Månedsarkiv: august 2013

De ikke-stuerene angriber Danmark

Udgivet den af
1

Dansk Folkeparti er nu landets andetstørste parti. Og det er i sandhed et faktum, der beviser, at bare fordi man er mange, kan man stadig godt tage fejl.

“Men stuerene, det bliver I aldrig,” sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen til Dansk Folkeparti tilbage i 90´erne. Manden havde – og har stadig – ret, selvom den  efterfølgende ændring i tidsånden og den deraf forråelse af samfundet har betydet, at det idag er helt i orden at sparke til dem, der allerede ligger ned. Det var det ikke førhen.

Men i takt med værdikampen, som daværende statsminister Anders Fogh kaldte de konstante tilbageskridt, som han og hans regering og støtteparti Dansk Folkeparti stod for i nullerne, blev det mere og mere aceptabelt kun at tænke på sig selv, at bruge rundsave og behandle ens medmennesker dårligt. Og især dem, som er anderledes end flertallet, må man godt kanøfle, er arven fra nullerne.

Det er trist, og det er tragisk, men ikke desto mindre det, som Dansk Folkeparti i ganske særlig grad står for. For nej, selvom hver femte dansker i dag støtter disse indre svinehunds-holdninger, bliver de ikke mere rigtige af det.

Så igen nej, nej og atter nej, Dansk Folkeparti er ikke – og har aldrig og bliver aldrig – stuerene, sålænge de fortsætter med at dæmonisere en bestemt befolkningsgruppe, nemlig muslimerne.

For mennesker er og bliver forskellige – også blandt muslimer. Ja, der findes fundamentalister alle steder og blandt alle grupper. Men de er et mindretal.

Langt de fleste mennesker, uanset om de hedder Fatima eller Susanne, vil nemlig helst leve et fredeligt og godt liv med arbejde og familie. Sådan er det. Men det mener Dansk Folkeparti ikke.

De ser samtlige muslimer som en trussel mod det danske samfund – simpelthen fordi de er muslimer. Og det er fanme uhyggeligt, du … som en anden kendt sætning fra 90´erne lød.

For situationen pt. i Danmark er, at ikke alene er den indre svinehund sluppet ud. Den har også mødt sin mage og fomeret sig, så det at være imod “de anderledes” er ganske accepteret.

Danmark som et tolerant og frit land med plads til mangfoldighed og rummelighed er derfor i disse år under direkte og konstant angreb. Og nej, den største fjende er ikke de fundamentalistiske muslimer, men hver femte dansker og dem, som de 20 procent stemmer på.

Det fanme uhyggeligt, du …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

To Russia with Love … også fra Danmarksbloggen

Udgivet den af
3

I næste uge løber Copenhagen Pride af stablen … denne herlige hyldest til den seksuelle mangfoldighed, som vi – trods stigende intolerance i det danske samfund – heldigvis stadig holder fast i.

Det gør man ikke i Rusland. Tværtimod så blåstempler Ruslands præsident Putin forfølgelsen af homo-, trans- og andre seksuelle med ny lov, der forbyder information om det sex, der ikke er “normal sex”. Men normal sex menes der sex mellem en mand og en kvinde.

Det giver jo ikke mening. Alt sex er normal, sålænge det finder sted mellem voksne mennesker, der frit kan vælge, hvem de vil i seng med – og hvor mange og hvornår. Det kan aldrig komme et samfund ved, om et voksent menneske går i seng med mænd eller/og kvinder, en af gangen eller fem. Det er og bliver den enkeltes frie ret (og fornøjelse). Punktum.

Men sådan ser man altså ikke på det i Rusland. Snarere tværtimod så forfølges, overfaldes og gennemtæskes især homoseksuelle.

Det kan og skal der tales meget stærkt imod. Derfor har Amnesty International også iværksat flg. underskrift-indsamling:

http://www.amnesty.dk/side/russia-love

Skriv gerne under – det tager ti sekunder. Og har du tid, så kom også og deltag i demo´en på tirsdag d. 20. august. Den starter på Rådhuspladsen kl. 17, og turen går til den russiske ambassade, hvor demo´en forventes afsluttet ved 19-tiden.

Læs mere her:

https://www.facebook.com/events/151463461721015/

Danmarksbloggen deltager med fuld kraft.

For det er meget vigtigt at støtte vores medmennesker. Vi har alle lige rettighed til at tale om, skrive om og vise vores holdninger, seksualitet, religion og så videre.

MANGFOLDIGHEDEN længe leve …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Skolestart og ny hverdag – men hvor er debatten?

Udgivet den af
2

Sommerferien er slut for landets skoleelever, der i disse dage sætter sig på skolebænken igen.

Gad vide hvor mange af eleverne, deres lærere og forældre, som imellem madpakker og bogindbinding tænker på forårets lockout? Næppe mange.

Men i de kommende år vil landets skoleelever og lærere mærke forandringerne som kom som følge af den langvarige konflikt. De vil skulle leve med den nye hverdag, hvor noget vil være godt, og noget andet vil være skidt.

Sådan er det altid. Derfor efterlyste mange også i foråret en debat om skolen, og hvad vi vil med den. Dén skulle sørme tages asap, var meldingen. Men hvor blev debatten af?

Den forsvandt ud i den blå sommerluft, da sommerferien nærmede sig – og intet tyder på, at debatten bliver taget op nu. Men der er brug for den. Der er brug for visioner om, hvad vi vil med skolen.

Skolen er grundlaget i vores samfund. Det er der, hvor børnene lærer. Ikke kun at læse og skrive og regne, men også om hvordan et samfund fungerer og hvad deres rolle er.

Så vi skal diskutere skole, faglighed, konkurrence, evnen til at tænke selv, at være kritisk og alt det andet, som skolen skal kunne både i forhold til den enkelte elev og i forhold til hele samfundet.

Det drejer sig om Danmark og vores rolle og muligheder i fremtiden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ministerrokaden – business as expected

Udgivet den af
1

Så kom den, ministerrokaden …

Længe ventet og uden de store overraskelser. Sass Larsen har fået en taburet, Wilhelmsen er ikke længere erhvervsminiser, men socialminister og så videre går dagens bytte-ministerier-legen indtil vi kommer til Gjerskov, der sammen med Dam Kristensen røg helt ud af ministernes rækker. Sidstnævnte bliver dog gruppeformand hos socialdemokraterne istedet for Sass Larsen.

Størst overraskelse er det formentlig, at Søvndal stadig er udenrigsminister. Han er meget anonym på den post for nu at sige det mildt.

Men det rigtig interessante er imidlertid ikke hvem, der får de nye ministerposter, men hvad det siger om hvem, der skal overtage Socialdemokratiet efter Thorning.

Det er en kendt sag, at Vammen var en nærmest sikker kandidat til den post, hvis Thorning havde tabt sidste valg. Det gjorde hun ikke, og derfor kørte hun Vammen ud på et sidespor som Europa-minister. Den post skal han han ikke have mere, nu skal han i stedet være forsvarsminister. Umiddelbart en mere prestigefyldt position, men i takt med at Danmark trækker sig fra Afghanistan og dermed bliver mindre involveret i udlandet forsvarsmæssigt, så er det stadig et sidespor, som Vammen placeres på. Også fordi at Europa-ministeriet bliver stadig vigtigere i takt med diverse sager om for eksempel EU og englændernes udmeldinger om medlemsskab i forskellige versioner.

En anden kandidat til ny kalif er Sass Larsen, som Thorning har det godt med, og som var blevet finansminister ved regeringsdannelsen for to år siden, hvis ikke artiklerne om Rocker-Torben havde floreret. Ham stoler hun åbenbart stadig på, siden han bliver ny erhvervsminister. Hun kan også have interesse i selv at promovere ham som kommende leder. Alternativt kan Thorning ønske at sætte Sass Larsen på en post, der viser sig at være en uriaspost.

Andre emner som kommende leder af Socialdemokraterne er Corydon og Jørgensen. Førstnævnte sidder så tungt i finansministeriet og regeringen, at han ikke er til at rokke – og sidstnævnte er stadig nede i EU, så ingen af dem var relevante i forhold til dagens ministerrokade, der bedst kan beskrives som business as expected.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Tag til eid-fest på tirsdag

Udgivet den af
1

Muslimernes faste-måned ramadanen sluttede i går, og det bliver selvfølgelig fejret med en kæmpe fest. Den fest hedder eid, og kan når man tænker på fællesskabet, betoningen af at være sammen med familien, glæden og det at man giver hinanden gaver sagtens beskrives som en muslimsk parallel til den kristne jul.

Rent trosmæssigt er der selvfølgelig ingen ligheder mellem en eid, der fejrer ramadanens afslutning og en jul, der handler om fødslen af Guds søn.

Mange eid-fester holdes under private former præcis som de fleste juleaftner og juledage gør det, men der findes også offentlige eid-fester som for eksempel fejringen på Rådhuspladsen, der er arrangeret af Verdenskulturcentret. Den eid-fest ligger godtnok først på tirsdag og dermed ikke på den rigtige dag, men det er en slags eid-fest alligevel.

http://kulturogfritid.kk.dk/verdenskulturcentret/aktiviteter/eid-fest-p%C3%A5-r%C3%A5dhuspladsen

Undertegnede har tænkt sig at tage til denne eid-fest på Rådhuspladsen for at få en fornemmelse af, hvad en eid-fest er for noget. For et er at læse om noget, noget andet er selv at være en del af det. Man forstår så meget mere og så meget bedre det hele, når man selv er en del af noget.

Og da jeg aldrig har prøvet at deltage i en eid-fest – eller nogen anden muslimsk fejring for den sags skyld – så er det bare på med skoene og afsted på tirsdag. Det skylder jeg som kristen dansker mine muslimske landsmænd.

Jeg glæder mig meget og lover at bringe en reportage fra eid-festen på Rådhuspladsen på Danmarksbloggen på onsdag. I mellemtiden må det være passende at sige: Eid Mubarak.

Efterskrift tirsdag d. 13. august 2013: Qua forskellige private forhold, som ikke kommer denne blog ved, nåede jeg desværre aldrig til Eid-fest idag. Der kommer derfor ingen anmeldelse af årets Eid-fest på Rådhuspladsen i København. Danmarksbloggen beklager og håber at kunne bringe en reportage fra næste års Eid-fest.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terrorspøgelset og den forgiftede andedam

Udgivet den af
2

Truslen fra al-qaeda er massiv i disse dage, hævdes det fra diverse efterretningskilder, der mener at vide, at et stort terrorangreb a la 11. september er under opsejling et eller andet sted i verden.

Og frygten var da også til at føle på i medierne igår, da den svenske opfinders bil skabte røre i området omkring Kgs. Nytorv i København. Man må også formode, at Danmark stadig er på listen over steder, som terrorister gerne vil ramme.

Terrorspøgelset kan derfor også sagtens have sin berettigelse. Men som andre spøgelser er også terrorspøgelset luftigt og ikke til at styre. De vestlige efterretningstjenester kan meget, og de har forhindret mange terrorangreb – og gudskelov for det.

Men at tro at vi er sikre, er en illusion. Præcis som at kontrol er en illusion – også selvom man lever efter den militære regel, der hedder: Tillid er godt, kontrol er bedre, men razzia er bedst.

Det er slet ikke betryggende, men vi må lære at leve med, at vi gør, hvad vi kan for at undgå terror. Men at det kan ske alligevel – også i den lille danske andedam, der slet ikke er så idyllisk mere. Gult, grumset vand er kommet i stedet for de klare, blå bølger, og der svømmer ikke kun aborrer og ænder rundt, men også barracudaer og andre rovdyr.

Men at vandet er blevet grumset og giftiggult skyldes i langt højere grad vores egen fremmedfjendskhed og manglende inkludering end noget al-qaeda har gjort. Vi har selv forgiftet den lille danske idyl indefra, har selv forvandlet det klare blå vand til en stinkende, giftig mudderpøl – og vi er selv blevet de rovdyr, der ikke vil acceptere anderledes-tænkende.

Det er en meget trist historie – men den kan endnu nå at få en lykkelig slutning, hvis vi begynder at se på mennesker som individer og ikke som tilhørende en bestemt gruppe, det være sig religiøst, politisk og så videre.

For kun ved at inkludere hinanden og ved at anerkende mennesker som individer med lige rettigheder til at tro, mene og ytre, hvad de selv synes, kan vi for alvor stille noget op med de mørkemænd og -koner, som der findes så mange steder i øjeblikket. Ikke kun hos al-qeada, men også bredt i det politiske landskab i Danmark – og blandt den danske befolkning.

Danmarksbloggen vil ihvertfald gøre sit.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan en muslim være demokratisk?

Udgivet den af
3

Kan en muslim være demokratisk?

Spørgsmålet burde være retorisk og svaret et indlysende ja. Men sådan forholder det sig ikke i Danmark i sommeren 2013. Tværtimod sættes der mange steder i den offentlige debat lighedstegn mellem det at være muslim og det at være antidemokratisk.

En af årsagerne er den tidligere talsmand for blandt andet Islamisk Trossamfund Ahmed Akkaris udsagn om, hvor meget fejl han tog dengang under Muhammed-krisen, hvor han rejste rundt i Mellemøsten og opildnede til modstand og had mod Danmark i al almindelighed og Jyllandsposten og Kurt Westergaard i særdelseshed.

Nogle er glade for Akkaris “omvendelse”, mens andre ikke rigtig tror på den. Det er imidlertid ikke det interessante. Det væsentlige er derimod, at Akkari med sine nye udmeldinger giver vind i sejlene til de grupper, som mener, at alle muslimer er anti-demokratiske.

Og det er da helt indlysende, at der findes fundamentalistiske muslimer, der ønsker demokratiet hen, hvor peberet gror.

Men det er naivt, ja det er farligt at lukke øjnene for, at de antidemokratiske og fundamentalistiske kræfter også findes alle andre steder. Fx hos den yderste højrefløj, der i øjeblikket vokser i indflydelse overalt i Europa. Men også og endnu værre hos visse etablerede politiske partier, der har holdninger, som ligger tæt på højreekstremisterne.

Partier, der taler til den indre svinehund og den laveste fællesnævner, når de hævder, at muslimer nærmest per definition er udemokratiske sharia-tilhængere. De seneste års revolutioner og demonstrationer i mange arabiske lande for netop mere demokrati og frihed vælger man at ignorere. Disse begivenheder hænger nemlig slet ikke sammen med den opfattelse af muslimer, som både ekstremisterne og dele af den etablerede højrefløj har som værende forbenede fundamentalister hele bundtet.

En fundamentalisme, der er ligeså firkantet og ødelæggende som den muslimske fundamentalisme. For fundamentalisme er nemlig – uanset hvilket teorigrundlag den har – altid den farligste gift for ethvert demokrati.

Derfor skal alle former for fundamentalisme bekæmpes med en konstant insisteren på rummelighed, tolerance og frihed. På retten til at være uenige, ja endda verbale uvenner, men med en god tone og i fuld respekt for hinandens forskelligheder og meninger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Besøg vikingerne på Nationalmuseet

Udgivet den af
3

Sommerferien synger for de fleste på sidste vers.

Danmarksbloggen vil derfor her på falderebet anbefale alle, der er i eller i nærheden af København at slå et smut forbi Nationalmuseet, hvis man har mulighed for det.

I juni åbnede nemlig årtiers største vikingeudstilling, hvor man blandt andet for første gang kan se verdens største vikingeskib, det 37 meter lange Ægir. Der er også mange smykker, våben, rituelle genstande, tøj og meget andet i den flotte udstilling.

http://natmus.dk/nationalmuseet/udstillinger/saerudstillinger/viking-2013/

I dagene 17. – 18. august vil gaderne omkring Nationalmuseet og Frederiksholms Kanal også danne rammen om et stort vikingemarked – og nede i kanalen vil selveste Havhingsten ligge. Dén Havhingsten, der er en kopi af et vikingeskib, og som foretog den store rejse til og fra Dublin i 2007-08.

Selve udstillingen fortsætter til d. 17. november, så efterårsferien kan også tages i brug, hvis man ikke når vikingerne her i sommerferien.

For vikingerne, deres store skib og alt det andet skal anbefales af Danmarksbloggen.

Føsrst og fremmest fordi der er tale om en udstilling i verdensklasse, men også fordi vikingerne er en af de grupper fra den danske historie, der betyder mest for dansk selvforståelse. Måske endda dén gruppe, der betyder allermest for os, når vi tænker på det at være dansk.

At billedet af den hjelmklædte og lurblæsende viking så ikke svarer til virkelighedens vikinger som de har set ud for et årtusinde siden, vælger de fleste at se stort på. Sværdene og skjoldene, som de altid er afbildet med, havde vikingerne, ja. Men hjelmene med de opadvendte horn og de store lurer hører bronzealderen til – en tid der ligger cirka 1000 år før vikingerne.

Det forstyrrer dog ikke hverken turistindustrien, leverpostej-producenten og alle de andre danske varemærker, der bruger den lille, tykke viking med smil på læben og sværd, skjold, lur og hjelm.

Og det er vel i grunden også i orden. Historierne om vikingerne og de følelser, som det giver os, betyder mere end den historiske virkelighed, som jo ofte er en grum historie om overfald, voldtægter, drab og kidnapninger derude i det fremmende, når vikingerne kom på deres lange skibe og skabte rædsel omkring sig.

For de danske vikinger var et langt stykke hen af vejen ikke andet end en flok bøller og bisser, der ikke lod nutidens pirater i Somalia meget efter i grusomhed og begær efter guld. Det skal vi ikke glemme.

Men vi skal også huske på, at de var gode til handel – og til at blive en del af det land, som de overtog – som man for eksempel så det både i Normandiet i Frankrig og Danelagen i England.

Eller det faktum at vikingekvinderne derhjemme var stærke og et langt stykke hen af vejen ligeværdige med mændene. Måske fordi kvinden var den, der styrede gården og landbruget, mens manden var i viking, som det hed, når de rejste ud på langfart.

Vikingerne er derfor på alle planer mere facetterede og komplekse end både myter og reklamer fortæller os. Derfor er der også god grund til at gå ind og se udstillingen på Nationalmuseet.

For det er en udstilling, der kommer hele vejen rundt om de gæve mænd og kvinder, der stadig sætter gang i fantasien og historierne hos danske mænd, kvinder og børn.

Og så har vi brug for vikingerne i denne tid, brug for den styrke på sig selv og egne evner, som de havde.

Vi skal også tro på, at vi kan. Kan bevare det danske samfund som et rummeligt og tolerant samfund, hvor der er plads til os allesammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk