Månedsarkiv: juli 2015

Blå blok svigter Danmark

Udgivet den af
Svar

Den nye regering kan ikke beskyldes for nøl. Tværtimod er den meget flittig.

Det er desværre bare med de forkerte ting:

1) Miljøet trues og ødelægges med afskaffelsen af randzonerne, bebyggelse ned til kysterne osv.

2) Genindførelse af mere fattigdom, når i forvejen for lave sociale ydelser sættes endnu mere ned, når kontanthjælpsloftet og starthjælpen genindføres m.m..

3) Dårligere service til ældre og andre, der er afhængige af kommunal velfærd, når der skal spares op mod en procent. (Endnu et løftebrud – Løkke gik til valg på nulvækst, men indfører reelt minus-vækst = nedskæringer).

4) Så mangler vi bare betaling på sundhedsvæsenet – men det kommer nok også, for noget skal jo finansiere regeringens skattelettelser til dem, der har så rigeligt i forvejen.

Danmarksbloggen spørger: HVOR ER DANSK FOLKEPARTI I DET HER? De ville ikke acceptere sociale nedskæringer, sagde de i valgkampen – og de er blå bloks største parti. Men de siger ingenting. Ingen verdens ting. Det er ikke kun løftebrud – det er svigt af deres vælgere.

Og det skal de ikke have lov til at slippe afsted med. Dansk Folkeparti og Venstre skal stilles til ansvar for deres politik og svare på spørgsmålene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Det er selvfølgelig H. C. Andersen, der har skrevet ordene til ”I Danmark er jeg født”.

Det skete i 1850, og oprindelig var sangen et digt med titlen ”Danmark”.

Og digtet skulle bruges til at samle penge ind til det monument, der blev til Landssoldaten i Fredericia, og som markerede den danske sejr i Treårskrigen 1848-50. Men teksten viste sig hurtigt at kunne mere end bare at være en lejlighedssang.

Digtet – og sangen – beskriver nemlig smukkere end noget andet steds i den danske lyrik Danmark, historien, sproget, kulturen og landskaberne. Og det handler – trods baggrunden – slet ikke om hverken krig eller sejr – eller til H.C. Ørsteds utilfredshed om videnskab og de store tekniske landvindinger, som også skete på dette tidspunkt i historien.

Men det er netop disse ”mangler” sammen med skønheden i ordene, der alle handler om dansk identitet, der gør digtet/sangen langtidsholdbar – og som har betydet, at mange gennem tiderne har ment, at ”I Danmark er jeg født” var Danmarks rigtige nationalsang.

Sangen har da også det hele, når vi taler om kærligheden til Danmark. Med sin fine lyrik kalder den på den store nationalfølelse, den der ligger helt nede i hjertets dyb. Det føles simpelthen godt at være dansk, når man synger ”I Danmark er jeg født”, som er vores nationale dna.

Teksten er desuden blevet populær med flere forskellige melodier af Henrik Rung, Poul Schierbeck og Sebastian.

De fleste foretrækker dog Rungs melodi, der kan spilles, så den lyder både højtidelig og pompøs – eller stille og følsomt. Det kommer helt an på anslaget og instrumenterne.

Læs her hele sangen:

I DANMARK ER JEG FØDT

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer –
Gud gav os den – Gud giv den bedste sejer! –
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England – nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder –
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En græsk sejr – eller tragedie?

Udgivet den af
Svar

Bliver grækernes nej til EU en græsk tragedie, hvor alle dør – og Grækenland synker ned i armod og væk fra Europa? Eller bliver det en sejr, hvor den græske premierminister Tsipras krones med laurbær på Olympen som en anden Zeus? Eller måske en blanding, hvor sejrens sødme forvandles til en bitter nemesis?

Tiden vil vise det.

Grækernes BNP udgør kun 1,9 % af den samlede BNP i Europa, så det græske nej vil højst forsinke opsvinget i Europa en smule. Men det er dén realpolitiske virkelighed. Der er også den geopolitiske.

For det er nemlig et prestigeprojekt for EU-unionen at holde Grækenland inde i euroen og EU-samarbejdet. Så det må være mere end irriterende for Merkel og de andre unionstilhængere, at grækerne ikke vil gå med på Bruxelles´ forudsætninger om at sætte tæring efter næring.

Det græske nej – oxi – kan også vise sig at være farligt for magthaverne. For kan grækerne løsrive sig og skabe deres egen virkelighed – og måske genskabe deres egen valuta, så kan italienerne og spanierne og andre, der lider af de samme problemer som Grækenland, måske også, vil folk i de lande sige. Og så er hele det europæiske projekt i fare.

Danmarksbloggen tænker, at situationen viser, at det er tid til at genopveje, hvordan vi indretter samarbejdet i Europa. For vist skal vi være sammen. Det er vores eneste chance. Men det skal være på en anden – og for befolkningerne bedre – måde end med den nuværende EU-union, hvor de øverste opfører sig som netop guder, skønt de er almindelige mennesker ligesom alle os andre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Stikkelsbær

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor startede vi også med jordbærret og fortsætter i dag med stikkelsbærret.

Stikkelsbær

Stikkelsbær er ikke blandt de mest udbredte bær, men de smager godt og kan spises både rå og som grød og syltetøj. De er også gode i kager og desserter.

Vær dog obs på, at der er meget forskel på de forskellige sorter, når det kommer til smag og egnethed som spisebær direkte fra busken. Mange mener, at de gamle sorter smager bedst.

Stikkelsbær har altid de karakteristiske striber hele vejen rundt, men kan derudover være små som ribs eller store som valnødder. Nogle er gule eller grønne, mens andre er røde. Nogle er hårede, andre er glatte. Men de sidder alle på buske fulde af torne.

Stikkelsbærrene i Danmark kom hertil i 1600-tallet via England, hvor de allerede var kommet med normannerne flere århundreder tidligere.

I England hedder de i øvrigt gooseberries, altså gåsebær. Nogle mener, at det skyldes, at man serverede stikkelsbærkompot til gåsestegen.

Sorterer man de typiske stikkelsbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Meget tidlig: Yellow Lion
Tidlig: Green Willow, Hönings Früheste, Rokula, Larell (tornfri) og Whinhams Industri
Middel: Invicta, Hinnomäki (gul), Hinnomäki (rød), Whitesmith og Rolanda
Sen: Achilles

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Derfor er V-regeringen økonomisk uansvarlig

Udgivet den af
Svar

Den nye V-regering og økonomisk ansvarlighed har det som olie og vand. De kan ikke blandes. Det er selv borgerlige økonomer enige om.

Skulle der komme et opsving i økonomien, som meget tyder på – så har den nye regering stort set ingen skruer at dreje på, fordi de partout vil 1) holde de “styrbare” offentlige udgifter i ro og 2) sænke skatter og afgifter.

Regeringen vil også genindføre kontanthjælpsloftet og i det hele taget stramme overførselsindkomsterne til et niveau, hvor de bliver umenneskeligt lave – til fordel for skattelettelser.

Men netop skattelettelser er et problem, da de virker som benzin på forbrugsbålet og derfor vil forstærke en vækst – men også en boble, så krisen bliver endnu større, når den så kommer.

Det var, hvad der skete op gennem 00´erne, hvor skattelettelser i tre omgange gav flere penge til forbrug for de middel- og overklassen, men som også gjorde, at vi blev endnu hårdere ramt af finanskrisen end vore nabolande, da den så ramte.

Og så kunne Thorning-regeringen ellers rydde op … inden Løkke og co. nu igen skal til at formøble pengene på mere luksus og flere køkkener til middel- og overklassen fremfor til velfærd og sundhed.

Det giver ikke mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DF og den rød-hvide grænsebom

Udgivet den af
Svar

Dansk Folkeparti har støtte fra mere end hver femte dansker. Alligevel valgte partiet at svigte demokratiet, da det gjaldt og i stedet fejt give magten og ansvaret til Lars Løkke og hans meget lille mindretalsregering.

Og hvad ønsker Dansk Folkeparti sig så til gengæld? Ja, en rød-hvid grænsebom.

Hvis ikke det var så tragisk, ville det være sjovt på en – skal vi kalde det naiv – måde.

For hvem i alverdens navn tror, at en træ-stang og nogle mennesker i uniformer kan standse noget som helst eller nogen som helst i en globaliseret verden? Ja, åbenbart Dansk Folkeparti og deres vælgere, som man ikke må kalde hverken racister eller dumme. For det er de ikke, siger de selv.

Men en spade er nu engang en spade … også i Danmark, hvor Dansk Folkeparti selv er de første til at råbe op om deres ret til at sige alt muligt om alle mulige andre, mens ingen må sige noget om dem. Det gør vi så heldigvis bare alligevel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk