Et tabu at være fattig

Er det et tabu for den enkelte at være fattig? Desværre ja, men det burde det ikke være. Der er desuden så mange fattige i Danmark, at det forlængst burde være helt naturligt at stille sig op og sige: Ja, jeg er fattig.

Men det er det ikke.

Danmarks fattige – som der bliver flere og flere af i et samfund, der ellers bliver rigere og rigere – sniger sig stadig langs husmurene, flove over deres slidte tøj og udtrådte sko – og over ikke at kunne give deres børn de mobiler og de biograf-billetter, som for alle andre er en selvfølge. For slet ikke at tale om at stadig flere ikke har penge til nødvendig medicin, tandlæge og tre, sunde måltider hver dag – hele måneden.

Den danske regering og deres meningsfæller derimod har ikke nogen problemer med, at der findes fattige i Danmark – og at tallet er stigende. Tværtimod så sparker de blå godt og grundigt nedad og siger, at det er folks egen skyld, når de er fattige. De kunne jo bare udvise lidt initiativ.

Danmarksbloggen er så desværre ikke overrasket – denne umenneskelighed er business as usual hos de blå. Så den kan man forvente. Det værste er, at uhyrlighederne får lov til at passere uanfægtet hos de fleste.

For det er mennesker, som vi taler om. Levende mennesker af kød og blod, børn og voksne, som skubbes udenfor af samfundets blå bøller, som gør det til noget skamfuldt at være fattig.

Men det er det ikke. Det er derimod skamfuldt at behandle andre mennesker som de blå gør det. Deri lægger det virkelige tabu: At man – som de blå – synes, at det er okay at gøre forskel på folk. At der er mennesker i Danmark, der er så fattige, at de ikke har råd til de basale ting, mens de rigeste bliver rigere og rigere år for år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Flere fattige – og billigere biler

Det kan godt være, at V-regeringen har afskaffet fattigdomsgrænsen. Men den har ikke afskaffet fattigdommen. Tværtimod kommer der flere og flere fattige i Danmark.

Mennesker for hvem det er en udfordring at skulle bruge 100 kroner på en vinterfrakke i en genbrugsbutik, som Diana Leicht Christensen, der er socialpædagog og forstander for Familiecenter Toftegård, siger det i nedenstående artikel fra DR, hvor man også kan læse, at stadig flere søger julehjælp.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/dansk-folkehjaelp-rekordmange-faar-julehjaelp-i-aar

Samme sted kan man også læse, at regeringen er igang med at forhandle lavere afgift på biler – og især på de dyreste biler, og at Dansk Folkeparti umiddelbart er åbne overfor ideen.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/blaa-blok-forhandler-lavere-bilafgifter-paa-finansloven

Undskyld lige et øjeblik. Vi har mennesker i dette land, som ikke har råd til at købe en vinterfrakke – eller holde børnefødselsdag – og blå blok snakker om billigere biler – især til dem, der i forvejen har bedst råd og kan købe de dyreste biler.

Det er så langt ude, så umenneskeligt, at det ikke burde kunne ske i et civiliseret samfund. Men det kan det. Det gør det. Eller rettere: Venstre – der ellers ikke gør noget for naturen – er i dén grad igang med at lave Danmark om til et regulært junglesamfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå blok svigter Danmark

Den nye regering kan ikke beskyldes for nøl. Tværtimod er den meget flittig.

Det er desværre bare med de forkerte ting:

1) Miljøet trues og ødelægges med afskaffelsen af randzonerne, bebyggelse ned til kysterne osv.

2) Genindførelse af mere fattigdom, når i forvejen for lave sociale ydelser sættes endnu mere ned, når kontanthjælpsloftet og starthjælpen genindføres m.m..

3) Dårligere service til ældre og andre, der er afhængige af kommunal velfærd, når der skal spares op mod en procent. (Endnu et løftebrud – Løkke gik til valg på nulvækst, men indfører reelt minus-vækst = nedskæringer).

4) Så mangler vi bare betaling på sundhedsvæsenet – men det kommer nok også, for noget skal jo finansiere regeringens skattelettelser til dem, der har så rigeligt i forvejen.

Danmarksbloggen spørger: HVOR ER DANSK FOLKEPARTI I DET HER? De ville ikke acceptere sociale nedskæringer, sagde de i valgkampen – og de er blå bloks største parti. Men de siger ingenting. Ingen verdens ting. Det er ikke kun løftebrud – det er svigt af deres vælgere.

Og det skal de ikke have lov til at slippe afsted med. Dansk Folkeparti og Venstre skal stilles til ansvar for deres politik og svare på spørgsmålene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Fattigdommen i Danmark

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens nye serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der er vigtigt på så mange planer:

Fattigdommen i Danmark

Sidste år slog en rapport fast, at jo der er fattigdom i Danmark. Læs indlæg om det her: http://danmarksbloggen.dk/?p=1160

Så diskussionen om, hvorvidt vi har fattigdom eller ej, må definitivt betragtes som værende lukket og slukket.

Vi kan derfor gå videre til det mere relevante arbejde: Nemlig hvordan vi får fattigdommen afskaffet

For som sagt før (men det skal åbenbart gentages igen og igen for især de ører – og de hjerter – der har så svært ved at åbne sig for andre): Så er fattigdom ingen naturlov, men noget menneskeskabt, som vi derfor også kan afskaffe.

Helt enkelt drejer det sig jo om at deles om goderne …

Om at stoppe den Sheriffen-af-Nottingham-politik, der har været ført i Danmark i snart to årtier

For siden hvornår har det gavnet nogen eller noget at tage fra de fattige og give til de rige? Ikke de rige vinder ved det på den lange bane.

For fattigdom skaber ulighed og dermed uro og ustabilitet og mennesker som lever i angst, enten for at miste det som de har – eller for ikke at have noget i morgen.

Men øget ulighed er ikke desto mindre, hvad blå blok fremmede under Fogh og Løkke – og hvad de blå vil gøre igen med deres varslede skattelettelser og stramninger på de offentlige budgetter.

Det er så også – dog i mindre målestok, men alligevel – hvad den såkaldte røde regering under Thorning-Vestager (nu Thorning-Østergaard) har gjort.

Kun få politikere har således i både ord og handling vist, at de støtter de fattige og udsatte i samfundet. Kun få politikere har været medmenneskelige.

Så det er på den ene side let at sige med Mother Teresa: VENT IKKE PÅ JERES LEDERE – GØR DET MENNESKE TIL MENNESKE.

Men på den anden side vil Danmarksbloggen trods alt fastholde, at vi er nødt til at forlange af vores ledere – vores politikere – at de tager sig af alle landets medborgere, og ikke kun de velstillede eller den store brede middelklasse, hvorfra de henter deres vælgere og stemmer.

For det er politikernes opgave også og måske især at tage sig af de små, de fattige, de udsatte, børnene og de gamle. Alle dem, der ikke kan kæmpe selv, fordi de er for unge, gamle, syge, svage eller blot mangler overskuddet. Det er dem, der især skal tænkes på og kæmpes for.

For et samfund kan kendes på, hvordan det tager sig af sine svageste medborgere – og der ser Danmark sig ikke ret godt ud pt. Desværre.

Den idylliske andedam med det blanke vand og de viftende siv er gennem de sidste par årtier blevet til et beskidt vandhul fuld af brudte løfter og manglende solidaritet.

Den gode nyhed er – heldigvis – at det kan laves om. Fattigdommen kan afskaffes den dag, hvor vi for alvor deles om goderne. Lad os se at komme i gang

En start er fattigdomskonferencen i Svendborg på søndag. Læs mere her: https://www.facebook.com/#!/events/1576151685945730/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

10 citater om fattigdom

Her tre dage før den store fattigdomskonference i Svendborg vil Danmarksbloggen ile med 10 citater fra verdenskendte mennesker om netop fattigdommen, dens betydning og ødelæggende konsekvens.

10 citater der viser, at fattigdom ikke er en naturlov, men noget menneskeskabt  – der derfor også kan afskaffes, hvis vi er mange nok, der vil dele med de andre.

10 citater, der viser, at fattigdom er så meget mere end manglen på penge – at det er en følelse af at være udenfor – at det er de små daglige ydmygelser og savn, fordi man ikke kan være med og ikke har de ting, som alle andre har.

Og nej, vi taler ikke om store biler og lækre sommerhuse, men muligheden for at kunne sende sine børn i svømmehallen eller købe en lampe, når den gamle går i stykker.

Men nu vil Danmarksbloggen overlade ordet til de 10 verdenskendte personer:

Confucius: In a country well governed, poverty is something to be ashamed of. In a country badly governed, wealth is something to be ashamed of.

Mahatma Ghandi: Poverty is the worst form of violence.

Præsident John F. Kennedy: The world is very different now. For man holds in his mortal hands the pover to abolish all forms of human poverty, and all forms of human life.

Forfatter J.K. Rowling: Poverty entails fear and stress and sometimes depression. It meets a thousand petty humiliations and hardships. Climbing out of poverty by your own efforts that is something on which to pride yourself but poverty itself is romanticized by fools.

Rapper Jay-Z: The burden of poverty isn´t just that you don´t always have the things you need, it´s the feeling of being embarrassed every day of your life, and you´d do anything to lift that burden.

Forfatter James A. Baldwin: Anyone who has ever struggled with poverty knows how extremely expensive it is to be poor.

Filminstruktør Woody Allen: Money is better than poverty, if only for financial reasons.

Forfatter Isabel Allende: In times of conflict, war, poverty or religious fundamentalism, women and children are the first and most numerous victims. Women need all their courage today.

Modeskaber og designer Vivienne Westwood: The main message of Climate Revolution is that climate change is caused by the rotten financial system we´ve got, designed to create poverty and rip off any profits for a small amount of rich people. Meanwhile, it destroys the earth.

Økonom Muhammad Yunus: Poverty is the absence of human rights. The frustration, hostility and anger generated by abject poverty cannot substain peace in any society.

Så er det sagt: Fattigdom er fraværet af menneskerettigheder …

Dén lader vi lige stå et øjeblik … vel mødt på søndag i Svendborg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå logik: Flere fattige vil kunne fjerne fattigdommen i Danmark

Dét kunne lyde som et hedeslag her i varmen, men desværre er det noget, som de blå mener i ramme alvor: Nemlig at vi skal have flere fattige i dette land, hvis fattigdommen skal bekæmpes og fjernes i Danmark.

Dét giver på ingen måde mening, men det er ikke desto mindre, hvad de blå hævder, når de igen-igen bruger en påstået manglende lyst til at arbejde som argument.

Folk skal have et incitament til at ville arbejde, hedder mantraet nemlig fra mange borgerlige politikere i disse sidste hedevarme julidage.

Men når man skal arbejde, så er det logik for alle (pånær de blå), at første krav er, at der er jobs at få. Og her er det arbejdsgiverne, som i kraft af at de ejer produktionsmidlerne, der skal tilbyde jobs til arbejdstagerne, som nærmest alle per automatik ønsker at gøre en forskel og yde noget.

For sådan er mennesket indrettet.

Mennesket er så også – for en god dels og ihvertfald for de blå og borgerliges vedkommende – særdeles grådige, når de således uden blusel er klar til at kaste endnu flere mennesker ned i fattigdommens svøbe, blot for at de selv kan få et par flasker rødvin mere – af den bedste kvalitet selvfølgelig …

Så nej, det handler ikke om incitamentet til at arbejde hos dem, der er afhængige af, at andre giver dem et job.

Det handler istedet om egoisme og grådighed hos de blå, som repræsenterer dem, der har magten til at skabe, nedlægge eller flytte arbejdspladser efter forgodtbefindende.

Som journalist Georg Metz så mesterligt beskriver det i flg. kronik fra Information:

http://www.information.dk/504655

“Fattigdom har satan skabt, som andre systemsammenbrud i artens gang på jorden, borgerkrig og krig. Følgerne af fattigdom – også den relative – sætter sig varige spor i menneskene for ikke at tale om menneskenes børn inklusive de godt nulevende 50.000 danske børn af fattige forældre. Det er disse medborgeres vilkår, de borgerlige politikere vil have forringet til det incitament, som de hævder vil afhjælpe den mangel på den nødvendige fattigdom, de gerne ser opretholdt og forværret for incitamentets skyld! Det er logikken. Man kan i den forbindelse fristes til at operere med uvidenskabelige begreber som råhed, ondskab, dumhed eller uvidenhed. Man kan også forestille sig, at kravet om mere og varig fattigdom i riget er en blanding parret med den velbjærgede forkæledes naturlige grådighed i et brændende behov for at slippe få hundrede kroner billigere i skat.”

Citat slut.

Det er rystende, men virkelighed i dagens Danmark – og kommer de blå til magten efter næste folketingsvalg, vil det moralske forfald her i landet blive endnu større, og endnu flere danskere vil komme til at leve i fattigdom, mens en stadig mindre privilegeret (blå) gruppe vil skumme fløden.

Det hverken kan eller skal vi tillade ske.

Danmarksbloggen blæser derfor til kamp mod grådighed og egoisme – og til kamp for fællesskab og solidaritet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ønsket om at gøre godt, sodavand og fattigdom

Har vi alle et ønske om at gøre godt?

Det kunne man let tro i går, når man læste historien om manden, der gav en fattig familie en god lørdag aften her for tre dage siden. På en tankstation mødte han moderen, der i skraldespandene ledte efter tomme flasker, så hun kunne opfylde sit løfte, som var at give sine børn en sodavand, når der var Melodi Grand Prix.

Men nu fik hun ikke blot nogle kroner, men en hel ramme sodavands-dåser, noget slik og nogle penge til at gå på grillen af den gavmilde mand, der hedder Jesper Steen Bertelsen.

Læs hans egen beskrivelse her: https://www.facebook.com/#!/jesper.s.bertelsen?fref=ts

Sidenhen har mennesker i massevis bestormet Jesper Steen Bertelsen, fordi de ønsker at hjælpe moderen og hendes børn.

Historien er nemlig en af den slags, der rører ved os. For tænk at der i Danmark findes mennesker, som er så fattige, at de ikke har råd til at købe en sodavand til deres børn, når der er Melodi Grand Prix!!!

Det synes danskerne er synd – og så iler vi til med hjælp. Og det er så smukt og medmenneskeligt.

Danmarksbloggen kunne dog godt håbe, at bare en snert af den samme medmenneskelighed og forståelse ville råde, når der tales om kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

For der er dér, at det går galt. Her vi ikke vil dele, men istedet kun tænker på os selv. Resultatet giver sig selv: Et Danmark anno 2014, der aldrig har været rigere, men hvor andelen af fattige er voksende.

Det giver overhovedet ikke mening. Der er ingen grund til, at vi har fattige i Danmark.

Fattigdom er nemlig ikke – og har aldrig været – en naturlov. Fattigdom kan afskaffes, hvis vi vil det – og første skridt er at gøre noget ved de altfor lave overførselsindkomster, samt reglerne for at komme på dem.

For havde vi en menneskelig socialpolitik med dertilhørende overførselsindkomster af en størrelse, så de var til at leve på, så ville vi aldrig opleve en mor, der var nødt til at gå i skraldespandene for at kunne give sine børn en sodavand, når der var Melodi Grand Prix.

Så ville vi ikke have så store forskelle i levevilkår, som vi har i øjeblikket i Danmark. Så altfor store forskelle, så store at vi simpelthen som mennesker og som samfund ikke kan være det bekendt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattigdommen kan – og skal – udryddes i Danmark

Fattigdom findes i Danmark. PUNKTUM!!!’

Nu er det officielt. Et ekspertudvalg med økonomiprofessor Torben M. Andersen i spidsen blev for et år siden nedsat af socialminister Karen Hækkerup (S) for at se på grundlaget for en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Og resultatet kom i fredags:

Der findes 42.200 fattige i Danmark. Heraf er cirka en fjerdedel børn under 18 år. Man er fattig, hvis man tjener under 103.200 kroner EFTER skat om året i tre år i træk. Andelen af fattige i Danmark er stigende. Ifølge Rådet for Socialt Udsatte er andelen af fattige danskere tredoblet i løbet af 11 år.

http://politiken.dk/indland/ECE1990979/ny-fattigdomsgraense-tjener-du-under-103200-kr-om-aaret-er-du-fattig/

Regeringen vil igangsætte udarbejdelsen af en årlig redegørelse fra 2014, som skal følge udviklingen af fattige og fattigdommen, og det er jo meget fint.

Det er også godt, at Børnerådets tidligere formand og stifter og leder af Huset Zornig, der hjælper socialt udsatte, Lisbeth Zornig på DR2 i fredags gjorde opmærksom på, at det vil være uintelligent kun at se på pengene – eller antallet af fattige. At det er vigtigt at se på hele billedet, både forhold som sygdom, bolig, misbrug, uddannelse, arbejde og meget mere.

Tilbage står, at det eneste, der batter, er at gøre noget. Som formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen siger det i artiklen i Politiken: “Regeringen bør udarbejde en strategi til bekæmpelse af fattigdom, som indeholder ambitiøse mål og konkrete  initiativer.”

Bedre kan det ikke siges: Ambitiøse mål og konkrete initiativer er den eneste måde, som vi kan komme fattigdommen til livs på. Den forsvinder ikke af sig selv. Den forsvinder heller ikke af at give skattelettelser til dem, der har meget i forvejen.

Men fattigdommen kan forsvinde – og det kan endda gå temmeligt hurtigt, hvis vi er villige til at deles om goderne i det her samfund. Villige til at give af overskuddet istedet for at rage til sig.

For i modsætning til så meget andet dårligt er fattigdom ikke en naturgiven ting, men noget, der kan fjernes politisk ved, at vi omfordeler goderne – og sørger for, at alle har det, som de skal bruge.

For fattigdommen kan – og skal – udryddes i Danmark. Og det kan kun gå for langsomt. Lad os SÅ komme i gang med at deles om goderne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vækstplanen giver grim smag i munden

Billigere øl og sodavand – samt tilskud til en ny carport …

Det er sådan cirka, hvad de penge, der tages fra kontanthjælpsmodtagerne og de unge på SU, skal bruges på. Men det er helt, som det skal være. For det vil skabe vækst i Danmark, hævder regeringen og deres nye venner fra oppositionen.

Og så ignoreres det fuldstændig, at organisationer som Red Barnet og Rådet for Socialt Udsatte har advaret imod endnu engang at tage fra dem, der har mindst for at give til dem, der har mest.

For faktum er, at fattigdommen vil vokse i Danmark – og til gavn for hvem? Ikke de fattige, men heller ikke den store middelklasse, som ligenu glæder sig til billigere øl og sodavand og til at skulle betale mindre for deres nye samtalekøkken.

Men vi får ikke ret mange flere job ved at sætte afgifterne ned og sænke erhvervsskatten. Pengene bliver i stedet brugt på individuelt forbrug – for eksempel af importerede varer – istedet for at sætte hjulene igang.

For skal vi have mere vækst, mere velfærd i Danmark, så skal hjulene igang. Men det gøres ikke ved at skære ned på SU´en eller kontanthjælpen. Det skaber kun og udelukkende større social ulighed – og på sigt måske også social uro.

Skal vi have gang i væksten, skal vi sætte gang i initiativer, der skaber jobs. Det kunne være statslån til de små og mellemstore iværksættere, som ikke kan låne i banken. Det kunne være mere offentligt byggeri. Flere offentlige velfærdsydelser.

Og nej, så ville skatten ikke kunne sættes ned. Det er rigtigt observeret.

Men så ville vi leve efter dén regel, der skabte vores velfærdssamfund – og som også må være den regel, der kan sørge for, at det overlever: Nemlig at de brede skuldre skal bære de tunge læs.

For ret og pligt gælder ikke kun for de svageste, men også og måske endda endnu mere for de stærkeste i samfundet.

Så skal den store middelklasse undgå den grimme smag af for billig cola og for billig øl, mens den fattige familie sidder og tæller enkronerne for at se, om det kan blive til lidt pålæg til madpakken, så kan vi ikke acceptere den vækstplan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk