Ytringsfriheden er en hård religion

Ytringsfriheden er en hård religion, hvor der er kontant afregning. Det, man kræver af andre, skal man også kunne yde selv.

Det ser man nu i danskernes holdning til at regeringen – og folketingets formand Pia Kjærsgaard – jamrer over de satiriske tegninger af Lars Løkke klædt som nazist. Det er sølle og uværdigt, siger de blå – og glemmer helt, hvordan de selv – dengang det handlede om Muhammed-tegningerne – hovrerende sagde, at den slags måtte man skam finde sig i et frit og demokratisk samfund.

Det har danskerne ikke glemt – og de har derfor ikke noget tilovers for de blås beklagelser. Beskeden til de blå er derfor klar: Nu må I tage jeres egen medicin.

PRÆCIS. Ytringsfriheden gælder ALLE – og må være ABSOLUT. Den kan ikke gradbøjes eller kun bruges i nogle sammenhænge – eller til at fremme nogen holdninger, men ikke andre.

At hævde noget andet er direkte udemokratisk, så ja, de blå har ikke forstået den basale spilleregel i det danske demokrati. Sørgeligt, men ikke overraskende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De danske ligegyldigheder

Danmarksbloggen undrer sig her på årsdagen for terror-angrebet på Charlie Hebdo.

Krigen raser for fuld styrke i Mellemøsten, hvor en ny konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien truer med at kaste endnu mere brænde på et bål, der i forvejen blusser voldsomt flere steder i regionen. Flygtningestrømmen til Europa er som en konsekvens deraf enorm. Europa lukker sig i højrenationalistisk selvtilstrækkelighed. Internt i Europa er der afbrændinger af flygtningecentre, umenneskelige flygtningelejre, terror-angreb og senest sex-overfaldet på 100 tyske kvinder i Köln.

Det er med andre ord alvor det her. Vores del af verden har ikke været så farligt et sted siden 2. Verdenskrig. Der skal handles – og vises lederskab og medmenneskelighed, men også at vi står fast på friheds- og demokrati-rettighederne.

Og hvad bekymrer danskerne sig så om? Jo, nogle af de mest læste artikler i de seneste dage har handlet om fx en forarget kunde, der brokkede sig over en dansk webshop, der gav hende et arrogant svar på en henvendelse. Andre om hvorvidt tv-serien ”Badehotellet” minder om national-ikonet ”Matador” eller ej. Sagen om prinsgemalen kan også stadig hidse folk mere op end det burde kunne, at en 81-årig går på pension. Overtroen er også populær i form af artikler om den nu afdøde bulgarske spåkone, der kom med så uendelig mange profetier, at nogle af dem måtte gå i opfyldelse. Nå, ja – og så selvfølgelig artikler og tv-indslag om sneen, som ret beset er noget, der i hvert fald nogle år endnu kan forventes i Danmark om vinteren.

Vorherre til hest!!!! Verden brænder – og danskerne bekymrer sig om ligegyldigheder.

Det er historien om erstatningskaffen og de manglende bananer fra 2. Verdenskrig om igen. Men ved I hvad? Denne gang slipper Danmark ikke ligeså let igennem, medmindre vi dropper navlepilleriet og får skeen i den anden hånd og træder ud på verdensscenen og tager vores ansvar – og det gælder både politikerne og os almindelige danskere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Systematik i ødelæggelsen af Danmark

Nytåret sig nærmer – og dermed også Dronningens og statsministerens nytårstaler. Taler, som gerne skal løfte sig lidt højere op end det hverdagsagtige – og som for især statsministerens vedkommende skal handle om politiske visioner og ideer.

Og her er det så, at Danmarksbloggen tvivler på, at det kommer til at ske. For den nuværende regering glimrer netop ved 1) at ødelægge det danske samfund både socialt, økonomisk, erhvervsmæssigt og miljømæssigt og ved 2) ikke at udvise noget som helst lederskab.

Eller som professor Steen Hildebrandt skrev det på sin blog på ”Mandag Morgen” kort før jul:

Det er deprimerende at tænke på, hvor megen skade regeringen allerede har skabt i Danmark på blot et halvt år. Man må dog indrømme: Der har været en imponerende systematik i indsatsen, og det skaber et skrækscenarie for de kommende år. Det kortsigtede, visionsløse og ikke-bæredygtige er en systematik for regeringen.” Citat slut

Læs hele indlægget her: https://www.mm.dk/blog/halvt-aar-sort-regering-%E2%80%93-er-socialdemokraterne

En imponerende systematik i indsatsen – i ødelæggelsen af Danmark. Den dygtige professor er spot-on i sin beskrivelse. Dét er slemt og mere skrækindjagende end de mest onde af de ånder, som vores forfædre frygtede, lå på lur her ved nytårstide.

For et spøgelse kan ikke gøre fortræd. Det er kun de levende, der kan gøre fortræd. Det kan de så også. Og den nuværende regering gør Danmark og danskerne fortræd med en grundighed og en systematik som aldrig set før.

Læs også Danmarksbloggens indlæg fra sidste uge om fjendebilledet, der har krigen i sig: http://danmarksbloggen.dk/?p=7868

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark fra mangoer til frikadeller

Formand for FN´s Generalforsamling Mogens Lykketoft har været ude og kritisere den danske regering for at efterlade en farligere verden til de kommende generationer. Danmark er ved at blive kendt for smålighed og mangel på perspektiv, skriver han i nedenstående artikel:

http://politiken.dk/udland/ECE2962895/lykketoft-danmark-er-ved-at-vaere-kendt-for-smaalighed-og-mangel-paa-perspektiv/

Det har fået Virginia Høhling, der er født i Polen, men som har boet i Danmark siden hun var 3 år gammel til tasterne:

Jeg har selv tænkt mange gange, at det er rystende, hvordan udviklingen har været indenfor de sidste mange år. Da jeg og min mor kom til Danmark med Dansk Flygtningehjælp i 1972, var det et lille, lukket land, hvor der kun var danskere og frikadeller – og hvor caféer og alt lukkede efter kl. 18. Hvis man åbnede munden på et andet sprog end dansk, kiggede folk underligt på en og antydede, at man skulle se at få lært noget dansk i en fart. En tur op af Strøget viste, at danskerne var ved at gå i baglås, hvis en afrikaner kom gående. For han var godt nok sort.

Så begyndte danskere at rejse ud og opdage verden udenfor, og at man kunne spise avokadoer, mangoer, chili, tzatziki, sushi og kebab. Horisonten udvidede sig til mere end sild og kartoffel-madder i kolonihaven. Men så blev Fremskridtspartiet sprængt, og Dansk Folkeparti blev dannet – og den store verden blev farlig og for stor. Og nu er vi på vej tilbage til kolonihaverne.

For der er ikke noget som synet af krige og flygtninge, som kan ødelægge vores appetit og humør midt i flæskestegen. Og ingen skal bestemme over os. Man er på vej tilbage til et Danmark, som har nok i sig selv – og som ikke interesserer sig for alt det grimme ude i verden.

Hvad rager det os? Det må de sgu selv løse derude. Ikke mit problem. Jeg vil have min kaffe i fred. Det sagde man også under 2. Verdenskrig. Mens verden forblødte, sad vi i trygge, lille Danmark og samarbejdede med tyskerne, mens man brokkede sig over ikke at kunne få rigtig kaffe, og 1, 2 modstandsmand forsøgte at få det til at se ud som om Danmark var imod Tyskland. Det lykkedes. Vi rørte stort set ikke en finger under krigen, men fik del i Marshall-hjælpen alligevel.

Smart. Vi gider ikke fællesskabet, men viser lidt flaget på strategiske tidspunkter. Nok til at få en bid af kagen. Man får lyst til at emigrere.

Skrevet af: Virginia Høhling, født i Polen, men bosat i Danmark siden hun var 3 år 

Løkkes Tusk med Juncker

Danskerne stemte nej i går.

Det er Danmarksbloggen meget glad for. For dermed fik det danske demokrati en chance mere. Det fortjener det – også selvom mange politikere og mange veluddannede ønskede noget andet.

Ikke at Danmarksbloggen har noget imod politikere og uddannelse. Tværtimod. Men vi er bedst, når vi er frie og lige – når vi selv kan bestemme i eget land.

Og det kan vi nu – og Løkke, som den drevne politiker han er, kunne jo også allerede midt på valgaftenen meddele, at han skal mødes med Tusk og Juncker om en uge, fredag d. 11. december, for at lave en Europol-aftale.

Danmarksbloggen er ikke overrasket. Selvfølgelig vil de andre gerne have os med – og selvfølgelig kan vi få en aftale.

Det har alle vidst hele tiden – men det blev ikke sagt i valgkampen. Tværtimod blev flere skræmt til at stemme ja, selvom de inderst inde hellere vil Dannebrog end det blå flag med de gule stjerner.

Og dén skræmmekampagne var og er bare ikke i orden. Det er fint at argumentere for sin sag, men ikke at være så uærlig omkring muligheden for at lave en aftale, som Løkke og ja-partierne var det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Stem NEJ

Så er det idag, at det afgøres: EU-afstemningen om retsforbeholdet.

Danmarksbloggen vil opfordre alle til at stemme nej.

Nej for demokratiets, Danmarks og danskernes skyld – men også nej af hensyn til resten af verden.

For vi kan intet gøre, hverken for os selv eller for andre, ved at blive underlagt kolossen på lerfødder, også kaldet EU. Det er derimod vejen til Europas Forende Stater, hvor vi bliver en lille udkants-plet, hvis vi stemmer ja.

Så stem NEJ, hvis du ønsker at bevare friheden og selvbestemmelsen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-valg: Demokratiet på spil

Når vi sætter vores kryds i morgen, er det reelt demokratiet, der er på spil.

For bliver det et ja, så vil kommende folketingssamlinger ikke kunne omgøre beslutninger og trække rets-kompetancer én gang givet til EU tilbage til Danmark igen. Så har vi for evigt givet magten fra os – også på andre områder end de 22 akter.

For nok stemmer vi i morgen “kun” om 22 akter. Men det er 22 akter nøje valgt ud, således at det virker appetitligt for danskerne. Men danskerne bider tilsyneladende ikke på maddingen.

Danskerne har nemlig gennemskuet, at vi med et ja sælger vores selvstændighed – og reelt afskaffer demokratiet. For faktum er, at siger vi ja til de 22 akter, så har vi også sagt ja til de titusindvis af andre akter, der kommer i de kommende år.

Akter, som ikke skal til folkeafstemning, og som langsomt, men sikkert vil gøre Danmark til en udkants-stat i Europas forenede Stater.

Danmarksbloggen siger nej, tak – og anbefaler alle at stemme NEJ i morgen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vi skal komme os over os selv …

Fedtsugninger, nye bryster, en bedre tid på en halvmarathon, små rynker, den rigtige nuance øjenskygge, den lille sorte eller noget andet tøj til festen i weekenden? Danskerne kan – uanset alder og køn – bekymre sig om MEGET LIDT og det 24/7 365 dage om året.

Ja, om alt det, som er 100% ligegyldigt i en verden, hvor folk drukner i Middelhavet, dør af iltmangel i en lastbil ved Østrigs grænser – og hvor der – som en konsekvens af denne strøm af mennesker, som ikke er europæere – er stigende sammenstød mellem forskellige grupper overalt i Europa.

Hvor det er selve stabiliteten og demokratiet, der er truet på den lange bane – men hvor der skal gøres noget for at hjælpe. For vi kan ikke stiltiende og egoistiske se til, mens børn og voksne, mænd og kvinder dør – i jagten på fred og et bedre liv. Eller jo, det er jo så det, at vi gør …

Men vi er simpelthen nødt til at komme os over os selv. Stoppe med at kigge ned i smartphonens selvcentrerende blå lys – og kigge op og ud i verden og spørge os selv: HVAD KAN JEG BIDRAGE MED? HVORDAN KAN JEG VÆRE MED TIL AT GØRE VERDEN TIL ET BEDRE STED? Og man skal måske ikke længere gå så langt. For flygtningene er også nået til Danmark nu …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ingen statsministereffekt til Løkke

Uanset hvem der er kalif i Danmark, undskyld statsminister, så plejer man at kunne aflæse det på popularitetsmålingerne i form af den såkaldte statsministereffekt.

Men det kan man ikke, når det kommer til Lars Løkke. Han er på samme lave popularitetsskala, som han var det inden folketingsvalget d. 18. juni.

Læs mere her: http://www.altinget.dk/artikel/maaling-ingen-statsminister-effekt-til-loekke

Kun hver fjerde dansker foretrækker Løkke som statsminister, mens mere end hver tredje vil have socialdemokraternes nye formand Mette Frederiksen.

Desværre har man ikke i målingen kunnet pege på Kristian Thuelsen Dahl. Det er ærgerligt. For det kunne have været spændende at se, hvor mange danskerne der foretrækker lederen af det største blå parti som statsminister.

For nok vil Dansk Folkeparti ikke tage ansvar. Men derfor skal det jo frem alligevel, hvor mange danskere der ønsker, at partiet begynder at gøre netop det. Dét er også demokrati og respekt for folkestyret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Et samlet Socialdemokrati

I går holdt Socialdemokratiet sommergruppemøde i Silkeborg, og det var helt tydeligt, at det nu er et mere samlet parti end det har været i mange år.

Under Thornings – og Corydons – ledelse var Socialdemokratiet langt mere topstyret end det er idag, hvor Mette Frederiksen prøver at samle alle sider af partiet – også i ledelsen. Det er god stil – og det giver håb om et stærkt Socialdemokrati fremover, som både kan give Venstre og Dansk Folkeparti modstand.

For nej, Mette Frederiksen vil ikke bruges som redskab til at give Dansk Folkeparti indflydelse, men hun vil samtidig skabe et mere solidarisk samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

Nu er opgaven så blot at få fortalt det til danskerne … det vurderer Danmarksbloggen, at Mette Frederiksen kommer til at kunne. Hun er klar i mælet og står fast på de solidariske budskaber … også selvom hun samarbejder med den nuværende V-regering.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk