Anmeldelse: Serien om Bjørnebanden

Det er er normalt, at serie-bøger ligner hinanden, både når det handler om, hvem hovedpersonerne er, og hvordan handlingen typisk forløber – samt når man ser på bogens indpakning, altså coveret. Tag fx barndommens De 5-bøger med deres klassiske røde rygge og farvestrålende forsider – eller de talløse variationer, der er lavet med både Agathas Christies bøger om Hercule Poirot og Miss Marple samt Arthur Conan Doyles bøger om Sherlock Holmes.

Men sådan er det ikke med Christian J.D. Dirksens serie om Bjørnebanden, hvis indtil videre fem bind på ingen måde ligner hinanden, hverken i skriftstørrelse, skriftfont eller illustrationsmåde.

Det stikker især i øjnene, når man ser alle fem bind stablet ovenpå hinanden. Men man finder ud af, at der er en god mening med forskelligheden, når man kommer i gang med de fem meget forskellige bøger.

For nok har bøgerne tilfælles, at samtlige repræsenterer et solidt skrivehåndværk – og især de første tre og den femte har en stor sans for at opbygge lige dele spænding og nysgerrighed på en måde, så man som læser hele tiden lige må læse lidt mere, også selvom klokken forlængst har passeret sovetid, og øjenlågene er ved at dratte i.

For der er tale om gode bøger med stramme og præcise kompositioner, troværdige dialoger og handlingsforløb, der er tidstypiske for 2010´erne – og måske vigtigst: Man kommer lige meget og lige godt ind i hovederne på og tankerækkerne hos de mange forskellige personer, som man følger igennem serien.

Men ellers er der ikke meget, som ligner hinanden i de fem bøger, bortset fra at Bjørnebanden, som udgør en stadig voksende skare politifolk omkring chefen Bjørn (deraf navnet) og hans assistent Vera, er med i dem alle – men absolut ikke på den samme måde hver gang. Nogle gange er Bjørnebanden eller dele af den nærmest bipersoner, som man kun lærer lidt at kende – men de i andre bøger er hovedpersoner eller meget vigtige bipersoner uden at mere skal røbes her.

Den første bog ”ID. LÅNT IDENTITET” handler om penge – mange penge – og om lånt eller måske rettere overtaget identitet, samt når magten beskytter sig selv – også ved at bruge ulovlige metoder. Vældig realistisk. For som bekendt er det kun på overfladen og i middelklassen, at man tror på fortællingen om, at lovene skal holdes. Og som læser sidder man bagefter med følelsen at have læst en krimi, hvor sammenhængen kun langsomt gik op for en, og man har en voksende utryg følelse indeni af at man ikke kan gøre alt, der skal til for at beskytte ens identitet. For kriminaliteten er som bekendt grænseoverskridende – og derfor foregår en del af denne bog også i Paris.

I den anden bog ”FAREN” er vi et helt andet sted – langt væk fra magtens korridorer og ude i Danmark og en dansk middelklasse-virkelighed, hvor mørke hemmeligheder, der går langt tilbage, kan føre både død og kærlighed med sig – og også gør det. Her sidder man ikke tilbage og er bange for noget i sit eget liv, men derfor er man som læser nu alligevel mere end almindelig ubehagelig tilmode, når bogens sidste side er læst. Det er godt lavet.

I den tredje bog ”HOVEDLØST” kommer udlandet igen på banen – endda med tråde til både de baltiske lande, Holland og Iran – og til begivenheder fra de to tidligere bøger. Som læser sidder man og tænker om mon ikke de tråde på et tidspunkt – i en senere bog – samles. Men intet skal røbes her. Det skal det til gengæld, at denne tredje bog er den hidtil mest uhyggelige bog i serien. Normalt skal der meget til at gøre mig bange, men jeg var simpelthen nødt til at tænde lyset hele vejen ud på badeværelset, da jeg skulle derud kl. 3 om natten efter endt læsning. For traditionen tro kunne jeg simpelthen ikke slippe bogen, men måtte have det hele med – også fortællingen om politifolkenes hverdag og indbyrdes relationer, som kun bliver mere spændende af at Mikkel Hedeby kommer på banen – og at Cecilie, som vi mødte i FAREN, får en større rolle.

Den fjerde bog ”TROLØS” handler mere om relationer – især amourøse – og religion end om kriminalitet, selvom der skam sker mord. Og undertegnede må også ærligt indrømme, at jeg er mere til krimier og plots end udspekulerede og psykologiske menage a trois-konflikter, der løber løbsk på mere end en måde, også fordi der er mange spil kørende mellem stort set alle involverede parter, hvoraf de fleste er både politifolk og private mennesker med følelser.

I den femte bog ”KVIT” er vi tilbage i krimi-sporet – og her endda i en version af snigende uhygge og afstumpethed, der minder om mange kvinders og unge pigers værste mareridt i disse år. Mere skal ikke siges, før så røbes handlingen i en på alle måder rigtig god bog, hvor der selvfølgelig også stadig sker ting og sager for vores venner i politiet på både det private og det jobmæssige område. For som bekendt er ingenting her i verden statisk. Heller ikke i Christian J. D. Dirksens serie om Bjørnebanden.

Danmarksbloggen giver fem ud af seks stjerner for de første tre bøger og for den femte bog i serien om Bjørnebanden – og tre for nummer fire. Og håber, at der kommer en sjette bog.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Anmeldelse: “I skyggen af Sadd 2”

Der er gået 10 år siden ”I Skyggen af Sadd 1” udkom. En bog, der udmærkede sig ved kombinationen af et godt krimi-plot, det at fire forskellige forfattere skrev hver sin del af historien – og så beskrivelsen af et samfund (vores samfund) hvor alle løber rundt i hvert sit hamsterhjul, stort som lille. Men for alle et liv, der foregår i skyggen af Sadd, en af byens mest magtfulde mænd, der via de mange penge fra underverdens morads af narko og prostitution har bevæget sig op til at blive en af samfundets støtter – og hvis beslutninger og dispositioner sætter rammerne for folks liv i byen.

Og nu barsler tre af de samme forfattere fra dengang og en ny med ”I skyggen af Sadd 2”.

Konceptet er det samme. De fire – som denne gang er Agnete Friis, Gretelise Holm, Lars Kjædegaard og Steen Langstrup – skriver hver deres del af historien, som den opleves af fire forskellige personer. En historie, som umiddelbart er en spændende krimi-historie om et attentatforsøg på Sadd og en død ministerfrue i et badekar, men som nedenunder er en nedslående og rammende karakteristik af livet, som det folder sig ud i Byen.

Og lad det bare være sagt med det samme: Det er ikke gået den rigtige vej i Byen, siden vi sidst var på besøg. Tværtimod …

I de 10 år, der er gået, er Byen og dens mennesker blevet endnu mere forhærdede, endnu mere rå, endnu mere opdelte i en fattig del, der må skralde, fuppe og snyde, hvor de kan for at klare dagen og vejen, mens de rige lever livet i overhalingsbanen med lækre silkelagener, dyre mærkevarer og frisk kaviar fløjet direkte ind fra Det Kaspiske Hav.

Og selvom de to verdener mødes og lever tæt sammen på Byens fine Royal Park Palads Hotel, der danner rammen om størstedelen af romanen, så har de kun noget med hinanden at gøre, når den fattige del skal servicere den rige, både alle måder (også, ja måske især dem, som er personligt fornedrende).

Eller når den fattige del indimellem kan udnytte den rige del og skaffe sig nogle smuler fra de riges overfyldte bord. Eller som her hvor et velklædt og til at starte med diamantbehængt lig i et badekar for en kort tid skaber uro i andedammen, inden pengene – selvfølgelig – vinder igen, og alt falder til ro.

For penge er lig det gode liv i Byen – og hverken liv eller død betyder noget i jagten på det gode liv. Tilværelsen er i Byen er derfor også for længst reduceret til et spørgsmål om udbud og efterspørgsel – og livet er kun noget værd, når du er lækker eller har penge. Og der er ingen grænser – som i INGEN grænser – for, hvad folk vil gøre for at få penge. Ligesom at der heller ikke er nogen ende på de perversiteter, som dem med penge kan finde på, bare fordi de kan, og fordi fattige mennesker i Byen forbruges ligesom alle andre varer.

Alle er med andre ord i stand til at gøre alt mod og med alle, sålænge de bare selv kan vinde eller tjene på det – eller måske more sig.Og det gælder også stuepigen, radioværten, kriminalbetjenten og ministeren, hvis fire skæbner flettes ind og ud af hinanden i endnu en krimi-samtidsroman.

Menneskeforagten er massiv, og mørket hænger endnu tættere over Byen – og har forlængst forgiftet menneskenes sind, så et menneskes værdi er lig dets attraktionsværdi som sex-objekt, hvis det er ungt eller/og fattigt – eller i dets evne til at betale for netop sex, hvis det har penge.

Som læser sluger man bogen i én eneste mundfuld ligeså grådigt og hurtigt, som menneskene i Byen lever. Som menneskene i Byen vil man have det hele NU, så man læser uden pause – men med et stigende ubehag, der kun overgås af den voksende genkendelse af, at det er vor egen tid og vor egen verden, som portrætteres. Og dét er langt mere uhyggeligt end noget krimi-plot.

Og ja, Byens mennesker lever stadig i skyggen af Sadd – uanset om de har mødt ham eller ej. For det er stadig ham, der sætter rammerne for deres liv, som også de virkelig Sadd´er gør det i Danmark som i alle andre lande efter mottoet: Stjæl lidt og du kommer i fængsel, stjæl det hele og de hylder dig som konge.

Danmarksbloggen giver fem store diamanter ud af seks mulige, mens Marilyn Monroes klassiker ”Diamonds are a girl´s best friend” lyder i ørene. For lige præcis dét budskab fra den gamle evergreen er på mere end én måde det bærende element i denne velskrevne og samfundsbevidste krimi noir, der er dyster med dyster på.

”I skyggen af Sadd 2” udgives af 2 Feet Entertainment og koster 249 kroner. Den udkommer 11. marts 2016.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “I skyggen af Sadd 1”

Tag fire forfattere og sæt dem til at skrive hver sin del af en krimi-historie udfra hver sin person. Nogenlunde sådan lød det for 10 år siden, da Sara Blædel, Gretelise Holm, Lars Kjædegaard og Steen Langstrup udgav ”I skyggen af Sadd 1”.

En bog, der dengang fik mange rosende ord med på vejen fra et samlet dansk anmelderkorps. Ja, Det Danske Kriminalakademi anerkendte endda projektet med et diplom.

Danmarksbloggen anmelder normalt ikke så gamle bøger, men fordi der kommer en ”I skyggen af Sadd 2” om et par uger – som Danmarksbloggen også anmelder, så ingen regler uden undtagelser. Desuden så genudgives 1´eren også ved den lejlighed.

Og lad det være sagt med det samme: Samtlige roser dengang var fuldt fortjent. ”I skyggen af Sadd 1” handler på overfladen om en kriminel håndlanger med en bror, en ung mand uden format, men med mange drømme om både kærlighed og penge, en måske sindsforvirret kvinde fra den rige forstad og en kynisk, ung kvinde med en barsk fortid og en trøstesløs nutid.

I løbet af ét eneste hektisk døgn hvirvles og flettes de fire personers skæbner ind i hinanden i et mønster, der væves af både bevidste og ubevidste handlinger, af tilfældigheder og snedig planlægning – men aldrig er nogen af dem udenfor Sadd´s rækkevidde.

Sadd, der som en anden edderkop sidder i midten af sit spind i Byen, hvor han med hård hånd og iskoldt overblik styrer sit imperium af bordeller, narko-handel og de andre lyssky forretninger, der med tiden skal gøre ham til en anerkendt og respekteret forretningsmand.

For nedenunder historien om de mange penge og liget, det først ikke er til at komme af med, men som siden så forsvinder som dug for solen, er historien om et samfund, hvor menneskene tror, at de kan forandre deres skæbne og få et bedre liv.

Men nej, det kan de ikke. De er nødt til at fortsætte med at løbe endnu en tur i det hamsterhjul, som er deres hverdag – og hvor det er Sadd, der har sat betingelserne op, enten direkte eller indirekte – og uanset om de bor i Villalundens pragthuse eller en snusket lejlighed i Hispaniola´s slum.

Lyder det ikke bekendt? En by og et samfund, der er opdelt i ghetto´er. Mennesker, der for længst har overgivet sig til egoismen. Og så en lille – meget lille – overklasse, der qua deres penge kan bestemme over andre mennesker i en grad og på måder, som ingen mennesker burde kunne afgøre andres menneskers muligheder og skæbne.

For ja, sådan var det – også i vores samfund – for 10 år siden, og sådan er det stadigvæk. Money talks – og de råber ligeså højt nu som dengang. Ligeså højt i bogens Byen – som i alle andre byer verden over.

Danmarksbloggen giver fem pengebundter ud af seks mulige for en krimi-samtidsroman, der selvom den er 10 år gammel, stadig er foruroligende aktuel i sin beskrivelse af et kynisk samfund, hvor pengene til hver en tid vinder.

Danmarksbloggen vil også allerede nu afsløre, at der er al mulig grund til at læse efterfølgeren ”I skyggen af Sadd 2”, som anmeldes her på Danmarksbloggen om en uge – fredag d. 4. marts, en uge inden den udkommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk