Gamle danske sange: Den danske sang – mere end en sang om sangen

Danmarksbloggen slutter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger har Danmarksbloggen publiceret og fortalt om en af de gamle danske sange.

I dag – sidste gang – skal det handle om:

Den danske sang – mere end en sang om sangen

Som så mange af de andre danske sange er også ”Den danske sang” en lejlighedssang, denne gang til et stort korstævne i 1924 i København, hvor i alt ca. 25 kor fra hele landet i flere dage sang sammen og optrådte i Tivoli og på Det Kgl. Teater.

Og hvad var vel mere passende end en sang om sangen? Den blev i hvert fald et stort hit – og er det stadig. ”Den danske sang” har fx altid været fællessang ved Den Kgl. Opera´s åbne og gratis sommerkoncerter.

Forfatteren til teksten Kai Hoffmann er ikke ret kendt i dag, men dengang og i årene omkring 2. Verdenskrig var han ret kendt for hans nationale digte og sange. Han var i øvrigt uddannet jurist, så han var en meget atypisk digter.

Manden bag melodien kender alle derimod. Det er Danmarks formentlig bedste komponist nogen sinde Carl Nielsen, der fik teksten sendt fra Hoffmann selv, som mente, at der kunne blive en sang ud af digtet. Carl Nielsen var enig og skrev nærmet øjeblikkeligt en af sine bedste melodier.

Under 2. Verdenskrigs alsangsstævner fik sangen så en ekstra betydning med sin betoning af det danske sprog og den danske ukuelighed hyldet i og med netop den danske sang, som går helt tilbage til hedenold og altså de stolte vikinger.

Læs her hele sangen:

DEN DANSKE SANG

Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171
Som en rejselysten flåde: http://danmarksbloggen.dk/?p=7175
Du danske sommer: http://danmarksbloggen.dk/?p=7181

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Inklusion på arbejdsmarkedet, tak

Tænk hvis vi stillede samme krav til arbejdsmarkedet om inklusion, som vi gør det til skolerne? Så ville virksomhederne være tvunget til at ansætte alle – og ikke kun de toptunede og højeffektive.

Danmarksbloggen kunne godt drømme om, at man gjorde eksperimentet. Og nej, argumentet om økonomisk rentabilitet holder ikke.

For hvis økonomien var det afgørende – ihvertfald på den lange bane – så ville man satse meget mere på både skoler og sygehuse og børnehaver etc.

For en arbejdsstyrke er som bekendt ikke stærkere end dens muligheder for at blive uddannet og holdt rask.

Og et samfund er ikke stærkere eller bedre end den måde, som det behandler sine svageste på … Derfor er Danmark heller ikke særlig stærkt i øjeblikket – desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Blåbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med blåbærret.

Blåbær

Blåbær vokser på små buske – og findes i både vild og kultiveret form. De er blålige i tonen, runde, små og velsmagende og kan anvendes i is, kager, desserter eller bare spises som de er.

Blåbær er kendt som et såkaldt superbær, hvilket er ret misvisende. Alle bær er nemlig propfulde af vitaminer og andre gode sager, og ligesom med grøntsager og frugt giver det bedst mening at spise varieret – også når det kommer til bær.

Men myter har det med at hænge på blåbærret, der fx under Anden Verdenskrig havde ry for at forbedre nattesynet hos soldaterne.

Men der er forskel på blåbær. Eller rettere: Der er to slags bær, der sælges under navnet blåbær:

1) De rigtige blåbær, der er blå hele vejen igennem bærret – og som giver en blå tunge. De er ret svære at få fat på – og sælges stort set kun frosne i Danmark. Man kan også være heldig og finde dem i naturen.

2) De såkaldt amerikanske blåbær eller mosebøllebær, som de også hedder. De er ikke blå hele vejen igennem bærret, men hvide indenunder den blå overflade – og er altså ikke ægte blåbær, selvom de smager godt.

Så det er altså kun den førstnævnte gruppe, der er blåbær i den nordiske forståelse.

Blåbærsæsonen løber august-september.

Sorterer man de typiske blåbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Reka, Patriot, North Sky, North Country, Yersey, Heerma, Hardy Blue, Duke, Dennise Blue og Blue Ray
Middel: Blue Crop, Puru, Teddy, Putte og Plys
Sen: Berkeley og Goldtraube

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085
Ribs: http://danmarksbloggen.dk/?p=7087

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Interview med “Velkommen til flygtninge”

I morgendagens udgave af Politiken kan man læse en stor annonce, hvor danskere i hundredvis byder flygtninge velkommen til Danmark.

Initiativtager til den store annonce er dog en mindre FB-gruppe på omkring syv mennesker, der siden i søndags har arbejdet hårdt. Sliddet har også båret frugt. Der er i skrivende stund samlet mere end 100.000 kroner ind – og FB-siden har mere end 10.000 likes.

Talskvinde for gruppen Marianne Rosenkvist siger til Danmarksbloggen: ”Det her viser, at der findes et andet Danmark end Støjbergs og Dansk Folkepartis. At vi gerne vil fortælle danskerne, men også alle andre, at vi er mange her i landet, der er uenige i regeringens flygtningepolitik, og at vi istedet ønsker, at Danmark tager sit humanistiske ansvar på sig.”

Gruppen bag initiativet planlægger derfor også om nogle dage at købe en annonce i den engelske avis “The Guardian”.

Men om det så sker mere, vides ikke.

“Initiativet har fra starten af gået på de to annoncer her – og ikke mere, og folk skal vide, hvad de forpligter sig til,” siger Marianne Rosenkvist og slår fast, at det handler om at få opmærksomheden drejet hen på den umenneskelige måde, som flygtninge mødes på og behandles på i Danmark.

“For vi lever i en tid, hvor flygtninge bruges som både afledning og syndebukke. Men det gavner ingen. Tværtimod vil vi alle vinde ved at droppe dem-og-os-retorikken og istedet se hinanden som de mennesker, vi alle er. For når det kommer til alle de vigtige ting i livet, så er vi – uanset hvor vi kommer fra – ens som mennesker med de samme ønsker, behov, glæder og sorger,” slutter hun.

Læs mere – og støt initiativet her: https://www.facebook.com/pages/Velkommen-til-flygtninge-Nej-til-St%C3%B8jbergs-skr%C3%A6mmekampagne/1004040489619586?fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historien om Henning – en mand på gaden

På gaden ligger en mand og sover. Vi er jævnaldrende. Han har været en flot mand. Men nu mangler han flere tænder, har store sår på sine hævede ben, og reagerer vredt på forsøg på kontakt. Han er skæv på metadon og den guldøl, der står ved hans taske. Hans vejrtrækningen er normal, fortæller jeg i telefonen.

Falck-redderen er ung og ser på manden, der hedder Henning, med en vis ømhed. Han fortæller mig, at de har ledt efter Henning, og at han er mere syg end han ser ud til. Falck-redderen fortæller mig, at Henning desværre er igang med “… at bruge den frihed, vi alle har til at ødelægge sig selv” – og han kan godt forstå, at jeg synes, det er trist.

Han fortæller mig også, at på en god dag kan de få Henning lempet ind i bilen og tilse hans sår. I dag er det ikke en god dag, og vi må nøjes med at få skubbet Henning i læ med et tæppe. Henning sover stadig, men vi holder øje med ham – Falck-redderen og jeg.

Historien her har ingen slutning. Jeg bliver trist af at tænke på den… og så uendelig taknemmelig. For alt.

Skrevet af: Katrine Louise Paludan Kristensen, skolelærer 

Gamle danske sange: Du danske sommer – natur, poesi og erotik

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

Du danske sommer – natur, poesi og erotik

Det er Thøger Larsen, der har skrevet teksten til ”Du danske sommer” – ligesom han også har skrevet ordene til ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, som Danmarksbloggen skrev om tidligere i denne serie. Læs mere her:

Og ”Du danske sommer” er da også fuld af natur og poesi præcis som ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Men den rummer så også erotik, dramatik og en accept af modsætningerne mellem det kolde og det varme, mellem lyset og mørket, som man ikke ser hos forgængeren. Noget, der også understreges i Otto Mortensens melodi.

Der er også næsten ti år imellem de to danske sange, idet ”Danmark, nu blunder den lyse nat” er fa 1914, mens ”Du danske sommer” er fra 1923. Til at starte med hed den i øvrigt ”Sommervise”.

Men det blev hurtigt ændret til det mere fængende ”Du danske sommer”, der er en hyldest til sanserne – og til den vildskab og livskraft, som der også er i den danske sommer, når det lyner og tordner. Både i naturen og i mødet mellem mennesker, der lever deres drømme – også de erotiske – ud.

Og netop hyldesten af sanserne, erotikken og sommeren er ikke hverdagskost i de gamle, danske sange. Men den findes altså her – som den findes i malerierne af nøgne, glade mennesker i sommersolen ved de danske strande, som Krøyer, Syberg og Willumsen fx har malet det.

Ren livsglæde i ord og billeder – i den lyse dag, men også i den lyse nat, når erotikken får frit spil i den fortryllende nat.

Læs her hele sangen:

DU DANSKE SOMMER

Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Kom, kom, kom
i drømme gror under månens horn.

Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdomjubled’ din lovsang ud,
hun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!

Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted’ af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed’ af tro og tak.

Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din troldom spændte fra egn til egn.
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.

Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit hjerte er guld endda.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171
Som en rejselysten flåde: http://danmarksbloggen.dk/?p=7175

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Ribs

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med ribset.

Ribs

Ribs er i reglen små røde bær, der vokser i klaser på buske, men de kan også være hvide – når de er modne. Umodne ribs er derimod altid grønne – og meget sure. Men selv de modne ribs har en let syrlig smag.

Ribs bruges til syltetøj, gele, saft og som rysteribs i det salte køkken.

Ribs kommer formentlig fra Skandinavien og er altså på den måde et bær hjemmehørende her i Norden. Der vokser også stadig vilde ribs rundt omkring. I Danmark har man dog dyrket ribs siden 1600-tallet, hvor de også omtales i den ældst kendte danske havebog fra 1647.

Ribssæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske ribssorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Stanza, Rød Hollandsk og Jonkheer van Tets
Middel: Hvid Hollandsk og Rondom
Sen: Blanka (hvid), Rovada, Viktoria (hvid) og Rosetta

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen anbefaler en danskerkarrusel

Som en af Danmarksbloggens trofaste læsere og skribenter Lotte Broe for nylig skrev som en kommentar til den manglende debat om den såkaldte Hottentot-karrusel i Djurs Sommerland:

Man forestiller sig reaktionen, hvis en forlystelsespark i et muslimsk land havde en “Danskerkarrusel” med en centerfigur forestillende en blegfed mand med en guldbajer i hånden i gang med at voldbolle en endnu blegere/federe kvinde uden en trevl på sin frodige krop. Jeg mener: Bare prøv at forestille jer DF’erne og deres skødehunde i regeringen gribe til våben i den situation.

Citat slut. Se link til artiklen her: https://www.denfri.dk/2015/07/strukturel-racisme-afrikaland-udeblevne-debat/

Danmarksbloggen tænker lige ret for Per og Poul, for hottentotter og blegansigter.

Så enten skal vi ikke have noget af den slags – eller også skal vi gå planken ud og have netop både en sort hottentot-karrusel, en blegfed holigan-dansker-gynge, en vild skævøje-rutschebane med kinesere og dragehoveder m.m. i de danske forlystelsesparker.

Måske Danmarksbloggen i den anledning må anbefale Legoland at bygge en miniature-koloni-have med Dannebrogsflag, smørrebrød, frikadeller og DF-vælgere, der sammen med deres venner fra Venstre sidder og smæsker sig, mens verden omkring dem brænder?

På den anden side: Der skal flere måneders produktion af legoklodser til at bygge én mur, én dæmning af den mega-giga-størrelse, som Dansk Folkeparti og dele af Venstre vil spærre Danmark og danskerne inde bag.

Så måske skal vi bare lade børnene beholde Lego-klodserne – og glæden. De kan tidsnok blive voksne i det mørke og angste DF/Venstre-Danmark, der er sortere end nogen hottentot nogensinde har været det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Som en rejselysten flåde – mere end Jylland

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

Som en rejselysten flåde – mere end Jylland

Ligesom så mange af de andre danske sange er også ”Som en rejselysten flåde” en lejlighedssang, her skrevet i anledning af Genforeningen i 1920, hvor Det Kgl. Teater fik Helge Rode til at skrive teaterstykket ”Moderen”, der handler om en mor (Danmark), der genforenes med sin søn (Sønderjylland).

Stykket havde premiere i 1921 og har musik af ingen ringere end Carl Nielsen, Danmarks formentlig bedste komponist gennem tiderne. I stykket indgår flere kendte musikstykker som ”Taagen letter” og ”Min Pige er saa lys som Rav” – og så også ”Som en rejselysten flåde”, der både dengang og i dag rammer de fleste lige i mellemgulvet med sin pompøse og jublende stil, der indimellem også bliver fin, poetisk og følsom.

Mange forbinder i dag sangen med Jylland og det brusende Vesterhav – og det handler den også om.

Men det er først og fremmest en friheds- og en glædessang over, at en tabt landsdel kom hjem igen – og at en forsikring om, at Danmark altid vil være frit – og dansk i betydningen det danske sprog, kristendommen og dette liv mellem de lyse dage og de mørke nætter. En sang, der rækker frem … i tusind år og tusind led at Danmark vil være Danmark.

Og ja, der findes en indspilning på fonografvalse, hvor Carl Nielsen selv spiller den på klaver …

Læs her hele sangen:

SOM EN REJSELYSTEN FLÅDE

Som en rejselysten flåde
ankret op ved Jyllands bro
under vejrs og vindes nåde
ligger landet dybt i ro.
Hårdt går hav mod bro og stavn
møder Danmarks stille navn.
Hør, hvor blidt det klinger.
Hvor vi stod og hvor vi gik,
kom dit navn, som sød musik
blødt på hvide vinger.

Havombruset yngler landet.
Tusind øer gik af havn,
lod sig bære bort af vandet
for at bære Danmarks navn.
Muntert frem til livets dyst
gennem mulm og strålelyst.
Hil jer, vore skibe!
Flaget blaffer rødt og hvidt.
Her er Danmark, dit og mit,
med sin kølvandsstribe.

Hav og muld skal dansken pløje.
Venner. Hvad vi fik for muld!
Bølgelandets runde høje
tavlet ud i grønt og guld.
Lærken klatrer fra sin seng
i den morgenvåde eng
ad sin jakobsstige.
Med de lyse nætters skær
over stille bøgetræer
åbner himmerige.

Hør det! Husk det, alle danske!
Klar og frodig er vor ånd.
Sproget slutter som en handske
om en fast og venlig hånd.
Værn med vid, hvad hélt er vort.
Sig kun sandhed, jævnt og kort,
gladest ved det milde.
Danskens lov i strid og fred
være ret og billighed,
som kong Volmer ville.

Vinterklart og sommerbroget,
morgenmuntert, skumringssvøbt,
ligefremt og latterkroget
smilbestrålet, tåredøbt.
Det er Danmarks frie sprog,
uden tryk af fremmed åg
frejdig Freja taler.
Eget brød på egen dug,
Danmarks hvede, Danmarks rug,
Dybbøl mølle maler.

Om din frihed vil vi værne,
holde skjoldvagt om din fred,
ofre dig en moden kerne,
fra din jord i tusind led.
Indånd Nordens frie luft,
stilhed sød af blomsterduft,
blæst, som søen salter,
medens vi med trofast sind
sætter al vor gerning ind
Danmark, på dit alter.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Interview med Cecilie Hother om de 5 øer

TV2´s vejrvært Peter Tanev har udfordret medværten Cecilie Hother.

Startende på mandag og 5 dage frem skal Cecilie Hother således hver dag nå rundt til en ny dansk ø – uden en øre på lommen. Hun er altså helt afhængig af danskernes velvilje og hjælpsomhed, når det kommer til så basale ting som mad, et sted at sove og transport til den nye ø.

I tide vel at mærke, så hun kan være fremme, når Peter Tanev præsenterer vejret kl. 18.25 på dagens ø.

Klarer Cecilie Hother ærterne, skal hendes medvært og udfordrer Peter Tanev i vandet – og gør hun ikke, ja, så er det Cecilie Hother, som må i bølgerne.

Danmarksbloggen har i den anledning interviewet Cecilie Hother om den kommende udfordring.

1)         Hvad glæder du dig mest til ved udfordringen?

“Uha, lige nu i skrivende stund ved jeg ikke helt, om jeg glæder mig til udfordringen. Mest af alt er jeg nervøs lige nu. Rigtig nervøs. Jeg drømmer om det om natten. Dét at skulle stå derude som Palle alene i verden uden en krone på lommen. Hvad hvis det bliver en mørk aften, og det regner? Og så står jeg i et villakvater, og skal til at ringe på døre for at finde et sted at sove? Så håber jeg virkelig bare på nogle venlige sjæle. Lige nu er jeg ved at gennemgå de værst tænkelige scenarier i hovedet. Hvad kan der ske etc, etc?. Og så får jeg hele tiden mails fra min 77-årige far, som er meget nervøs over at sende hans datter ud på denne udfordring. I hans øjne vil jeg jo altid være hans lille pige. Og jeg skriver jo selvfølgelig beroligende mails tilbage, selvom jeg ikke er helt rolig i maven.

Men hvis jeg ligger alt det til side, så er det, som jeg glæder mig mest til vel det at jeg – forhåbentlig – får fornøjelsen at se Tanev hoppe i havnen … eller måske også give ham et lille puf selv 🙂

2)      Hvad glæder du dig tilsvarende mindst til?

Lidt á la det ovenstående. Men jeg må indrømme, at jeg vil slet ikke kunne overskue, hvis Tanev vinder. Så vil han have evig håneret. Det kan jeg slet ikke magte! Han vil jo blive ulidelig at være sammen med. Jeg vil skulle høre så meget for det. Skræmmende tanke.

3)      Hvad tror du bliver den største udfordring i det hele?

Jeg tror oprigtigt, at det bliver svært at nå de lange distancer, hvis jeg ikke får hjælp fra danskerne. Det bliver virkelig nødvendigt.

4)      Hvis du måtte have en person med, hvem skulle det så have været?

Uhaaa, jeg tror, at hvis jeg skulle have en med, så var min første indskydelse, at jeg ville tage min bedste veninde med eller min kæreste. Men ved nærmere eftertanke, så tror jeg, at jeg ville tage Peter Tanev med. så kunne han også få fornøjelsen 🙂

5)      Hvordan foregår turen – og hvordan kan man følge dig?

Min tur på egen hånd fra København og frem til de fem danske øer streames via mine egne optagelser på en liveblog på fri.tv2.dk. På bloggen kan man hele tiden følge med i, hvor langt jeg er – og om man måske kan give mig en hånd med til at klare udfordringen. Samtidig vil jeg døgnet rundt opdatere TV 2 FRI’s Facebook-side med videoer, som jeg optager fra min tur alene rundt i Danmark.

De fem øer, som Peter Tanev sender TV 2 Vejret fra, og som Cecilie Hother altså skal forsøge at nå frem til hver dag inden klokken 18.25 er:

Samsø (mandag d. 20/7)
Fanø (tirsdag d. 21/7)
Fur (onsdag d.22/7)
Ærø (torsdag d. 23/7)
Orø (fredag d. 24/7)

Danmarksbloggen ønsker Cecilie Hother god tur til de 5 skønne danske øer – og glæder sig til at følge med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk