Som en af Danmarksbloggens trofaste læsere og skribenter Lotte Broe for nylig skrev som en kommentar til den manglende debat om den såkaldte Hottentot-karrusel i Djurs Sommerland:
Man forestiller sig reaktionen, hvis en forlystelsespark i et muslimsk land havde en “Danskerkarrusel” med en centerfigur forestillende en blegfed mand med en guldbajer i hånden i gang med at voldbolle en endnu blegere/federe kvinde uden en trevl på sin frodige krop. Jeg mener: Bare prøv at forestille jer DF’erne og deres skødehunde i regeringen gribe til våben i den situation.
Citat slut. Se link til artiklen her: https://www.denfri.dk/2015/07/strukturel-racisme-afrikaland-udeblevne-debat/
Danmarksbloggen tænker lige ret for Per og Poul, for hottentotter og blegansigter.
Så enten skal vi ikke have noget af den slags – eller også skal vi gå planken ud og have netop både en sort hottentot-karrusel, en blegfed holigan-dansker-gynge, en vild skævøje-rutschebane med kinesere og dragehoveder m.m. i de danske forlystelsesparker.
Måske Danmarksbloggen i den anledning må anbefale Legoland at bygge en miniature-koloni-have med Dannebrogsflag, smørrebrød, frikadeller og DF-vælgere, der sammen med deres venner fra Venstre sidder og smæsker sig, mens verden omkring dem brænder?
På den anden side: Der skal flere måneders produktion af legoklodser til at bygge én mur, én dæmning af den mega-giga-størrelse, som Dansk Folkeparti og dele af Venstre vil spærre Danmark og danskerne inde bag.
Så måske skal vi bare lade børnene beholde Lego-klodserne – og glæden. De kan tidsnok blive voksne i det mørke og angste DF/Venstre-Danmark, der er sortere end nogen hottentot nogensinde har været det.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
Enig i lige ret for alle. Desuden – hvad vil det sige at være dansk? Lad os i så fald være konsekvente og få et vikingeskib i tivoli hvor centerfiguren på den er en stor ugly, bøvsende, pruttende, totalt fordrukne, primitivt brølende viking som er helt væk i et salighedsorgie fordi han lige er hjemvendt fra et halvt års togt hvor han har plyndret, nedbrændt landsbyer, sprættet uskyldige børn op og voldtaget en masse kvinder. What a hero. Ikke alle er stolte over den fortid Måske heller ikke Pia og DF men den del af fortiden behøver vi jo ikke tale højt om vel? Vi er jo kommet videre ikke? Jo og det er afrikanerne også så måske skulle vi komme ud over vores paranoia, neuroser og andre diagnoser som giver for mange handicap i hverdagen men se lidt humoristisk på på livet og tale om tingene. Det ville også være sundt for vores børn at opleve den tilgang til de mange nationers mere eller mindre mørke pletter fra fortiden.
Vikingerne var ikke bøvsende, pruttende, totalt fordrukne, primitivt brølende. Når det lykkedes så godt for dem, som det gjorde, var det lige modsat fordi de var ædru, disciplinerede, trænede, i stand til at adlyde en ordre og arbejde målrettet sammen.
Og i øvrigt i forhold til tiden hygieiniske og civiliserede. Når de var efterspurgte som lejesoldater udenfor det hjemlige, var det af helt samme grund.