Tag-arkiv: hav

Er der fremmede ubåde i dansk farvand?

Udgivet den af
2

Svenskerne leder – om ikke med lys og lygte – så dog med skibe efter en formodet fremmed ubåd i den stockholmske skærgård.

I skrivende stund har svenskerne ikke fundet noget. Det er derfor også for tidligt at konkludere, om der er noget – og hvad det evt kan være, selvom forlydender går på, at det er en ubåd i problemer.

Men ingen ved noget. Så man må nøjes med at konkludere, at under den kolde krig var russiske ubåde ofte på besøg i den svenske skærgård – og at sikkerhedssituationen mellem Vesten og Rusland igen er spændt for første gang siden Murens fald og den kolde krigs afslutning i 1989.

Men hvad betyder en fremmed ubåd i Sverige for en blog, der beskæftiger sig med Danmark?

Ja, Danmark er en del af Vesten – og hvis der er fremmede ubåde i Sverige, er det nærliggende at stille spørgsmålet, om der også er fremmede ubåde i danske farvande?

Ja, man kunne endda være så fræk at spørge, om vi overhovedet ville opdage en evt. fremmed ubåd i de danske farvande?

Det mener orlogskaptajn ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby ikke. Tværtimod siger han i nedenstående artikel fra TV2, at han anser det som sandsynligt, at der af og til er en fremmed ubåd i dansk farvand.

Samt at Danmark ikke er istand til at lave en operation som svenskerne gør det i øjeblikket.

Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-10-18-fremmede-ubaade-kan-ogsaa-vaere-skjult-i-danmark

Dét synes Danmarksbloggen er ret skræmmende – især når man tænker på, at vi er næsten-nabo til et meget stort land mod øst.

Selv har vi i øvrigt ingen ubåde mere. Det har vi ikke haft i snart 10 år. Noget, man også kan undre sig over, når man tænker på, hvor meget vand der er omkring Danmark.

Læs mere her: http://www.navalhistory.dk/danish/soevaernsnyt/2004/farveltilubaadene.htm

Men måske vi får ubåde igen. For nylig blev der ihvertfald stillet spørgsmål i Folketinget om, hvor lang tid det ville tage at få danske ubåde igen. Svaret var 8-10 år.

Svaret kan læses i sin fulde længde her: http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fou/spm/357/svar/1156777/1402088.pdf

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danske Perler: Smålandsøerne

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen fortsætter serien om fem – ikke så kendte – steder i Danmark, der er de rene perler.

Læs derfor med hver tirsdag i juli måned, således også i dag, hvor det skal handle om:

SMÅLANDSØERNE

Smålandsøerne eller Sydhavsøerne, som de også kaldes, er tre små øer, der ligger nord for Lolland.

Den største er Fejø, og derefter kommer Femø og Askø-Lilleø. Tre øer med samme af Østersøen begunstigede milde klima. Men også tre øer som har hver sin helt specielle identitet.

Fejø er især kendt for sine æbler og pærer, der sælges året rundt – og som om efteråret sejles til Nyhavn af de navnkyndige pæreskuder, hvor københavnerne står på nakken af hinanden for at købe noget af Danmarks allerbedste frugt. Æbler og pærer, som ikke kun smager godt, men som også hvert forår gør Fejø til et skønt skue indhyllet i en fantastisk duft, når de mange frugttræer blomstrer i maj måned.

Men øen, der kun har 500 faste indbyggere, har mere end æbler og pærer at byde på.

Fejø er også hjemstedet for de såkaldte drivkvaser, en slags både med indbygget dam pga hullerne i bunden, hvor fiskene kan svømme rundt og dermed være levende, indtil de landes, når båden kommer i havn. Et besøg på Fejø om sommeren er altså lig med friske fisk og masser af frugt og grønt.

Femø forbindes for mange med kvindelejr, frigørelse og bare bryster – eller med andre ord: Alle myterne om 70´erne. Og kvindelejren – der er verdens ældste af sin slags – findes også stadig på Femø, hvor alle slags kvinder mødes fra juni til august for at være sammen og deltage i diverse samtaler, workshops m.m.

Men Femø er også kendt for jazzfestivalen, der hver sommer samler flere og flere gode artister – og hvor unge, håbefulde jazzmusikere også kan gå i masterclass præcis som i jazz´ens hjemby New Orleans.

Femø er også kendt for sit sindrige system af stier på kryds og tværs af øen, hvor man hverken kan køre eller cykle, men blot gå og dermed komme helt ned i gear og få sjælen med.

Den sidste ø er Askø-Lilleø, der også er den mindste af øerne, hvilket betyder, at havet er endnu mere lige i nærheden, uanset hvor man er på øen.

Askø-Lilleø har derfor et lys, som er helt specielt – og som får mange kunstinteresserede til at finde papir, tegne- og malergrejet frem.

Andre foretrækker fiskestangen, bogen eller andre livs- og energigivende sysler.

Heldigvis er det ikke noget krav, at man skal vælge imellem de tre smålandsøer, hvis turen går sydpå. Båden sejler flere gange om dagen til dem alle tre, så det er bare at tage på øhop i Smålandshavet og smage æbler og pærer, lytte til jazz, fiske og måske male eller fotografere det fantastiske lys.

Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her:
Mors, Fur og moleret: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769
Køge ås, Grundtvigs grav og Malerklemmen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4771
Ribe, domkirken, marsken og Vadehavet: http://danmarksbloggen.dk/?p=4807

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk