Anmeldelse: Statsministerens Nytårstale

Traditionen tro blev statsminister Helle Thornings båndede nytårstale vist på årets første aften, således også i år, hvor det som bekendt er valgår. Noget som man tydeligt kunne mærke gennem hele talen.

Statsministerens tale fokuserede på fællesskabet i Danmark, på at der ikke var plads til eksperimenter med velfærden, og på at intet kunne lykkes med den nulvækst, som hendes politiske modstander Lars Løkke er så glad for.

Thorning ville i stedet holde fast i etablerede goder som gratis sundhed, dagpengesystemet (der skulle forbedres), bedre betingelser for børn og ældre – og dermed også bevare solidariteten mellem danskerne.

Danmarksbloggen er enig. Problemet er så blot, at regeringens politik netop ikke lever op til den fair fordelingspolitik, som er så vigtig, hvis samfundets goder skal fordeles retfærdigt og lige – og sammenhængskraften dermed skal bevares.

Danmarksbloggen vil dog – i dette valgår – alligevel anbefale en socialdemokratisk regering. Alternativet er nemlig så meget værre.

For nok er uligheden øget i Danmark – også under Thorning – men med Løkke ved roret og med Pape, Samuelsen og Thuelsen Dahl som væbnere bliver Danmark en ren jungle af umenneskelighed.

Eller som Anker Jørgensen sagde det: Et samfund bliver koldt, hvis ikke vi bruger velstanden på den rigtige måde.

Det er Danmark blevet – også under Thorning, men ikke mere end at det kan tøs op igen. Under Løkke derimod vil det blive total istid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Den manglende grillning af Lars Løkke

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om medier og moral:

Den manglende grillning af Lars Løkke

Der var engang, hvor medierne tog deres rolle som samfundets vagthund seriøst, og forholdt sig kritisk til magthaverne og deres handlinger – uanset hvem der gjorde hvad.

Sådan er det ikke længere. Idag er medierne aktive medspillere på den politiske dagsorden i en grad, så medierne glemmer deres vigtigste mission: At forholde sig fair og kritisk.

Det ses især i de gentagne sager om Lars Løkkes gøren og laden, som nok blæses op, men som også hurtigt ryger af spisesedlen igen – uden at der på nogen måde er gravet længe nok og dybt nok i, hvad Løkke gjorde, og hvem der vidste noget osv.

Hvis man sammenligner med fx Thornings skattesag, er det tydeligt at se, hvordan en overvejende borgerlig dansk presse i dén grad prøvede at koge suppe på en sten, når det drejede sig om den socialdemokratiske Thorning – mens de omvendt lader den ene store luns efter den anden ligge, når det drejer sig om Venstremanden Løkke. Også her i den aktuelle sag om Løkkes chauffør og dennes arbejdstider og lønforhold.

Udover at være unfair i sig selv, så skaber denne forskelsbehandling også stor utroværdighed omkring medierne – og om politikerne. Og intet af det gavner demokratiet. Tværtimod.

Men hvad siger du? Behandler medierne politikerne forskelligt? Og er det okay?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Vestagers EU-exit er Thornings chance

De radikales leder Margrethe Vestager skal være Danmarks nye EU-kommisær. Noget, som Danmarksbloggen forudså allerede for  et par uger siden. Læs her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5300

Og som skrevet dengang er Vestagers exit til EU en gylden chance for Thorning for at – også reelt – overtage regeringsmagten for alvor.

For nok har Thorning på papiret været leder og statsminister i snart tre år, men i realiteternes verden har hun meget begrænset af og styret af netop Vestager, der ikke uden grund er blevet kaldt for dronning Margrethe internt på Borgen.

Vestagers formodede efterfølger skatteminister Morten Østergaard har nemlig slet ikke samme styrke eller samme pondus som Vestager, hverken internt i regeringen eller i forhold til vælgerne.

Så nu lysner det for Thorning og socialdemokraterne, der har et år tilbage inden næste valg til (for første gang i de fire år) at føre socialdemokratisk politik.

Vestagers EU-exit er simpelthen Thornings – måske eneste – chance for at  skabe grundlaget for at kunne blive genvalgt som statsminister i Danmark.

Men det kan lade sig gøre. For et år er lang tid – og der kan ske meget på 52 uger, især i dansk politik.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Finansloven er en foræring af magten til de blå

Finansloven for 2015 er en foræring af magten til de blå.

For er der et emne, som kan give opmærksomhed i et valgår, så er det indvandrere og flygtninge – og her er det snart mange år siden, at tilhængerne af solidaritet og medmenneskelighed har vundet noget som helst.

Tværtimod så har Dansk Folkeparti baseret sin (altfor) langvarige og store succes på netop det modsatte: Nemlig at vi i Danmark skal være os selv nok. At vi skal bruge pengene på os selv og kun os selv.

Derfor vil de yderligere 250 millioner til indvandrere og flygtninge på Finansloven også være en rød klud i hovedet på DF og Venstre i efterårets finanslovsforhandlinger, som formentlig ender med en aftale mellem regeringen og SF – og måske Enhedslisten.

Men i anden omgang vil netop disse 250 millioner være et hovedargument for at stemme på DF og Venstre. Pengene skal nemlig bruges til kontanthjælp og øget danskundervisning, da antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte forventes at stige i 2015.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/08/26/0826082427.htm

Og er der noget, som mange danskere ikke ønsker, så er det flere indvandrere og flygtninge.

Så på den lange bane er disse 250 millioner meget dyre for den nuværende regering, også fordi det ikke er lykkedes for Corydon, Vestager og Thorning at overbevise vælgerne om, at den nuværende regering kæmper for fællesskabet og de svage i samfundet.

Tværtimod så anklages den nuværende regering for at være mere end lyseblå, og med den nuværende finanslov frygter Danmarksbloggen, at der kan blive tale om en ren foræring af magten til de blå, når valget kommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vestager rygtes til EU og forventningens glæde

Den radikale leder og vicestatsminister Margrethe Vestager rygtes til EU som kommende dansk EU-kommisær.

Se artikel: http://www.bt.dk/politik/hvis-vestager-smutter-han-skal-overtage-de-radikale

Hvis rygtet taler sandt – og også bliver til virkelighed – kan Vestager og Thorning ende med igen at blive kollegaer. Denne gang bare i Bruxelles, hvis Helle Thorning vel at mærke får en af de tilbageblevne EU-topposter til mødet her om små to uger.

Helle Thorning kan selvfølgelig også mene det, som hun har sagt hele tiden: Nemlig at hun vil blive som statsminister i Danmark – en gerning, der også bliver noget lettere, hvis Vestager sendes til Bruxelles.

For iflg. artiklen fra DR, så er Vestagers afløser nemlig skatteminister Morten Østergaard – og han vil være noget lettere at danse med for Helle Thorning.

At Morten Østergaard som radikal leder så vil få svært ved at samle ligeså mange stemmer som Vestager er en anden sag, der formentlig også sætter den socialdemokratiske regeringspartner i en tilstand af nærmest Drachmann´sk forventning.

Digteren Holger Drachmann (det er ham med midsommervisen) sagde nemlig engang til en pige, som han havde brændt af aftenen forinden, og som nu var vred på digteren: Ja, men kæreste pigelil – så havde du forventningens glæde – og det er tit den største.

Pigen var ikke begejstret for de ord, og det vil man næppe heller være hos socialdemokraterne, hvis Vestager bliver til næste valg – eller Østergaard viser sig at kunne trække stemmer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Thorning i dagpenge-hjørnet – men hvor er Vestager?

Det er ret oplagt, at regeringen skal lave finanslov med partierne til venstre i folketingssalen.

De blå vejrer nemlig folketingsvalg og magtskifte – og vil derfor formentlig ikke være med til noget som helst samarbejde med regeringen i det kommende folketingsår.

Men med den seneste udmelding på dagpenge-området har statsminister Helle Thorning gjort det mere end svært for sig selv og regeringen at skaffe fælles fodslag om dagpengene. For Thorning står fast på, at dagpenge-reformen er som den er med dagpenge i to år og et års genoptjeningspligt.

Det er bare ikke en udmelding, som Enhedslisten og SF kan bruge til noget. De to partier vil nemlig som minimum have halveret genoptjeningsperioden til et halvt år. Men det kan de altså godt glemme iflg. Thorning – og må man formode også iflg. Vestager.

For hvor er hun henne i debatten? Endnu engang kører regeringspartneren Margrethe Vestager frihjul og lader Thorning tage skraldet, hvilket er sket så mange gange før i deres snart tre år lange regerings-samarbejde.

Men som økonomi- og indenrigsminister ville det klæde Vestager at stå ved sin del af ansvaret, også selvom hendes kommentar formentlig blot vil være den samme som for to år siden, hvor Vestager ifbm med de menneskelige tragedier, som dagpengereformen ville bevirke, udtalte: Sådan er det jo.

Et markant lavpunkt i umenneskelighed – selv efter den lave standard, som der siden Fogh og Kjærsgaards dage i nullerne, er kommet i dansk politik og blandt danske politikere, når vi taler om medmenneskelighed og omsorg for Danmarks borgere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Intet nyt fra Bruxelles kan være godt for demokratiet

Så blev det heller ikke nu, at der kom en afklaring på, hvem der skulle være EU´s præsident eller have nogen af de andre poster undtagen selvfølgelig EU-kommisionsformandens, som er på plads – og som i næste periode tilhører super-europæeren Jean-Claude Juncker.

Det bliver heller ikke i morgen – eller om en uge, at der sættes de famøse navne på. Næste – og må man formode afgørende – møde er derimod først lørdag d. 30. august. Samme dag som der i øvrigt er Pride Parade i København – uden nogen yderligere sammenligning i øvrigt desværre. For europæisk politik kunne godt bruge lidt flere regnbuer i stedet for de evindelige gule stjerner på den altfor blå bund.

Men altså, først når sommeren er på vej over i efteråret, vil vi vide, om statsministeren i Danmark fortsat hedder Thorning – eller om hun skal hedde noget andet.

Men hvad betyder det i grunden for Danmark, om navnene besluttes nu eller om 1½ måned? Ikke noget. De næste 2-3 uger kører sommerferien for fulde gardiner, og så starter hverdagen igen for danskerne med arbejde, skole og så videre – og vupti, inden nogen får set sig om, er det lørdag d. 30. august.

De eneste, som for alvor mærker ventetiden, er medierne –  og de politiske partier, som nu må satse på, hvordan og hvad de skal melde ud til de politiske sommermøder til august.

For uanset om man er tilhænger eller modstander af den nuværende regering, så er det vigtigt at positionere sig i forhold til statsministeren, og her betyder det noget, om hun hedder Thorning, Frederiksen eller noget helt tredje.

Men uvisheden kan blive til en fordel for både de enkelte partier og for demokratiet.

For det betyder, at alle i de næste uger er nødt til at tale værdier og politik – og ikke personer. Så nu kan det faktisk blive rigtig spændende og interessant at følge med i dansk politik, hvis altså politikerne kan holde sig fra at smide med mudder, røgslør og letkøbt-heder.

Så det manglende nyt fra Bruxelles her midt i juli kan betyde, at det bliver en rigtig god og spændende sommer for demokratiet i Danmark – og så er der for første gang længe kommet noget godt nede fra EU.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan Thorning lave en Friis Bach?

Vi er midt i uge 29 – danskernes store ferieuge, hvor samfundet nærmest står stille, hvis altså man ser bort fra campingpladser, strande, forlystelsesparker, restauranter og alle de andre steder, som danskere og turister strømmer til i disse sollyse dage.

Minimum én dansker holder dog ikke ferie: Nemlig landets statsminister Helle Thorning-Schmidt, som pt. er i Bruxelles for – må man formode – at kæmpe den afgørende kamp for at blive EU´s næste præsident.

Om det lykkedes vil de næste timer – måske dage – vise.

Uanset resultatet har en dansker dog kapret en international post i sommer, nemlig de radikales Christian Friis Bach, der i sidste uge blev udpeget til leder af FN´s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE).

Det er mere end flot, men også et stort tab for dansk politik at denne dygtige og hæderlige mand nu skal arbejde for FN.

For vi har brug for folk af hans støbning i dansk politik fremfor de mere anløbne typer som Lars Løkke, som udlandet selvfølgelig ikke har bud efter – og som derfor bliver herhjemme i andedammen.

Thorning har hverken Friis Bach´s strålende kvaliteter eller Løkkes mangel på samme. Hun er som de fleste politikere en mellemvare, men også en af de danske politikere, der har et godt ry på den europæiske scene.

Så det bliver mere end spændende, om Thorning kan lave en Friis Bach og hente endnu en international post hjem til Danmark.

Danmarksbloggen vil følge intenst med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Cameron – en europæisk helt

Englands premierminister David Cameron talte som den eneste af de store europæiske landes ledere imod valget af EU-kommissionens kommende formand Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.

Det er nærmest paradoksalt. Storbritannien er måske på vej ud af EU – og samtidig er Cameron den store europæiske helt, ihvertfald hos befolkningerne … hvis altså europæerne fulgte med i, hvad der sker i Bruxelles.

Det er det så de færreste, der magter. For det er altsammen meget fjernt og uoverskueligt … også selvom alle godt ved, at det betyder noget for deres hverdag.

Men som det nyligt afholdne valg til EU-parlamentet viste, så bliver flere og flere europæere mere og mere EU-skeptiske. Alligevel vælger EU-landenes ledere at pege på en Juncker, der om nogen er en supereuropæer, for hvem det ikke kan gå stærkt nok med at skabe Europas forenede Stater.

Dét er noget nær det dummeste og mest udemokratiske, som man kan gøre fra EU´s side – og det viser netop skellet mellem de politiske magthavere og de europæiske befolkninger.

Og det var netop det, som Cameron talte imod … det, som gør ham og England til tidens europæiske helte. Fordi Cameron på den måde er mest i tråd med det, som Europas befolkninger mener i 2014: Stop nu Europas-forenede-Stater-toget og gå tilbage til Europa som et frihandelsområde bestående af selvstændige stater.

Og Helle Thorning – hvad gjorde hun? Ja, skal man tro rygterne, så plejede hun sine egne muligheder for at få en europæisk top-post. Men ellers så var hun på samme altfor pro-europæiske side som Merkel og de andre, der stod imod Cameron.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mere magt til Folketinget og mindre til EU

Nu er der kun en uge til, at EU´s topposter skal fordeles, og endnu er intet afgjort. Heller ikke hvem der skal bestride den vigtigste post som EU-kommisionens formand.

En post, som Tysklands kansler Angela Merkel mener skal gå til Jean-Claude Juncker fra Luxembourg. Det synes Englands premierminister David Cameron så ikke. Han vil have en, der kan stå for de nødvendige reformer i Europa, som han sagde det i Sverige for en uges tid siden – hvad han så end mener med dén udmelding.

Måske mindre EU, når man tænker på folkestemningen hjemme i England – og mange andre steder i Europa?! Det ville ihvertfald være en udvikling, som ville glæde mange europæere.

For skellet mellem på den ene side politikere og embedsmænd i EU-systemet og befolkningerne på den anden bliver større og større – til stor skade for demokratiet og vores liv.

For det betyder faktisk noget for vores allesammens hverdag, hvem der sidder i EU – og hvad de beslutter – og hvem der er formand for kommissionen.

Men det er svært at overskue for den enkelte, der så ofte vælger at skubbe det hele fra sig og være ligeglad. En psykologisk helt naturlig reaktion.

I Danmark fokuserer vi derfor også på, om statsminister Helle Thorning måske skal have et af top-jobbene, måske endda det som selveste kommissionsformanden. For skulle det ske, så skal en anden være statsminister – og det er jo vældig spændende og vigtigt – og noget, som vi kan forholde os til.

Summa summarum: Tilbage står at EU er en stor kolos på lerfødder, som vi ikke kan relatere os til – end ikke selvom vi godt ved, at der bestemmes rigtig meget nede i Bruxelles, som også har betydning for os. Dansk politik på Christiansborg kan vi derimod sagtens forholde os til, både i de store linier og de små detaljer.

Det burde derfor være nok til at få politikerne til at forstå, at EU skal bestemme mindre – og Folketinget og de andre nationale forsamlinger mere. For kun sådan har Europa en chance for at blive sammen i dét EU, der forhindrer os i at gå i krig mod hinanden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk