Kategoriarkiv: Hverdagsliv i Danmark

Ghettoudspillet skaber udflytning af kriminaliteten

Udgivet den af
2

Regeringen er som bekendt tilhænger af udflytning, og nu er den åbenbart gået i gang med en udflytning af kriminaliteten også.

Det sker dog formentligt utilsigtet, men det vil med ret stor sikkerhed blive konsekvensen af den såkaldte ghettopolitik, der mere minder om en moderne version af apartheid.

For hvor vi ellers er vant til at være lige for loven i dette land – i hvert fald i nyere tid og siden Grundlovens indførelse, så vil man nu fra Venstres side indføre en lov, der gør, at straffen bliver længere og hårdere for visse typer af kriminalitet begået i ghettoområder med en i forvejen høj kriminalitet.

Det skal altså koste længere tid i fængsel, hvis man laver hærværk og tyveri – samt kommer med trusler i fx Vollsmose, Mjølnerparken og Gellerupparken end i fx Gentofte og Risskov. Ja, det som giver bøder i andre dele af landet, skal automatisk udløse en fængselsstraf i ghettoerne.

Det vil nemlig skabe tryghed, mente Venstres retspolitiske ordfører Preben Bang Henriksen i et interview på TV2 søndag aften.

Men nu er tryghed ikke et argument for, at det er i orden at behandle folk forskelligt. Danmarksbloggen tror så heller ikke på, at øvelsen virker. For hvis de kriminelle fra de belastede ghettoer er bare en anelse smarte, så sørger de fremover for at begå deres kriminalitet andre steder – altså i de områder, hvor straffen er lavere.

Og dermed har regeringen ikke kun blot flyttet problemet, men også skabt en hel masse nye problemer.

Det er med andre ord et forslag, der er decideret dumt – for slet ikke at tale om det udemokratiske i det, men det skal nok blive vedtaget. Socialdemokratiet synes nemlig umiddelbart også, at det lyder ret fornuftigt.

Herre jeremi …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Derfor behovet for massehysteriet

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen nægter som i NÆGTER at deltage i det massehysteri, som er fulgt i kølvandet på prins Henriks død – og som Danmarksbloggen også forudså. Se mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=9247

Hysteriet har dog vist sig at blive markant større end det, som Danmarksbloggen forestillede sig. Det skal undertegnede ærligt erkende, mens jeg for mig ser de adskillige blomsterhave foran de kongelige slotte – og et konstant menneskehav ved Christiansborg Slotskirke, der snor sig som den slange prinsen tog på hovedet i Randers regnskov for nogle år siden.

For der er åbenbart i tusindvis af danskere, som har behov for at vise prinsen den sidste ære … Eller er det mon det, som det handler om?

Drejer det i virkeligheden ikke om at føle mening og overskuelighed i en tid, hvor alting er kompliceret og avanceret, og mange føler en stor rodløshed og savner noget at gå op? Noget konkret. Noget med fællesskab.

Det tror undertegnede, og det er i grunden så trist. For det fællesskab og den mening med livet, som folk åbenbart finder i den 2-3 timer lange kø ind til Christiansborg Slotskirke, eller når de kommer med blomster til Amalienborg, Fredensborg eller Marselisborg, alt det kan de og vi alle også finde i eget liv og egen verden, hvis vi tør åbne os – og være noget for hinanden.

Men det kræver selvfølgelig noget mere – noget kontinuerligt og også indimellem besværligt – i hverdagen og overfor naboen, end når der er tale om et kongeligt dødsfald. Men det giver også mere … meget mere … ja, det giver varige og givende relationer og ikke det øjebliks-glamour, som mange måske føler, når de går rundt omkring prinsens båre efter at have stået udenfor i den bidende vinterkulde i flere timer.

For sorgen over prins Henrik – den tilhører familien, vennerne og de andre, som kendte ham i virkeligheden, i de ægte relationer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Misk-mask på Christiansborg

Udgivet den af
Svar

Dansk politik her op mod vinterferien er et mærkeligt misk-mask, der mest minder om panik før lukketid – læs et folketingsvalg er også på vej, senest i sommeren 2019.

Først kommer socialdemokraterne og vil sende samtlige asylansøgere til lejre i Nordafrika, hvor de lejre så end skulle ligge. For vis Danmarksbloggen dét land i dén region, som er sikker nok til, at man kan have flygtninge dér – og som er villig til at huse flygtninge. Dét land findes vist kun på papiret.

Så kommer der en skatte-aftale mellem regeringen og DF, som er en svag skygge af, hvad de blå partier ellers lagde op til, men stadig tordnende forkert, fordi de dårligst stillede endnu engang skal betale for skattelettelser til de bedre stillede. Den sædvanlige omvendte Robin Hood. Denne gang for fem milliarder kroner. Men så kan VLAK gå ud og sige det op til et valg.

Og indimellem pengene og flygtningene kommer den radikale Morten Østergaard så og meddeler i store, dyre annoncer, at han skam vil finde ud af, hvordan det er at bo i ghettoen, altså ikke den kreative overklasse-ghetto, hvor han normalt bor – men en anden slags ghetto. Det mener han så kan gøres med tre dage og to nætter i Vollsmose i Odense  – plus lidt i Aarhus og København. Danmarksbloggen kalder det ghetto-turisme og spil for galleriet.

For hvor er visionerne? Hvor er sammenhængen? Og er der nogen, der gider sende amatør-politikerne hjem til egnsteatrene og få fat i de professionelle – dem der kan noget? Dem, der har visioner om et samfund og et fællesskab – og som kan tænke længere end til næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvad kitter et samfund sammen?

Udgivet den af
Svar

På denne Danmarksbloggens femårs-dag er spørgsmålet:

Hvad er det, der kitter et samfund sammen? Hvad er det, der gør, at vi kerer os om hinanden så meget, at vi kan se ideen i at betale skat og fordele goderne, så ingen mangler noget?

Mange vil nok svare viden. Viden og kendskab til hinanden, og det er uden tvivl også vigtigt, især i en tid som nutiden, hvor ghetto´erne vokser.

Og med ghetto´erne tænkes ikke kun på indvandrerghettoerne, men også rigmandsghettoerne, den kreatives klasses ghettoer, håndværkerghettoerne og alle de andre små enklaver, hvor vi stuver os sammen med dem, der ligner os selv.

Men viden alene gør det ikke, hvis vi skal ud af ghettoerne og leve i blandede kvarterer igen – som er det eneste, der skaber et sammenhængende samfund.

Der skal også empati til – og måske vigtigst: Forståelsen af hvorfor det er vigtigt, at vi kerer os om hinanden. Forståelsen af at intet menneske er en ø. Forståelsen af den indbyrdes afhængighed, som vi har af hinanden her i samfundet.

For selv den mest stærke og selvkørende kan blive svag og afhængig af hjælp i morgen, og vi bliver under alle omstændigheder gamle engang – forhåbentlig da. Og ja, vi skylder børnene, de syge, de udsatte og alle andre svage grupper at behandle dem anstændigt. Et samfund kendes på, hvordan det behandler sine mest sårbare medlemmer.

Så nej, det gælder ikke bare om at klare sig selv og så skidt med resten. Det gælder om at være solidarisk – og om at vide, hvorfor det er godt, når vi forpligter os på hinanden.

Ikke at kunne se det er åndelig fattigdom – og det er en fattigdom, som ikke kun er trist., Den fattigdom er også farlig, for ud af den vokser junglesamfundet, grådigheden og troen på, at man selv er hele verden.

Men forståelsen for, at samfundet bæres af fællesskabet – og at det er os allesammen, er det essentielle.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tak, nej og hvordan har du det?

Udgivet den af
Svar

Ved første øjekast tænker man sensationsartikel i kombination med typisk dameblads-lommefilosofi, når man ser overskriften på nedenstående blog:

Kendt læge med dyster forudsigelse. Vi overlever ikke som art, hvis ikke du lærer dine børn disse tre ting

https://www.bt.dk/blogs/klar-laest-kendt-laege-med-dyster-forudsigelse-vi-overlever-ikke-som-art-hvis-du

Danmarksbloggen læste så videre alligevel, og undervejs i indlægget kommer der faktisk pointer med mening.

Budskabet er nemlig, at vi som menneskerace er kommet langt, fordi vi har været i stand til at række ud efter hinanden, forpligte os på hinanden og vise medfølelse overfor hinanden, men at netop disse ting er på kraftig retur i en verden, hvor vi får mere og mere travlt, og bliver mere og mere fjendtlige overfor hinanden.

Det ses både i hverdagen – og må Danmarksbloggen tilføje også politisk, hvor der skabes fjendebilleder og graves grøfter. Det er derfor vigtigt at lære ikke kun vores børn, men også os selv, at:

SIGE NEJ til de pludselig opståede behov som fx cola, en ny bluse – og lære at vente.

SIGE TAK til andre – og dermed vise sin påskønnelse.

SPØRGE ANDRE: HVORDAN HAR DU DET? For derigennem laver vi forbindelser med hinanden, som forpligter og betyder noget. Det er desuden en befrielse at slippe for hele tiden kun at tænke på sig selv og opnåelsen af egne mål.

Medfølelse og indlevelse i andre, mine damer og herrer – det er vejen frem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pebersprays eller ej

Udgivet den af
1

Skal pebersprays gøres lovlige i Danmark?

Danmarksbloggen mener nej – også selvom der er mange danskere, som besidder en peberspray.

Men netop det forhold at det er ulovligt både at besidde og anvende peberspray gør, at pebersprays stort set IKKE bruges til angreb – og kun i meget begrænset grad til forsvar.

Blev det derimod lovligt ville mængden af kriminalitet begået med peberspray stige – og her måske især personfarlig kriminalitet som røveri, overfald og voldtægt.

Så lad det endelig blive ved med at være ulovligt at besidde – og bruge – pebersprays.

At så både kriminelle, men også andre danskere har og fortsat vil anskaffe sig en peberspray er svært at gøre noget ved – i hvert fald så længe pebersprays er tilladte i Tyskland, og dermed nemme at få fat på for danskerne.

Danmarksbloggen vil så minde om, at både hårspray og parfume er tilladte i Danmark – og at de OGSÅ gør ondt at få i øjnene, hvis nu man ønsker at beskytte sig med en spray.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Korruption i Danmark

Udgivet den af
2

Fiskekvotekonger, ophold midt i højsæsonen i juli-måned i et gratis sommerhus centralt i Skagen og en statsminister, der stadig ikke har lært, at man i hans position ikke må modtage noget større i gave end en bog eller en flaske vin – hvis altså ikke man ønsker at blive sat i forbindelse med bestikkelse og vennetjenester.

Ja, man skulle efter bilagssagerne og de andre ting, der altid har været i Løkkes kølvand, lige siden han var amtsborgmester i Frederiksborg amt og til idag, tro, at manden fra Græsted havde lært lektien. Men åbenbart ikke. Det er også svært at lære gamle hunde nye tricks.

Danmarksbloggen vil så gerne opfordre til, at man – udover at undersøge den her sag nærmere – måske også kigger på andre folkevalgte og på virksomhederne. For Løkke er næppe alene, og selvom vi roser os af at være et land med lille korruption, så er det måske kun fordi, at vi lukker øjnene og ikke tør kratte i den glitrende overflade.

For hvem kender ikke nogen, der har fået et job, fordi de kender chefen personligt? Fået en lejlighed, fordi deres moster er med til at fordele ejendommens lejligheder? Fået en kontrakt på noget arbejde, fordi borgmesteren eller udvalgsformanden er en gammel barndomsven? Vi kalder det bare netværk, men det er korruption.

Læs mere om korruption i Danmark her: http://transparency.dk/korruption/korruption-i-danmark/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tid til at drikke jul?

Udgivet den af
Svar

Der var omkring det her tidspunkt på året, at vikingerne holdt jul ude på deres skibe – eller rettere drak jul som det hed. For masser af mjød var en stor del af vikingernes jul – præcis som alkohol også er en del af nutidens julefejring.

Men i vor tid er julen for længst slut, og hverdagen er vendt tilbage, men på mørke januardage som denne kunne det være fristende at genindføre OGSÅ den hedenske jul – eller yule, som det hed.

Der er jo heller ingen, der siger, at vi skal skrotte den kristne – eller i hvert fald kulturkristne – jul i december. Vi kan bare lægge den hedenske yule til. Få en lang række lovmæssige fridage i januar, hvor der skal spises og drikkes igennem.

De færreste vil i øvrigt opdage forskellen mellem de to julehøjtider – mad og drikke i rigelige mængder er som bekendt et gennemgående tema i alt fejring her højt mod nord. Vi har nemlig alle dage gået mere op i, hvad vi kan stoppe i munden og i maven end i så meget andet.

Man kan kalde det primitivt, hvis man vil – og det gør mange af dem, der går op i julens mere åndelige og trosmæssige sider.

Man kan også kalde det fokus på livsnyderi og sanser, hvilket appellerer til det sekulære nutidsmenneske, om end spelt-segmentet i storbyerne ikke bryder sig om umådeholden druk og æderi, og slet ikke når det er fed mad og alkohol, der står på menuen.

Men man kan også bare gå direkte til biddet og konstatere, at mad og alkohol er nødvendige, hvis man – både mentalt og fysisk – skal overleve den lange, mørke og kolde vinter heroppe nordpå.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej til alkohol – nu med rim

Udgivet den af
Svar

Det skal åbenbart rime, hvis det skal virke – i hvert fald når det handler om alkohol.

I England har man således ”Dry January” – og i Sverige ”Sober October”.
Se mere her: https://www.alcoholconcern.org.uk/dry-january og her: http://soberoctober.se/

Danmark forsøger istedet med ”Hvid Januar”, men det slogan lyder bare ikke helt ligeså godt, vel? Det skal bare rime, så måske skulle man i stedet prøve med ”Nej i Maj”?
Se mere her: http://www.hvidjanuar.dk/

For selvfølgelig skal vi gøre noget ved det.

Alkohol er et problem i Danmark. Danskerne drikker for tit og for meget, og det koster samfundet milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og behandling af sygdomme. Men værre endnu: Det skaber sorg og traumer ude i de danske hjem, allermest hos de mere end 120.000 børn, som ifølge TUBA vokser op i familier med alkoholproblemer.

Men vi lukker øjnene for det – for alkohol er en del af vores kulturelle arv, hævder vi. Men det er der så meget, der er – eller har været. Det er for eksempel ikke så mange år siden, at der blev drukket til hverdag og ved frokosttid på de danske arbejdspladser – og røget indendøre. Det sker ikke mere. Så kulturen kan godt ændres – hvis vi vil.

Jeg skal så ikke være hellig. Jeg elsker også et godt glas rødvin til bøffen, et koldt glas rosé til chili con carnen osv.

Men jeg har også mange dage – langt de fleste faktisk – totalt uden alkohol, og jeg kan både more mig og slappe af, også uden procenter.

For som med alt andet så skal alkohol nydes med måde og med mellemrum. Det takker helbredet, statskassen – og især børnene – for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens nytårsønsker

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen slutter nytårsønske-serien anno 2018 med at bringe sine egne tre gode nytårsønsker for Danmark.

De tre ønsker er:

En øget erkendelse hos danskerne af at samfundet er et hele, som ikke er stærkere end det svageste led. Så alene af dén grund skal vi have mere lighed og mere solidaritet. Men vi skal også gå dén vej af ren og skær medmenneskelig anstændighed.

En øget forståelse hos danskerne for at vi alle har perioder i livet, hvor vi er svage og har brug for hjælp – og at vi derfor skal hjælpe hinanden, bære over med hinanden – ja, for nu at bruge et stort ord: Elske hinanden i en fælles-medmenneskelig kontekst.

Et større mod hos flere danskere til at tale egoismen og junglesamfundet imod – og tale fællesskabet og solidariteten op – samt kræve af vores politikere, at samfundet indrettes, så der er goder og tryghed nok til alle mennesker (Danmark er mere end rigt nok til det). For velmenende hattedamer m/k anno 2018 kan ikke redde Danmarks udsatte, svage, syge, arbejdsløse, ældre, børn, fattige og hjemløse, selvom der knokles i døgndrift. Det er strukturerne i samfundet, som der skal justeres på, hvis det virkelig skal batte noget, og goderne skal fordeles på en anstændig måde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk