Værre end stormfloden

I går eftermiddags stod vandet ret højt omkring Christianshavns Bådudlejning og Café, men ellers slap Christianshavn nådigt gennem stormfloden. Det gjorde andre dele af Danmark desværre ikke – og snevejret gjorde ikke situationen bedre.

Sådan er det. Værdier for milliarder ødelægges hver gang en storm eller/og en oversvømmelse rammer Danmark, hvilket sker oftere i dag end for blot få år siden. De såkaldte 100-års-hændelser er ved at blive noget, der sker minimum en gang hvert årti.

Klimaforandringerne giver nemlig voldsommere vejr, og selvom det er dyrt at sørge for at sikre vores kyster og vore byer, så er det dyrere at lade være. Så vi skal i gang. Planerne findes også mange steder allerede. Det er pengene, der mangler.

Men det er direkte dumt at spare på noget, der kan sikre os. Ja, der er endda både vækst og arbejdspladser i at bygge diger m.m. Præcis som der er i grøn energi. For viden og knowhow til at løse tidens udfordringer er noget, som Danmark kan leve godt af og på.

Det kræver selvfølgelig, at landet har en ledelse, der er klar til at investere penge i klima, natur, viden og mennesker i stedet for at bruge løs på skattelettelser og afgiftslettelser.

En sådan ledelse har vi ikke. VLAK-regeringen er ude af stand til at tage klima- og natursituationen seriøst – og dét er et problem, der er langt værre end nogen stormflod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vigtigheden af at kunne svømme

Danmarksbloggen skriver sjældent, ja nærmest aldrig om motion og krop. Det er der også rigeligt med andre medier, der gør. Men ingen regler uden undtagelse – og idag er en af dem.

En undersøgelse viser nemlig, at kun halvdelen af alle danske børn mellem 7 og 14 år kan svømme. Den anden halvdel samt hver tredje voksne dansker kan ikke.

Der druknede også mere end 55 mennesker i Danmark i 2012, og hver femte dansker angiver at have været tæt på at drukne på et eller andet tidspunkt.

Læs mere her: http://www.svoem.org/Aktuelt/Nyheder/Nyhed/?id=5751

Det er skidt. For vi bor i et lille land med en enorm lang kystlinie – foruden alle søerne og hvad der ellers findes af vand – og det er meget.

Det er derfor afgørende at lære at svømme, hvis man bor i Danmark – og vel at mærke ikke blot 50 meter, men som minimum de 200 meter uden hjælpemidler, som er den nordiske definition af at kunne svømme.

Danmarksbloggen kunne så godt ønske sig, at alle danskere kunne svømme minimum 500 meter og samtidig have en selvfølgelig viden om saltvand versus ferskvand, hestehuller og alt det andet, som det er værd at vide om vand.

For nok er det både sjovt og dejligt at bade, svømme og være ved vandet. Men er man det på en sikker måde, er det bare endnu bedre.

Læs mere om badesikkerhed og vandglæde her:

http://www.respektforvand.dk/Ved-vandet/De-fem-baderaad-og-sikkerhed

http://www.dgi.dk/arkiv/2014/08/20/8-raad-skal-oege-sikkerheden-for-svoemmere-i-aabent-vand

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er der fremmede ubåde i dansk farvand?

Svenskerne leder – om ikke med lys og lygte – så dog med skibe efter en formodet fremmed ubåd i den stockholmske skærgård.

I skrivende stund har svenskerne ikke fundet noget. Det er derfor også for tidligt at konkludere, om der er noget – og hvad det evt kan være, selvom forlydender går på, at det er en ubåd i problemer.

Men ingen ved noget. Så man må nøjes med at konkludere, at under den kolde krig var russiske ubåde ofte på besøg i den svenske skærgård – og at sikkerhedssituationen mellem Vesten og Rusland igen er spændt for første gang siden Murens fald og den kolde krigs afslutning i 1989.

Men hvad betyder en fremmed ubåd i Sverige for en blog, der beskæftiger sig med Danmark?

Ja, Danmark er en del af Vesten – og hvis der er fremmede ubåde i Sverige, er det nærliggende at stille spørgsmålet, om der også er fremmede ubåde i danske farvande?

Ja, man kunne endda være så fræk at spørge, om vi overhovedet ville opdage en evt. fremmed ubåd i de danske farvande?

Det mener orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby ikke. Tværtimod siger han i nedenstående artikel fra TV2, at han anser det som sandsynligt, at der af og til er en fremmed ubåd i dansk farvand.

Samt at Danmark ikke er istand til at lave en operation som svenskerne gør det i øjeblikket.

Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-10-18-fremmede-ubaade-kan-ogsaa-vaere-skjult-i-danmark

Dét synes Danmarksbloggen er ret skræmmende – især når man tænker på, at vi er næsten-nabo til et meget stort land mod øst.

Selv har vi i øvrigt ingen ubåde mere. Det har vi ikke haft i snart 10 år. Noget, man også kan undre sig over, når man tænker på, hvor meget vand der er omkring Danmark.

Læs mere her: http://www.navalhistory.dk/danish/soevaernsnyt/2004/farveltilubaadene.htm

Men måske vi får ubåde igen. For nylig blev der ihvertfald stillet spørgsmål i Folketinget om, hvor lang tid det ville tage at få danske ubåde igen. Svaret var 8-10 år.

Svaret kan læses i sin fulde længde her: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fou/spm/357/svar/1156777/1402088.pdf

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Vikingeskibene reddet – nu mangler vi julen

Efter stormen kom vandet – og det i så store mængder at man i mange indre danske farvande, fjorde og ved kyster talte om en tusindårs-oversvømmelse. Altså en oversvømmelse så stor, at den kun finder sted en gang hvert tusinde år.

Dét tvivler Danmarksbloggen dog på med de forandringer, som klimaet gennemgår i øjeblikket. Meget tyder derimod på, at lignende – og også værre oversvømmelser – bliver noget, som kommende generationer skal forholde sig til som en fast del af årets gang.

Men uanset hvad, så steg vandet i går til over to meter over dagligt vande mange steder i den østlige del af Danmark. Og de kommende dage vil vise, hvor mange mennesker der har fået ødelagt hele deres hjem eller dele af det.

En ting blev dog reddet, nemlig de historiske vikingeskibe i Roskilde. Bølgerne slog ellers godt med museet, der også befinder sig lige i vandkanten, men der blev gjort meget for at sikre den historiske arv – og det lykkes.

Men en ting er bølger og vandstande. Noget andet er fattigdom og ensomhed. De kommer ikke farende med en storm, men er her hele tiden.

Så der forestår danskerne et endnu vigtigere arbejde end nogle historiske vikingeskibe, nemlig at sørge for at give en jul til de mange, der enten ikke har penge til at holde jul for eller/og ikke har nogen at holde højtiden sammen med.

I morgen er det anden søndag i advent – og der tænder stifter af Julehjælpen Rene Husted Vahl lys nr. 2 i Danmarksbloggens adventskrans. Læs endelig med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk