Pia K. vil ikke have flygtninge som naboer

At Dansk Folkeparti ikke er særlig glad for flygtninge, er en gammel nyhed. Men nu bliver sagen aktualiseret på en særlig måde. Gentofte kommune, hvor Pia Kjærsgaard bor, planlægger at huse 50 flygtninge kun 200 meter fra Pia Kjærsgaard´s bopæl.

Det er Pia Kjærsgaard og hendes mand Henrik Thorup utilfredse med – og de mener ikke, at Region Hovedstaden (hvor Henrik Thorup sidder for DF) har godkendt bygningen (som ligger ved Gentofte Hospital) til formålet.

Men ifølge kommunal-direktør i Gentofte Kommune, Frank E. Andersen, er det helt normalt, at en beslutning i kommunalbestyrelsen danner grundlag for sådanne konkrete forhandlinger. Man behøver altså ikke tage det op i regionen = parret Kjærsgaard-Thorup prøver altså med deres protest at “kuppe” den almindelige sagsgang.

Læs mere her: http://www.bt.dk/politik/pia-k.-i-krig-med-kommunen-faar-50-flygtninge-som-naboer

Danmarksbloggen er ikke overrasket. Dansk Folkeparti skyer ingen midler for at opnå deres fornemmeste mål, som er at minimere antallet indvandrere og flygtninge i Danmark – og at gøre livet surt for dem, som er her. Men det bliver bare lidt ekstra grimt, når det er folketingets formand, der så åbenlyst lader hånt om demokratiets spilleregler …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tør Dansk Folkeparti stemme mod regeringen?

At overholde regler er ikke Løkkes stærke side. Tværtimod er landets statsminister kendt for det modsatte: At bøje og bryde reglerne efter forgodtbefindende.

Så det at V-regeringen MÅSKE kommer i mindretal på sagen om omprioriteringsbidraget udløser næppe et folketingsvalg – selvom det burde.

Sagen er nemlig den, at socialdemokraterne vil tilbageføre besparelser for 2,4 milliarder kroner i kommunerne. Ellers kommer det til at koste for megen velfærd, mener man i oppositionen.

Og det er Dansk Folkeparti tilsyneladende enige i – og så er flertallet MOD regeringen en realitet, hvis DF altså stemmer, som de siger nu, at de vil gøre. Dét gør DF sjældent, når det drejer sig om sociale forhold. Faktisk havde stort set ingen af nedskæringerne på det sociale område i de sidste 10-15 år kunnet lade sig gøre uden DF og deres stemmer.

Så Danmarksbloggen er slet ikke sikker på, at DF vil stemme for velfærden denne gang.

Omvendt er DF måske nødt til det, hvis de vil beholde deres vælgere. For med en mere indvandrings-kritisk holdning og et fokus på velfærden appellerer socialdemokraterne i dag til nogle af de samme vælgergrupper som DF.

Og selvom valget ikke kommer nu, så er der ikke mange, der længere tror på, at det først kommer om 3½ år. Dertil sidder Løkke og de andre i V-regeringen altfor løst i sadlen … også selvom reglerne bøjes.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mere at kæmpe for end vi troede

I dag er det kvindernes internationale kampdag – og der er stadig meget at kæmpe for. Ja, der er meget mere at kæmpe for, end vi måske troede – og det er en kamp, der kræver solidaritet.

For her i 2016 har vi ikke kun de klassiske kampe som fx kampen for ligeløn, der indtil videre nemlig kun er en realitet på papiret, men langtfra i praksis. Eller kampen for flere kvinder i bestyrelser og ledelser, hvor der stadig sidder alt for mange mænd, selvom det for længst er bevist, at diversitet i ledelsen, altså flere kvinder, giver bedre trivsel og mere overskud i virksomheden. For slet ikke at tale om at kvinder rammes meget hårdere end mænd af regeringens kontanthjælpsloft.

Men her i 2016 har vi også i Danmark en ny version af kampen for kvindens mest fundamentale frihedsrettigheder, nemlig at klæde sig som hun ønsker, færdes hvor hun ønsker, tage en uddannelse og et job, selv vælge om og hvem hun evt. vil giftes med, selv vælge om hun vil have børn, selv vælge om hun vil afbryde ægteskabet og mere endnu af samme skuffe.

For det er de ting, som nogle af vores muslimske medsøstre slås med overfor både familie og imamer – og det er en kamp, hvor de muslimske kvinder har brug for støtte fra alle os andre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark har kun råd til grøn omstilling

Regeringen er som bekendt bedre venner med penge og kortsigtede løsninger end med fremtid, miljø og natur.

Regningen til grøn omstilling er derfor også for høj, mener regeringen. Og virksomhederne støtter op. Vi mister konkurrenceevne, hvis vi skal betale så meget i PSO-afgift, lyder det.

Pjat, siger Danmarksbloggen og tilføjer: Grådighed og atter grådighed.

For skal Danmark have en fremtid, så skal der satses på grøn energi. For miljøets skyld, men også for økonomiens skyld. Der ligger simpelthen så mange penge – og arbejdspladser og eksportmuligheder – i at have en grøn produktion. Både nu og især på sigt.

Så konklusionen er. Danmark har kun råd til grøn omstilling – og det kan kun gå for langsomt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “I skyggen af Sadd 2”

Der er gået 10 år siden ”I Skyggen af Sadd 1” udkom. En bog, der udmærkede sig ved kombinationen af et godt krimi-plot, det at fire forskellige forfattere skrev hver sin del af historien – og så beskrivelsen af et samfund (vores samfund) hvor alle løber rundt i hvert sit hamsterhjul, stort som lille. Men for alle et liv, der foregår i skyggen af Sadd, en af byens mest magtfulde mænd, der via de mange penge fra underverdens morads af narko og prostitution har bevæget sig op til at blive en af samfundets støtter – og hvis beslutninger og dispositioner sætter rammerne for folks liv i byen.

Og nu barsler tre af de samme forfattere fra dengang og en ny med ”I skyggen af Sadd 2”.

Konceptet er det samme. De fire – som denne gang er Agnete Friis, Gretelise Holm, Lars Kjædegaard og Steen Langstrup – skriver hver deres del af historien, som den opleves af fire forskellige personer. En historie, som umiddelbart er en spændende krimi-historie om et attentatforsøg på Sadd og en død ministerfrue i et badekar, men som nedenunder er en nedslående og rammende karakteristik af livet, som det folder sig ud i Byen.

Og lad det bare være sagt med det samme: Det er ikke gået den rigtige vej i Byen, siden vi sidst var på besøg. Tværtimod …

I de 10 år, der er gået, er Byen og dens mennesker blevet endnu mere forhærdede, endnu mere rå, endnu mere opdelte i en fattig del, der må skralde, fuppe og snyde, hvor de kan for at klare dagen og vejen, mens de rige lever livet i overhalingsbanen med lækre silkelagener, dyre mærkevarer og frisk kaviar fløjet direkte ind fra Det Kaspiske Hav.

Og selvom de to verdener mødes og lever tæt sammen på Byens fine Royal Park Palads Hotel, der danner rammen om størstedelen af romanen, så har de kun noget med hinanden at gøre, når den fattige del skal servicere den rige, både alle måder (også, ja måske især dem, som er personligt fornedrende).

Eller når den fattige del indimellem kan udnytte den rige del og skaffe sig nogle smuler fra de riges overfyldte bord. Eller som her hvor et velklædt og til at starte med diamantbehængt lig i et badekar for en kort tid skaber uro i andedammen, inden pengene – selvfølgelig – vinder igen, og alt falder til ro.

For penge er lig det gode liv i Byen – og hverken liv eller død betyder noget i jagten på det gode liv. Tilværelsen er i Byen er derfor også for længst reduceret til et spørgsmål om udbud og efterspørgsel – og livet er kun noget værd, når du er lækker eller har penge. Og der er ingen grænser – som i INGEN grænser – for, hvad folk vil gøre for at få penge. Ligesom at der heller ikke er nogen ende på de perversiteter, som dem med penge kan finde på, bare fordi de kan, og fordi fattige mennesker i Byen forbruges ligesom alle andre varer.

Alle er med andre ord i stand til at gøre alt mod og med alle, sålænge de bare selv kan vinde eller tjene på det – eller måske more sig.Og det gælder også stuepigen, radioværten, kriminalbetjenten og ministeren, hvis fire skæbner flettes ind og ud af hinanden i endnu en krimi-samtidsroman.

Menneskeforagten er massiv, og mørket hænger endnu tættere over Byen – og har forlængst forgiftet menneskenes sind, så et menneskes værdi er lig dets attraktionsværdi som sex-objekt, hvis det er ungt eller/og fattigt – eller i dets evne til at betale for netop sex, hvis det har penge.

Som læser sluger man bogen i én eneste mundfuld ligeså grådigt og hurtigt, som menneskene i Byen lever. Som menneskene i Byen vil man have det hele NU, så man læser uden pause – men med et stigende ubehag, der kun overgås af den voksende genkendelse af, at det er vor egen tid og vor egen verden, som portrætteres. Og dét er langt mere uhyggeligt end noget krimi-plot.

Og ja, Byens mennesker lever stadig i skyggen af Sadd – uanset om de har mødt ham eller ej. For det er stadig ham, der sætter rammerne for deres liv, som også de virkelig Sadd´er gør det i Danmark som i alle andre lande efter mottoet: Stjæl lidt og du kommer i fængsel, stjæl det hele og de hylder dig som konge.

Danmarksbloggen giver fem store diamanter ud af seks mulige, mens Marilyn Monroes klassiker ”Diamonds are a girl´s best friend” lyder i ørene. For lige præcis dét budskab fra den gamle evergreen er på mere end én måde det bærende element i denne velskrevne og samfundsbevidste krimi noir, der er dyster med dyster på.

”I skyggen af Sadd 2” udgives af 2 Feet Entertainment og koster 249 kroner. Den udkommer 11. marts 2016.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En anden vej end imanernes

Vi svigter vores muslimske landsmænd, når vi overlader dem til imanerne og budskaberne om, at muslimer bedst klarer deres problemer selv i muslimske parallelsamfund – som man har set det udfolde sig i TV2-programmet ”Moskeerne bag sløret”.

Unge muslimske mænd og kvinder skal nemlig vide, at der er en anden vej end den, som imanerne anviser. At det faktisk er muligt både at være muslim og demokrat. At man godt kan være muslim og samtidig et frit menneske, der har sex før ægteskabet – eller måske er bi- eller homoseksuel.

Der findes jo også kristne, som er imod sex før ægteskabet – og imod homoseksuelle. Ja, det gælder rent faktisk flertallet af kristne set på verdensplan, da Romerkirken (som huser verdens mere end 1 milliard katolikker) kun anbefaler sex mellem mand og kvinde, og kun indenfor ægteskabet.

Så nej, det her er IKKE et spørgsmål om islam versus kristendom, men om hvorvidt mennesket skal være frit eller styret af religiøse dogmer.

Danmarksbloggen er tilhænger af frihed – og rummelighed, og mener, at det må være den enkeltes egen sag, hvad man tror på – og hvem vedkommende går i seng med – og hvornår.

Det er til gengæld samfundets sag at sikre, at alle har dé friheder og alle mulige andre friheder til at mene, tænke, skrive og tegne det, som man har lyst til.

Og derfor skal vi heller ikke acceptere disse religiøst betingede parallelsamfund, hvis værdier bygger på religiøse dogmer udlagt af imaner, der ideologisk befinder sig meget langt fra alt, der handler om frihed og rummelighed. Disse parallelsamfund skal derfor opløses. Spørgsmålet er bare, hvordan det skal gøres – samtidig med at alle rettigheder bibeholdes og uden at muslimer forfølges, bare fordi de er muslimer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De demokratiske bøller

Vi har de politikere, som vi fortjener, er en udbredt holdning med henvisning til, at hvis man er utilfreds, så kan man jo bare selv blande sig i debatten, melde sig ind i et parti og så videre.

Og det er der også noget om. MEN når det er sagt, så er det politiske spil et spil om magten (nogle gange mest internt i det enkelte parti), hvor det langtfra altid er de gode argumenter og indsigten, der vinder. Men hvor sejrherren m/k i langt højere grad er den, der råber højest, eller er bedst til at tryne de andre – altså er en rigtig demokratisk bølle. Og det gælder i alle partier – og gør det svært for de mere eftertænksomme (og måske også klogere) at blive hørt.

Så den demokratiske bølle vinder – og kan når vedkommende sidder i partiets top og centrale udvalg, fortsat buldre frem ofte uden nødvendigvis at vide, hvad vedkommende taler om – og det gør personen så, også ved forhandlingsbordet, hvor Danmarks fremtid bestemmes.

Så nej, politikerleden i Danmark handler ikke kun om manglende lyst til selv at gøre noget eller tage ansvar. Den handler også om, at den demokratiske bølle ofte vinder over den mere stille type – og dét er skade for demokratiet og for samfundet.

For burde det ikke være landets bedste og klogeste mænd og kvinder, der sad på Christiansborg – og ikke dem, der kan råbe højest, tryne mest, provokere mest og være bedst til intriger, altså alle de demokratiske bøller.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Samtaledøgn om Danmark

Om tre dage, fredag d. 4. marts, vil debatten om Danmark og vores samfund flyde over hele landet – fra tårnet på Christiansborg (hvor alt dog er optaget) til privatpersoners stuer.

Det er Borgerlyst.dk, der står bag initiativet “Samtaledøgn om Danmark”, hvor man over hele landet kan deltage i samtale-saloner arrangeret af både foreninger og private.

En vigtig pointé bag initiativet er, at det er tværgående, og at der skal være plads til alle holdninger – så debatten kan flyde frit, og mennesker kan mødes med ikke kun dem, som de er enige med, men også med dem, som de er uenige med.

Danmarksbloggen finder, at det er et glimrende initiativ, som bakker op om både fællesskabet og demokratiet i Danmark, da disse to netop næres af samtale, dialog og debat.

Læs mere her og find evt. en samtale-salon i nærheden af dig: https://www.facebook.com/events/1201370249878031/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk