Kontanthjælpsloftet ødelægger Danmark

Vi skal give mennesker mulighed for at vælge det gode arbejdsliv. For det har de ikke idag med de nuværende kontanthjælps-satser, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen som argumentation for at sænke kontanthjælpsloftet.

Med det siger han samtidig, at danske kontanthjælpsmodtagere er dovne og ikke vil arbejde.

Det er ikke den virkelighed, som dem, der arbejder med kontanthjælpsmodtagerne, kender. Tværtimod så vil næsten alle på kontanthjælp hellere end gerne have et job. De kan bare ikke få sig et arbejde.

Hvorfor? Fordi Neergaard Larsens venner – dem der stemmer på og støtter Venstre og de andre i blå blok – hellere vil ansætte polakker og andre til lønninger, der ikke er på overenskomst-niveau. Og det vil de, fordi grådigheden i det private erhvervsliv er så stor, at man tror det er løgn.

Men det ødelægger det danske samfund – og den danske velfærd.

Så nej, skytset skal ikke rettes mod de svageste, kontanthjælpsmodtagerne – men mod de stærke, mod dem der har midlerne til at skabe og give andre mennesker jobs til en ordentlig løn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Jonatan Spangs Danmark

Lad det være sagt med det samme: Det er IKKE et lummert show … og så alligevel 

Mere skal ikke skrives her, men Dannebrog er rødt og hvidt, og det er også de farver, der på alle måder danner rammen om Jonathan Spangs nye show ”Jonatans Spangs Danmark”.

Og lad os også slå fast: Latteren ruller ligeså stærkt gennem showets to afdelinger, som klapsalverne runger efter en bevægende og klassisk dansk afslutning, som heller ikke skal røbes – men som alle kender. Om ikke andet så fra dengang man var til sølvbryllupsfest i forsamlingshuset, og morbror Jørgen havde fået lidt for meget, og faster Jette havde ladet bh´en gå rundt for at indsamle til giro 413.

Lige giro 413 bliver så ikke nævnt – men det gør stort set alt andet dansk arvegods fra Matador-mix over cykler og velfærdsstaten til kongehuset og nutidens udfordringer med terror og krig – og ikke mindst det sagnomspundne danske demokrati, som vi hylder og er så glade for. Men som måske ikke er et rigtigt demokrati, men mere et pseudo-demokrati, hvor ingen rigtig tager ansvar, ingen rigtig producerer noget.

Et demokrati, der i 2015-udgaven er et forkrampet system, som styres af æggehoveder fra DJØF, skrankepaver i borgerservice og politikere, som ikke tør sætte sig selv og eventuelle visioner i spil, men som i stedet som andre viceværter drejer lidt på hanerne, mens de indædt kæmper for at beholde magten på ganske uskønne, men grinagtige måder, som udstilles nådesløst og så helt igennem ustyrligt morsomt af Jonatan Spang, der under gårsdagens show – morsomt og professionelt – også fik flettet den nye ministerrokade ind, som var sket tidligere samme dag.

Så er man professionel, og det er Jonatan Spang – og dét i en grad, så han formentlig er landets dygtigste stand-upper ligenu, også fordi han gør mere end traditionel stand-up. For Jonatan Spang spidder sit land og især dets magthavere på fineste vis – og lever dermed som en af de få (og måske den eneste i sin generation) nutidige komikere op til humorens vigtige opgave som OGSÅ at være samfundsrevsende.

Og indimellem bliver det faktisk helt alvorligt, som når han forklarer, hvorfor vi ikke tager hjemløse mere seriøst – eller når han taler om ytringsfriheden som noget, der må være absolut. Eller nævner flygtningekrisen og ikke mindst de to måder, som danskerne i øjeblikket møder folk- af- anden-etnisk-herkomst- end-dansk på.

Men samtidig er showet også helt igennem ustyrligt morsomt, som når Jonatan Spang sammenligner Dansk Folkepartis vægren ved at tage ansvar og gå i regering med at den bedste mad selvfølgelig laves indefra stuen, mens man råber ud i køkkenet. En perle af en kommentar.

Eller når han snakker om det danske demokrati som et voksenbord og et børnebord, hvor magthaverne sidder ved voksenbordet og kun i forblommede vendinger forklarer alle os andre ved børnebordet, hvad der sker. Men vi kan godt forstå almindelig dansk voksensnak, mener Jonatan Spang, der på det personlige plan i øvrigt klarede sig igennem både NemID og e-boks.

Men rejsekortet, så stod hr. Spang af. Så ville han ikke mere. Så måtte samfundet køre videre uden ham – og han måtte gå til Svanemøllen fra Vesterbro. Måske vi andre skulle gøre det samme? Måske Danmark skulle gøre det samme?

Et tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi fik arkitekterne tilbage, dem som lavede samfundet i 60´erne, og som Jonatan Spang gestaltede så var det, som om man så de gamle velfærds-arkitekter for sig, selvom man ikke engang var født dengang.

Men i så fald, så kunne vi måske begynde forfra med Grundloven og Biblen og den store, sorte tusch, som Jonatan Spang mente, var scenariet sidst, der skete noget på den front i magtens centrum: Statsministeriet. Dengang betød det, at Margrethe blev dronning og Ingolf ham, der aldrig blev konge. Nu kunne det måske betyde noget andet og (mere vigtigt)?

Danmarksbloggen synes det lyder forjættende – og er klart villig til at være med på forsøget. I selskab med hr. Spang kan det kun blive fornøjeligt, morsomt og berigende – og først og fremmest ikke messe- og DJØF-egnet.

For selvom Jonatan Spang gang på gang maner rygterne i jorden om, at han er jurist eller har andre lange uddannelser, så har manden både stor teoretisk viden og praktisk indsigt i samfundet. For kun sådan kan et show af den geniale og dybt oplysende kaliber blive til.

Ja, faktisk skulle hr. Spangs Danmarks-forestilling være fast pensum på alle landets ungdomsuddannelser – så ville de unge mennesker reelt lære noget om samfundet – og de vil endda gå glade hjem fra skole, ihvertfald lige dén dag.

Danmarksbloggen giver sex, nej undskyld – det er IKKE et lummert show – seks store Dannebrogsflag af seks mulige.

Showet spiller indtil 11. december over hele landet. Læs mere her: http://jonatanspang.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tegninger er kun streger og farver

Idag er det 10 år siden, at Jyllandsposten bragte de famøse Muhammed-tegninger. Tegninger, som skabte den måske største udenrigspolitiske krise for Danmark siden 2. Verdenskrig.

Idag – på 10-årsdagen – er der dog ingen medier, der viser tegningerne.

Vi kan altså konkludere, at dem, der ikke ønsker tegningerne bragt, har vundet. Det er trist og et knæfald for dem, der er imod ytringsfriheden.

For en tegning er bare en tegning – og gør ingen skade. Og det gælder uanset, om det tegnede er Muhammed med en bombe, Jesus på korset med et erigeret lem – og hvad kunstnere gennem tiderne ellers har fundet på.

Men det er kun tegninger!!!! Tegninger med streger, kurver og farver, og de gør ikke skade.

Bomber gør skade, våben gør skade – og mennesker gør skade på andre mennesker, når de gør andre mennesker ondt, fordi de ikke kan tolerere, at andre mener noget andet end de selv gør.

Men sådan er verden. Vi er heldigvis ikke ens – og vi skal kunne tåle at blive gjort grin med og nar af. Blive udfordret og provokeret og forarget. Det er ok. Det er våben, trusler og drab derimod aldrig!!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bange for klovne og andre dumheder

Som barn synes jeg, at klovne var sjove … eller ihvertfald uskadelige og harmløse … en slags arv fra fortidens markeder og cirkus.

Sådan har jeg det ikke længere!!!!!

Idag er jeg bange for klovne – og især i versionen KLOVN med Casper Christensen og Frank Hvam, som lige har haft premiere på filmversion 2.

For KLOVN-universet repræsenterer ikke kun den moderne mand, som mange medier ellers hævder det. Det repræsenterer hele vor tids anglen efter berømmelse for berømmelsens egen skyld. Så pyt med om man kan noget, bare man viser pik eller patter!!!

Og en ting er, at kendis-kulturen med dens X-factor og iscenesatte og derfor slet-ikke-reality-virkelighed er dum og fladpandet. Talentløse landsbytosser har vi altid haft. Så det kunne vel endda gå an, hvis resten af samfundet lagde vægt på dygtighed, stræbsomhed og substans – og de dyder eksisterer da også endnu.

Men dumhederne og en konstant leflen for laveste fællesnævner breder sig i det politiske liv, i det kulturelle liv, i erhvervslivet – alle steder. Og det gør mig bange. For når dumheden går ind, går egoismen med – og så har fællesskabet og substansen trange kår.

Det vil Danmarksbloggen kæmpe imod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Prøve til Folketinget burde indføres

I Danmark skal udlændinge jo op til en prøve, hvis de vil være danskere. En prøve, som især Dansk Folkeparti er glad for – og som de gerne vil have strammet yderligere, så udlændinge som minimum skal have 40 ud af 40 rigtige!!!

Det er altså vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre, at dem, der bliver danske, ved noget om Danmark.

Danmarksbloggen vil hævde, at det samme gælder for dem, der bestemmer i Danmark.

Danmarksbloggen synes derfor, at vi skulle indføre en prøve for kommende folketingsmedlemmer. Et af spørgsmålene her skulle dreje sig om BNP. Det mindste man kan forlange af et kommende folketingsmedlem er da, at de kender til basale begreber som fx BNP.

Det gør medlem af folketinget for DF fru Pernille Bendixen så ikke. I går på Radio 24syv mente hun således, at man kunne skære i BNP´et for at modvirke besparelsen på u-landsstøtten!!!! Hør mere her: https://www.facebook.com/Radio24syv?pnref=story

Det er mere end tragisk-komisk. Fru Bendixen er en af 179, der skal bestemme, hvad der sker i Danmark. Den lader vi lige stå et øjeblik – sammen med informationen om, hvad BNP er, hvis nu hun skulle læse med: BNP er den samlede produktion i et land for et år og beskriver, hvor meget alle producerede varer og ydelser er værd. Læs mere her: https://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/bnp

Så nej, mere teknisk er det ikke – og nej, man kan ikke skære i BNP´et. Faktisk ønsker man det heller ikke. Ethvert land ønsker så stor en BNP som muligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når man går forbi en hjemløs

Hvad føler du, når du går forbi en hjemløs?

Jeg kan huske dengang, at jeg som ung studerende flyttede til København. Det var lige omkring 1990. Dengang var der ikke nær så mange hjemløse som idag – og det var ligefør, at det var lidt eksotisk (sic). Nogle var så bange for dem, men de fleste af os havde ondt af dem og ville gerne hjælpe dem.

Sådan er det ikke længere. Ingen finder hjemløse eksotiske mere. Der er også kommet så mange flere, så altfor mange. Men til gengæld er vi blevet færre, som har sympati med de hjemløse, og som ønsker at hjælpe dem. Langt de fleste er idag ligeglade – og så er der tilmed kommet en gruppe mere. Nemlig dem, der overfalder en hjemløs.

Der er et gammelt ord, der siger, at et samfund skal kendes på den måde, som det behandler sine svageste på.

Det er et sandt ord, som så desværre dermed også siger, at Danmark er blevet et dårligere, hårdere og koldere samfund. Men ja, det er vi også fra 1990 til 2015 – også selvom vi økonomisk har fået det bedre, ihvertfald toppen af samfundet. For uligheden vokser, og de rige bliver rigere, og de fattige fattigere – det er helt forkert.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vi skal komme os over os selv …

Fedtsugninger, nye bryster, en bedre tid på en halvmarathon, små rynker, den rigtige nuance øjenskygge, den lille sorte eller noget andet tøj til festen i weekenden? Danskerne kan – uanset alder og køn – bekymre sig om MEGET LIDT og det 24/7 365 dage om året.

Ja, om alt det, som er 100% ligegyldigt i en verden, hvor folk drukner i Middelhavet, dør af iltmangel i en lastbil ved Østrigs grænser – og hvor der – som en konsekvens af denne strøm af mennesker, som ikke er europæere – er stigende sammenstød mellem forskellige grupper overalt i Europa.

Hvor det er selve stabiliteten og demokratiet, der er truet på den lange bane – men hvor der skal gøres noget for at hjælpe. For vi kan ikke stiltiende og egoistiske se til, mens børn og voksne, mænd og kvinder dør – i jagten på fred og et bedre liv. Eller jo, det er jo så det, at vi gør …

Men vi er simpelthen nødt til at komme os over os selv. Stoppe med at kigge ned i smartphonens selvcentrerende blå lys – og kigge op og ud i verden og spørge os selv: HVAD KAN JEG BIDRAGE MED? HVORDAN KAN JEG VÆRE MED TIL AT GØRE VERDEN TIL ET BEDRE STED? Og man skal måske ikke længere gå så langt. For flygtningene er også nået til Danmark nu …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Angreb på asylcenter – igen

Asylcentret Lyngbygård på Djursland har for tredje gang været udsat for et nazistisk – og racistisk angreb – natten til idag. En udbrændt minibus, nazisymboler og et budskab om asyl, nej og go home malet på asylcentret er resultatet af nattens forbrydelser.

Danmarksbloggen er forfærdet – men ikke overrasket. Snarere tværtimod desværre.

For med den menneskefjendske holdning til flygtninge og indvandrere, som den nuværende regering lægger for dagen, så er der ikke langt til en legitimering af sådanne overgreb, som vi også ser i stor stil andre steder i Europa – og som altså også danskere udfører.

Hvor er i øvrigt den politiske fordømmelse fra regeringens side? Den er væk. For V-regeringen er – meget talende – helt tavs og fraværende.

Danmarksbloggen vurderer derfor også, at der vil blive flere af disse angreb på mennesker, der i forvejen er flygtet fra krig og ufred. Det er skræmmende, forfærdende og en forbrydelse. Ja, det er så udansk, at det gør ondt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

1% rigeste i Danmark ejer 32%

1% af de rigeste i Danmark ejer 32% af formuerne i Danmark. Det er ganske meget – og også for meget, og det gør intet godt for hverken væksten eller ligheden i samfundet. For det er en skrøne, at det at samle rigdommene på få hænder giver jobs og vækst.

Det gør det nemlig ikke. Snarere tværtimod så øger den store formue-samling uligheden og skaber et samfund med stor utryghed og store spændinger.

Som Danmarksbloggen siger det: Et menneske kan kun spise et bestemt antal burgere og forbruge et bestemt antal cowboybukser.

For skal vi have gang i væksten – og dermed i arbejdspladserne – så skal så mange som muligt have råd til at købe burgere og cowboybukser – og ikke kun de rigeste, som man har set det i fx USA under finanskrisen, hvor selv middelklassen måtte gå fra hus og hjem.

Det kan man altsammen få mere at vide om på DR2 i aften, når kanalen kl. 21.30 sender det første program i en serie på seks programmer om Danmarks rigeste ene procent.

Det er sjældent, at Danmarksbloggen anbefaler et tv-program, men ingen regler uden undtagelse – og her er en af dem. Det er også mørkt alligevel kl. 21.30 her sidst i august, så det er bare med at tage plads foran skærmen og blive klogere på vores samfund – og på hvordan vi kan undgå den voksende ulighed.

DR2 kl. 21.30: Den rigeste procent

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Retsforbehold: Ja eller nej?

Et varmt efterår venter ….

Ikke alene er der en finanslovforhandling, men nu også en afstemning d. 3. december om det danske retsforbehold og den fortsatte tilknytning til det retspolitiske samarbejde i Europa.

Danmarksbloggen ønsker bestemt Danmark som en del af Europol og lignende. For ellers kan vi ikke sammen i Europa bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Men en dansk tilknytning skal ske på måder, så vi også bevarer så meget selvbestemmelse som muligt.

Og der er dér nogle dunkle punkter, som skal belyses, inden Danmarksbloggen kan anbefale et ja eller nej.

Politisk interessant er også, at de tre partier, som IKKE var med til at anbefale et ja, var: Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Altså de samme tre partier, som trak mange stemmer ved folketingsvalget. Kan de også trække nej-stemmer d. 3. december? Det bliver – også – spændende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk