Befrielsen og Historiens kredsløb

Menneskets umiddelbare hukommelse er 80 år. En længere tidsperiode kan vi simpelthen ikke mentalt overskue.

Tvivler du? Så prøv at tænke tilbage i din egen slægt. Du kan selvfølgelig huske, hvem dine forældre og bedsteforældre var. Men hvor meget kan du om dine oldeforældre og deres liv? Kan du overhovedet huske alle navnene? Næppe. 80 år er max for, hvad vi kan rumme.

Dét vidste atheneren Herodot, som af mange kaldes historiens fader, fordi han som den første i Hellas nedskrev faktiske historiske begivenheder, nemlig Perserkrigene, som han også selv oplevede. Han var altså både kilde – og historieskriver.

Det samme har mange mennesker været i de 80 år, som er gået fra tyskernes overgivelse i Danmark til nu. Mange af os har hørt forældre og bedsteforældre fortælle personligt om de fem forbandede år. Men om føje år er der ikke flere levende tilbage, som har oplevet dén tid.

Og så vil begivenhederne langsomt, men sikkert synke ned i historiens glemsel, medmindre man er historiker eller lignende. Men for de fleste vil nye og yngre begivenheder fylde i bevidstheden – og især hvis der kommer en ny krig i Europa, hvilket er en alt for reel risiko.

For at glemme – også grusomheder – er et grundvilkår ved at være menneske. Det er oplevet mange gange. Engang fyldte pesten alt her til lands. Senere den kongeløse tid. Grevens fejde og Reformationen. Svenskekrigene – og tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Englændernes bombardement. Statsbankerotten. De to slesvigske krige. Og så altså besættelsen, som sluttede for 80 år siden.

Alt virker, mens det sker og i de første generationer efter som det mest vigtige, det til alle tider dagsorden-sættende.

Men alt har sin tid … også historiske begivenheder.

Jeg har så alligevel tændte stearinlys i vinduet på befrielsesaftenen d. 4. maj – og det kommer jeg nok til hele mit liv. For jeg er – trods født næsten et kvart århundrede senere – rundet af 2. Verdenskrig.

Men når jeg tænder lysene fremover, sker det i erkendelse af, at 2. Verdenskrig som historisk begivenhed må indgå i den naturlige historiske livscyklus – og én dag blive næsten-glemt.

Det vigtige er også, at vi husker på, at friheden er værd at kæmpe for – også når det koster. Dén erkendelse er nemlig evig aktuel. Så sæt endelig lys i vinduerne, og syng med på “Man binder os”.

Men spørg også – og især – om, hvad du kan gøre i den nutid, som er vores virkelighed – og hvor kampen for Den Frie Verden igen er voldsom aktuel. For fremtiden formes nu – og skal vores efterkommere leve i frihed og demokrati, så kræver det, at vi hver især tager ansvar – NU – og gør mere end blot tænde et lys.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dronning Margrethe 80 år

Danmarks Dronning Margrethe d. 2. fylder i dag 80 år.

Det skulle have været den helt store fejring, men det satte Corona-virussen en stopper for, som den har gjort det for så meget andet i dette historiske år 2020: 75-året for Befrielsen, 100-året for Genforeningen – og 80-året for Besættelsen.

For ja, Dronningen blev født kun en uge efter, at Danmark blev besat af tyskerne i 1940.

Hun blev altså født ind i historiens vingesus – og har i sin regentperiode oplevet mange store forandringer som Danmarks optagelse i EF i 1973, Murens fald og Den Kolde Krigs ophør i 1989, 11. september i 2001 og meget mere, som er blevet kommenteret i de nytårstaler, der samler danskerne.

Taler, hvor Dronningen formår at få sagt noget væsentligt uden at blive politisk – og der bliver faktisk lyttet til hende, som man også så det under den seneste tale til det danske folk om Coronaen.

Danmarksbloggen var i hvert fald ude og gå en tur i et grønt område i vores hovedstad for nogle uger siden, hvor fire unge mennesker af blandet køn sad alt for tæt sammen på en bænk.

Foran de fire – i behørig afstand – stod en femte kammerat med sin cykel og sagde: I sidder alt for tæt. Vi skal holde afstand.

Nå, siger Mette Frederiksen og ham der Søren (Brostrøm, red.) det, var svaret i en ligegyldig tone fra dem på bænken.

Nej, det siger Dronningen, sagde kammeraten med cyklen, og lagde tryk på ordet Dronningen.

Siger Dronningen det, kom det så fra dem på bænken, mens de rankede sig – og rykkede lidt væk fra hinanden.

For det gælder åbenbart, at når Dronningen siger noget, så lytter man – og retter sig efter det. Der er nemlig autoritet over Margrethe d. 2.

Og derfor er det ærgerligt, at Dronningen blev misforstået/fik udtrykt sig uheldigt, da hun i interviewet i Politiken sagde, at hun ikke var sikker på, at klimaforandringerne kun var menneskeskabte. Men skal vi ikke bare blive enige om lade den evt. lille fodfejl være glemt.

Danmarks Dronning Margrethe d. 2. har i sin snart 50 år lange regeringstid og i sin 80 år lange levetid gjort et formidabelt stykke arbejde – og det er fuldt fortjent, når vi senere i dag sammen hver for sig synger fødselsdagssange for hende.

Dronningen har altid kun villet Danmark og danskerne det bedste.

Tillykke til Hendes Majestæt fra Danmarksbloggen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk