Månedsarkiv: juli 2014

Is-vitaminer – en vigtig del af sommeren

Udgivet den af
1

Is-vitaminerne er ikke så kendte. Men de er meget dejlige og velsmagende. Og det kan anbefales at få sine is-vitaminer hver dag hele sommeren igennem.

Is-vitaminer gør nemlig sommeren så meget bedre!!! Og både sjæl og krop har rigtig godt af dem!!!

Akut is-vitamin-mangel er derfor heller ikke sundt – for sindet.

For hånden på hjertet, så er det nok sindet, som vi taler om her. Is-vitaminer optræder ihvertfald ikke i nogen madpyramider eller anbefales i noget træningsprogram.

Omvendt behøver selv den mest trænede krop et sundt sind.

Og i Danamrk er vi gode til at træne kroppen, men dårlige til at træne sindet til at være fuld af kærlighed og varme

Det gør sommeren med al dens sol og lys noget ved. Sommer stemmer sindet til glæde og varme.Til at være favnende og kærlig.

Og intet hjælper denne kærlighedsevne bedre på vej end de daglige is-vitaminer i form af vanillieis, karamelis, chokoladeis, sorbetis – ja, lige den is, som man foretrækker.

For i Danmark skal der være plads til os alle sammen, uanset farve og smag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Intet nyt fra Bruxelles kan være godt for demokratiet

Udgivet den af
1

Så blev det heller ikke nu, at der kom en afklaring på, hvem der skulle være EU´s præsident eller have nogen af de andre poster undtagen selvfølgelig EU-kommisionsformandens, som er på plads – og som i næste periode tilhører super-europæeren Jean-Claude Juncker.

Det bliver heller ikke i morgen – eller om en uge, at der sættes de famøse navne på. Næste – og må man formode afgørende – møde er derimod først lørdag d. 30. august. Samme dag som der i øvrigt er Pride Parade i København – uden nogen yderligere sammenligning i øvrigt desværre. For europæisk politik kunne godt bruge lidt flere regnbuer i stedet for de evindelige gule stjerner på den altfor blå bund.

Men altså, først når sommeren er på vej over i efteråret, vil vi vide, om statsministeren i Danmark fortsat hedder Thorning – eller om hun skal hedde noget andet.

Men hvad betyder det i grunden for Danmark, om navnene besluttes nu eller om 1½ måned? Ikke noget. De næste 2-3 uger kører sommerferien for fulde gardiner, og så starter hverdagen igen for danskerne med arbejde, skole og så videre – og vupti, inden nogen får set sig om, er det lørdag d. 30. august.

De eneste, som for alvor mærker ventetiden, er medierne –  og de politiske partier, som nu må satse på, hvordan og hvad de skal melde ud til de politiske sommermøder til august.

For uanset om man er tilhænger eller modstander af den nuværende regering, så er det vigtigt at positionere sig i forhold til statsministeren, og her betyder det noget, om hun hedder Thorning, Frederiksen eller noget helt tredje.

Men uvisheden kan blive til en fordel for både de enkelte partier og for demokratiet.

For det betyder, at alle i de næste uger er nødt til at tale værdier og politik – og ikke personer. Så nu kan det faktisk blive rigtig spændende og interessant at følge med i dansk politik, hvis altså politikerne kan holde sig fra at smide med mudder, røgslør og letkøbt-heder.

Så det manglende nyt fra Bruxelles her midt i juli kan betyde, at det bliver en rigtig god og spændende sommer for demokratiet i Danmark – og så er der for første gang længe kommet noget godt nede fra EU.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan Thorning lave en Friis Bach?

Udgivet den af
2

Vi er midt i uge 29 – danskernes store ferieuge, hvor samfundet nærmest står stille, hvis altså man ser bort fra campingpladser, strande, forlystelsesparker, restauranter og alle de andre steder, som danskere og turister strømmer til i disse sollyse dage.

Minimum én dansker holder dog ikke ferie: Nemlig landets statsminister Helle Thorning-Schmidt, som pt. er i Bruxelles for – må man formode – at kæmpe den afgørende kamp for at blive EU´s næste præsident.

Om det lykkedes vil de næste timer – måske dage – vise.

Uanset resultatet har en dansker dog kapret en international post i sommer, nemlig de radikales Christian Friis Bach, der i sidste uge blev udpeget til leder af FN´s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE).

Det er mere end flot, men også et stort tab for dansk politik at denne dygtige og hæderlige mand nu skal arbejde for FN.

For vi har brug for folk af hans støbning i dansk politik fremfor de mere anløbne typer som Lars Løkke, som udlandet selvfølgelig ikke har bud efter – og som derfor bliver herhjemme i andedammen.

Thorning har hverken Friis Bach´s strålende kvaliteter eller Løkkes mangel på samme. Hun er som de fleste politikere en mellemvare, men også en af de danske politikere, der har et godt ry på den europæiske scene.

Så det bliver mere end spændende, om Thorning kan lave en Friis Bach og hente endnu en international post hjem til Danmark.

Danmarksbloggen vil følge intenst med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske perler: Ribe, domkirken, marsken og Vadehavet

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen fortsætter serien om fem – ikke så kendte – steder i Danmark, der er de rene perler.

Læs derfor med hver tirsdag i juli måned, således også i dag, hvor det skal handle om:

RIBE, DOMKIRKEN, MARSKEN OG VADEHAVET

Ribe er blevet kåret som Danmarks smukkeste by. Noget, der giver god mening, når man kommer kørende og ser domkirken tårne sig op i marsken og over den gamle by.

Ribe er således den eneste domkirkeby i hele Danmark, hvor den nutidsbesøgende får samme oplevelse af byen som den rejsende fik for 500 år siden – eller som i Ribes tilfælde 1000 år siden. For så gammel er Ribe. Det er ganske enestående, og det spænder forventningen højt til, hvad der møder en, når man kommer ind i byen.

Der bliver man så ikke snydt … for nu at sige det mildt og på jysk. Tværtimod så er det ren idyl, der møder den besøgende. Gamle, krogede gader med små huse, en å der slynger sig, små vandmøller og et hyggeligt, myldrende købstadsliv finder man overalt i det centrale Ribe, hvor så mange store kulturpersonligheder har boet.

Så meget tros- og åndsliv i mere end 1000 år på ét og samme sted – det kan mærkes, også fysisk.

Luften er nærmest mættet af viden, digte, salmer, musik, historier og hvad der ellers er blevet bidraget med fra biskop og salmedigter H.A. Brorson og reformatoren Hans Tausen over komponist Oluf Ring og dramatiker Kjeld Abell og til skaberen af Verdensuret Jens Olesen og mange flere endnu – også Danmarks mest berømte heks Maren Splids.

Midt i byen står selvfølgelig Ribe Domkirke – Vor Frue Kirke – bygget i lidt forskellige stilarter fra forskellige perioder og karakteristisk med sin spirløse firkantede tårn.

De forskellige stilarter fortsætter, når man kommer ind i kirken, hvor især Carl Henning Pedersens kalkmalerier, mosaikker og glasmalerier i apsis skiller sig ud som værende meget moderne i den gamle kirke. Lige siden kunstværkerne blev skabt i perioden 1983-88, har de også været meget omdiskuterede. For hører de overhovedet til i den gamle domkirke?

Meningerne er delte, men et besøg værd – dét er Ribe Domkirke, hvor man også kan gå op i tårnet og se udover Danmarks ældste by og den flade marsk.

Kunstværker af høj – og ældre – klasse finder man også på Ribe Kunstmuseum, som af mange regnes for Danmarks bedste kunstmuseum lige efter de to sværvægtere Statens Museum for Kunst i København og Aros i Aarhus. Museet har også en imponerende samling af dansk kunst, som bestemt er en rejse værd.

Der er med andre ord meget at komme efter i Ribe – også selvom dronning Dagmar ikke ligger begravet dér, selvom hun døde i Ribe, som det synges i folkevisen ”Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg”, der dagligt afspilles fra domkirkens klokketårn. Men hendes mand, Valdemar Sejr, bragte Danmarks elskede dronning til Ringsted, hvor hun nu ligger begravet i Sct. Bendts Kirke.

Når man er i nærheden af Ribe, er der ikke langt til Vadehavet. At køre derud selv kan dog være lidt besværligt, men så kan man parkere bilen og tage traktoren.

Det er der mange, der gør, især forår og efterår, når fænomenet sort sol optræder i området. Sort sol er de kæmpestore stæreflokke, der to gange om året flyder som mægtige skyer over det flade marskland og Vadehavet.

Men også om sommeren er Vadehavet et besøg værd. At iagttage vandets kræfter ved ebbe og flod er altid fascinerende, uanset om man vil tage fotos, samle muslinger eller bare nyde scenariet.

Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her::
Mors, Fur og moleret: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769
Køge ås, Grundtvigs grav og Malerklemmen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4771

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hvorfor skal håndbold-VM ikke til København???

Udgivet den af
Svar

Lad det være sagt med det samme: Overskriften på dette indlæg indeholder en del ironi.

Sagen er nemlig den, at Dansk Håndbold Forbund i sidste uge udpegede Næstved, Frederikshavn, Kolding og Herning som værtsbyer i forbindelse med VM i kvinde-håndbold i 2015, som skal afholdes i Danmark.

Læs evt. artikel her: http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/Landshold_kvinder/2014/07/07/0707085605.htm

I artiklen kan man også læse, at det hele slutter i Boxen i Herning, som udover indledende kampe, ottendels- og kvartfinaler altså også skal huse begge semifinaler og den store finale.

Til det siger formand for Dansk Håndboldforbund Per Bertelsen i artiklen fra DR: “Samtidig med at vi kan fortsætte det enestående samarbejde, vi i forvejen har med kommuner og spillesteder, som vi har tradition for at afvikle store arrangementer med.”

Citat slut.

NETOP: Boxen i Herning har tradition for at afvikle store håndboldsturneringer. Præcis som at København har tradition for at afvikle store internationale begivenheder som fx Klima-topmødet for nogle år siden – eller Det Internationale MGP, der løb af stablen i maj måned i år.

Men MGP´et gik i modsætning til håndbolds-VM ikke stille af. For nej, der er ingen københavnere, der brokker sig over, at Herning igen-igen har fået en stor håndboldturnering. Heller ikke selvom Herning-jyderne ifht MGP var helt fremme på banen og brokkede sig længe (og lidt stadigvæk) over, at det hele altid går til København.

Men det gør det hele jo bare ikke alligevel, vel? Herning har huset mange store sportsbegivenheder de seneste år som fx EM i svømning i december 2013 og herrernes håndbold-EM i januar i år. Og nu skal de altså også have kvindernes VM.

Så hvem er i grunden mest krævende, når det kommer til stykket: Jyderne, der storbrokker sig hver gang, de ikke får noget – eller københavnerne, der ikke siger noget, når det går til jyderne?

Så nej, hvis noget spørgsmål ifht placering af diverse events på dansk jord har sin berettigelse, må det derfor være dette:

HVORFOR SKAL HÅNDBOLD-VM IKKE TIL KØBENHAVN? Det kan da ikke være meningen, at det skal være jyderne, som skal have alle store sportsbegivenheder som fx håndbold – bare fordi der er flest jyder, der spiller håndbold.

Eller også så skal det netop være sådan: Være sådan at vi alle gør det, som vi er bedst til. Det kunne faktisk give god mening.

Og så skal jyderne absolut have samtlige håndbold-turneringer og også en del anden sport – ligesom at København skal have de store, internationale begivenheder.

For nok har en masse danske byer meget at byde på – set med danske øjne. Men set med de internationale briller er der kun en dansk by, der kan være med – og det er København.

Og i stedet for på sand jantelovs-manér at brokke sig og hakke ned på landets hovedstad, så ville det klæde danskerne i både øst og vest at bakke op om og være stolte af deres grønne, levende og internationale hovedstad.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jordbær-reminder

Udgivet den af
1

I denne yndige og frydefulde sommertid iler Danmarksbloggen med en jordbær-reminder.

For det er vigtigt at huske at få masser af de søde, røde jordbær, som der er så mange af i disse uger.

For jordbær skal nydes og spises: Ad-libitum fra bakken, sammen med mælk eller fløde i en dyb tallerken, skåret ud i skiver og drysset med sukker på hvidt brød som jordbærmadder, blandet sammen med marengs, flødeskum og vanillesukker som eton mess, og hvad man ellers kan finde på.

Jordbær er pragtfulde, og sommertid er jordbærtid. Skøn, skøn jordbærtid.

Og når der spises jordbær, så samles der sol, lys og sommer, så lagrer vi kraft og saft til at tære af i den kolde tid. Og dét har vi brug for.

Især når vi husker at nyde jordbærrene og dét Danmark, der er allerskønnest her i  de lange, lyse dage og de korte, lyse nætter.

Så spis (en masse) jordbær.

Carpe diem, grib dagen, sagde romerne. De havde ret.

Grib sommerdagen, gør den og Danmark til en oase af varme, lys og kærlighed for alle, der møder dig – og alle de andre, der vælger de søde jordbær og glæden og kærligheden til fremfor de sure rønnebær, mismodet og misundelsen.

For vi er altfor gode til her til lands at fokusere på efterårets mørke, kulde og regn, på de sure rønnebær, mismodet og misundelsen – på griskheden og grådigheden.

Lad os istedet lære at være gavmilde og at nyde sommerens lys, varme og sol, de søde jordbær, glæden og kærligheden, når de er der – og tænke med taknemmelighed på det hele om efteråret, drømme om det om vinteren og glæde os om foråret til det altsammen kommer igen.

Til det bliver sommer igen – jordbær igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sommer, Touren og Leths stemme

Udgivet den af
1

Lyden af sommer!!!

Sådan reklamerer TV2 for årets Tour de France, hvor det især er Jørgen Leths rolige og bløde stemme, som de fleste tænker på, når de husker på sollyse juli-dage foran fjernsynet.

Det er i grunden både spøjst og oplivende, at en enkelt stemme har så stor betydning. For vi lever i en tid, hvor fotos og levende billeder ellers forlængst har fortrængt ordene som den førende formidler.

Og nok skal der billeder til. Det behøver Leth også, billeder af cykelryttere, slotte, landskaber og hvad der ellers møder feltet undervejs. Men det rammes altsammen ind og uddybes af manden med den store viden.

Og det er netop dét, som ord kan. De kan uddybe og give perspektiv, når den, der siger ordene, har noget på hjerte og ved noget – og det gør Jørgen Leth.

For nok er det spændende og godt at se rytterne, når de kører over de høje bjerge, er midt i en massespurt eller bare suser hen af de franske landeveje.

Og nok er det også en dejlig del af traditionen at høre Ritter´s fakta og Rolf´s anekdoter.

Men mesteren er og bliver Jørgen Leth og den måde, som han formidler sin store viden om cykelsporten, kunsten og kulturen.

Dét er – om noget – lyden af sommer, dansk sommer, tour de Sommer …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danske perler: Køge ås, Grundtvigs grav og Malerklemmen

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen fortsætter serien om fem – ikke så kendte – steder i Danmark, der er de rene perler.

Læs derfor med hver tirsdag i juli måned, således også i dag, hvor det skal handle om:

KØGE ÅS, GRUNDTVIGS GRAV OG MALERKLEMMEN

Køge er til dels kendt som byen, hvor det store cykelløb Sjælland Rundt har både start og mål, og til dels som en gammel og smuk by med to ugentlige og livlige torvedage på byens store torv. Den historieinteresserede husker sikkert også hekseforfølgelserne ifbm Kjøge Huskors, og den kunstinteresserede tænker på Køge Skitsesamling. Og det er alt sammen såre hyggeligt og en del af livet i købstaden, der ligger en halv time med toget fra Københavns Hovedbanegård.

Men går man igennem de gamle gader og ud på den anden side af byen, kommer man til et stort skovområde, der strækker sig over 20 km mod vest.

Det er Køge ås – en slags aflang bakke skabt under gletsjeren i sidste istid, der ellers efterlod området på Midtsjælland som flad og frugtbar morænejord. Åsen, som skoven ligger på, er derimod bakket og bølget og sine steder ganske høj (det højeste sted er 24 meter) og stejl.

Man kan fx tage til Lellingeskoven cirka 5 km vest for Køge, hvor man for alvor kan gå på åsen og se mange meter ned på den lille å, der løber gennem skoven lige ved siden af den bakkede ås.

Inden man når dertil, kan man dog – i hvert fald to dage om året – besøge dansk åndslivs kæmpes sidste hvilested, nemlig N.F.S. Grundtvig´s grav, der befinder sig på Clara Kirkegaard på selve Køge Ås tæt ved Gammelkjøgegård.

Grundtvigs anden kone var nemlig Marie Toft, som var søster til den daværende ejer af Gammelkjøgegaard. Men også Grundtvigs tredje kone, komtesse Asta Krag-Juel-Vind-Frijs, har sit sidste hvilested på kirkegården. Hun var også niece til den Clara, der lagde navn til kirkegården, og som døde ung i 1852.

Grundtvig selv blev derimod 88 år og døde i 1872. Selve bisættelsen af den store mand fandt sted i Vor Frelsers Kirke i København, og derfra blev kisten med tog ført til Køge og ud på åsen, hvor en af Danmarks største sønner nu ligger på Claras Kirkegaard, der kun er åben for besøgende den 15. maj og den 8. september – og her endda kun efter forudgående aftale med godskontoret.

Så et besøg ved Grundtvigs grav er altså enten en forårs- eller en sensommerbegivenhed. Åsen er derimod åben alle dage – og Grundtvigs salmer kan også synges året rundt.

Når man er færdig med salmerne ved Grundtvigs grav og de stejle skrænter i skoven, kan man tage endnu nogle km mod vest, nemlig til moseområdet Dyndet, der ligger malerisk ved den lille stationsby Borup. Dyndet byder på både ås, badesø samt masser af grønne træer og buske fuld af fuglesang – samt en campingplads.

Endelig er det også her, at Malerklemmen ligger. Malerklemmen, der for alle på Midtsjælland, men også for mange andre er et sted, som man bare MÅ besøge for at smage deres berømte æbleskiver.

Malerklemmen er en gammel gård, der kan dateres tilbage til stavnsbåndets tid i midten af 1700-tallet, og som oprindelig var bolig for den forhadte ridefoged. Siden 1963, hvor en kunstmaler købte gården og lavede den om til et traktørsted, har gården dog heddet Malerklemmen. Altså malerens sted med klemmen, som hidrører til at gården til sidst kun havde en lille strimmel jord, en såkaldt klemme jord at gøre godt med.

Umiddelbart kunne man ellers godt tro, at der var der tale om de klemmer, som man kan spise. Klemmer er nemlig et gammelt ord for madder, typisk to stykker brød, der er lagt sammen med pålæg i midten. Men nej, klemme her betyder en lille strimmel jord. Og så er det jo også æbleskiverne, som Malerklemmen er berømt for.

Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her:
Mors, Fur og moleret: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal danske muslimer tage afstand fra ISIS?

Udgivet den af
1

For få uger siden kendte de færreste danskere ISIS, den sunni-muslimske terror-organisation, der er igang med at skabe et kalifat i de dele af Irak og Syrien, som bevægelsen kontrollerer.

Situationen er lidt anderledes nu, hvor medierne om ikke dagligt, så dog ofte rapporterer om nye uhyrligheder fra ISIS´s side: ISIS ødelægger shia-muslimske helligdomme, ISIS nakkeskyder dem af deres egne, som ikke vil være med til den ekstreme vold mere – blandt andet muslimske mænd af dansk herkomst, der er rejst til Syrien som såkaldt hellige krigere osv, osv.

Listen over ISIS´s forbrydelser er meget lang – og der er ingen tvivl om, at ISIS er en flok bindegale fundamentalister, som ikke skyr nogen midler.

I debatten har det derfor været fremme, at danske muslimer er nødt til offentligt at tage afstand fra ISIS.

Men hvorfor?

Danske muslimer er ikke mere ansvarlige for, hvad bindegale muslimer i Irak og Syrien finder på, end danske kristne var ansvarlige for, hvad Karadzic og de andre bindegale kristne gjorde under borgerkrigen i Jugoslavien i 1990´erne, hvor Karadzic var en af de ansvarlige for folkedrab på flere tusinde muslimer.

I bund og grund er vi nemig alle individer, der kun er ansvarlige for os selv – så nej, danske muslimer er kun ansvarlige for ISIS´ s uhyrligheder, såfremt de selv har været en del af ISIS. Og i så fald skal den eller de pågældende retsforfølges og det lige med det samme.

Men når det er sagt, så er ISIS samtidig alle tiders chance for vestligt orienterede og demokratisk anlagte muslimer til at komme på banen og fortælle, at der er anden muslimsk vej end kalifat, sharialov og vold.

For stadig flere og flere danskere tror desværre, at alle muslimer er potentielle ISIS-tilhængere, og det er en fordom, som skal bekæmpes – og det gøres bedst af muslimerne selv som fx pigerne bag “Det slører stadig”, Naser Khader og tilsvarende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Sommer, sol og søndags-dansk

Udgivet den af
1

Det er sommer, det er sol, og det er søndag, synges der i Far til 4-filmen fra 1953, der ligesom de andre originale Far til 4-film altid tænder nostalgien hos moderne danskere. Livet og verden – og i særdeleshed Danmark – var bare bedre dengang, sukkes der,  mens store og små sluger den danske sommer anno glansbilledet fra 1950´erne.

Men hvad vil det i grunden sige, at noget er sommer, sol og søndags-dansk?

Er det netop de gamle, danske film? Som Far til 4-filmene med Ib Schønberg som det naturlige midtpunkt? Eller hvad med en klassiker som “Sommer i Tyrol” med en dårende dejlig Susse Wold og en Dirch Passer, der flere steder i filmen viser de dybder, som han også rummede, men sjældent fik lov til at vise. For der er unægtelig dansk sommerstemning i filmen, selvom den er filmet i og foregår i de østrigske alper.

For hvad er sommer, sol og søndags-dansk?

Ja, det er ihvertfald maden. Den klassiske, danske frokost med smørrebrød, øl og snaps. Jordbær og koldskål. En isvaffel – med hele svineriet. Og i vor tid også grillet kød og rødvin. Eller rejer og rosé-vin.

Og så er det selvfølgelig sommer i Danmark, når Dannebrog vejrer over kolonihaven en sommersøndag. Vores rød-hvide flag ser bare så smuk ud mod en blå sommerhimmel og med sommergrønne træer i baggrunden.

Hygge, samvær med familie og venner og en tur i bølgen blå. Ja, det hører sig også til drømmen om sommer, sol og søndags-dansk.

Men måske er det alligevel drømmen, der er allermest sommer, sol og søndags-dansk?

Drømmen om den danske sommer, om solen og om søndagen. Om disse i reglen få danske sommerdage med varme og sol, hvor man kan sidde ude fra morgen til aften – uden at have en trøje på. Om det at have fri. Sangen er jo fra dengang, hvor man kun havde fri om søndagen.

Men sommer, sol og søndags-dansk er også – og måske allermest – den lidt naive tilgang til verden, dette at ville alle og hinanden det godt …

Denne skønne indstilling, som er blevet glemt i de seneste årtier … men som er den, som vi kommer allerlængst med, også i en globaliseret og konkurrencepræget tidsalder.

Der er noget godt over dét at smile til verden og måske allermest en sommerdag, hvor man har fri – hvor man er fri.

Fri og ligetil … som Kim Larsen synger om det og Danmark i “Danas have”: Dengang vi havde succes med at være fri og ligetil …

Det er dér vi skal hen igen … dér hvor vi er fri og ligetil og kerer os om hinanden, både om hverdagen og om søndagen, om vinteren og om sommeren.

For et samfund med varme og rummelighed – dét er allermest sommer, sol og søndags-dansk – og dét er ganske vist.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk