EU-valg: Hvor er meningsmålingerne?

Så er nedtællingen for alvor i gang.

Og nej, her tænkes ikke på den til juleaften, selvom julen nok fylder noget mere for især de mindste i Danmark – nej, her tænkes på en af de vigtigste afstemninger nogensinde i Danmark:

Afstemningen om afskaffelsen af retsforbeholdet, som finder sted om kun 3 dage. Tre korte og mørke decemberdage.

Danmarksbloggen har i de seneste uger holdt skarpt øje med medierne for at aflæse de meningsmålinger, som der normalt altid er så mange af før et valg i Danmark.

Men ikke denne gang. Denne gang er der langt imellem snapsene, når vi taler om meningsmålinger – ihvertfald dem, som offentliggøres.

Tanken ligger ligefor. Den konspiratoriske tanke om at der er lavet masser af meningsmålinger – men at de viser et resultat (nemlig et tordnende nej), som det officielle Danmark ikke ønsker – og derfor så offentliggøres de ikke.

Men det er jo slet ikke sikkert, at det er sådan. Det kan man ikke vide. Men hvad man kan vide – og gøre er at sætte sit kryds ved NEJ på torsdag.

For meningsmålinger eller ej – så vil krydserne på torsdag tale – og tale højt.

Tilføjelse kl. 13.37: Nu er de så kommet – og flere af dem viser et flertal for nej. Så kan man kun krydse fingre og håbe, at det også ender sådan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-valg: Fra afskaffelse til omdannelse

Danamrksbloggen har fået lov til at bringe denne skarpe iagttagelse. Tak for det:

It’s all about the words …

På hokus-pokus-vis er afskaffelsen af EU-retsforbeholdet pludselig blevet til ‘omdannelse af retsforbeholdet’.

På mit fine valgkort står der således heller ikke nævnt med ét eneste ord, at dette er en EU-afstemning, for de glade ja-partier ved udmærket godt, at cirka halvdelen af befolkningen per automatik får åndedrætsbesvær og tics, når de står i stemmeboksen og sætter kryds ud for enhver suverænitetsafgivelse til EU – stor som lille.

Nu er det hele ikke så farligt.
Vi afskaffer sørme ikke noget.
Vi hygge-omdanner bare lidt for en femmer. Som når du flytter lænestolen i stuen.
Så tag en småkage og en lykkepille, nej snup bare to af hver, og kom godt hjem – og tænk nu ikke for meget over det hele.

Her er ikke tale om en embedsmand, som har været lidt træt eller uopmærksom, og fik skrevet forkert og mangelfuldt.
Her er tænkt over tingene.
Ren Hjallerup Marked og Låsby-Svendsen.

Og er det by the way overhovedet lovligt at undlade at skrive EU på valgkortet – især da vi nu faktisk stemmer om at ændre på grundloven?

Jeg ved stadig ikke, hvad jeg stemmer næste torsdag, men jeg ved, at jeg er dødtræt af manipulation og skjult, plat propaganda, som ville klæde et nordkoreansk regime, og efterhånden tror jeg hverken på Christiansborg eller Bruxelles – eller på bomber, religioner, løfter, hurtige løsninger, prædikanter eller fancy, folkeforførende fakkelbærere for dén sags skyld.

Men jeg tror på kærligheden, på nuet, på mavefornemmelsen, på tilgivelsen, på troskaben, på barmhjertigheden, på taknemmeligheden, på ydmygheden – og på dig og mig.

Her sætter jeg mine 10 krydser.

Skrevet af: Bo Østlund

Nej d. 3. december

Om præcis en uge skal vi stemme om retsforbeholdet – dvs. om Danmark skal tilslutte sig 22 fælleseuropæiske akter om politi-, straffe- og civilret, der vil gøre beslutningerne til overstatslige – dvs. at beslutningerne ved et ja fremover tages på EU-niveau. Samt at et nyt folketing ikke kan ændre noget, som et tidligere folketing har sagt ja til.

Et flertal af partier siger ja – som regel med henvisning til at Danmark ellers risikerer at ryge ud af Europol-samarbejdet.

Mens et mindretal af partier siger nej – som regel med henvisning til at Danmark mister suverænitet.

Danmarksbloggen siger også nej.

For ja, vi mister suverænitet på det måske allervigtigste område for et land, nemlig dets retspolitik. Og det er ikke begrænset til de 22 akter – på den lange bane.

For bliver det et ja, så kan forligspartierne (dvs. Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF) senere tilslutte Danmark de resterende 10 akter – deriblandt det om flygtninge og indvandrere – UDEN EN NY FOLKEAFSTEMNING.

Det danske demokrati sættes nemlig på det helt centrale retsområde helt ud af drift, hvis vi stemmer ja. Derfor: Stem NEJ – behold og bevar vores danske demokrati. Det er for værdifuldt til at blive spist af kolossen på lerfødder, også kaldet EU.

Og ang. Europol, så er der noget, som hedder parallelaftaler – det kan selv Norge, som ikke er medlem af EU, få.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Kamp i ormegården

Det sker hver gang, der hvisles i en ormegård, og de lede slanger bliver for store og stærke: Så angriber de hinanden. For stik og hug og bid er det eneste, som de kan – og vil.

Således også Venstre og Dansk Folkeparti, der i øjeblikket slås indædt om både flygtninge og EU-afstemning.

Venstre, som tabte valget, men danner regering, vil have retsforbeholdet ophævet – og vil ikke indføre grænsekontrol.

Dansk Folkeparti, som vandt valget, men ikke tog regeringsansvaret på sig, vil beholde retsforbeholdet – og vil indføre grænsekontrol.

Så jo, der hvisles, bides og hugges i ormegården, hvor også de mindre slanger Konservative og Liberal Alliance prøver at være med, selvom de må bugte sig ude i siden, når de to store slås. Og det ville da være en fornøjelse at se på dén kamp, hvis ikke det lige var fordi, at det er umenneskelighed med umenneskelighed på, som de fæle slanger kæmper om.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

På vej mod Folkemord?

Tidligere i år var der en glimrende dokumentar omkring det amerikanske fængselssystem, der viste, at der var sket en systematisk hetz mod den sorte befolkning. Programmet hed “Folkedrab kan ske på flere avancerede måder”, og som en professor udtalte i programmet: “Man behøves ikke fysisk selv at slå den anden gruppe ihjel!”

Det gælder også i Danmark.

For når vi læner os lidt tilbage og kigger ud over Danmark, så virker billedet skræmmende tæt på det amerikanske mønster. Her i lille Dannevang er det blot 2. og 3. generations-indvandrere samt flygtninge, der er syndebukke.

Selvfølgelig er det Inger Støjbergs intention at passe på Danmark, som alle andre politikere også vil det. Udfordringen er blot, at hun og hendes kompagnoner i DF mere eller mindre ubevidst har ført Danmark gennem både 1. og 2. fase af vejen mod raceadskillelse – og i sidste ende Folkemord.

Det er ødelæggende for et samfund, når denne retoriske udvikling ikke stoppes, da det kan ende med Folkemord som i Syrien, Rwanda og det Ariske rige.

Det burde både politikere og journalister tænke gevaldigt over, da de er “talerøret” og hermed medskyldige, når retorikken og hadet piskes op – eller når de positive begivenheder forties.

I disse tider er det endnu mere vigtigt, at vi alle står sammen i demokratiets navn, uanset politisk overbevisning, køn, race, seksualitet og alder.

For husk: Sproget er som en lygte. Det, der lyses på og italesættes, er det, som fokus rettes mod.

Læs Stantons folkedrabs-faser her: http://folkedrab.dk/sw50660.asp

Terrorekspert Loretta Napoleoni udtaler også, at ”kun ved inkludering af alle, kan vi forbygge ekstremisme”

Hør evt. radiointerview fra Radio New Zealand efter Paris her:

http://www.radionz.co.nz/national/programmes/ninetonoon/audio/201778896/terror-networking-and-finance-expert-on-paris-attacks.

Det passer også godt med det gamle ordsprog “Sparker du hunden længe nok, så bider den” – og det gælder selv for en sød labrador.

Netop derfor er Venligboernes mission også det bedste, der er sket for Danmark i dette årti. For når et andet menneske mødes med åbenhed og smil, så vil det som oftest føre til en positiv kædereaktion.

Ovenstående er derfor også essentielt vigtigt for, om Danmark skal bevæge sig mod et opdelt land, hvor mennesker på flugt spærres inde i interneringslejre og fratages retten til en dommer samt dehumaniseres, således at integration umuliggøres. Eller om Danmark vil være kendt som Verdens Venligste og Lykkeligste Nation, hvor der er plads til demokrati, rummelighed og medborgerskab.

Det lægger i vores alles hænder, hvad vi vil sætte fokus på!

Håber på det sidste for Danmark og fredens skyld.

Skrevet af: Nanna Feld, bachelor i Administration og Logistik- og Indkøbschef 

Skrækkens finanslov

Det er gået som forventet: Blå-sort blok blev – selvfølgelig – i går enige om en finanslov, der som altid tager fra de fattige og giver til de rige – samt ødelægger miljøet, men giver flere penge til erhvervsliv og landmænd. Og nå, ja – også billigere biler og en fastfrysning af grundskylden.

For dem, som allerede har, skal have meget mere. Mens dem, der har mindst, skal have markant meget. Det øger nemlig incitamentet, mener V-regeringen og deres blå-sorte venner.

Det er med andre ord en skrækkens finanslov.

Eneste lyspunkt er, at en så natur- og menneskefjendsk finanslov gør vejen lettere og forhåbentlig også kortere til en mere medmenneskelig regering. Dét halmstrå er man ihvertfald nødt til at holde fast i på denne mørke novembermorgen.

For det er som bekendt altid mørkest ligefør daggry – og det er godtnok mørkt i Danmark ligenu. Ja, det er kulsort i vores lille, skønne land, når vi har Løkke og Hjorten ved roret med Thuelsen Dahl som skyggekaptajn, og Samuelsen og Pape som matroser på skuden, der leder Danmark direkte ned i helvedes dyb.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Det lille rige med svovlstikkerne”

Adam O. har begået en farverig og rammende genistreg med bogen ”Det lille rige med svovlstikkerne”, som udkommer i dag på forlaget Fahrenheit. Et dansk rige styret af mørkets magter, som det er afbildet på bogens forside med blå blok i alle de kendte villains og monstres ofte giftiggrønne skikkelser – og med en dæmonisk Pia Kjærsgaard tronende over det hele som det lille riges reelle dronning.

Det er uhyggeligt, men præcist. Og nej, her i denne anmeldelse bliver der hverken skiftet holdning – eller standpunkt. Lyder det kryptisk? Ja, måske – men det er det ikke for den, der læser, kigger og griner sig igennem bogens 72 sider, der sprudlende og levende spidder Danmark anno 2015 præcis så umenneskeligt og så magtbegærligt, som vores samfund er blevet det.

Et samfund ligeså koldt som dengang den lille pige med svovlstikkerne i H. C. Andersens eventyr frøs ihjel nytårsnat – en skæbne, som også venter os, hvis ikke vi passer på solidariteten og hinanden.

Ser man tilbage på det sidste år og på Adam O.´s tegninger er der ikke meget håb. For det er, som man siger: Et billede siger mere end tusind ord, og bogens skarpe og præcise tegninger af kendte personer og begivenheder fra det sidste års tid viser hele den triste og menneskefjendske situation i det danske rige.

Først og fremmest politikerne, der både sælger ud af arvegods og menneskerettigheder og rager til sig – samtidig med at disse folkevalgte lader den indre svinehund glamme for fuld hals i det såkaldte frie samfunds tjeneste. Gø og glamme i en grad, så den i madam Skralds aka Pia Kjærsgaards billede danser for fuld skrue, mens hun triumferende forkynder, at vi skal bekæmpe de antidemokratiske kræfter ved hjælp ad nødret og afskaffelse af menneskerettigheder.

Et grumt billede, men sandt. Og Adam O. skåner heldigvis heller ingen, når han tegner. Der bliver delt ud til både højre og venstre, men altid med skytset rettet mod dem, som har magten og dermed muligheden for at gøre en forskel.

Og således lever Adam O. op til satirens fineste mål, som er kombinationen af at more og at udstille magten og dens ansigt præcis så terminator-dæmonisk, som den er det i denne uhyggelige tid, hvor vinteren på alle måder er på vej indover Danmark, som man også ser det i en kuldegysende tegning af Kristian Thuelsen Dahl.

En af bogens gennemgående figurer er dog hverken berømt, rig eller på anden måde fuld af magt. Det er nemlig den lille, filosofiske mus, der altid rammer hovedet på sømmet med sine små kommentarer (på jysk), som når den fx efter en massiv omgang giftgul ytringsfrihed, konstaterer, at her er der ikke tale om grundsubstansen i vores demokrati, men i stedet blot opkast.

Andre emner er miljø, overvågning og økonomisk kriminalitet, som også tegnes barsk og bidende. En af de bedste er tegningen med blodet på scenen og de tre dødningeskeletter ved navn kontrol, overvågning og intolerance på lur til at tage over. Et uhyggeligt billede på, hvad det er for et samfund, som Adam O. frygter og ser komme – hvis ikke vi allerede har det. Et samfund og et lille rige, som ingen ønsker at komme til – hvad der i øvrigt passer de fleste af personerne i bogen ganske godt.

Og skulle man være i tvivl, kan man se på Inger Støjberg der som en anden (sindssyg) Hamlet står med menneskelighedens kranium i sin hånd og med øjne lysende af vanvid udtaler ”Travel not to the State of Denmark – Madness Reigns Here”. En tegning i øvrigt godkendt af Integrationsministeriet. Djævlen sidder i detaljen, plejer man at sige. Hos Adam O. er der tit en uddybning af pointén til den, der læser det hele i tegningen, også det med småt. Så det gælder om at have øjnene med sig.

Ang. det tegnetekniske, så er der selvfølgelig fyret godt op under den klassiske, satiriske streg, hvor de forskellige personers karakteristiske træk bliver fremhævet – her ofte netop i selskab med forskellige kendetegn fra kendte skurke og monstre. Det giver grin og genkendelse – og gør, at man ikke slipper bogen, men hele tiden læser videre.

Et andet godt flow er, at bogens tegninger veksler imellem at være i farver eller i sort og hvid, fylde hele siden eller en del af en side, være en del af en kendt referenceramme som fx Olsen Banden på havnen – eller det er Adam O. , der selv skaber situationen.

Danmarksbloggen både gøs og grinede hele vejen gennem ”Det lille rige med svovlstikkerne” og kvitterer med fem farveblyanter ud af seks mulige.

Bogen ”Det lille rige med svovlstikkerne” udkommer i dag på forlaget Fahrenheit. Den koster 129 kroner.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Der var engang en retsstat

Der var engang en retsstat – en lille, hyggelig andedams-retsstat, der hed Danmark. Det var en retsstat, som vi var meget stolte af. For den hyldede frihedsprincipperne og sikrede, at alle kom for en dommer indenfor en rimelig tidsfrist og i det hele taget fik en fair og retssikker behandling.

Sådan er det ikke længere – lige om lidt. Ikke hvis man er flygtning ihvertfald.

For nu skal et forslag hastebehandles. Et forslag, der går på, at i såkaldt særlige situationer vil flygtninge ikke skulle for en dommer indenfor 72 timer, men kan tilbageholdes på ubestemt tid. Forslaget kom først i går aftes, men allerede idag skal det førstebehandles – og på fredag skal der stemmes.

Der bliver altså ikke tid til at tænke sig om – eller indkalde eksperter og andre, der arbejder med området til dagligt. Det er bare lige på og hårdt – og så kan man (hvis det vedtages – og det gør det, som det ser ud pt.) ellers tilbageholde store grupper af flygtninge i ubegrænset tid uden at de kommer for en dommer.

Der var engang en retsstat … det er snart længe siden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terrorangreb kan føre til fred … måske

Læs nedenstående artikel fra DR. Det er dagens vigtigste læsning.

For i den står der, hvorfor og hvordan FN´s generalsekretær Ban Ki-moon mener, at terrorangrebene i Paris kan bruges til at skabe en sjælden enighed i bekæmpelse af terrorisme og Islamisk Stat.

Danmarksbloggen håber, at det bliver sådan. At de store lande bliver enige om en fælles kurs, således at vi kan slå terrorismen ned og igen kan komme igang med at redde miljøet og kloden og fokusere på at skabe lighed og vækst og liv og glæde.

Altså det stik modsatte af hvad mørkemændene ønsker at fremme med deres drab, bomber og skydevåben …

Link til artiklen her: http://www.dr.dk/nyheder/udland/ban-ki-moon-sjaeldent-vindue-loesning-i-syrien

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fjenden er fundamentalismen

Hvorfor sørger og begræder vi kun Frankrig, skriver mange på Facebook idag.

Præmissen er forkert. For det er ikke sandt. Hvis vi i den vestlige verden kun bekymrede os om os selv, ville vi ikke være involveret i hjælpearbejde – eller bombe Islamisk Stat. 

Men ja, vi sørger mere over Frankrig, fordi de er mere som vi er det, både i levemåde og samfundsopbygning.

Så nej, det er der ikke noget mærkeligt i. Mennesket er – trods alle ønsker om at være ægte multi – stadig mest istand til at relatere til dem, som er ligesom dem selv. Og det gælder alle, uanset tro, religion og andre forskelle.

Øvelsen er derfor at lade være med at angribe hinanden – heller ikke med ord. Øvelsen er istedet at bygge bro og skabe forståelse. For nok er vi forskellige – og vi har lettest ved at forstå dem, der ligner os selv. Men der er stadig mere, der samler end skiller os. Det skal vi huske.

Danmarksbloggen vil derfor med god samvittighed tage ind til mindehøjtideligheden ved Den Franske Ambassade. For idag drejer det sig ikke om politiske slagsmål, men om at ære de døde, der i øvrigt kom fra hele verden og alle religioner.

Fjenden er nemlig ikke islam – men fundamentalismen i alle dens former, uanset om det er en muslimsk mørkemand med en bombe i vesten, eller det er en kristen mørkemand fra Dansk Folkeparti, der synes det er ok at bombe børn.

Ingen af dem har forstået en snus af det bud om næstekærlighed, som alle de store religioner er enige om.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk