EU-afstemningen, der forsvandt …

Den er god nok. Vi skal stadigvæk til afstemning om retsforbeholdet d. 3. december … Men det er ikke meget, at vi hører om det – endsige at emnet debatteres i medier og i det politiske liv.

Lars Løkkes udmelding i forbindelse med udskrivningen af folkeafstemningen d. 21. august var ellers, at nu skulle en lang og konstruktiv debat i gang, således så danskerne vidste, hvad vi stemte om d. 3. december.

Men istedet har flygtninge-situationen fyldt det hele – og ja, den er vigtig. Men det er retsforbeholdet også … meget vigtigt endda.

Lige idag er der så en konference om emnet på Ørestad Gymnasium i København. Det er DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), der arrangerer – og regeringen glimrer ved sit fravær. Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet og Søren Søndergaard fra Enhedslisten kommer foruden en masse kloge hoveder, men ingen fra Venstre. Det siger måske også et eller andet.

http://www.deo.dk/eu-debat/2015/retsforbehold-hvad-stemmer-vi-om/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *