Pebersprays eller ej

Skal pebersprays gøres lovlige i Danmark?

Danmarksbloggen mener nej – også selvom der er mange danskere, som besidder en peberspray.

Men netop det forhold at det er ulovligt både at besidde og anvende peberspray gør, at pebersprays stort set IKKE bruges til angreb – og kun i meget begrænset grad til forsvar.

Blev det derimod lovligt ville mængden af kriminalitet begået med peberspray stige – og her måske især personfarlig kriminalitet som røveri, overfald og voldtægt.

Så lad det endelig blive ved med at være ulovligt at besidde – og bruge – pebersprays.

At så både kriminelle, men også andre danskere har og fortsat vil anskaffe sig en peberspray er svært at gøre noget ved – i hvert fald så længe pebersprays er tilladte i Tyskland, og dermed nemme at få fat på for danskerne.

Danmarksbloggen vil så minde om, at både hårspray og parfume er tilladte i Danmark – og at de OGSÅ gør ondt at få i øjnene, hvis nu man ønsker at beskytte sig med en spray.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *