ÅRETS BOG simpelthen. Så kort vil Danmarksbloggen karakterisere fagbogen ”Klassekamp fra oven. Den danske samfundsmodel under pres.”
Bogen, der er skrevet af Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen, Sune Enevoldsen Sabiers og Jørgen Goul Andersen, burde være obligatorisk læsning for alle med interesse i og – ikke mindst – ansvar for og magt i samfundet og samfundets styre. Ja, den kunne med fordel også være en del af pensum på diverse uddannelser.
Bogen, der er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog, gør med sin velunderbyggede kombination af tal, statistik og beretninger klart og præcist rede for, hvordan den danske samfundsmodel – den hvor få har for meget og færre for lidt – er truet fra flere sider.
Dog måske allermest fra toppen af samfundet, der i stadig større grad skiller sig ud og danner velhaverghettoer, hvor livet leves ligeså afsondret fra resten af samfundet, som det gøres i den danske underklasse, der bare vokser og vokser – og hvor den enkelte får stadig dårligere betingelser og muligheder for at bryde ud. Sværest er det dog for kvinder, indvandrere eller efterkommere.
Mulighedskløften i Danmark vokser simpelthen med enorm fart i disse år
Interessant er det derfor også at læse om, hvordan overklassens formuer er vokset eksplosivt, også gennem kriseårene, mens det i den anden ende af samfundet er gået den modsatte vej. Underklassen marginaliseres mere og mere. Underklassen bliver også større, og danner flere og mere hardcore subkulturer. Men også middelklassen fik det dårligere i kriseårene, men altså ikke overklassen, som stak af – godt hjulpet på vej af de galopperende huspriser.
Et eksempel på overklassens nye status er den disponible indkomst. Her var overklassens 2½ gang højere end en arbejders i 1985. Dette tal var i 2012 vokset til, at den disponible indkomst for en person fra overklassen var 4½ gang højere end en arbejders. Altså næsten en fordobling af forskellen – og i det en tid, hvor der tales alvorligt om det gode i at indføre lavere sociale ydelser og lavere lønninger til de svageste.
Det giver ikke mening – og slet ikke når man betænker, at overklassens øgede indtægter ikke bruges til at skabe arbejdspladser, som kan komme arbejderne til gavn og glæde. De brancher, som oplevede fremgang, var nemlig: Finansiering, godsejerdrift, erhvervsservice og ejendomshandel. Altså de såkaldte bobleøkonomier, mens de arbejdsskabende brancher som industri, byggeri og handel slet ikke havde samme indtjening.
Gini-koefficienten, der populært sagt er et mål for ulighed, er således også på vej i gal retning. I 2001 havde Danmark den laveste Gini-koefficient i hele Europa, mens den i 2012 var større i Danmark end i alle de nordiske lande samt både Holland, Belgien og Østrig. En forskel skabt af de politiske beslutninger.
For ulighed er som bekendt ikke en naturlov – men et politisk valg
Bogen ”Klassekamp fra oven” dokumenterer derfor også, hvordan det danske samfund i stadig stigende grad skævvrides i disse år, både på skole-, bolig- og arbejdsmarkedsområderne.
Privatskolerne vokser frem i hidtil uset omfang, der dannes ghettoer (især over- og underklasseghettoer – og især på Sjælland og i København og de andre store byer), og arbejdsmarkedet oplever en utryghed og en social dumping som aldrig før.
Der hamres altså godt og grundigt en pæl igennem myten om Danmark som det klasseløse samfund, hvor enhver kan skrive sin egen historie. For faktum er, at det stadig spiller en rolle, hvem dine forældre er, hvor du bor, og hvor du går i skole. De forskellige sociale grupper har stadig forskellige livsformer, erfaringer og ikke mindst muligheder.
Bogen ”Klassekamp fra oven” konkluderer derfor også, at det er selve sammenhængskraften i det danske samfund, der er på spil, når vi ikke længere bor sammen, går i folkeskolen sammen og gifter os med hinanden.
For når ikke vi kender vi hinanden, forstår vi heller ikke hinanden – og så kerer os heller ikke om hinanden.
Interessant at det derfor også at læse, at i Jylland, (minus Aarhus) som af den københavnske elite – også den på Slotsholmen – ellers omtales som et kulturløst og farligt sted med diverse overgreb m.m., er den sociale sammenhængskraft stærkere. Dér går børnene stadig i skole sammen, der er flere faglige arbejdspladser, og man bor socialt blandet.
Så det kunne måske svare sig, hvis man på Slotsholmen (som bogen mener lever afsondret fra virkeligheden ude i landet) stoppede med at søge efter enkle løsninger på komplicerede problemer, og i stedet tog fat på at gøre Danmark til dét samfund, som andre lande altid har misundt Danmark for at være: Et land med mindre ulighed, blandede boligområder, fælles folkeskole, relativ høj social mobilitet og stærk social sammenhængskraften.
Bogen slutter derfor med fem punkter, der også kan beskrives som guidelines til handling, hvis vi stadig ønsker Danmark som et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. De fem punkter er:
Fordelingspolitik er vigtigere end i mange årtier: Klassekampen er langtfra død. Tværtimod så trækkes det danske samfund skævt. Og det går stærkt, fordi overklassen stikker af i høj fart og med proppede pengesække. Sammenhængskraften og den sociale mobilitet er derfor truet, og kan kun sikres ved en mere retfærdig omfordeling.
Gør op med segregeringen af boligområder og skoler: Socialt blandede skoler skaber en ”klassekammerateffekt”, hvor man lærer hinanden at kende og kan hjælpe hinanden. Det samme med socialt blandede boligområder. Folkeskolen skal derfor fortsat være en samlende skole, og der skal igangsættes en by- og boligpolitik, som sikrer en social blandet by.
Uddannelsesinvesteringerne skal gavne de mange: Uddannelse skal være for alle og være de byggeklodser, som livet igennem kan stables ovenpå hinanden. Det er derfor vigtigt at sikre, at uddannelsesmidlerne bruges til alle og ikke kun akademiske fag, men også til faglige uddannelser og til uddannelser, som kan tages midt i livet.
Husk skellene i arbejdslivet: Arbejdslivet er meget forskelligt – afhængigt af om du er ufaglært eller har en lang uddannelse. Vi skal derfor bevare fokus på emner som nedslidning, working poor og social dumping, der skaber utryghed hos de svageste på arbejdsmarkedet. For det er vigtigt – både for den enkelte og for samfundet – med et velfungerende og velorganiseret arbejdsmarked med stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
Skab job, investér i mennesker og gør op med subkulturer: Overførselsindkomster er et varmt politisk emne, hvor liberalister fokuserer på, at lavere sociale ydelser vil give incitament til at få et job. Det overses imidlertid, at det store flertal på overførselsindkomst er dér helt ufrivilligt. Det anbefales i stedet at indføre en ”ret-og-pligt”, hvis ikke en stor mængde mennesker risikerer at blive presset ud i en subkultur, der ikke anerkender samfundets normer. Der skal også skabes arbejdspladser – fx via en ”genindustrialisering” af Sjælland.
Bogen er på 200 sider og er udgivet af Gyldendal. Vejledende pris: 199,95
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
