Dronningen eller aftenskole?

Kan du huske, hvilke byer som Dronning Margrethe og Prins Henrik har besøgt i løbet af sommeren på deres sommertogter? Nej, vel?

Man ser blot fra tid til anden i aviser og på nettet billederne af et smilende regentpar, der vinker, bysbørn med flag og blomster, en borgmester med borgmesterkæde og en rød løber – og så er det ellers kun, hvis man er fra byen eller eventuelt kender byen, at man registrerer hvilken dansk købstad, som nu lægger kulisse til mødet mellem det danske kongehus og danskerne.

Ikke desto mindre er den påståede PR-værdi for området årsagen til, at Syddjurs kommune gerne bruger de 800.000 kroner, som det koster at få Dronningen og Prinsgemalen på besøg d. 1. september. Penge, som skal tages fra kulturområdet, hvor der i forvejen skal spares 1,5 millioner kroner.

Det kongelige besøg kan derfor ende med at blive den direkte årsag til, at ældre skal betale en større del af deres aftenskole – samt en masse andre tiltag, der kan gøre ondt i pengepungen hos de mennesker, der ikke har en apanage at bruge løs af. Derfor giver det også god mening at boykotte besøget, når nu det ikke kan aflyses.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/byraadsmedlemmer-boykotter-dronningebesoeg-det-er-dyrt

Danmarksbloggen synes, at det er helt fint, at de kongelige rejser rundt og hilser på danskerne – men ikke hvis det betyder, at danskerne ikke har råd til at gå på aftenskole eller gå til andre fritidsaktiviteter. For når vinteren kommer, så er det meget sjovere at gå til aftenskolens foredrag om tirsdagen end at kigge på billederne fra dengang Dronningen var i byen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De glemte helte: Statsrevisorerne

Der er en gruppe mennesker i dette land, som de fleste end ikke kender eksistensen af – og som mange af resten finder meget kedelige. Men de er faktisk nogle af vor tids største – og måske eneste – helte. Vi taler om: STATSREVISORERNE.

Statsrevisorerne overvåger, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at forvaltningen er så effektiv som muligt.

Læs mere om dem her: http://www.ft.dk/Statsrevisorerne.aspx

Gennem årene har statsrevisorerne afsløret mange – også store og bevidste – fejl og lovbrud i de danske ministerier m.m.

Senest kommer det forhold, at der – stik mod dansk lovgivning – er en praksis, især i Social- og Kulturministeriet, om, at kun udvalgte personer og organisationer får at vide, hvilke puljer, som de kan søge.

Og det er ikke småpenge, som det drejer sig om. Næsten 6 milliarder kroner fordeles om året til dem, der søger – hvis de altså ved, hvor de skal søge. Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/flere-milliarder-gemt-i-hemmelige-puljer

Danmarksbloggen vil gerne hylde statsrevisorerne og håber, at de får lov til at fortsætte deres arbejde. De er et af de få bolværk, der er tilbage i et dansk samfund, der langsomt men sikkert ellers nærmer sig noget mørkt og totalitært, hvor magten er fuldkommen – jvf. offentlighedsloven.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Brombær

Danmarksbloggen slutter i dag sin anden sommerserie, som har løbet i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor slutter vi i dag med brombærret.

Brombær

Brombær er sorte bær, der minder om hindbær i udseendet. Der er masser af brombær i Danmark, som vokser på buske – og som findes i både vild og kultiveret form. Vær obs på at brombærrene skal være helt sorte, når de plukkes – ellers er de sure. Men når de er sorte, er de modne, søde og dejlige.

Brombær kan spises bare som de er – og er på den måde med til at forsøde sensommeren og efteråret. De varsler også vinterens komme og opfattes derfor af mange som en sidste hilsen fra den lyse tid.

Men brombær anvendes også i stor stil i kager, desserter, brød m.m.

Vær opmærksom på, at brombærgrenene er filtret ind i hinanden, og at der er mange torne på. Så skal man plukke brombær anbefales det at have lange ærmer, bukser og måske handsker på. Der findes dog i dag arter uden torne, men kun i kultiveret form.

Over hele den tempererede del af den nordlige halvkugle anslås der at være flere hundrede forskellige arter af brombær – og i Danmark 90.

Brombærsæsonen løber medio august – medio oktober.

Sorterer man de typiske brombærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Loch Ness og Black Satin
Middel: Douglas (tornfri) og Thornless Evergreen
Sen: Thornfree

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085
Ribs: http://danmarksbloggen.dk/?p=7087
Blåbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7090

Ps. Og til dem, der har savnet kirsebærrene, kan jeg fortælle, at der næste sommer kommer en serie om nogle af de sommerspiser, der gror på træerne: Kirsebær, blommer, mirabeller, æbler og pærer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nødvendigheden af en bro

Danmark er delt i to fronter, der står på hver sin side af en afgrund, som bare vokser og vokser.

På den ene side står dem, der mener, at vi har masser af plads og penge til at hjælpe mennesker i nød – og på den anden side står dem, der mener, at det har vi ikke.

Begge parter kaster fakta og overtro i hovedet på hinanden og beskylder hverandre for henholdsvis manglende medmenneskelighed og manglende realitetssans.

Dét er ikke godt – og denne store uenighed gavner ingen, og allermest de mennesker, som er mest pressede: Nemlig flygtningene, der forlader alt de kender i håbet om et liv i fred og i frihed.

For Danmarksbloggen er det derfor indlysende, at vi behøver en bro mellem mennesker. Ja, at det er en simpel nødvendighed at skabe denne bro af dialog. For kun ved at tale sammen kan vi forstå hinanden. 

For nej, de flygtninge-kritiske er ikke onde mennesker, men mennesker der ofte føler sig truet i en verden og en tid, hvor alt ændrer sig – og nej, de flygtninge-venlige er ikke naive mennesker, men mennesker med overskud, der føler en forpligtelse til at deles om goderne.

Men de to grupper skal og må altså til at tale sammen – hvis vi skal nå nogen vegne. En bro må derfor etableres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Blåbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med blåbærret.

Blåbær

Blåbær vokser på små buske – og findes i både vild og kultiveret form. De er blålige i tonen, runde, små og velsmagende og kan anvendes i is, kager, desserter eller bare spises som de er.

Blåbær er kendt som et såkaldt superbær, hvilket er ret misvisende. Alle bær er nemlig propfulde af vitaminer og andre gode sager, og ligesom med grøntsager og frugt giver det bedst mening at spise varieret – også når det kommer til bær.

Men myter har det med at hænge på blåbærret, der fx under Anden Verdenskrig havde ry for at forbedre nattesynet hos soldaterne.

Men der er forskel på blåbær. Eller rettere: Der er to slags bær, der sælges under navnet blåbær:

1) De rigtige blåbær, der er blå hele vejen igennem bærret – og som giver en blå tunge. De er ret svære at få fat på – og sælges stort set kun frosne i Danmark. Man kan også være heldig og finde dem i naturen.

2) De såkaldt amerikanske blåbær eller mosebøllebær, som de også hedder. De er ikke blå hele vejen igennem bærret, men hvide indenunder den blå overflade – og er altså ikke ægte blåbær, selvom de smager godt.

Så det er altså kun den førstnævnte gruppe, der er blåbær i den nordiske forståelse.

Blåbærsæsonen løber august-september.

Sorterer man de typiske blåbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Reka, Patriot, North Sky, North Country, Yersey, Heerma, Hardy Blue, Duke, Dennise Blue og Blue Ray
Middel: Blue Crop, Puru, Teddy, Putte og Plys
Sen: Berkeley og Goldtraube

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085
Ribs: http://danmarksbloggen.dk/?p=7087

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Interview med “Velkommen til flygtninge”

I morgendagens udgave af Politiken kan man læse en stor annonce, hvor danskere i hundredvis byder flygtninge velkommen til Danmark.

Initiativtager til den store annonce er dog en mindre FB-gruppe på omkring syv mennesker, der siden i søndags har arbejdet hårdt. Sliddet har også båret frugt. Der er i skrivende stund samlet mere end 100.000 kroner ind – og FB-siden har mere end 10.000 likes.

Talskvinde for gruppen Marianne Rosenkvist siger til Danmarksbloggen: ”Det her viser, at der findes et andet Danmark end Støjbergs og Dansk Folkepartis. At vi gerne vil fortælle danskerne, men også alle andre, at vi er mange her i landet, der er uenige i regeringens flygtningepolitik, og at vi istedet ønsker, at Danmark tager sit humanistiske ansvar på sig.”

Gruppen bag initiativet planlægger derfor også om nogle dage at købe en annonce i den engelske avis “The Guardian”.

Men om det så sker mere, vides ikke.

“Initiativet har fra starten af gået på de to annoncer her – og ikke mere, og folk skal vide, hvad de forpligter sig til,” siger Marianne Rosenkvist og slår fast, at det handler om at få opmærksomheden drejet hen på den umenneskelige måde, som flygtninge mødes på og behandles på i Danmark.

“For vi lever i en tid, hvor flygtninge bruges som både afledning og syndebukke. Men det gavner ingen. Tværtimod vil vi alle vinde ved at droppe dem-og-os-retorikken og istedet se hinanden som de mennesker, vi alle er. For når det kommer til alle de vigtige ting i livet, så er vi – uanset hvor vi kommer fra – ens som mennesker med de samme ønsker, behov, glæder og sorger,” slutter hun.

Læs mere – og støt initiativet her: https://www.facebook.com/pages/Velkommen-til-flygtninge-Nej-til-St%C3%B8jbergs-skr%C3%A6mmekampagne/1004040489619586?fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Ribs

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med ribset.

Ribs

Ribs er i reglen små røde bær, der vokser i klaser på buske, men de kan også være hvide – når de er modne. Umodne ribs er derimod altid grønne – og meget sure. Men selv de modne ribs har en let syrlig smag.

Ribs bruges til syltetøj, gele, saft og som rysteribs i det salte køkken.

Ribs kommer formentlig fra Skandinavien og er altså på den måde et bær hjemmehørende her i Norden. Der vokser også stadig vilde ribs rundt omkring. I Danmark har man dog dyrket ribs siden 1600-tallet, hvor de også omtales i den ældst kendte danske havebog fra 1647.

Ribssæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske ribssorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Stanza, Rød Hollandsk og Jonkheer van Tets
Middel: Hvid Hollandsk og Rondom
Sen: Blanka (hvid), Rovada, Viktoria (hvid) og Rosetta

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Interview med Cecilie Hother om de 5 øer

TV2´s vejrvært Peter Tanev har udfordret medværten Cecilie Hother.

Startende på mandag og 5 dage frem skal Cecilie Hother således hver dag nå rundt til en ny dansk ø – uden en øre på lommen. Hun er altså helt afhængig af danskernes velvilje og hjælpsomhed, når det kommer til så basale ting som mad, et sted at sove og transport til den nye ø.

I tide vel at mærke, så hun kan være fremme, når Peter Tanev præsenterer vejret kl. 18.25 på dagens ø.

Klarer Cecilie Hother ærterne, skal hendes medvært og udfordrer Peter Tanev i vandet – og gør hun ikke, ja, så er det Cecilie Hother, som må i bølgerne.

Danmarksbloggen har i den anledning interviewet Cecilie Hother om den kommende udfordring.

1)         Hvad glæder du dig mest til ved udfordringen?

“Uha, lige nu i skrivende stund ved jeg ikke helt, om jeg glæder mig til udfordringen. Mest af alt er jeg nervøs lige nu. Rigtig nervøs. Jeg drømmer om det om natten. Dét at skulle stå derude som Palle alene i verden uden en krone på lommen. Hvad hvis det bliver en mørk aften, og det regner? Og så står jeg i et villakvater, og skal til at ringe på døre for at finde et sted at sove? Så håber jeg virkelig bare på nogle venlige sjæle. Lige nu er jeg ved at gennemgå de værst tænkelige scenarier i hovedet. Hvad kan der ske etc, etc?. Og så får jeg hele tiden mails fra min 77-årige far, som er meget nervøs over at sende hans datter ud på denne udfordring. I hans øjne vil jeg jo altid være hans lille pige. Og jeg skriver jo selvfølgelig beroligende mails tilbage, selvom jeg ikke er helt rolig i maven.

Men hvis jeg ligger alt det til side, så er det, som jeg glæder mig mest til vel det at jeg – forhåbentlig – får fornøjelsen at se Tanev hoppe i havnen … eller måske også give ham et lille puf selv 🙂

2)      Hvad glæder du dig tilsvarende mindst til?

Lidt á la det ovenstående. Men jeg må indrømme, at jeg vil slet ikke kunne overskue, hvis Tanev vinder. Så vil han have evig håneret. Det kan jeg slet ikke magte! Han vil jo blive ulidelig at være sammen med. Jeg vil skulle høre så meget for det. Skræmmende tanke.

3)      Hvad tror du bliver den største udfordring i det hele?

Jeg tror oprigtigt, at det bliver svært at nå de lange distancer, hvis jeg ikke får hjælp fra danskerne. Det bliver virkelig nødvendigt.

4)      Hvis du måtte have en person med, hvem skulle det så have været?

Uhaaa, jeg tror, at hvis jeg skulle have en med, så var min første indskydelse, at jeg ville tage min bedste veninde med eller min kæreste. Men ved nærmere eftertanke, så tror jeg, at jeg ville tage Peter Tanev med. så kunne han også få fornøjelsen 🙂

5)      Hvordan foregår turen – og hvordan kan man følge dig?

Min tur på egen hånd fra København og frem til de fem danske øer streames via mine egne optagelser på en liveblog på fri.tv2.dk. På bloggen kan man hele tiden følge med i, hvor langt jeg er – og om man måske kan give mig en hånd med til at klare udfordringen. Samtidig vil jeg døgnet rundt opdatere TV 2 FRI’s Facebook-side med videoer, som jeg optager fra min tur alene rundt i Danmark.

De fem øer, som Peter Tanev sender TV 2 Vejret fra, og som Cecilie Hother altså skal forsøge at nå frem til hver dag inden klokken 18.25 er:

Samsø (mandag d. 20/7)
Fanø (tirsdag d. 21/7)
Fur (onsdag d.22/7)
Ærø (torsdag d. 23/7)
Orø (fredag d. 24/7)

Danmarksbloggen ønsker Cecilie Hother god tur til de 5 skønne danske øer – og glæder sig til at følge med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Solbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med solbærret.

Solbær

Solbær er små, sorte bær, der vokser i klaser på buske. De anvendes blandt andet til snaps, likør, syltetøj – og saft. For solbær er mest kendt som saft, hvor især Ribena-versionen gennem flere generationer har været synonym med kommerciel solbærsaft i Danmark.

I dag findes der dog også adskillige alternativer på markedet. For slet ikke at tale om den tendens, der er i tiden omkring at lave sin egen saft og juice.

Solbær avles i stor stil i Danmark, men gror også vildt. Tidligere brugte man i øvrigt afkog af bladene til medicinske formål. I dag anvendes bladene til te.

Solbær kan – hvis man ikke har en have – også dyrkes i en krukke.

Solbærsæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske solbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Titania, Ben Sarek og Risager
Middel: Ben Alder
Sen: Ben Tirrana

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Var Genforeningen en fejl?

Idag er det 95 år siden, at Christian d. 10 på sin hvide hest red over den dansk-tyske grænse, og Sønderjylland atter blev dansk efter at have været tysk siden 1864.

Men hvordan gik det egentlig med at blive dansk igen for det sønderjyske?

Ja, de første mange årtier så alt rosenrødt og idyllisk ud, når Dannebrog igen vajede over byer som Haderslev og Åbenrå, og beboerne valfartede til deres gamle land Tyskland for at købe billige øl, sodavand med mere.

Men et eller andet sted er noget trods alt gået galt. For idag er Sønderjylland en del af det såkaldte Udkants-danmark – og hvad værre er: Det er gult DF-land som ingen andre områder i Danmark.

Så måske var Genforeningen trods alt en fejl? Måske skulle Danmark kun gå til Kongeåen?

Eller også kunne vi afskaffe alt det der med udkantsdanmark og dem og os – og istedet satse på fællesskabet og åbenheden, på solidariteten – altså typisk det stik modsatte af det angste mørke-syn, som Dansk Folkeparti står for.

Dét er Danmarksbloggen tilhænger af. At være dansk er ikke at være hadsk og angst og have nok i sig selv. At være dansk er at være åben og tolerant og givende … 

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk