Ytringsfriheden må være absolut

Vi skal kun tale den religiøse fundamentalisme imod , når det er nødvendigt, læste jeg i går på Facebook hos en vens ven – og så blev en masse ting remset op som kvindesyn, homoseksualitet, omskæring m.m., som noget af det, man åbenbart godt måtte diskutere med fundamentalister.

Men altså ikke retten til at sige, mene, skrive og tegne det, som man vil – nej, det var bare noget, som folk gjorde for at provokere, var holdningen på profilen. Fy-fy. Skamme!!!! At det så var dødelig alvor både i Paris og i København i vinters, var åbenbart allerede glemt.

Men: Undskyld lige et øjeblik. Hvis ikke vi må provokere og irritere og såre og oprøre hinanden med ord og tegninger, så har vi ikke et samfund med menings- og ytringsfrihed. Så har vi sådan et vattet alt-er-lige-gyldigt-og-derfor-også-ligegyldigt-samfund, som er kvælende at leve i, da det dræber alt, som afviger bare lidt fra den barre, som fundamentalisterne per definition altid sætter lige i gulvhøjde.

Nej, vi skal allesammen være hernede i støvet. Ingen må sige, skrive, gøre, tænke eller tegne noget!!! Så er vi glade, så tager vi hensyn, lyder det fra min vens ven på FB.

Men det giver jo ikke mening. Og desuden: Hvem skal bestemme, hvad der er godt nok til at blive diskuteret? Skal vi have sådan et slags debat-politi?

Nej, ikke rigtig, vel?

Vi skal have frihed – og vi skal insistere på frihed, også til dem, der vil fornærme os, grine af os, provokere os – eller når vi selv vil fornærme, provokere og lave grin med. Vi skal ikke gemme krudtet til noget som helst. Det skal fyres af hver eneste gang – og især når vi taler religiøs fundamentalisme – uanset religion – er det nødvendigt hver eneste gang!!!!!!!!

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Jonatan Spangs Danmark

Lad det være sagt med det samme: Det er IKKE et lummert show … og så alligevel 

Mere skal ikke skrives her, men Dannebrog er rødt og hvidt, og det er også de farver, der på alle måder danner rammen om Jonathan Spangs nye show ”Jonatans Spangs Danmark”.

Og lad os også slå fast: Latteren ruller ligeså stærkt gennem showets to afdelinger, som klapsalverne runger efter en bevægende og klassisk dansk afslutning, som heller ikke skal røbes – men som alle kender. Om ikke andet så fra dengang man var til sølvbryllupsfest i forsamlingshuset, og morbror Jørgen havde fået lidt for meget, og faster Jette havde ladet bh´en gå rundt for at indsamle til giro 413.

Lige giro 413 bliver så ikke nævnt – men det gør stort set alt andet dansk arvegods fra Matador-mix over cykler og velfærdsstaten til kongehuset og nutidens udfordringer med terror og krig – og ikke mindst det sagnomspundne danske demokrati, som vi hylder og er så glade for. Men som måske ikke er et rigtigt demokrati, men mere et pseudo-demokrati, hvor ingen rigtig tager ansvar, ingen rigtig producerer noget.

Et demokrati, der i 2015-udgaven er et forkrampet system, som styres af æggehoveder fra DJØF, skrankepaver i borgerservice og politikere, som ikke tør sætte sig selv og eventuelle visioner i spil, men som i stedet som andre viceværter drejer lidt på hanerne, mens de indædt kæmper for at beholde magten på ganske uskønne, men grinagtige måder, som udstilles nådesløst og så helt igennem ustyrligt morsomt af Jonatan Spang, der under gårsdagens show – morsomt og professionelt – også fik flettet den nye ministerrokade ind, som var sket tidligere samme dag.

Så er man professionel, og det er Jonatan Spang – og dét i en grad, så han formentlig er landets dygtigste stand-upper ligenu, også fordi han gør mere end traditionel stand-up. For Jonatan Spang spidder sit land og især dets magthavere på fineste vis – og lever dermed som en af de få (og måske den eneste i sin generation) nutidige komikere op til humorens vigtige opgave som OGSÅ at være samfundsrevsende.

Og indimellem bliver det faktisk helt alvorligt, som når han forklarer, hvorfor vi ikke tager hjemløse mere seriøst – eller når han taler om ytringsfriheden som noget, der må være absolut. Eller nævner flygtningekrisen og ikke mindst de to måder, som danskerne i øjeblikket møder folk- af- anden-etnisk-herkomst- end-dansk på.

Men samtidig er showet også helt igennem ustyrligt morsomt, som når Jonatan Spang sammenligner Dansk Folkepartis vægren ved at tage ansvar og gå i regering med at den bedste mad selvfølgelig laves indefra stuen, mens man råber ud i køkkenet. En perle af en kommentar.

Eller når han snakker om det danske demokrati som et voksenbord og et børnebord, hvor magthaverne sidder ved voksenbordet og kun i forblommede vendinger forklarer alle os andre ved børnebordet, hvad der sker. Men vi kan godt forstå almindelig dansk voksensnak, mener Jonatan Spang, der på det personlige plan i øvrigt klarede sig igennem både NemID og e-boks.

Men rejsekortet, så stod hr. Spang af. Så ville han ikke mere. Så måtte samfundet køre videre uden ham – og han måtte gå til Svanemøllen fra Vesterbro. Måske vi andre skulle gøre det samme? Måske Danmark skulle gøre det samme?

Et tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi fik arkitekterne tilbage, dem som lavede samfundet i 60´erne, og som Jonatan Spang gestaltede så var det, som om man så de gamle velfærds-arkitekter for sig, selvom man ikke engang var født dengang.

Men i så fald, så kunne vi måske begynde forfra med Grundloven og Biblen og den store, sorte tusch, som Jonatan Spang mente, var scenariet sidst, der skete noget på den front i magtens centrum: Statsministeriet. Dengang betød det, at Margrethe blev dronning og Ingolf ham, der aldrig blev konge. Nu kunne det måske betyde noget andet og (mere vigtigt)?

Danmarksbloggen synes det lyder forjættende – og er klart villig til at være med på forsøget. I selskab med hr. Spang kan det kun blive fornøjeligt, morsomt og berigende – og først og fremmest ikke messe- og DJØF-egnet.

For selvom Jonatan Spang gang på gang maner rygterne i jorden om, at han er jurist eller har andre lange uddannelser, så har manden både stor teoretisk viden og praktisk indsigt i samfundet. For kun sådan kan et show af den geniale og dybt oplysende kaliber blive til.

Ja, faktisk skulle hr. Spangs Danmarks-forestilling være fast pensum på alle landets ungdomsuddannelser – så ville de unge mennesker reelt lære noget om samfundet – og de vil endda gå glade hjem fra skole, ihvertfald lige dén dag.

Danmarksbloggen giver sex, nej undskyld – det er IKKE et lummert show – seks store Dannebrogsflag af seks mulige.

Showet spiller indtil 11. december over hele landet. Læs mere her: http://jonatanspang.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tegninger er kun streger og farver

Idag er det 10 år siden, at Jyllandsposten bragte de famøse Muhammed-tegninger. Tegninger, som skabte den måske største udenrigspolitiske krise for Danmark siden 2. Verdenskrig.

Idag – på 10-årsdagen – er der dog ingen medier, der viser tegningerne.

Vi kan altså konkludere, at dem, der ikke ønsker tegningerne bragt, har vundet. Det er trist og et knæfald for dem, der er imod ytringsfriheden.

For en tegning er bare en tegning – og gør ingen skade. Og det gælder uanset, om det tegnede er Muhammed med en bombe, Jesus på korset med et erigeret lem – og hvad kunstnere gennem tiderne ellers har fundet på.

Men det er kun tegninger!!!! Tegninger med streger, kurver og farver, og de gør ikke skade.

Bomber gør skade, våben gør skade – og mennesker gør skade på andre mennesker, når de gør andre mennesker ondt, fordi de ikke kan tolerere, at andre mener noget andet end de selv gør.

Men sådan er verden. Vi er heldigvis ikke ens – og vi skal kunne tåle at blive gjort grin med og nar af. Blive udfordret og provokeret og forarget. Det er ok. Det er våben, trusler og drab derimod aldrig!!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bange for klovne og andre dumheder

Som barn synes jeg, at klovne var sjove … eller ihvertfald uskadelige og harmløse … en slags arv fra fortidens markeder og cirkus.

Sådan har jeg det ikke længere!!!!!

Idag er jeg bange for klovne – og især i versionen KLOVN med Casper Christensen og Frank Hvam, som lige har haft premiere på filmversion 2.

For KLOVN-universet repræsenterer ikke kun den moderne mand, som mange medier ellers hævder det. Det repræsenterer hele vor tids anglen efter berømmelse for berømmelsens egen skyld. Så pyt med om man kan noget, bare man viser pik eller patter!!!

Og en ting er, at kendis-kulturen med dens X-factor og iscenesatte og derfor slet-ikke-reality-virkelighed er dum og fladpandet. Talentløse landsbytosser har vi altid haft. Så det kunne vel endda gå an, hvis resten af samfundet lagde vægt på dygtighed, stræbsomhed og substans – og de dyder eksisterer da også endnu.

Men dumhederne og en konstant leflen for laveste fællesnævner breder sig i det politiske liv, i det kulturelle liv, i erhvervslivet – alle steder. Og det gør mig bange. For når dumheden går ind, går egoismen med – og så har fællesskabet og substansen trange kår.

Det vil Danmarksbloggen kæmpe imod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-afstemningen, der forsvandt …

Den er god nok. Vi skal stadigvæk til afstemning om retsforbeholdet d. 3. december … Men det er ikke meget, at vi hører om det – endsige at emnet debatteres i medier og i det politiske liv.

Lars Løkkes udmelding i forbindelse med udskrivningen af folkeafstemningen d. 21. august var ellers, at nu skulle en lang og konstruktiv debat i gang, således så danskerne vidste, hvad vi stemte om d. 3. december.

Men istedet har flygtninge-situationen fyldt det hele – og ja, den er vigtig. Men det er retsforbeholdet også … meget vigtigt endda.

Lige idag er der så en konference om emnet på Ørestad Gymnasium i København. Det er DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), der arrangerer – og regeringen glimrer ved sit fravær. Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet og Søren Søndergaard fra Enhedslisten kommer foruden en masse kloge hoveder, men ingen fra Venstre. Det siger måske også et eller andet.

http://www.deo.dk/eu-debat/2015/retsforbehold-hvad-stemmer-vi-om/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Prøve til Folketinget burde indføres

I Danmark skal udlændinge jo op til en prøve, hvis de vil være danskere. En prøve, som især Dansk Folkeparti er glad for – og som de gerne vil have strammet yderligere, så udlændinge som minimum skal have 40 ud af 40 rigtige!!!

Det er altså vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre, at dem, der bliver danske, ved noget om Danmark.

Danmarksbloggen vil hævde, at det samme gælder for dem, der bestemmer i Danmark.

Danmarksbloggen synes derfor, at vi skulle indføre en prøve for kommende folketingsmedlemmer. Et af spørgsmålene her skulle dreje sig om BNP. Det mindste man kan forlange af et kommende folketingsmedlem er da, at de kender til basale begreber som fx BNP.

Det gør medlem af folketinget for DF fru Pernille Bendixen så ikke. I går på Radio 24syv mente hun således, at man kunne skære i BNP´et for at modvirke besparelsen på u-landsstøtten!!!! Hør mere her: https://www.facebook.com/Radio24syv?pnref=story

Det er mere end tragisk-komisk. Fru Bendixen er en af 179, der skal bestemme, hvad der sker i Danmark. Den lader vi lige stå et øjeblik – sammen med informationen om, hvad BNP er, hvis nu hun skulle læse med: BNP er den samlede produktion i et land for et år og beskriver, hvor meget alle producerede varer og ydelser er værd. Læs mere her: https://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/bnp

Så nej, mere teknisk er det ikke – og nej, man kan ikke skære i BNP´et. Faktisk ønsker man det heller ikke. Ethvert land ønsker så stor en BNP som muligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lykketoft vil tale op til håbet i FN

Så er det idag, at Mogens Lykketoft tiltræder sit nye job som formand for FN`s Generalforsamling – og det endda i 70-året for organisationens fødsel.

Det er en meget stor personlig ære for den dygtige politiker – men også for hele Danmark.

Danmarksbloggen siger tillykke og er sikker på, at Mogens Lykketoft også i FN – trods sin rolle som politisk administrator – alligevel vil formå at tale op til håbet, som han gjorde det på Vartorv i sin Martin Luther King-tale i 2013, hvor han sagde:

Vi som politikere skal tale op til menneskers håb og tro på en bedre fremtid i stedet for at tale ned til frygten i mennesker.

Det har aldrig været mere relevant end nu, hvor flygtninge mødes med kulde og modstand, asylcentre brændes ned, uro og overgreb hersker overalt i Europa – og hvor hele situationen er så vanvittig farlig, at det er selve demokratiet, der er truet.

Der er brug for en mand med både kløgt og hjerte som leder af FN´s Generalforsamling, og det har Lykketoft i det store format.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Politik som produkt

Folketingssæsonen skal snart til at gå igang for alvor. Det er lidt ligesom, når der er udsalg i Magasin – eller det er jul. Så flokkes alle om hylderne, og der er fuld presse på.

For politik er et langt stykke hen af vejen også blevet et produkt idag … et produkt som skal pakkes ind og sælges så godt som muligt. Det er derfor, at der er noget, der hedder spindoktorer.

Men det er tordnende forkert. Ikke kun fordi spindoktorer aldrig er på valg, men fordi politik IKKE er et produkt. Det er at skabe rammerne om vores allesammens liv og verden.

Og derfor burde politik handle om visioner og drømme – hvor der godt må ryge en finke af panden – hvor der skal være højt til loftet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ingen statsministereffekt til Løkke

Uanset hvem der er kalif i Danmark, undskyld statsminister, så plejer man at kunne aflæse det på popularitetsmålingerne i form af den såkaldte statsministereffekt.

Men det kan man ikke, når det kommer til Lars Løkke. Han er på samme lave popularitetsskala, som han var det inden folketingsvalget d. 18. juni.

Læs mere her: http://www.altinget.dk/artikel/maaling-ingen-statsminister-effekt-til-loekke

Kun hver fjerde dansker foretrækker Løkke som statsminister, mens mere end hver tredje vil have socialdemokraternes nye formand Mette Frederiksen.

Desværre har man ikke i målingen kunnet pege på Kristian Thuelsen Dahl. Det er ærgerligt. For det kunne have været spændende at se, hvor mange danskerne der foretrækker lederen af det største blå parti som statsminister.

For nok vil Dansk Folkeparti ikke tage ansvar. Men derfor skal det jo frem alligevel, hvor mange danskere der ønsker, at partiet begynder at gøre netop det. Dét er også demokrati og respekt for folkestyret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkemøde Møn – i morgen

I morgen løber ”Folkemøde Møn” af stablen.

Bestyrelsesmedlem Liselotte Møller skriver til Danmarksbloggen: 

”Folkemøde Møn” samler igen i år borgere, politikere, tillidsmænd, arbejdsgivere og resten af det stærke forenings- og kulturliv på Sjælland i en politisk ramme for at debattere fremtidens udfordringer.

”Folkemøde Møn” skal være en kulturel begivenhed, der trækker folk fra hele Sjælland og hvor vi lader kunst, kunsthåndværk, musik, tovtrækning og i øvrigt underholdning for børn, danne de ydre rammer for politiske debatter, dialog om fremtidens sjællandske arbejdsmarked og by- og landliv.

Det er et demokratisk og kulturelt rum, hvor borgere, foreninger, politikere og arbejdsmarkedets parter mødes for at debattere fremtidens udfordringer i fællesskab.

Som hovedtalere på den store scene er borgmester Knud Larsen, Mette Frederiksen, Lizette Risgaard mfl.

Mellem hovedtalerne er der musik og underholdning på den store scene. Her kommer Alberte og synger, og Mads Steffensen fra ”Mads og monopolet” løser dilemmaer med et panel udset til dagen.

Der er også lokalscene, hvor en stribe engagerede, lokale initiativer vil have stande og køre debatten om fremtidens by- og landliv. Og der er arbejdsmarkedscenen, hvor arbejdsmarkedets parter diskutere aktuelle emner.

Blandede-bolcher-scenen er stedet, hvor journalistisk og miljø er i højsædet. Ungescenen, hvor især emner, der vedkommer unge, kommer på banen, men alle er velkomne. Derudover har HK et debattelt, hvor psykisk arbejdsmiljø og formandsvalg i LO er nogle af emnerne.

Bigsteam scenen er et lokalt initiativ af Jonna Colding Henriksen, hvor blandt bevarelse af Storstrømsbroen skal diskuteres.

På den socialdemokratiske scene er der diverse debatter med bl.a. folketingsmedlemmer bredt repræsenteret fra de fleste partier. Her sluttes dagen af med ”Magnus tonight show” – hvor Magnus Heunicke debattere med aktuelle emner med publikum.

På ‘græsmarken’ inviteres alle de politiske partier samt landsdækkende og lokale foreninger til at sætte pavilloner op og stå til rådighed for dialog.

I den gamle svinestald kommer der til at være kunst og kunsthåndværk i stride strømme. Og i forlængelse heraf er der kaffe og kage.

Arrangementet foregår på Pernille Rosenkrantz-Theils nedlagte landbrug d. 29. august kl. 09.30-20.00 på Abildvej 3, Askeby på Møn. Arrangementet er åbent for alle.

Skrevet af: Liselotte Møller, bestyrelsesmedlem