Så kom den længe ventede afsløring af Kong Frederik d. 10.´s portræt i Riddersalen på Frederiksborg Slot.

Forventningerne var spændt til bristepunktet, da kongen selv hev i det grønne gardin med den orange sløjfe. Frem tittede også en masse grønt, nemlig kongen omgivet af et landskab af egetræer og margueritter. Forbindelsen til det gamle Danmark og moderen, Dronning Margrethe d. 2., er tydelig.

Landskabet skal angiveligt være Kongsøre Skov ved Isefjorden, hvor kongen gennemførte dele af sin frømandsuddannelse. Uniformen, som kongen står i som admiral, er også Søværnets mørkeblå gallauniform. Så langt giver det mening.

Men hvad med kongen selv – som menneske? Ser vi Frederik i billedet, eller forsvinder han i al den tunge og historiske symbolik?

Svaret er desværre et stort, rungende ja. For mennesket Frederik er væk – og i stedet ser vi det danske monarki, den danske kongemagt anno 2026 myndigt skue os i møde. Mere myndigt og mere fast end den engang så generte – og lidt stadigvæk – Frederik nogensinde har set ud.

Det er ligesom Salys rytterstatue af en anden Frederik, nemlig Frederik d. 5. på Amalienborg Slotsplads. For det er ikke Frederik d. 5., som vi ser der. Det er derimod den danske enevælde, der myndigt og dygtigt styrer de danske riger.

Frederik d. 5. var nemlig nok en konge, som var elsket af sit folk, men han var bedre til at feste end til at arbejde, og han overlod derfor styringen af landet til sine embedsfolk.

Om det samme gælder den nuværende Frederik d. 10. må enhver selv bedømme. Men der er noget med mange timeouts, løbeture og highfives – men endnu ingen større interviews eller andet, som angiver en retning for hans kongegerning, som kunne pege dén vej.

Det er Cathrine Raben Davidsen, der har lavet maleriet – sammen med kongen, som selv har malet margueritter på. Så fik vi den med …

Danmarksbloggen giver det nye portrætmaleri af Kong Frederik d. 10. tre ud af seks kongekroner.

Noget er, som sådan et til-evig-tid-maleri skal være. Men den mest vigtige del mangler, nemlig at man ikke kun møder majestæten, men også mennesket på tronen. Og så kan man faktisk også stille spørgsmålstegn ved, hvor meget det i grunden ligner – især i ansigtet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk