blive europæisk kulturby end på at fjerne en stank, der er en sand lidelse at færdes i – og som nok ikke får turisterne til at komme igen.

Som Danmarksbloggen hørte en besøgende på AROS sige dét: Lugten af en Kulturby

Dét er så ikke en god lugt i Aarhus, skal vi hilse og sige. Måske man skulle rethink – eller gentænke, genoverveje som det hedder på dansk – prioriteringerne i byen, der så gerne vil være en storby, men aldrig rigtig bliver det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Alternativet ønsker alternative skolefag

Alternativet ønsker alternative skolefag. Lyder det som alternative fakta? Ja, lidt – men det er det dog ikke, selvom idéen efter Danmarksbloggens mening er ualmindelig dårlig.

Fag som naturfag, geografi, fysik-kemi, madkundskab, biologi, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, musik, billedkunst, sløjd og håndarbejde skal nemlig efter Alternativets mening erstattes af ”Klima og bæredygtighed”, ”Medborgerskab”, ”Kunst og kultur” samt ”Erkendelse”.

Se mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/alternativet-vil-fjerne-historie-samfundsfag-og-meget-mere-fra-skoleskemaet

For ja, det er da rigtigt, at verden har ændret sig – og så alligevel, så er man som menneske nødt til at have den nødvendige grundviden og de nødvendige redskabsfag for til fulde at kunne forstå komplekse områder som fx miljø.

Desuden vil samfundet også i de kommende årtier ændre sig, og så du´r det ikke, at man kun har lært fag, der i Alternativets 2017-version udelukkende gav mening omkring 2020.

Nej, vi skal beholde de eksisterende fag, men sørge for at udvide læringsstoffet i dem. Det sker så også allerede for slet ikke at tale om de tema- og projekt-uger, som der er på de fleste skoler. Så det er en tom tønde, som Alternativet buldrer på her hvor fastelavnstiden nærmer sig.

Fastelavnen er et andet emne, der kræver flere fag at forstå – nemlig både historie, dansk, kristendomsundervisning – og geografi. Gad vide om de ved det hos Alternativet?!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danskerne er EET folk

Danmarksbloggen har med interesse fulgt gårsdagens debat om forskellen på by og land i Danmark.

Danmarksbloggen nægter dog at hoppe med på fordommene om de sindige jyder og de hurtige københavnere.

For dels så bor der rigtig mange jyder i København – og dels så er jyderne hurtige nok, når det drejer sig om at skaffe penge til endnu en motorvej, som der strengt taget ikke er brug for.

Danmark er i øvrigt også så lille – og i bund og grund så provinsiel – en nation, at det ikke burde give mening at tale om land og by.

Men nu gør vi det så alligevel, især fordi danskens horisont som sædvanlig stopper ved gadekæret og landets grænser – og til det er der kun at sige:

1)      Det her handler ikke om øst-danskere versus vest-danskere. Et liv i København kan fx bedre sammenlignes med et liv i Aarhus end med et liv i en landsby på Sydsjælland.

2)      Man kan nemlig ikke bo i en landsby og forvente samme kultur- og infrastruktur-udbud som i København – eller Aarhus.

3)      Det er derfor særdeles dårlig stil, når nogle af landsbyernes repræsentanter på TV2 råber op omkring, at det her vil påvirke kommende folketingsvalg, så vælgerne i landområderne vil stemme på partierne yderst på fløjene. Det er der – med undtagelse af DF´s store tilslutning i Sønderjylland – intet belæg for at sige.

4)      Men det er en ligeså dårlig stil, når den kreative klasse i København og dens venner nord for København ignorerer, hvad der siges ved køkkenbordene rundt om i landet.

5)      Danmark er et lille land, og vi er så få danskere. Lad os nu samles – og deles om goderne også.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Dronningens glemte jubilæum

I dag blev hun for 45 år siden Dronning, og i morgen er det 45 år siden, at en sort- og sørgeklædt kvinde blev udråbt til Danmarks Dronning på Christiansborgs balkon. Det er noget af en milepæl, og kun Christian d. 4. har siddet længere tid på Danmarks trone end Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

Men det er åbenbart ikke noget, som hverken Kongehus eller medier har tænkt sig at gøre noget ved.

Det er en skam. Derfor vil Danmarksbloggen også gøre det. Ikke på den almindelige måde med en lang opremsning af regentens liv og fortræffeligheder. Men heller ikke med den ligeså klassiske diskussion om for og imod monarkiet. Eller om det ville give mening, at kronprinsen tog over. Alt det kan danskerne allerede til hudløshed.

Så i stedet trakterer Danmarksbloggen med en lille historie om, hvorfor Margrethe d. 2. rent faktisk burde være d. 1. – eller d. 3.

Sagen er nemlig den, at hende, der kendes som Margrethe d. 1, aldrig var Dronning af Danmark. Hun var Dronning af Norge via ægteskab med Norges konge – og senere af Sverige, da de svenske stormænd tilbød hende kronen – og ja, hun samlede Norden i Kalmarunionen som den eneste regent i Norden nogensinde. En flot bedrift.

Men i Danmark var Margrete Valdemarsdatter, som hun også kaldes, aldrig Dronning, men derimod ”Fuldmægtig Frue og Husbond og Det Ganske Rige Danmarks Formynder”. En mere mærkelig titel har ingen dansk regent nogensinde haft. Men i realiteten var hun altså blot formynder for først sin søn – og efter hans død for adoptivsønnen, den senere Erik af Pommern. At hun så indtil sin død styrede hele riget med hård og dygtig hånd er en anden sag.

For de samme vilkår og muligheder for at regere Danmark gælder også for en anden Margrethe, Margrethe Sambiria – også kaldet Margrethe Sprænghest, der levede lidt over 100 år tidligere. Hun var mor til den senere myrdede konge Erik Klipping, men var i modsætning til Margrethe Valdemarsdatter ikke særlig populær, hverken i samtiden eller senere. Så hende vil vi helst glemme.

Men hun var dér – først som dronning i betydningen af at være gift med den danske konge Christoffer d. 1., men senere dronning i betydningen regent – og dermed altså dronning på de samme vilkår som den elskede Margrethe Valdemarsdatter, der nu ligger på den fornemmeste plads i Roskilde Domkirke, hvor også vor tids Margrethe skal hvile til sin tid.

Men vor tids Margrethe er altså dermed nr. 3 – hvis man skal se på antallet af Margrether, der har siddet ved roret i Danmark. Eller hun er nr. 1., hvis vi skal se på, hvem der er blevet tituleret Danmarks Dronning i betydningen regenten – også formelt set.

Eneste anke man måske kan komme med er, at Margrethe Sambiria var gift ind i det danske kongehus, mens Margrethe Valdemarsdatter som vor tids Margrethe var født ind i det, da hun var datter af den danske konge Valdemar Atterdag, der samlede hele Danmark efter landet i mange år havde været pantsat og splittet.

Men det rykker ikke ved, at de to første var stedfortrædende regenter, mens vor tids Margrethe er den første kvinde i Danmark, der er regent i kraft af sig selv.

Læs mere om de to tidligere Margrether her: http://danmarksbloggen.dk/?p=6329

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det Danske Frisind: Skål og Haps

Det danske frisind har trange kår. En øl i arbejdstiden – og straks er Fanden løs i Laksegade, som man ser det i nogle af reaktionerne på TV2´s udsendelse. Det er umoralsk, skriger de frelste, der med nedadvendte mundvige er gode til at gøre livet surt for alt og alle omkring dem.

Vi kender dem alle sammen, de der busy bodies, som prøver at gøre deres egen livsangst til den gældende moral i samfundet. De lever derfor også (godt) af deres egen forargelse, og vi møder dem overalt, hvor de med deres stikkende øjne ser alt – og med deres skarpe tunger altid får luftet deres modvilje.

Det er selvfølgelig også dem, de livsangste, der er imod nøgenbadning ved stranden og lignende. For tænk, hvad det vil betyde, hvis lille Birger ser, hvordan rigtige mennesker ser ud?!

De snerper også godt sammen, når den overvægtige køber en basse ved bageren – eller et ungt menneske tænder en cigaret ved busstoppestedet. Sodoma og Gomorra, kan man se, at de tænker.

For de har travlt med at dømme og bedømme alt og alle – og  frisind er for dem lig med tøjleløs umoral.

Desværre bliver de flere og flere – og de er efterhånden så mange, at samfundet er ved at blive så puritansk, at tøjleløs og umoralsk adfærd er det eneste rigtige modsvar. Så til kamp – til kamp. Vi må gå til modstand og få frisindet tilbage.

For livet skal leves – og gerne på en måde, så det nydes – også når det er usundt. Skål og haps …i sidste instans handler det også om solidariteten i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Alle huse SKAL være ens …

Man tror det er løgn, men den er god nok.

I Ringsted midt på Sjælland ligger bebyggelsen Nonnedalen, hvor alle husene er røde – på nær et eneste, der er beige. Det er de andre beboere mildest talt ikke glade for. Lokalplanen siger nemlig, at husene i Nonnedalen SKAL være røde, men der er altså blevet givet dispensation til dette ene beige hus.

Det er de andre beboere godt vrede i skralden over. For de vil bo i et område, hvor alle huse er helt ens pånær altså lige husnumret.

Se link her:
http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2017-01-09-skaar-i-glaeden-i-villakvarter-naboens-hus-er-beige?utm_source=Facebook&utm_campaign=TV2NYHEDERNE&utm_medium=Social&utm_SF=sf50182158&sf50182158=1

Så det må da også være irriterende ikke at få lov til – i laveste fællesnævners mest kedelige Jantelovs-navn – at være helt ens (ps. ironi er anvendt, hvis nogen ellers skulle være i tvivl).

Danmarksbloggen ryster på hovedet af, at visse mennesker – i en verden med krig, flygtningestrømme, terror, ulighed, miljøkatastrofer m.m. – kan gå så meget op i FARVEN på mursten …

Men måske det hænger sammen med, at verden netop er så uoverskuelig, at de mennesker kun kan føle tryghed i deres lille, røde murstens-ghetto? I så fald må Danmarksbloggen neddele, at den i reglen ikke er tilhænger af farven beige. Det er en farve, der er både fesen og kønsløs, men lige her er beige i dén grad i orden.

For det du´r ikke at gemme sig og søge ensretningen. Vi skal omfavne verden og mangfoldigheden. Alle farverne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DR2 Morgen savnes

Danmarksbloggen savner DR2 Morgen. Det var morgenprogrammet, hvor man ikke kun fik nyheder, men også fordybning og perspektiv i stedet for TV2 News uendelige rulle af gentagen overfladiskhed

Men DR2 Morgen stoppede lige før jul. Der var ikke penge til at lave programmet mere, hævdede DR, som samtidig fortsat sender dyre ligegyldigheder som X-Factor og MGP.

Skrotningen af DR2 Morgen er en overset skandale. For ligegyldig underholdning burde ikke kunne vinde over information og oplysning hos den eneste spiller i medieverdenen, der er 100% licensfinansieret, og som har en public service-forpligtelse.

Men at det er sket, øger blot den fordummelse, som de andre tv-kanaler ellers er så flittige til at fodre. Man kan derfor også kun frygte, hvad der sker fremover. Skal DR2 Dagen kl. 17 til 18.30 også skrottes? Eller nogle af de andre programmer, der går i dybden?

Det håber Danmarksbloggen ikke. Danskerne har ikke brug for mere reality eller flere kendisser eller såkaldte talentshows, men derimod for viden og perspektiv. I sidste instans er det demokratiet, der er på spil.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Cyberterror nytårsaften – eller?

TDC har ifølge DR´s hjemmeside været ude og sige følgende: ”Der er tale om et kompliceret nedbrud, som kræver detaljeret viden om Yousees setup og tv-platform. Vi vurderer på den baggrund, at der er tale om en bevidst skadelig handling, oplyser koncernchef Pernille Erenbjerg.” Citat slut.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/penge/tdc-anmelder-yousees-kabelbrud-nytaarsaften-til-politiet

Dét kan man så vælge at grine af, hvis man mener, at det måske blot var en dårlig joke at forhindre danskerne i at se Dronningen sige ”Gud bevare Danmark” kl. 18 og se Rådhus-urets klokker ringe det nye år ind kl. 24.

Men det er ikke en dårlig joke. For HVIS der er tale om udefrakommende kræfter – og det ikke bare er YouSee og TDC´s egen eventuelle uduelighed, så er det skræmmende, at det kunne ske. Og hvad vil eventuelt blive det næste, som disse hackere kaster sig over? Hvem er de? Hvorfor gør de det? Og var nytårsaften bare en generalprøve?

For alt – som i ALT – i vores samfund, også de livsvigtige forsyninger af vand, varme og strøm, styres af it-systemer, der nu helt åbenbart ikke er mere sikre, end at de kan hackes. Cyberterror er en reel trussel. Det har folk i it-verdenen vidst altid. Nu ved alle vi andre det så også …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Værre end stormfloden

I går eftermiddags stod vandet ret højt omkring Christianshavns Bådudlejning og Café, men ellers slap Christianshavn nådigt gennem stormfloden. Det gjorde andre dele af Danmark desværre ikke – og snevejret gjorde ikke situationen bedre.

Sådan er det. Værdier for milliarder ødelægges hver gang en storm eller/og en oversvømmelse rammer Danmark, hvilket sker oftere i dag end for blot få år siden. De såkaldte 100-års-hændelser er ved at blive noget, der sker minimum en gang hvert årti.

Klimaforandringerne giver nemlig voldsommere vejr, og selvom det er dyrt at sørge for at sikre vores kyster og vore byer, så er det dyrere at lade være. Så vi skal i gang. Planerne findes også mange steder allerede. Det er pengene, der mangler.

Men det er direkte dumt at spare på noget, der kan sikre os. Ja, der er endda både vækst og arbejdspladser i at bygge diger m.m. Præcis som der er i grøn energi. For viden og knowhow til at løse tidens udfordringer er noget, som Danmark kan leve godt af og på.

Det kræver selvfølgelig, at landet har en ledelse, der er klar til at investere penge i klima, natur, viden og mennesker i stedet for at bruge løs på skattelettelser og afgiftslettelser.

En sådan ledelse har vi ikke. VLAK-regeringen er ude af stand til at tage klima- og natursituationen seriøst – og dét er et problem, der er langt værre end nogen stormflod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Glædelig jul: We shall overcome

Og så er det jul – endnu et år er gået. Desværre er der ikke meget, der er blevet hverken lysere, varmere (hvis man ser bort fra effekten af klimaforandringerne) eller bedre for de 99% af befolkningen, og det gælder både i Danmark og i resten af verden. Tværtimod er alt blevet værre for alle andre end den ene procents top-overklasse.

Årets julesang må – med det ret naive håb om at 2017 bliver bedre – derfor være ”We shall overcome”.

Den vil dog næppe blive sunget omkring noget juletræ. Men pyt med det. Julens ånd ligger også sjældent i den forbrugerisme, der pakkes ind i glittet papir og lægger under det grønne træ.

Julens ånd handler derimod om, hvordan vi møder vores medmennesker, både dem vi kender og dem vi ikke kender. Giver vi af vores overskud (hvis vi har det)? Eller beholder vi grådigt det hele med tanke på os selv?

Et etisk spørgsmål, der definerer, hvem vi er – og som ikke kun gælder, når kalenderen viser december, men gælder og tæller hele året. For hensyn og rummelighed og solidaritet burde være i sæson hele året rundt. Det er det ikke pt.

Men: God Jul og Godt Nytår – og på gensyn, når Dronningens og statsministerens taler skal anmeldes til nytår.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk