Blasfemi-paragraffen – et værn mod religiøs vold

På fredag skal folketinget stemme om, hvorvidt blasfemi-paragraffen skal afskaffes eller ej. Meget tyder på, at det bliver et ja.

Det er Danmarksbloggen ikke enig i. For nok er ytringsfriheden hellig og ukrænkelig, og det skal vi holde fast i. Men det gøres faktisk bedst, hvis vi beholder blasfemi-paragraffen.

Og det gælder,selvom den kan opfattes som symbolpolitik, måske især når man ser på antallet af faldne domme på baggrund af den (to siden indførelsen i 1930).

Men ikke desto mindre er den en lov, der viser, at vi her i landet tager religiøse følelser alvorligt. Og det er vigtigt, at dette signal sendes til alle danskere. For der skal sørme være plads til både troende og ateister i Danmark – også uden at nogen af dem skal risikere at blive svinet til.

For hvis vi afskaffer blasfemi-paragraffen, lukker vi nemlig op for, at den indre svinehund for alvor kan komme ud.

Ikke sådan at forstå at det med en afskaffelse bliver tilladt at sige noget truende, forhånende eller nedværdigende om fx jøder, muslimer eller kristne – for det er mennesker, så det må man stadig ikke.

Man må heller ikke i det offentlige rum afbrænde koraner eller bibler, da det forstyrrer den offentlige lov og orden.

Men man må med en afskaffelse af blasfemi-paragraffen godt sige noget truende, forhånende eller nedværdigende om selve religionen, altså fx islam, kristendom eller jødedom.

Så er det ikke blot storm i et glas vand? Nej, det er en glidebane ned til de sorteste og laveste instinkter i mennesket.

For hvor mange vil være istand til at skelne mellem, om der tales om religiøse mennesker eller om religionen? Næppe mange, og formentlig endnu færre når vi taler de fundamentalistiske grupperinger indenfor religionerne. For dem er det to sider af samme livsvigtige sag, om der tales om religionen eller om religiøse.

Så en afskaffelse af blasfemi-paragraffen betyder frit løb mod bunden og umenneskeligheden. Ja, at et af de sidste og måske det største værn mod religiøs betinget vold i Danmark bliver fjernet.

Læs mere her:
http://www.dr.dk/nyheder/indland/er-et-farvel-til-blasfemiparagraffen-godt-eller-skidt-religioese-stemmer-er-uenige

http://www.dr.dk/nyheder/indland/lektor-der-kommer-hverken-flere-eller-faerre-sager-uden-blasfemi-paragraf

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En politisk kandestøber som præsident

Har det nyligt afholdte præsidentvalg i Frankrig noget med Danmark at gøre? Ja, om ikke andet så til skræk og advarsel.

For franskmændene kunne i søndags vælge mellem en ekstrem højre-populist og en mand stort set uden politisk erfaring, der først nu EFTER valget skal til at sætte sit hold. Det var altså absurd, uanset hvem der vandt. Nu blev det Macron, som blev hyldet foran Louvre i Paris, og som nu har bedt folk om at ansøge om at komme med på hans regerings-hold. Det har omkring 15.000 så indtil videre gjort. Men hvordan skal de udvælges? Udfra X-Factor-lignende auditions eller hvad?

For sagen er, at Frankrig har fået en præsident, der er at sammenligne med den politiske kandestøber – Holbergs velkendte figur, der henne på kroen sammen med vennerne vidste alt om, hvordan samfundet skulle indrettes, men som fejlede fælt, da han fik muligheden for at bestemme. For ét er et søkort at læse, noget andet er et skib at føre.

Og det gælder også i nutidens politik, som er et håndværk, som det tager år at lære, så ja, det giver god mening ikke at lukke alle mulige ukendte og især kendte amatører ind i politik, men holde sig til dem, der har beskæftiget sig med politik i årevis. Det gælder også i Danmark, hvor kendisser som regel bliver meget dårlige politikere, uanset om de kommer fra underholdnings-, sports- eller den såkaldte virkelige verden, hvad det så end er.

For ethvert fag, enhver branche har det med at lukke sig om sig selv, så bare fordi man har en baggrund som kuglestøder, plejehjemsleder, universitetsrektor eller fast indslag på den røde løber, er man ikke automatisk egnet til noget politisk erhverv, der kræver viden, indsigt, forhandlingsevne, kompromis-evne og meget andet, som skal øves og øves igen, inden man kan bruge det.

Det er således ikke noget tilfælde, at Lars Løkke stadig sidder på magten i Venstre – han kan nemlig den politisk metier, og det samme kan Mette Frederiksen. De har også begge to været med, fra de var helt unge, og de slynger ikke om sig med tomme visioner, som populisterne gør det, uanset hvilken fløj de tilhører. Nej, de trænede politikere taler fornuftens og kompromisets sprog. Heldigvis, mener Danmarksbloggen, for skal samfundet have en chance, skal erfarne politikere og ikke amatører med fine visioner stå i spidsen for det.

Gid vi derfor aldrig får en Macron – eller Le Pen – som statsminister, og gid så mange danskere ville stoppe med at stemme på populistiske partier med få budskaber, men en total mangel på forståelsen for helheden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Erdogan laver en Hitler

Erdogan lavede en Hitler i går. Han brugte demokratiet til at afvikle demokratiet, og det på trods af, at selvsamme Erdogan ellers har været både glad for og flittig med at kalde europæerne nazister.

Men Erdogan er selv betragteligt tættere på, når han bruger terroren og et demokratisk valg til at indføre diktaturet. Hitler gjorde nemlig noget tilsvarende i 1930´erne ifbm. den påsatte Rigsdagsbrand og det tyske rigsdagsvalg i 1933 – og så var kursen sat mod stormagtsdrømme og verdenskrig.

Nu kan Erdogan nok ikke starte en verdenskrig, men han kan puste til ilden, og han har ihvertfald drømmene intakt om at genskabe Tyrkiet som i det gamle Osmanner-rige.

Så det er en farlig vej, som Tyrkiet er slået ind på, hvad også næsten halvdelen af alle tyrkere bosat i Tyrkiet vidste, da de i går stemte NEJ til at give Erdogan mere magt – og måske var de i virkeligheden mere end halvdelen. Udbredte rapporter om valgsvindel tyder i hvert fald på det. Og så har vi ikke engang talt om det uretfærdige i den måde, som valgkampen er blevet ført i tyrkiske medier på, hvor ja-siden har haft ti gange så meget taletid – og hvor Erdogan-tilhængere er blevet kørt ind i busser for at tiljuble ham til lukkede valgmøder i byer, der ellers var tilhænger af et nej.

MEN i Danmark har 6 ud af 10 tyrkere med stemmeret stemt ja til Erdogan. Der er altså tale om mennesker, der selv lever i et åbent demokrati og et frit samfund, men som stemmer til fordel for diktatur-lignende tilstande i deres oprindelige hjemland. Men i modsætning til i Tyrkiet risikerede ingen af de i Danmark bosiddende tyrkere hverken deres job eller at komme i fængsel, hvis de stemte nej. De har altså stemt ja, fordi de mener, at det er en god idé med denne centrering af magten, der på mange måder bliver et direkte diktatur.

Danmarksbloggen er derfor også ret bekymret for, hvordan disse mennesker mener, at Danmark skal udvikle sig. For demokratiet er en grundsten i Danmark – og hvis man ikke kan gå ind for demokrati, ligeret, åbenhed, plads til forskellighed og frihed, så bør man måske overveje, om man bor det rigtige sted. Det er så en sag for den enkelte, som vi andre ikke skal blande os i.

Hvad vi til gengæld både kan og skal fokusere på er at holde demokratiets fane MEGET højt, således så vi både kræver det samme af alle her i landet – og giver alle de samme muligheder, men ingen særbehandling af religiøse eller politiske årsager. For det må aldrig blive et problem at være muslim eller tyrker eller noget andet for den sags skyld i Danmark – men lige ret og lige pligt for både Per og Ali, for både Lise og Fatima. Sådan skal det være.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Über out

Fællesskabet vandt en sejr i dag.
Über lukker i Danmark, hvilket Danmarksbloggen billiger.

For det er gift for samfundet, når egoismen sættes i system som det skete hos Über, hvor den, der havde bilen, tjente en ekstraskilling uden at betale skat, mens den, der hyrede bilen, slap billigere end med et normalt taxi-selskab.

Men nu er det altså slut … for denne model på denne måde. Desværre er kampen langtfra forbi. For egoismen og mig-mig-mig-mentaliteten lever stadig i bedste velgående, hvad man også kan se i den debat, som der kører pt.

Der er med andre ord nok at tage fat på for os, der stadig tror på fællesskabet og solidariteten – og som tænker, at kun sammen har vi en chance …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Tyrkiske valgmøder i Danmark?

Danske valgmøder i Stockholm, London og Paris? Eller måske i Ankara? Eller Alanya.
Nej, ikke rigtig, vel?

Man holder valgmøder i det land, hvor valget foregår. Punktum.

Og derfor skal der ingen tyrkiske valgmøder være i Danmark. Så enkelt er det.

Så kan man sige, at Løkke skulle have ladet den tyrkiske premierminister komme – så man kunne have kritiseret Erdogans vej til at indføre diktaturet i Tyrkiet.

Omvendt kunne man også have kaldt det et knæfald for Tyrkiets spirende diktatur netop at lade premierministeren komme.

Så lige her er det en taber-sag for Løkke, uanset hvad – eller også er det en vindersag for den frie verden. Fordi vi ikke vil og ikke skal lade tyrkiske anti-demokrater som Erdogan og hans venner diktere, hvad vi gør eller ikke gør.

At herboende tyrkere så lejer et forsamlingshus, og der diskuterer valget i Tyrkiet på livet løs, må de gerne. For vi har både ytrings-, menings- og forsamlingsfrihed her til lands. Imodsætning til Tyrkiet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mad og Michelin-stjerner – Danmarks nye nationalsport

Der var engang, hvor fodboldlandsholdet kunne samle danskerne. Det er snart længe siden. Den nye nationalsport er derimod MAD – og den fineste disciplin er de Michelin-stjerner, der blev uddelt her klokken 10, hvor Danmark vanen tro har fået adskillige, også i provinsen.

Så over hele Danmark vrimler det med glade kokke, restaurantchefer og –ejere med flere i dag. Det Nye Nordiske Køkken er også for længst blevet en succes, ja et varemærke, der går sin sejrsgang over hele kloden.

At den almindelige dansker så kun sjældent, om nogensinde, spiser på en Michelin-restaurant ser den selvsamme dansker stort på. For der er grøde i alt, der har med mad at gøre. Vi vil nemlig så gerne spise lokalt, årstidsbestemt, økologisk og bæredygtigt – eller det siger vi ihvertfald, at vi vil.

For når man ser på andelen af fast food, der sælges fra kæder som McDonalds og Burger King, men også koncept-restauranter som Flammen og Jensens Bøfhus samt butikker som 7-11 – og fra supermarkedernes kølediske, så virker det oplagt at spørge, hvad danskerne i virkeligheden spiser.

For ingen af de steder gør man sig i lokale råvarer, der er bestemt af årstiden og tilsmagt med, hvad kokken selv har fundet af græsser og andet i en sen nattetime i den lokale vejgrøft.

Men drømmen om det veltillavede måltid, der oven i købet er anrettet på en måde, så det ligner kunst – dén kan vi godt lide, og dén kan vi drømme med på de dage, hvor vi trods alt står i køkkenet og laver mad, selvom det så bare er kødsovs med pasta, hvad der er mange danskeres yndlingsspise.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Alle ud af Danmark – NU

Danmark må nødvendigvis skulle affolkes – som i TOTALT AFFOLKES. Alle bosiddende i Danmark skal nemlig hvis loven skal holdes UD – og det NU.

Danmarksbloggen har nemlig med lige dele hovedrysten og skræk set debatten om danskheden udfolde sig efter Folketinget i sidste uge besluttede, at ”danskerne ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.”

At beslutte sådan noget er dels racistisk og dels tudetosset.

Det er så også et vidnesbyrd om, at de folkevalgte INTET kan af Danmarkshistorien. Danmark er nemlig som alle andre lande her op mod nord udelukkende beboet af indvandrere.

Nogle af os kom efter sidste mellemistid, mange flere flyttede ind i jernalderen under de store folkevandringer, en del trælle blev importeret med magt fra England i vikingetiden – og sådan er det ellers fortsat med indvandrere op gennem historien. Fx hollænderne i renæssancen, huguenotterne fra Frankrig i barokken, kartoffeltyskerne i oplysningstiden, de polske roearbejdere i starten af 1900-tallet, tyrkerne i 70´erne osv, osv.

Men nu må der altså ikke være for mange indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Så derfor er der kun ét at gøre: RØM landet.

Gad vide, hvor vi kan tage hen? Gad vide, om der er nogen, der vil have verdens lykkeligste folk med bonde- og kræmmermentaliteten i behold – og lykkepillerne i baglommen?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danskerne er EET folk

Danmarksbloggen har med interesse fulgt gårsdagens debat om forskellen på by og land i Danmark.

Danmarksbloggen nægter dog at hoppe med på fordommene om de sindige jyder og de hurtige københavnere.

For dels så bor der rigtig mange jyder i København – og dels så er jyderne hurtige nok, når det drejer sig om at skaffe penge til endnu en motorvej, som der strengt taget ikke er brug for.

Danmark er i øvrigt også så lille – og i bund og grund så provinsiel – en nation, at det ikke burde give mening at tale om land og by.

Men nu gør vi det så alligevel, især fordi danskens horisont som sædvanlig stopper ved gadekæret og landets grænser – og til det er der kun at sige:

1)      Det her handler ikke om øst-danskere versus vest-danskere. Et liv i København kan fx bedre sammenlignes med et liv i Aarhus end med et liv i en landsby på Sydsjælland.

2)      Man kan nemlig ikke bo i en landsby og forvente samme kultur- og infrastruktur-udbud som i København – eller Aarhus.

3)      Det er derfor særdeles dårlig stil, når nogle af landsbyernes repræsentanter på TV2 råber op omkring, at det her vil påvirke kommende folketingsvalg, så vælgerne i landområderne vil stemme på partierne yderst på fløjene. Det er der – med undtagelse af DF´s store tilslutning i Sønderjylland – intet belæg for at sige.

4)      Men det er en ligeså dårlig stil, når den kreative klasse i København og dens venner nord for København ignorerer, hvad der siges ved køkkenbordene rundt om i landet.

5)      Danmark er et lille land, og vi er så få danskere. Lad os nu samles – og deles om goderne også.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Det Danske Frisind: Skål og Haps

Det danske frisind har trange kår. En øl i arbejdstiden – og straks er Fanden løs i Laksegade, som man ser det i nogle af reaktionerne på TV2´s udsendelse. Det er umoralsk, skriger de frelste, der med nedadvendte mundvige er gode til at gøre livet surt for alt og alle omkring dem.

Vi kender dem alle sammen, de der busy bodies, som prøver at gøre deres egen livsangst til den gældende moral i samfundet. De lever derfor også (godt) af deres egen forargelse, og vi møder dem overalt, hvor de med deres stikkende øjne ser alt – og med deres skarpe tunger altid får luftet deres modvilje.

Det er selvfølgelig også dem, de livsangste, der er imod nøgenbadning ved stranden og lignende. For tænk, hvad det vil betyde, hvis lille Birger ser, hvordan rigtige mennesker ser ud?!

De snerper også godt sammen, når den overvægtige køber en basse ved bageren – eller et ungt menneske tænder en cigaret ved busstoppestedet. Sodoma og Gomorra, kan man se, at de tænker.

For de har travlt med at dømme og bedømme alt og alle – og  frisind er for dem lig med tøjleløs umoral.

Desværre bliver de flere og flere – og de er efterhånden så mange, at samfundet er ved at blive så puritansk, at tøjleløs og umoralsk adfærd er det eneste rigtige modsvar. Så til kamp – til kamp. Vi må gå til modstand og få frisindet tilbage.

For livet skal leves – og gerne på en måde, så det nydes – også når det er usundt. Skål og haps …i sidste instans handler det også om solidariteten i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Værre end stormfloden

I går eftermiddags stod vandet ret højt omkring Christianshavns Bådudlejning og Café, men ellers slap Christianshavn nådigt gennem stormfloden. Det gjorde andre dele af Danmark desværre ikke – og snevejret gjorde ikke situationen bedre.

Sådan er det. Værdier for milliarder ødelægges hver gang en storm eller/og en oversvømmelse rammer Danmark, hvilket sker oftere i dag end for blot få år siden. De såkaldte 100-års-hændelser er ved at blive noget, der sker minimum en gang hvert årti.

Klimaforandringerne giver nemlig voldsommere vejr, og selvom det er dyrt at sørge for at sikre vores kyster og vore byer, så er det dyrere at lade være. Så vi skal i gang. Planerne findes også mange steder allerede. Det er pengene, der mangler.

Men det er direkte dumt at spare på noget, der kan sikre os. Ja, der er endda både vækst og arbejdspladser i at bygge diger m.m. Præcis som der er i grøn energi. For viden og knowhow til at løse tidens udfordringer er noget, som Danmark kan leve godt af og på.

Det kræver selvfølgelig, at landet har en ledelse, der er klar til at investere penge i klima, natur, viden og mennesker i stedet for at bruge løs på skattelettelser og afgiftslettelser.

En sådan ledelse har vi ikke. VLAK-regeringen er ude af stand til at tage klima- og natursituationen seriøst – og dét er et problem, der er langt værre end nogen stormflod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk