Gamle danske sange: Du danske sommer – natur, poesi og erotik

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

Du danske sommer – natur, poesi og erotik

Det er Thøger Larsen, der har skrevet teksten til ”Du danske sommer” – ligesom han også har skrevet ordene til ”Danmark, nu blunder den lyse nat”, som Danmarksbloggen skrev om tidligere i denne serie. Læs mere her:

Og ”Du danske sommer” er da også fuld af natur og poesi præcis som ”Danmark, nu blunder den lyse nat”. Men den rummer så også erotik, dramatik og en accept af modsætningerne mellem det kolde og det varme, mellem lyset og mørket, som man ikke ser hos forgængeren. Noget, der også understreges i Otto Mortensens melodi.

Der er også næsten ti år imellem de to danske sange, idet ”Danmark, nu blunder den lyse nat” er fa 1914, mens ”Du danske sommer” er fra 1923. Til at starte med hed den i øvrigt ”Sommervise”.

Men det blev hurtigt ændret til det mere fængende ”Du danske sommer”, der er en hyldest til sanserne – og til den vildskab og livskraft, som der også er i den danske sommer, når det lyner og tordner. Både i naturen og i mødet mellem mennesker, der lever deres drømme – også de erotiske – ud.

Og netop hyldesten af sanserne, erotikken og sommeren er ikke hverdagskost i de gamle, danske sange. Men den findes altså her – som den findes i malerierne af nøgne, glade mennesker i sommersolen ved de danske strande, som Krøyer, Syberg og Willumsen fx har malet det.

Ren livsglæde i ord og billeder – i den lyse dag, men også i den lyse nat, når erotikken får frit spil i den fortryllende nat.

Læs her hele sangen:

DU DANSKE SOMMER

Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Kom, kom, kom
i drømme gror under månens horn.

Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdomjubled’ din lovsang ud,
hun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!

Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted’ af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed’ af tro og tak.

Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din troldom spændte fra egn til egn.
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.

Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg ved, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg ved, dit hjerte er guld endda.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171
Som en rejselysten flåde: http://danmarksbloggen.dk/?p=7175

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En tanke om "Gamle danske sange: Du danske sommer – natur, poesi og erotik"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *