Stigende ulighed, men de blå er ligeglade

Finansloven for 2016 vil skabe øget ulighed. Men de blå er ligeglade. Læs mere her: 

http://www.dr.dk/nyheder/politik/blaa-finanslov-goer-uligheden-i-danmark-stoerre

Dansk Folkeparti´s formand Kristian Thuelsen Dahl siger for eksempel i ovenstående artikel: “Det vil jeg gerne stå på mål for, også selvom det måtte påvirke gini-koefficienten. Det handler om, at den ganske almindelige, gennemsnitlige danske familie får bare lidt bedre muligheder for at agere i dagligdagen.” Citat slut.

Og Søren Pape Poulsen (K) er i artiklen citeret for: “For mig handler det om, hvordan et samfund tager sig af de mest udsatte grupper. Det er det, jeg synes, man skal måles på. Ikke hvad forskellen er fra den, der har mindst til den, der har mest.” Citat slut.

Det er for en gangs skyld ærlig snak fra DF´s side – nemlig at det for dem IKKE handler om de svage og de udsatte. Den konservative formand udviser derimod en himmelråbende uvidenhed, når han kan sige, at uligheden ikke har noget at gøre med at tage sig af udsatte grupper.

For det er lige præcis det, som det har. Jo mere ulige et samfund er, jo mere uroligt er samme samfund. Dertil kommer, at ulighed IKKE fremmer væksten.

Tværtimod så fremmes vækst af lighed, tillid og sammenhængskraft – altså alt det, som ikke betyder noget for de blå, som tværtimod med denne finanslov øger uligheden og afmonterer velfærden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grådige, danske virksomheder

Danskerne kritiseres for at være egoistiske og forkælede.

Og det er med god grund, når man ser på det private erhvervsliv, som tiltrods for at Danmark har en af de bedste konkurrrence-evner i Europa, stadig mener, at forholdene er for dårlige, at de private virksomheder skal betale mindre i skat, at det er okay, at de samme virksomheder ansætter udenlandsk arbejdskraft til en markant lavere løn – og at de sociale ydelser i Danmark i øvrigt er altfor høje.

Læs mere her: http://www.ae.dk/emne/konkurrenceevne

Men problemet er ikke de svageste i samfundet – som fx kontanthjælpsmodtagerne, der nu også når det kommer til ferie, behandles som andenrangsborgere med mindre ferie og mindre sammenhængende ferie end alle andre. Eller de ældre, der nu holdes på pinebænken mht. deres boligydelse. Eller de hjemløse, som der bliver flere og flere af. Eller nogen af de andre svage grupper, som der sparkes til.

Nej, de svageste er syndebukke for de magthavere – og de kapitalinteresser, som er så grådige, at selv Scrooge fra Dickens “Et juleeventyr” nærmest er en vennesæl julemand til sammenligning – og dét vel at mærke inden han får besøg af de tre juleånder.

For dér er det reelle problem. At de private virksomheder, som nyder godt af at den offentlige sektor betaler for skoler, veje og sygehuse, ikke vil betale deres del af kagen. Hverken i form af skatter – eller i form af at ansætte danskere og give dem en ordentlig løn. For sagen er, at den arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtageren kun kan få et job, hvis der er nogen, der vil give vedkommende et job.

Så enkelt er det. Så ja, danskerne er forkælede – ihvertfald de grådige, danske virksomheder …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er Dansk Folkeparti bevidst manipulerende eller bare dumme?

Er Dansk Folkeparti bevidst manipulerende eller bare dumme?

Man kan godt blive i tvivl, når man følger sagen om de ældre og finansieringen af deres boliger. For – som altid – har Dansk Folkeparti trods løfterne om det modsatte stemt for et forslag om besparelser på det sociale område, her de ældres boligydelse som fra næste år skal sættes markant ned.

Modargumentet fra Thuelsen Dahl var så, at de ældre til gengæld skulle have billigere boliger. Det er der så bare ikke sat penge af til på Finansloven for 2016.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/dfs-loefte-om-billigere-boliger-til-aeldre-haenger-i-en-tynd-traad

Og så er det, at Danmarksbloggen spørger: Er Dansk Folkeparti bevidst manipulerende eller bare dumme? For på den ene side, så har DF aldrig haft nogle skrupler med at love deres vælgere guld og grønne skove på det sociale område uden nogensinde at gennemføre det – men på den anden side, så har Løkke, Hjort og co. også flere gange taget DF ved næsen.

Så måske er det både-og. Måske har Dansk Folkeparti som sædvanligt sparket til de svageste i samfundet, men samtidig er de OGSÅ blevet snydt af Venstre, så vandet driver? Hvis ikke det var så tragisk, ville det faktisk være sjovt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Mens vi presser citronen

Trestjernet salami-spegepølse, et manglende sexliv, skænderier om banaliteter, stress over både små og store ting, for få penge til at få ordnet toilettet og andre hverdagsbegivenheder i Danmark anno 2015 danner rammen om voksen-jule-satiren på DR2 ”Mens vi presser citronen”.

I går kørte afsnit to ud af fem over skærmen, og igen fik vi lov til at følge de fem hovedpersoners kamp med livet – og især med at bevare den fine facade, hvor der er styr på tingene, og hvor der selvfølgelig bliver serveret sund og ”i-følge-vor-tids-forskifter-korrekt” mad i den madklub, der mødes én gang om måneden.

En madklub, der oprindeligt bestod af tre par, men idyllen brister allerede i afsnit 1, hvor den ene mand lige har forladt kone og barn til fordel for en svensk superkvinde, der både er model og i gang med en ph.d.

Noget, som resten af madklubben først finder ud af, da de sidder omkring bordet med det fine porcelæn, og han ikke dukker op.

Og så fortsætter glansbilledet ellers med at krakelere, og de fem hovedpersoners kamp for at virke overskudsagtige og med styr på både bolig, job, børn, privatliv – og ikke mindst sex-liv – bliver mere og mere forkrampet – og mere og mere komisk – og mere og mere tragisk – og realistisk.

For ”Mens vi presser citronen” er et spejl for alle os, der er over 30, og som – uanset om vi vil indrømme det eller ej – har en snert eller fem af ønsket om at leve det perfekte liv. Nogle mere end andre selvfølgelig.

Men vi kan alle – uanset om vi tilhører den forkætrede kreative klasse eller ej – nikke genkendende til, at vores historier om os selv og vores liv ofte bliver lidt bedre, end de i virkeligheden er. Og at vi har det med at fortie det, der gør allermest ondt, og som vi måske i virkeligheden havde mest brug for at tale sammen om.

Men i stedet smiler og ler vi og pynter på virkeligheden, og det er jo også såre menneskeligt gerne at ville pynte lidt på tingene … og i ”Mens vi presser citronen” gøres det altid med et ekstra twist, en ekstra krølle, som gør, at serien bliver endnu mere se-værdig – endnu mere Danmark anno 2015.

Danmarksbloggen giver tv-satiren ”Mens vi presser citronen” fem ud af seks bittersøde citroner.

Se den her: https://www.dr.dk/tv/se/mens-vi-presser-citronen

I hovedrollerne er: Lærke Winther, Ellen Hillingsø, Peter Gantzler, Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff, der også har skrevet manuskript. Peter Gornstein har instrueret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jule-illusion nr. 3: JULEGAVERNE

Danmarksbloggens adventsserie i år handler om julens illusioner, og vi fortsætter i dag med julegaverne.

Jule-illusion nr. 3: JULEGAVERNE

Ved juletid giver vi gaver af et godt hjerte – og vi elsker jo også at købe julegaver? Nej. Ikke rigtig, vel?

Vi stresser rundt, opkogte og røde i hovederne, mens vi snerrer af både fremmede og familien i jaget på gaverne, der bliver det synlige symbol på den gode jul, som vi har hentet fra vores indre julefortælling. Men virkeligheden ender hurtigt som et logistisk mareridt, der ikke er hverken varmt eller kærligt – og da slet ikke, når det handler om julegaverne.

Tværtimod handler julegaverne ofte om at bytte købmand – minutiøst og ned til sidste krone tilmed.

For langt de fleste er julegaver nemlig noget, der aftales på forhånd. Ikke sådan at forstå, at der aftales, hvad der skal gives. For nej, det skal skam være en overraskelse, hvad der lægger under juletræet.

Så langt altså som det nu kan være det, når julegaven vælges udfra den bestillingsseddel, som mange nidkært skriver og kalder en ønskeseddel – men som mere ligner en bestillingsseddel til et gammeldags postordre-firma. En af de bluser – i blå og ellers i rød, men IKKE i grøn fx.

For der er ikke plads til i den indre julefortælling, at gavegiveren selv finder på noget. Nej, det hele er nøje afstemt – og allermest, når det kommer til, hvad en julegave må koste.

For her gælder loven om lige bytte. Hvad skal vi aftale, at vi giver for? 100 kroner? 300? Måske 500 kroner? Det sidste gælder så kun dem, som man er virkelig tæt på. For ikke nok med at gaverne skal koste det samme – nej, man giver også de dyreste til dem, som man holder mest af.

Det er noget af et regneark at holde styr på – og vé den, der ”kun” køber for 120 kroner, når man havde aftalt at give for 200 kroner. Denne ”jule-hedning” har jo svigtet ”den hellige julegave-byttehandel.”

Puha – det er ikke rigtig til at holde ud, vel? Hvis julegaver skal være så meget en minutiøs byttehandel – hvad så med bare at droppe dem og selv købe de ting, som man ønsker sig? Man kan jo altid pakke dem ind og lægge dem under juletræet alligevel – hvis det er dér, at julesokken trykker.

Endelig KUNNE man jo også overveje, om der er tale om et overforbrug, og om pengene kunne gøre mere nytte andre steder. De fattige har I altid hos jer, som Jesus sagde det – og det gælder desværre også i vor tid, både i ind- og udland.

Læg dertil at der ikke findes nogen større gave end at give … og så bliver juleglæden måske lige pludselig ikke opkogt og stresset, men ægte varm og kærlig – og ligner ikke kun den indre fortælling, men også den fælles og allerstørste julefortælling – den om glæden, der blev født på Jorden, og som er det, julen egentlig handler om.

Læs tidligere afsnit her:

Hyggen: http://danmarksbloggen.dk/?p=7758
Gode ved hinanden: http://danmarksbloggen.dk/?p=7796

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En uge siden – og hvor er EU-debatten?

Syv korte og mørke decemberdage er gået, siden vi stemte nej til at ændre på retsforbeholdet – og siden politikerne lovede en ny og mere befolkningstro EU-politik med tilhørende debat.

Men hvad er der egentlig sket? Ingenting. Istedet har politikerne puttet sig og ladet sig opsluge af den sædvanlige hjemlige debat, som alt andet lige også er meget vigtig, især fordi V-regeringen godt støttet af DF fortsætter med at tage fra de fattige og give til de rige.

Dét misforhold rokker dog ikke ved, at det er grundlæggende forkert, at EU fylder så lidt i den hjemlige debat. For nok sagde vi nej til yderligere suverænitetsafgivelse for en uge siden, men vi har allerede i tidligere folkeafstemninger afgivet en del suverænitet til EU.

Så er det faktisk vigtigt, hvad der sker nede i Bruxelles – og både politikere og medier svigter den danske befolkning, når de bruger så lidt krudt på EU, at EU-debatten som sædvanlig glimrer ved sit fravær.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens danskertest

Meget apropos diskussionen i Folketinget vil Danmarksbloggen også indføre en danskertest.

Danmarksbloggens danskertest er meget enkel:

1) Bor du – eller har du boet – i Danmark?
2) Føler du, at du har hjemme i Danmark?

Kan du svare ja på disse to spørgsmål, er du – uanset religion og oprindelse – DANSK.

For at være dansk er at have hjemme her på de danskes øer – og ja, så simpelt er det.

Du kan selvfølgelig også teste en prøve-version af den officielle danskertest her: http://statsborgerskabsprove.com/

Undertegnede har prøvet den – og fik 28 ud af 30 rigtige. Måske lige nok rigtige svar til at beholde mit rødbedefarvede pas.

Men har du 693 kroner, som du ikke ved, hvad du skal bruge til, kan du tage den rigtige prøve. For ja, det koster næsten 700 kroner at tage den officielle danskertest. For som der står på siden med testen: Regeringen mener at det er med til at skærpe nydanskernes lyst til at læse og forsøge at klare prøven i første hug.

Det er vanvittigt – og det eneste endnu mere absurde er, at man kan købe en testpakke til små 500 kroner, så man kan øve sig, inden man skal bruge små 700 kroner på den officielle test.

Det sjove er så, at Dansk Folkepartis vælgere som regel dumper i den slags tests. Så måske skulle vi ALLE tage danskertesten – og dem, som ikke kan bestå, de må forlade Danmark MED DET SAMME!!!

Dét ville ændre sammensætningen i det danske folketing dramatisk.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Støjberg udover kanten

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg mener selv, at hun er på kanten, når hun i den nye flygtningepakke anbefaler, at der skal gå tre år, før flygtninge kan blive familiesammenført.

I nedenstående artikel siger hun: “Vi er endt på tre år, fordi jeg vurderer, at vi der er tæt på kanten af konventionerne – men jeg er også villig til at løbe risikoen, fordi det er afgørende vigtigt, at vi får strammet op.”

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/inger-stoejberg-om-asylstramninger-vi-er-paa-kanten-af-hvad-konventionerne-tillader

Danmarksbloggen kender ikke international lovgivning og konventioner nok til at kunne vurdere, hvad side af kanten – den lovlige eller den ulovlige side – som Inger Støjberg havner på. Juridisk set.

For menneskeligt set er hun gået langt udover kanten. MEGET LANGT. Det er så desværre ikke noget særsyn hos den sorte V-regering. Tværtimod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark fra mangoer til frikadeller

Formand for FN´s Generalforsamling Mogens Lykketoft har været ude og kritisere den danske regering for at efterlade en farligere verden til de kommende generationer. Danmark er ved at blive kendt for smålighed og mangel på perspektiv, skriver han i nedenstående artikel:

http://politiken.dk/udland/ECE2962895/lykketoft-danmark-er-ved-at-vaere-kendt-for-smaalighed-og-mangel-paa-perspektiv/

Det har fået Virginia Høhling, der er født i Polen, men som har boet i Danmark siden hun var 3 år gammel til tasterne:

Jeg har selv tænkt mange gange, at det er rystende, hvordan udviklingen har været indenfor de sidste mange år. Da jeg og min mor kom til Danmark med Dansk Flygtningehjælp i 1972, var det et lille, lukket land, hvor der kun var danskere og frikadeller – og hvor caféer og alt lukkede efter kl. 18. Hvis man åbnede munden på et andet sprog end dansk, kiggede folk underligt på en og antydede, at man skulle se at få lært noget dansk i en fart. En tur op af Strøget viste, at danskerne var ved at gå i baglås, hvis en afrikaner kom gående. For han var godt nok sort.

Så begyndte danskere at rejse ud og opdage verden udenfor, og at man kunne spise avokadoer, mangoer, chili, tzatziki, sushi og kebab. Horisonten udvidede sig til mere end sild og kartoffel-madder i kolonihaven. Men så blev Fremskridtspartiet sprængt, og Dansk Folkeparti blev dannet – og den store verden blev farlig og for stor. Og nu er vi på vej tilbage til kolonihaverne.

For der er ikke noget som synet af krige og flygtninge, som kan ødelægge vores appetit og humør midt i flæskestegen. Og ingen skal bestemme over os. Man er på vej tilbage til et Danmark, som har nok i sig selv – og som ikke interesserer sig for alt det grimme ude i verden.

Hvad rager det os? Det må de sgu selv løse derude. Ikke mit problem. Jeg vil have min kaffe i fred. Det sagde man også under 2. Verdenskrig. Mens verden forblødte, sad vi i trygge, lille Danmark og samarbejdede med tyskerne, mens man brokkede sig over ikke at kunne få rigtig kaffe, og 1, 2 modstandsmand forsøgte at få det til at se ud som om Danmark var imod Tyskland. Det lykkedes. Vi rørte stort set ikke en finger under krigen, men fik del i Marshall-hjælpen alligevel.

Smart. Vi gider ikke fællesskabet, men viser lidt flaget på strategiske tidspunkter. Nok til at få en bid af kagen. Man får lyst til at emigrere.

Skrevet af: Virginia Høhling, født i Polen, men bosat i Danmark siden hun var 3 år 

Jule-illusion nr. 2: GODE VED HINANDEN

Danmarksbloggens adventsserie i år handler om julens illusioner, og vi fortsætter i dag med ideen om at være gode ved hinanden.

Jule-illusion nr. 2: GODE VED HINANDEN

Ved juletid er vi alle gode ved hinanden – eller er vi? Ikke rigtig, vel?

Tværtimod nogle gange faktisk.

For juletiden er for dem, der har penge til det, en tid med megen stress og jag. For det er jo så vigtigt at lave den rigtige mad, finde de rigtige gaver og alt det andet ligegyldige materielle, som vi ikke bliver hverken gladere eller bedre af. Men som for mange er essensen af og meningen med julen, og det som de løber rundt i forbrugets hamsterhjul for at nå, mens de snerrer af ægtefællen og børnene, som er dem, de hævder at ville give en god jul.

Og så er der julefrokosternes druk og utroskab, som ødelægger mange hjem – og mange børns liv, når far og mor er sure og kede af det hele julen – og i januar fortæller, at de skal skilles.

Og så er der alle dem, som ikke har penge til at deltage i den årlige, rituelle dans om forbruget – og som NOGLE giver en skærv, inden de igen haster af sted. For så er julesamvittigheden i orden, synes de.

Men nej, det bør den ikke være. Velgørenhed er fin – men skal det batte noget, skal der strukturelle politiske forbedringer til. Dét kan så også gøre den store forskel, både ved juletid og resten af året.

Læs tidligere afsnit her:

Hyggen: http://danmarksbloggen.dk/?p=7758

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk