Svenskerne leder – om ikke med lys og lygte – så dog med skibe efter en formodet fremmed ubåd i den stockholmske skærgård.
I skrivende stund har svenskerne ikke fundet noget. Det er derfor også for tidligt at konkludere, om der er noget – og hvad det evt kan være, selvom forlydender går på, at det er en ubåd i problemer.
Men ingen ved noget. Så man må nøjes med at konkludere, at under den kolde krig var russiske ubåde ofte på besøg i den svenske skærgård – og at sikkerhedssituationen mellem Vesten og Rusland igen er spændt for første gang siden Murens fald og den kolde krigs afslutning i 1989.
Men hvad betyder en fremmed ubåd i Sverige for en blog, der beskæftiger sig med Danmark?
Ja, Danmark er en del af Vesten – og hvis der er fremmede ubåde i Sverige, er det nærliggende at stille spørgsmålet, om der også er fremmede ubåde i danske farvande?
Ja, man kunne endda være så fræk at spørge, om vi overhovedet ville opdage en evt. fremmed ubåd i de danske farvande?
Det mener orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby ikke. Tværtimod siger han i nedenstående artikel fra TV2, at han anser det som sandsynligt, at der af og til er en fremmed ubåd i dansk farvand.
Samt at Danmark ikke er istand til at lave en operation som svenskerne gør det i øjeblikket.
Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-10-18-fremmede-ubaade-kan-ogsaa-vaere-skjult-i-danmark
Dét synes Danmarksbloggen er ret skræmmende – især når man tænker på, at vi er næsten-nabo til et meget stort land mod øst.
Selv har vi i øvrigt ingen ubåde mere. Det har vi ikke haft i snart 10 år. Noget, man også kan undre sig over, når man tænker på, hvor meget vand der er omkring Danmark.
Læs mere her: http://www.navalhistory.dk/danish/soevaernsnyt/2004/farveltilubaadene.htm
Men måske vi får ubåde igen. For nylig blev der ihvertfald stillet spørgsmål i Folketinget om, hvor lang tid det ville tage at få danske ubåde igen. Svaret var 8-10 år.
Svaret kan læses i sin fulde længde her: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fou/spm/357/svar/1156777/1402088.pdf
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
En kommentar til udviklingen fra Danmarksbloggen kl.10.14: Noget på at det man leder efter er en fremmed mini-ubåd – formentlig af russisk herkomst – men at den må formodes at være ødelagt nu. Et russisk handelsskib (som kunne være moderskib og som havde kurs mod Danmark) har forladt Skærgården. Svenske medier spekulerer derfor i om mandskabet på mini-ubåden er gået med ned i vandet eller om de illegalt befinder sig et sted i den svenske skærgård: http://www.expressen.se/nyheter/teorin-besattningen-spranger-farkosten/
Venlig hilsen
Dorte J. Thorsen, redaktør på Danmarksloggen.dk
Jeg vil da gerne supplere Orlogskaptajn Johannes Riber Nordby. Selvom jeg, altså professionelt, kun har været alm. orlogsgast på Fregatten Herluf Trolle 1978… 😉
Ingen tvivl om at Russiske u-både vil kunne optræde u-opdaget, her i visse dele af vores indre farvande. OG det skyldes simpelthen at vi stort set intet gør for at forsvare os imod det. Hvis en hjemmeværnskutter eller en af vores små patruljebåde, pludselig skulle opdage en neddykket u-båd, i dansk farvand mod svenske-kysten (for det er der det er mest aktuelt) – tror jeg så IKKE at vi vil gøre så meget ved det. Jeg tror ikke engang vi ville høre om det 😉 Det vil heller ikke udgøre nogen reel trussel, så længe det ikke gør det for den civile skibsfart.
Hvis vi endelig skulle diskutere dette, var det nok vigtigt at have Grønland og den del af Arktis (Nordpolen) med, – som vi faktisk gør krav på i FN. Og som nok før eller siden kommer til at koste seriøse sværdslag med Rusland. Vi har 3 næsten nye Fregatter liggende … liggende hovedsageligt u-udrustet uden besætninger nok. DE skal ud og sejle, på øvelser og opbygge erfarne besætninger osv.. Så længe der ikke engang er økonomisk vilje til det, – er det jo nærmest spild af penge de nogensinde er blevet bygget … !!!