Demo: Danmark for velfærd

I fredags ventede undertegnede på bussen ved Thorvaldsens Museum i København, da en Movia-bil kom kørende. Ud steg en Movia-mand med en seddel, som han hængte op ved køreplanerne. På den stod, at mange busser vil blive omlagt tirsdag d. 7. november, da man forventer mange mennesker til demonstration.

Det er yderst sjældent, at Movia hænger den slags sedler op.

Men der er også noget vigtigt at demonstrere for idag, nemlig VELFÆRDEN OG FÆLLESSKABET. 

For vi vil ikke længere besparelser og klapjagt på de svageste i samfundet og på de offentligt ansatte, der nu i årevis har løbet stadig hurtigere for stadig færre penge. Og til fordel for hvad? Billigere luksusbiler og flere penge i skattelyet til en lille, men særdeles grådig overklasse.

Men vi vil mere fællesskab – og et stærkere samfund for alle. Så galskaben og egoismen må slutte nu!!! Så kom til demonstration i dag.

Se det nærmeste sted for dig her: https://lokale-aktiviteter.danmarkforvelfaerd.dk/

Du kan også skrive under her: https://www.danmarkforvelfaerd.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Reformation: Katharina Luthers teser

I går skrev Danmarksbloggen om hr. Luthers nu 500 år gamle teser.

Men Luther havde også en hustru – en bemærkelsesværdig kvinde, som var med ham oppe i Lutherstube, når der blev diskuteret teologi, og som havde en stor og direkte indflydelse på ham og hans tanker – og dermed på reformationen.

Hendes navn var Katharina von Bora, og hun var oprindeligt en nonne, der inspireret af Luthers tanker var løbet bort fra klostret, hvilket var en risikabel affære. For ingen måtte hjælpe en bortløben nonne, men det gjorde Luther og hans venner nu alligevel, da de støttede både Katharina og hendes veninder. Men Katharina var mere end en nonne og verdens første præstekone. Hun var også en dygtig forretningskvinde, en god mor og meget mere. Hun var en kæmpende gigant – en fantastisk kvinde.

Igennem det sidste år har Anette Jahn og Tine K. Skau turneret med forestillingen ”Katharina Luther – Munkens Brud” om netop hende. Og forestillingen kan endnu nås at ses enkelte steder – i aften, selveste reformationsaftenen, i Vor Frelsers Kirke i København, hvor Katharina skal stå på den samme prædikestol, som Grundtvig gjorde det, da kristendommen fejrede 1000 års jubilæum i Danmark.

Dengang læste dansk åndslivs kæmpe sin nye salme ”Den signede dag” højt for menigheden, og derpå blev han fyret. For biskoppen havde dømt salmen ude som ugudelig. Den salme ”Den signede dag” som i dag er en af de mest sungne og elskede i folkekirken. Så det er en gammel kampplads, som Katharina i skikkelse af Anette Jahn skal betræde i dag, hvor det endda er forestilling nr. 100.

Se mere her: https://www.facebook.com/events/157464458180946/?acontext=%7B%22action_history%22%3A%22[%7B%5C%22surface%5C%22%3A%5C%22page%5C%22%2C%5C%22mechanism%5C%22%3A%5C%22page_upcoming_events_card%5C%22%2C%5C%22extra_data%5C%22%3A[]%7D]%22%2C%22has_source%22%3Atrue%7D

Og her: https://maale-fortaelleteater.clients.ubivox.com/archive/810097/#.WfMHt8wwWCM.facebook

Og her Danmarksbloggens anmeldelse af forestillingen: http://danmarksbloggen.dk/?p=9068

Men reformationsårets bedste forestilling må ses en gang til, så Danmarksbloggen kommer i Vor Frelsers Kirke og glæder sig – og vil herefter give ordet til Katharina aka Anette Jahn, der har skrevet KATHARINA LUTHERS TESER, som handler om kvinder, mænd, børn, kunst, dans, musik, fortællinger, fællesskab – og glæden ved at leve et liv med både sind og krop:

Katharina Luthers teser:

  1. Det er på høje tid, at I befrugter det mandlige med det kvindelige. Det var det, som Jesus gjorde. Han ophøjede barnet og kvinden, han lyttede til sin mor Maria, og han gjorde sig selv til tjener af folket. Jeg var også tjener. Først som nonne og siden som den, der sørgede for rammerne for Luthers reformation. I klosteret arbejde jeg med de helbredende urter i haven og passede de syge. I mit ægteskab stod jeg for alt det praktiske arbejde, så vi hver dag kunne bespise børn og plejebørn, studenter, professorer, Luthers venner og tilhængere samt alle vore andre gæster. Det krævede en stor husholdning, og min ægtemand var ludfattig, da vi giftede os. Jeg byggede det hele op fra grunden og stod også for regnskaberne.
    I har ophøjet Luthers teoretiske arbejde, mens I har nedgjort mit praktiske arbejde. Og I har ignoreret, at ånden findes lige så meget i det praktiske som i det teoretiske arbejde. I kan ikke finde en hustru, som er mere stolt af sin ægtemands gerning end  jeg. Men I har glemt, at Luther også var stolt af min gerning. Tanken og kroppen befrugtede hinanden i vores ægteskab. Lad det også befrugte jeres tid.
  2. I har gennem 2000 år foret kirken med patriarkalsk tankegang. Fra gulv til loft. Og det er ikke bare i selve rummet. Hele jeres kultur er formet af dette verdensbillede. Nu er det ved at sprække. Se bare på den amerikanske præsident. Det er mit ønske, at hvis denne kultur skal gå under, så er det for at give plads til et nyt verdensbillede, hvor der er mere balance mellem det mandlige og det kvindelige. Hvor I både vil høre Luthers og Katharinas teser.
  3. I skal igen lytte til jomfru Marias stemme. I som endnu ikke har hentet de smukt udskårne træfigurer af Maria med barnet op fra jeres fugtige kældre, genindsæt dem i jeres kirkerum. Og I som har sat dem tilbage, lad dem ikke bare pynte som historiske kunstværker. Brug dem. Sæt jer ved dem og mærk stilheden. Lad hende fylde jeres hjerter. Både mænd og kvinder har brug for at lytte til en kvindes stemme. Guds moders barmhjertige og milde stemme.
  4. Opløft jeres udstødte kvinder. Jomfru Maria ved, hvad det vil sige at være en udstødt kvinde. Hun skulle have været stenet ihjel, hvis ikke Josef havde lyttet til sin drøm om, at han skulle tage hende til sig og stole på, at hun bar Guds søn. Jeg selv blev også behandlet som en udstødt kvinde, fordi jeg var bortløben nonne og var i stand til at skabe rammerne omkring Luthers reformation. Jeres historie er fuld af voldtagne kvinder, der har fået skylden. Men I skal tro så stærkt, at selv en falden kvinde som Maria kan føde Guds søn.
  5. I mødre kan finde trøst og styrke hos Jomfru Maria. Hun var mor til et barn, som hele sit liv var truet, og som led en skrækkelig død. Men hun fandt styrke til at følge ham hele vejen og være ham til støtte.
  6. Tag jer godt af jeres enker. Da Josef giftede sig med den gravide Maria, slog Josefs slægt hånden af ham. Maria blev set som en falden kvinde, og da de kommer til Josefs by Betlehem, ville hans familie ikke tage imod dem. De måtte føde i en stald. Da Maria senere blev enke, ville de stadig ikke hjælpe hende. Hun blev hjulpet af sin egen slægt. Og da jeg blev enke efter Luther var jeg også elendigt stillet. Som kvinde havde jeg ingen rettigheder, og jeg måtte kæmpe for at overleve. Min historie har fulgt Marias historie på så mange måder.
  7. Lær af kunstnerne. Hverken før eller efter reformationen har nogen kvinde været malet eller besunget oftere end Jomfru Maria. Kunsten kommer sandheden nærmest.
  8. Hver gang en kvinde ikke kan tåle, at en anden kvinde stråler ved hendes side, så træder I et skridt baglæns på den vej, der skal føre jer til ligestilling mellem kønnene. Dengang i Wittenberg fandt jeg støtte hos mine nonnesøstre, som var flygtet fra klosteret med mig, og som var blevet gift med Luthers venner og tilhængere. Uden dem havde jeg ikke klaret al den modstand, jeg fik. Også hånlig modstand fra andre kvinder. Lyt til jeres tidligere kvindelige statsministers stemme. I kvinder må ikke holde hinanden nede i misundelsens dynd, men derimod give plads til de kvinder, der vover at gå forrest.
  9. Barnet er den viseste og højeste iblandt os. Det vidste Jesus, og det trøstede mig at høre, dengang jeg følte mig alene i klosteret i en børnefjendsk verden.
  10. Fyld kirken med sang, musik og dans. Særligt glæder det mig, hver gang et barn danser de gamle fortællinger i kirkerummet, eller en baby ligger fortryllet på kirkegulvet og lytter til salmesang.
  11. Fortæl den kristne historie som mundtlige fortællinger. Det er ikke nok, at de kan læses på modersmålet. Det mundtlige sprog skal igen i højsædet. Jesus blev født ind i den jødiske tradition, hvor man dyrkede fortællingen og forstod, at det guddommelige åbenbarede sig i fortællingen. Jesus blev derfor selv den største fortæller. Og nu er det på tide, at alle børn og voksne møder bibelhistorien gennem mundtlige fortællinger og selv lære at fortælle videre.
  12. Reformationen fratog kvinder mulighed for myndighed indenfor kirkens hierarki. I var meget længe om at lade kvinder blive præster og biskopper, og det er alt for kort tid siden, at nogle biskopper i jeres land stadig accepterede, at en mandlig præst kunne fritages for at trykke en kvindelig kollega i hånden. Det skulle tage jer 500 år! Har I glemt, at kvinderne ved Jesus grav var de første til at erfare opstandelsen?
  13. Giv jer tid til fordybelse. Reformationen fratog kvinder den mulighed for kristen fordybelse, som klosteret gav nogle kvinder. I klosteret nød jeg, at min tro fik plads, at jeg havde tid til at læse biblens fortællinger og knytte mig til Jomfru Maria. Man kunne ønske sig,at den mulighed stadig kunne bevares. I lever jeres liv mere og mere på overfladen. Nogle af jer fordyber jer ganske vist i kulturelle lommer løsrevet fra jeres øvrige sociale liv. I tager på retræter, aftenkurser, pilgrimsvandringer. Jeg kunne ønske for jer, at I kunne gøre fordybelse til en del af jeres hverdag og af jeres fællesskaber.
  14. Sørg for at jeres børn kommer ud i naturen, hører fuglene, klatrer i træer, plukker blomster og lærer at passe på dyrene. I må aldrig lukke jeres børn inde, ligesom jeg blev lukket inde på mit kloster. I tror, at I lukker jeres børn ud i verden gennem deres konstante adgang til internettet, men I har glemt at sørge for deres kropslige udfoldelse. Den kropslige og praktiske erfaring skal igen i højsædet.
  15. Sørg for at jeres børn lærer at synge, spille og danse. Disse musiske udtryk hører sammen og styrker børns kropslige erfaring. I klosteret mærkede jeg ofte trangen til at danse, når jeg lyttede til mariahymner, men det var forbudt. På Sorteklosteret fik mine børn og plejebørn derfor lov til at danse. For gennem kunstnerisk skaberglæde møder jeres børn også det guddommelige.
  16. Livet er helligt. Lær jeres unge mennesker, at kærlighedslivet er helligt, og at Gud ønsker, de skal nyde det. Da jeg blev gift med Luther, var han 42 år og vidste intet om en kvinde. Ja, han vidste knap nok, at han selv havde en krop. Kroppen var for ham som et stativ, der skulle bære rundt på hans kloge hoved. Men det fik jeg rådet bod på. Vi fik jo trods alt seks børn. Forskrækkelsen for det seksuelle hærgede i historien i lange tider, men i dag dyrker I kroppen og det seksuelle som en guddom uden ånd. Som en vare I kan forbruge og kaste væk. Lær jeres unge mennesker, at kærlighedslivet er helligt. Det er helligt at føde børn, ligesom det er helligt at dyrke jorden. Det er at tage del i skabelsen.
  17. Jeres største opgave er at give Guds kærlighed videre til jeres medmennesker. I min tid i klosteret var min primære opgave at isolere mig og vende mig mod Gud. Jeg måtte ikke knytte mig til mine medsøstre, det var syndigt at føle hjemvé eller anden form for jordisk kærlighed. Min mor var død, og jeg genså ikke min far igen efter den dag, hvor han afleverede mig som 4-årig. Alligevel bevarede jeg mit kærlige minde om dem. Jeg knyttede mig til Jomfru Maria. Men det var først, da jeg fik lov til at lave medicin og pleje de syge i klosteret, at jeg igen oplevede Guds kærlighed i min hverdag.I glæder Gud, hver gang I holder den syge på panden, tager det grædende barn op på skødet, giver en skilling til den fattige, eller rækker en hånd til den udstødte.

Teserne er skrevet af antropolog, fortæller og indehaver af Maale Fortælleteater Anette Jahn – og den anden tekst af Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sæt kryds ved kommunal- og regionsvalget

Kommunal- og regionsvalget nærmer sig. Politikerne og de trofaste partisoldater har også været i gang i månedsvis med at lave kampagner, valgplakater og så videre.

Vælgerne derimod virker for de flestes vedkommende pænt ligeglade, medmindre der er enkeltsager på spil som fx Amager Fælled i København. Eller personsager som borgmester Anna Mee Allerslev (R) og hendes brug af rådhuset til hendes eget bryllup – igen i København.

Danskerne er nemlig for de flestes vedkommende mere optaget af landspolitik. For det er her, at de vigtige beslutninger træffes, er holdningen.

Men så enkelt er det jo ikke. Det er rigtigt, at staten fastlægger de overordnede rammer og økonomien, men kommuner og regioner spiller også en store rolle. Regionerne er fx dem, der tager sig af sygehusene, men også af meget omkring infrastruktur og miljø. Og i kommunerne handler det om skolen, børnehaven, plejehjemmet, lægen og mange af de ting, som betyder allermest for os og vores hverdag.

Læs mere om ansvarsfordelingen her: https://www.dr.dk/ligetil/indland/overblik-saadan-bliver-danmark-styret

Kommunerne er også dem, der står for at føre mere end 60% af EU-direktiverne ud i livet – for ja, EU spiller også en stor rolle for vores hverdag – og en større end vi måske er bevidste om.

Så faktisk er både kommunal- og regionsvalget samt valget til EU-parlamentet ligeså vigtige for os som de folketingsvalg, som af mange opfattes som ”de rigtige valg”.

Valgdeltagelsen til kommunal- og regionsvalg svinger selvfølgelig fra kommune til kommune, men er gennemsnitlig på omkring 70% – mens den er over 85% til folketingsvalg. Men din stemme betyder noget for livet og hverdagen i din kommune og i din region.

Så overvej lige en ekstra gang om ikke du måske skulle tage til et valgmøde eller på anden måde blande dig i demokratiet inden kommunal- og regionsvalget d. 21. november.

Du bliver i hvert fald mindet om, at det er tid til at vælge, når valgplakaterne kommer op her i den kommende weekend. Så sæt kryds ved kommunal- og regionsvalget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattige børn holder ikke efterårsferie

Efterårsferien starter for alvor i dag – og som altid er der mange af de privilegeredes børn, der skal ud og rejse.

Måske ned til noget sol og varme, måske ud til en af Europas storbyer, måske i sommerhus. Men der er også mange, der skal ingenting – og som ikke selv har valgt det. For dem handler det nemlig ikke om, at de hellere vil blive hjemme og gå og hygge sig med nattøj hele dagen, varm kakao og nybagte boller, mens de laver ingenting.

Nej, for dem er der simpelthen ikke noget valg, for det er pengene bare ikke til. Ja, manglen på penge er så slem, at de familier dårligt nok kan tillade sig at købe ind til en kop varm kakao – og de rækker slet ikke til hverken en tur i biffen eller i svømmehallen.

Der er desværre også blevet flere af de børn, som kun har ingenting som feriemulighed – og det er dér, fordi vi siden Fogh-regeringen har haft regeringer, der pånær S-R-SF-regeringen, har skåret i alle de sociale ydelser.

Den nuværende VLAK-regering har så også droppet at måle antallet af fattige, men ikke på nogen måde har afskaffet fattigdommen. Tværtimod er fattigdommen i Danmark kun øget – og øges stadig.

Der findes i dag omkring 45.000 fattige danskere, vurderes det. Det er mere end en fordobling siden 2002.

Danmarksbloggen vil ikke give nogen af de privilegerede dårlig samvittighed her nu, mens ferien skal til at gå i gang, og kufferten skal pakkes.

Nyd turen ned i solen, på cafeerne ude i Europas metropoler eller i sommerhuset. Men husk også samtidig på at ikke alle er ligeså heldige, som du og dine er det – og tænk på, hvad DU kan gøre, når I kommer hjem igen.

For det er kun sjældent folks egen skyld, og der er heller ingen naturlov, der dikterer, at goderne skal være så ulige fordelt. Det er en politisk beslutning, som kan laves om. Og som skal laves om, for det er simpelthen moralsk forkert, at der findes børn og voksne, som er fattige i et så rigt land som Danmark.

Og vi kan alle være med til at gøre en forskel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Derfor burde en DF´er ikke kunne få unge til at græde

Vi er ellers ret glade for ytringsfriheden, men når en voksen siger noget, der får unge mennesker til at græde, så er grænsen alligevel nået.

Danmarksbloggen tænker på skole-debatten på Nyager skole i Rødovre, hvor DF-politikeren Kim Hammer ifølge andre tilstedeværende sagde, at muslimer ødelægger Vesten. Selv mente han, at han havde sagt, at islam ødelagde Europa.

Men uanset hvad manden sagde, så fik han flere af de tilstedeværende elever fra 7.-9. klasse til at græde. Medierne har kaldt dem børn, men i alle mulige andre sammenhænge kalder man udskolingselever for unge, så det skal man også gøre her.

Danmarksbloggen finder også sagen interessant.

Ikke fordi at en DF´er siger sådan noget, for den slags har dét parti sagt og ment altid. Men fordi at en del mener, at sådan noget må man ikke sige til skoleelever. Det kan de ikke tåle.

MEN så er det, at undertegnede ikke kan lade være med at tænkte på, hvordan de unge selv taler til hinanden. Bitch, luder, fuckboy, etc, etc. De er rimelig vant til et mere end grimt sprog, og såvel blandt såkaldt etnisk danske unge som blandt såkaldt ikke-etnisk danske unge tales der meget grimt og nedsættende om andre grupper – perkere, plasticperkere, danskerludere osv bliver der sagt – uden at nogen fortrækker en mine. De taler også ret hårdt indbyrdes om fx jøder, muslimer og kristne.

Det giver altså ikke mening, at de unge ikke kan tåle at høre nonsens som at en bestemt religion/bestemt slags religiøse kan ødelægge en hel verdensdel.

Det ved alle da ikke kan lade sig gøre – eller gør de? Nej, det ved man måske ikke, hvis man er uden historisk viden og uden almen dannelse. Og der er vi fremme ved sagens kerne.

Udskolingselever i dag er – uanset religion – simpelthen ikke klædt ordentligt på, når det kommer til viden om historie, religion og samfund, og det gør dem til lette ofre for ikke kun nonsens som det her, men også for lette løsninger på komplicerede problemstillinger som fx dem som alle fundamentalister tilbyder, hvad enten de enøjede er muslimer, kristne, ateister, højre – eller venstreorienterede.

Og dét er helt til at græde over … og svigtet ligger hos både skole og forældre.

For begge har en pligt til at lære børnene/de unge om det samfund, som de lever i. Om sammenhænge, ansvar, pligt, demokrati og kritik – og om at se mennesket før noget som helst andet. For dét er en mangelvare i dagens Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

… hov se, en burka

Vi har en regering, der:

Skaber armod i stedet for velstand.
Skaber hjemløshed i stedet for boliger.
Skaber sygdom i stedet for sundhed.
Skaber krig og ufred i stedet for fred og ro.
Skaber splittelse i stedet for samhørighed.
Skaber had i stedet for kærlighed.
Skaber mareridt i stedet for drømme.
Skaber utryghed i stedet for tryghed.
Skaber dumhed i stedet for (ud)dannelse.

Vi har en regering, der mangler mod, visioner og dannelse.

En regering, der pisser i vores grundvand, skider i vores mad, sviner vores natur, ødelægger og lader hånt om mennesker.

Og vi stemmer på den, hvorfor?

… hov se, en burka

Skrevet af: Koncept- og udviklingschef samt lærerstuderende Christian Hansen

De Fattige åbner Folketinget

Første tirsdag i oktober: Folketinget åbner med det sædvanlige leben af politikere, der har ”første skoledag” efter sommerferien, og kongelige der spadserer på den røde løber – og en statsminister, der holder en åbningstale, som senere skal granskes i en mange timer lang åbningsdebat.

Sådan kender vi Folketingets åbning.

Men i år sker der også noget andet. For det danske samfund er i frit fald. Uligheden stiger, og fattigdommen øges i et tempo, så det burde være løgn. Men med en regering som den nuværende og et støtteparti som Dansk Folkeparti, så kan det åbenbart gå mere end stærkt med at ødelægge alt, der minder om velfærd.

Derfor finder den åbning, der betyder noget, heller ikke sted på Christiansborg, men lige ved siden af på Thorvaldsens Plads, hvor ”De Fattige åbner Folketinget”. Det starter kl. 9.30, og det slutter kl. 12.30 – og der er mange gode talere, blandt andet Pernille Skipper fra Enhedslisten, Torsten Gejl fra Alternativet, skuespiller Flemming Jensen og mange flere.

Danmarksbloggen vil opfordre ALLE til at komme – og nej, man behøver ikke at være fattig for at deltage. Et ønske om solidaritet og en drøm om et samfund, hvor vi deles om goderne, kan også bruges.

Læs mere her:

https://www.facebook.com/events/262304460939551/?active_tab=discussion&__xt__=33.%7B%22logging_data%22%3A%7B%22profile_id%22%3A262304460939551%2C%22event_type%22%3A%22clicked_view_event_posts%22%2C%22impression_info%22%3A%22eyJmIjp7Iml0ZW1fY291bnQiOiIwIn19%22%2C%22surface%22%3A%22www_events_permalink%22%2C%22interacted_story_type%22%3A%22236412393365972%22%2C%22session_id%22%3A%2295dad9d03a7bc4d698b1ddc23ef500fa%22%7D%7D

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansker-job-forpligtelse

Der er flere ledige jobs i øjeblikket end der har været længe, lyder meldingen. Der er efter sigende også skabt 150.000 jobs i Danmark i de seneste år. Heraf er mere end halvdelen (og mange af de ufaglærte jobs) gået til ikke-danskere. Den slags gør Danmarksbloggen vred.

For vi har alle et ansvar overfor fællesskabet og samfundet – og ligesom at man som rask voksen har en pligt til at tage et arbejde, hvis man kan – så burde man også som arbejdsgiver have en pligt til at tilbyde et ledigt job til danskerne først.

Ja, Danmarksbloggen vil simpelthen opfordre til, at vi indfører en DANSKER-JOB-FORPLIGTELSE, hvor enhver arbejdsgiver SKAL ansætte en dansker, hvis det er muligt. Og det er det i mange af de jobs, som i dag varetages af andre nationaliteter. Ikke fordi de andre er bedre, men fordi de er billigere.

Men at en arbejdsgiver kan tjene endnu flere penge ved at ansætte en anden end en dansker, er en hån mod fællesskabet og samfundet. For denne arbejdsgiver er på den måde med til at holde danskere i ledighed og dermed også på offentlig forsørgelse. Så arbejdsgiverne snyder på den måde os alle sammen.

Noget helt andet er det, når der er tale om højt specialiserede mennesker – her kan det give god mening at tage andre ind, fordi vi ikke har dem selv. Men derfor skal vi nu også satse på viden, uddannelse og forskning, og det vil der også være mange flere penge til, hvis flere danskere kommer i arbejde. Men det sker kun, hvis arbejdsgiverne lever op til deres ansvar og ansætter dansk arbejdskraft – og det til reelle lønninger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skattelettelser er grådighed

Regnen siler ned – efteråret er kommet …

Danmarksbloggen har i dag kun et spørgsmål:

Hvorfor er der råd til skattelettelser, når der ikke er råd til …

Hjemløse?
Kontanthjælpsmodtagere?
Syge?
Gamle?
Børn?
Flygtninge?
Naturen?
SU?
Dagpenge i lang tid nok?
Mere uddannelse?
Mere forskning?
Kvinfo?
Gratis museer?

Det giver ikke mening. For vi kan hverken leve af billigere biler, flere fladskærme eller at de i forvejen priviligerede får mere og mere.

Det synes en voksende del af de priviligerede ikke engang selv længere … så der er altså tale om ren grådighed hos resten – og hos regeringen … og grådighed er som bekendt en dødssynd – og måske endda den mest aktivistiske af de syv dødssynder.

For grådighed eller griskhed, som det også kaldes, handler om at rage så meget til sig som muligt – og så holde på det. Det er det, som blå politikere taler om, når de taler om borgernes egne penge og sætter det i forhold til at betale til fællesskabet.

Men de glemmer den kristne forpligtelse på næsten, selvom det er dem selv, der har skrevet i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land.

Læs mere om grådighed og magt her:

https://www.psychologytoday.com/blog/shame/201510/why-narcissism-greed-and-power-go-hand-in-hand

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hjælp Nationalmuseet: Skriv dagbog i morgen

Nationalmuseet samler viden ind om livet i Danmark til brug for fremtidige generationer – og nu handler det om dig, mig og alle andre – og om at skrive.

Det er nemlig præcis 25 år siden, at 51.000 danskere i 1992 skrev dagbog d. 6. september – og nu er det tid igen. I morgen d. 6. september 2017.

Du skal skrive om din dag, som den er netop d. 6. september 2017, men du må helt selv bestemme, om du skriver kort eller langt, overordnet eller detaljeret – selvom Nationalmuseet selvfølgelig gerne vil have en masse detaljer med – og også oplysninger om din alder, bopæl, erhverv og så videre. Den slags letter forskningen.

Du må også hjertens gerne oploade fotos, tegninger eller andet, der underbygger din fortælling, når du deler din dag.

Danmarksbloggen synes, at det er et fantastisk initiativ – og undertegnede vil helt klart sende en dagbogsberetning fra dagen med både hvad jeg har gjort, tænkt, drømt om, planlagt etc.

Jeg er også helt sikker på, at hvis lige min beretning nogensinde læses af en fremtidig forsker, så vil vedkommende erkende, at mennesket og dets drømme, håb og ønsker nok er ret ens til alle tider – og at det kun er de ydre omstændigheder, der ændrer sig.

Men derfor er det en fantastisk idé alligevel … læs mere om det her: http://natmus.dk/dagbog

Man behøver ikke aflevere før d. 29. september, så der er masser af tid. Husk også at få samtykkeerklæring, hvis du er under 18 år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk