Gamle danske sange: Den danske sang – mere end en sang om sangen

Danmarksbloggen slutter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger har Danmarksbloggen publiceret og fortalt om en af de gamle danske sange.

I dag – sidste gang – skal det handle om:

Den danske sang – mere end en sang om sangen

Som så mange af de andre danske sange er også ”Den danske sang” en lejlighedssang, denne gang til et stort korstævne i 1924 i København, hvor i alt ca. 25 kor fra hele landet i flere dage sang sammen og optrådte i Tivoli og på Det Kgl. Teater.

Og hvad var vel mere passende end en sang om sangen? Den blev i hvert fald et stort hit – og er det stadig. ”Den danske sang” har fx altid været fællessang ved Den Kgl. Opera´s åbne og gratis sommerkoncerter.

Forfatteren til teksten Kai Hoffmann er ikke ret kendt i dag, men dengang og i årene omkring 2. Verdenskrig var han ret kendt for hans nationale digte og sange. Han var i øvrigt uddannet jurist, så han var en meget atypisk digter.

Manden bag melodien kender alle derimod. Det er Danmarks formentlig bedste komponist nogen sinde Carl Nielsen, der fik teksten sendt fra Hoffmann selv, som mente, at der kunne blive en sang ud af digtet. Carl Nielsen var enig og skrev nærmet øjeblikkeligt en af sine bedste melodier.

Under 2. Verdenskrigs alsangsstævner fik sangen så en ekstra betydning med sin betoning af det danske sprog og den danske ukuelighed hyldet i og med netop den danske sang, som går helt tilbage til hedenold og altså de stolte vikinger.

Læs her hele sangen:

DEN DANSKE SANG

Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171
Som en rejselysten flåde: http://danmarksbloggen.dk/?p=7175
Du danske sommer: http://danmarksbloggen.dk/?p=7181

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Som en rejselysten flåde – mere end Jylland

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

Som en rejselysten flåde – mere end Jylland

Ligesom så mange af de andre danske sange er også ”Som en rejselysten flåde” en lejlighedssang, her skrevet i anledning af Genforeningen i 1920, hvor Det Kgl. Teater fik Helge Rode til at skrive teaterstykket ”Moderen”, der handler om en mor (Danmark), der genforenes med sin søn (Sønderjylland).

Stykket havde premiere i 1921 og har musik af ingen ringere end Carl Nielsen, Danmarks formentlig bedste komponist gennem tiderne. I stykket indgår flere kendte musikstykker som ”Taagen letter” og ”Min Pige er saa lys som Rav” – og så også ”Som en rejselysten flåde”, der både dengang og i dag rammer de fleste lige i mellemgulvet med sin pompøse og jublende stil, der indimellem også bliver fin, poetisk og følsom.

Mange forbinder i dag sangen med Jylland og det brusende Vesterhav – og det handler den også om.

Men det er først og fremmest en friheds- og en glædessang over, at en tabt landsdel kom hjem igen – og at en forsikring om, at Danmark altid vil være frit – og dansk i betydningen det danske sprog, kristendommen og dette liv mellem de lyse dage og de mørke nætter. En sang, der rækker frem … i tusind år og tusind led at Danmark vil være Danmark.

Og ja, der findes en indspilning på fonografvalse, hvor Carl Nielsen selv spiller den på klaver …

Læs her hele sangen:

SOM EN REJSELYSTEN FLÅDE

Som en rejselysten flåde
ankret op ved Jyllands bro
under vejrs og vindes nåde
ligger landet dybt i ro.
Hårdt går hav mod bro og stavn
møder Danmarks stille navn.
Hør, hvor blidt det klinger.
Hvor vi stod og hvor vi gik,
kom dit navn, som sød musik
blødt på hvide vinger.

Havombruset yngler landet.
Tusind øer gik af havn,
lod sig bære bort af vandet
for at bære Danmarks navn.
Muntert frem til livets dyst
gennem mulm og strålelyst.
Hil jer, vore skibe!
Flaget blaffer rødt og hvidt.
Her er Danmark, dit og mit,
med sin kølvandsstribe.

Hav og muld skal dansken pløje.
Venner. Hvad vi fik for muld!
Bølgelandets runde høje
tavlet ud i grønt og guld.
Lærken klatrer fra sin seng
i den morgenvåde eng
ad sin jakobsstige.
Med de lyse nætters skær
over stille bøgetræer
åbner himmerige.

Hør det! Husk det, alle danske!
Klar og frodig er vor ånd.
Sproget slutter som en handske
om en fast og venlig hånd.
Værn med vid, hvad hélt er vort.
Sig kun sandhed, jævnt og kort,
gladest ved det milde.
Danskens lov i strid og fred
være ret og billighed,
som kong Volmer ville.

Vinterklart og sommerbroget,
morgenmuntert, skumringssvøbt,
ligefremt og latterkroget
smilbestrålet, tåredøbt.
Det er Danmarks frie sprog,
uden tryk af fremmed åg
frejdig Freja taler.
Eget brød på egen dug,
Danmarks hvede, Danmarks rug,
Dybbøl mølle maler.

Om din frihed vil vi værne,
holde skjoldvagt om din fred,
ofre dig en moden kerne,
fra din jord i tusind led.
Indånd Nordens frie luft,
stilhed sød af blomsterduft,
blæst, som søen salter,
medens vi med trofast sind
sætter al vor gerning ind
Danmark, på dit alter.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Carl Nielsen – 150 år

Det er i dag 150 år siden, at Danmarks måske største komponist Carl Nielsen blev født lige syd for Odense i en fattig familie.

Talentet var dog så stort, at den musikglade Carl Nielsen først konkurrerede sig ind i regimentsmusikkorpset i Odense – og efter eksamen på Musikkonservatoriet ind i Det Kongelige Kapel som andenviolin i 1889 og senere i 1908 som andenkapelmester ved Det Kgl. Teater.

Han skulle dog snart komme til at spille førsteviolin som dirigent i Musikforeningen i København i 1915 – og som direktør for Musikkonservatoriet i 1931. Det sidste nåede han dog kun at være i ni måneder, inden han døde.

Carl Nielsens navn knyttes i dag sammen med de værker, der også har vundet international anerkendelse, hvad enten der er tale om symfoniske værker som fx ”De fire temperamenter” eller ”Fynsk foraar” – eller operaen, hvor ”Maskerade” for længst har opnået status som Danmarks nationalopera. Det bliver heller ikke bedre end Holbergs ord og Carl Nielsens musik.

Men Carl Nielsen har også komponeret viser, sange, kantater, kammermusik, orgelværker, klaverværker, koncerter og korværker. Det er fx ham, der er manden bag ””Den danske sang” og ”Jeg ved en lærkerede”.

Listen er uendelig lang. Tjek den selv – og hør noget af det skønneste musik nogensinde komponeret i Danmark på hjemmesiden tilegnet jubilæet: http://www.carlnielsen.org/

Danmarksbloggen bøjer sig i dybeste respekt for en mand, der gav – og stadig giver – danskerne så meget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk