Det første år med Frederik Ferieglad

Det er i dag præcis et år siden, at Kong Frederik blev udnævnt fra balkonen på Christiansborg Slot. Men hvordan er det gået for den nye konge, den nye dronning og den nye kronprins?

Danmarksbloggen kommer her med syv udsagn. Et for hver dag i ugen.

  1. Apropos det med ugen og arbejdstid, så kan ingen hævde, at Frederik overanstrenger sig. Tværtimod meddelte kongen som noget af det første, at han og Mary ville tage en del time-outs – og de var fx også på skiferie ikke én, men hele to gange i deres første 100 dage som regentpar.
  2. Senest var de også på privat rejse efter nytårskurene – midt under den pågående Grønlandskrise, som er Danmarks største udenrigspolitiske krise siden 2. Verdenskrig. Så meget åbenbart for Frederiks såkaldte kongeord: “Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”. De fine ord gælder åbenbart kun, når kongen ikke vil på ferie.
  3. Der er også mere tid til at tage på ferie. Antallet af kongelige protektioner, som skal besøges, blev skåret kraftigt ned – fra 258 til 140.
  4. Til gengæld fik det nye kongepar markant flere penge – hele 17 millioner mere, så de nu får lidt over 143 millioner. Mindre at lave – og flere penge for det altså. Det er en god deal … for Frederik og Mary, men ikke for Danmark.
  5. Alligevel er kongen – som angiveligt skal være vældig folkelig, selvom han stort set aldrig viser sig, men blot én dag om året løber igennem nogle danske byer – vældig populær. Danskerne er et nøjsomt folk.
  6. Og det samme er pressen, som ved nytårstide hyldede kongen, fordi han i en alder af 56 år kunne gå hen til et bord og læse op af en tale, som han ikke selv havde skrevet.
  7. Den nye kronprins kom også i vælten – først pga en dyr skjorte, da han blev student. Så fordi han som alle andre unge festede og drak sig gennem sin studentertid. Men siden Christian kom hjem fra Afrika, hvor han vistnok arbejdede – udover en luksus-safari-tur – har der ikke været noget. Og lige om lidt skal Christian være soldat i Slagelse. Dén værnepligt skal han så gennemføre (i modsætning til hans fætre, som ikke kunne tåle mosten), hvis respekten skal bevares – og håbet sættes til en kronprins, som på mange måder tegner til at kunne blive en god konge.

Og så er vi tilbage ved kongen. I gamle dage var der tradition for at give kongerne et tilnavn – fx Oluf Hunger og Knud den Hellige. Skulle Frederik d. 10 have et, kunne det passende være Frederik Ferieglad.

Synes De, at det er groft? Tja, det er i hvert fald bedre end Frederik Forræder, som hans forfædre nok ville have kaldt ham, idet Kong Frederik d. 10 har sløjfet de tre kongekroner, som i 500 år har været en del af det danske rigsvåben, og som mange tusinde danskere er døde for i de mange rige, som Danmark har udkæmpet med Sverige.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nallerne væk fra Grønland …

USA´s kommende diktator, undskyld præsident, mener det alvorligt: Han vil have Grønland. Dertil er kun at sige: DET ER JO VANVID.

At Trump så kan sige den slags og ovenikøbet også – inden han har indtaget embedet – sender sin søn til Grønland, kan ikke på nogen måde overraske.

Det kan det så – desværre – heller ikke undre, at nogen grønlændere kan være fristede til at sige ja til Trump. At det så er ris til egen røv kan disse grønlændere åbenbart ikke se.

Nu er det så bare således, at Grønland IKKE er selvstændigt. Så Grønland kan ikke sige ja til Trump. Det er Danmark, der skal det – og vi siger NEJ. Hvis Grønland skal sige ja til USA, skal Grønland først løsrive sig fra Danmark efter både forhandlinger og en folkeafstemning.

Må Danmarksbloggen i den anledning råde de danske politikere til at lade dén proces vare mere end fire år?

For i så fald kan man håbe, at der 1) kommer et demokratisk valg i USA i 2028 og 2) bliver valgt en anden end en diktatur-præsident med vilde stormagtsfantasier, som man skal til Ruslands Putin for at finde en parallel til.

For det er vist eneste mulighed, hvis Grønland med sikkerhed skal forblive dansk.

For vi skal ikke regne med, at de andre NATO-lande vil bakke os op i bestræbelserne på at beholde Grønland.

Og vi skal slet ikke kalkulere med, at kong Frederik kan gøre noget som helst. Han er en kransekage-figur, selvom han både har kørt med Sirius-patruljen og været frømand.

Diplomatiets snørklede arbejdsgange og hele det politiske systems sendrægtighed er vores eneste håb, hvis Grønland skal forblive i Rigsfællesskabet – og det skal Grønland.

Så derfor denne meddelelse til Trump i et sprog, som denne forstår: NALLERNE VÆK FRA GRØNLAND.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Statsministerens nytårstale

Malede statsministeren et skræmmebillede i sin nytårstale? Gu´ gjorde hun så. Det var så blot hverken et fake-billede eller spin. Det var den rene, skære virkelighed.

Verden ER i brand. Europa ER presset på alle planer. Krigen i Ukraine handler ikke kun om Ukraine. Der findes en rådden alliance af diktatur-lande, som vil den frie verden det skidt – og her skal ikke kun tælles Rusland, Nordkorea, Iran og Kina, som statsministeren nævnte. Hertil skal også Saudi-Arabien og flere andre arabiske lande medregnes.

Så ja, Europa ER alene hjemme – og ja, Europa SKAL til at kunne selv, både i produktion og forsvar. Dét kan simpelthen ikke diskuteres, og ja, det kræver øget statsstøtte.

Sådan er det. LEV MED DET.

Men Mette Frederiksen gik galt i byen, da hun talte om, hvor godt velfærden klarer sig – og at det bliver bedre i det kommende år. Dén holder ikke. Der bliver byttet lidt rundt på nogle pengesække, og det er det.

Skulle det batte noget, så drop de mange skattelettelser. Vi har brug for pengene – til både forsvar, sundhed, uddannelse, børn og ældre. Men skattelettelser var et ord, som statsministeren ikke brugte i sin nytårstale.

Til gengæld talte hun om såkaldte danske værdier: Tillid, foreningsliv, flade hierarkier, tør humor og handlekraft.

Ser man på Mette Frederiksens egen embedsførelse, er der på ingen måde fuld plade i ”danske værdier”. Måske tværtimod.

  1. Den danske statsminister holder mere af kontrol end af tillid, når det handler om hendes ministre og hendes partifæller – tag indblandingen i hvem der skal være overborgmester-kandidat i København.
  2. Foreningsliv: Hvem har tid til det, når vi skal arbejde mere og længere?
  3. Flade hierarkier – det klinger hult, når man ved, hvor topstyret statsministerens embedsførelse er.
  4. Tør humor – well, det har hun faktisk – indimellem.
  5. Handlekraft – dét har hun til gengæld galore.

Og netop handlekraft er det, som er nødvendigt i den krigs- og krisetid, som vi befinder os i. For sådan er virkeligheden – og det skal de konfliktsky danskere lære at forholde sig til.

Så Mette Frederiksen er – trods sine fejl – nok det bedste bud på en dansk statsminister pt. Men hvor ville det være dejligt, hvis det blev med en større social ansvarlighed. For det mangler bigtime.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Myten om det moderne kongepar

Kongeparret bliver i medierne omtalt som et nyt og moderne kongepar …

Men det er en myte, som skurrer meget i ørerne, når man betænker, at:

  • Den sportsglade konge har været deltager i mange af håndboldherrernes finaler, men ikke i en eneste af damernes. Han kommer således heller ikke i dag. Det gør ingen fra kongehuset.
  • Kongen var til stede i 10 ud af 16 dage til OL i Paris i sommers, men ikke en eneste dag kunne han bruge på PL.

Man kan altså konkludere, at kongen kun gider komme, når det handler om mænd uden handicap – med en enkelt kvindelig sejler og tidligere en kvindelig tennisspiller som undtagelse.

Der er heller ikke meget nyt på klimafronten. Kongehuset lader sig fortsat fragte i helikoptere og chartrede fly, kører i dyre benzindrevne biler – og ikke ét ord om at leve mere grønt og undgå madspild kommer over kongeparrets læber.

Ja, faktisk kommer der ikke ret meget over deres læber. Selvom Frederik har siddet på tronen i snart et år, har han ikke deltaget i et eneste interview med de store dagblade. Måske fordi han er bange for at klumre i det. Dét virker logisk. Det eneste interview, der er blevet givet i år 1 som konge, er det fra i sommers på det totalt miljøsvinende Dannebrog, hvor en ydmyg TV2-journalist ikke vidste, hvordan hun skulle bukke og skrabe sig nok. Dét kom der ikke noget interessant ud af.

Kongehuset har derimod fået markant flere penge. Men hvad Danmark får ud af dem, udover dyrt tøj til kongehusets medlemmer fra udenlandske modehuse, er et åbent spørgsmål. Apropos åbent – så var kongehuset noget mere åbent i Margrethe d. 2´s tid.

Så nej, nyt og moderne er kongehuset ikke blevet. Det er derimod blevet elitært og lukket, anti-woke, patriarkalsk, klimasort og meget mere af samme triste skuffe, og man må håbe, at Frederik føler, at han godt kan gå på pension som 70-årig.

For så er der ”kun” 14 år, inden en ny – og lovende – kandidat kommer på tronen, hvis da vi overhovedet behøver et monarki.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

“Do they know” … det handler om evnen til at tolke en sangtekst!

Flere nutidige popstjerner kritiserer den gamle pop- og støttesang “Do they know it´s Christmas”, og siger, at den tegner et forkert billede af Afrika? Men forholder det sådan? Er den nedsættende overfor folk, som bor i Afrika?

Gu´ er den ej.

Det er en STØTTESANG med det formål at gøre noget ved den nød og elendighed, som fandtes i Afrika for 40 år siden, da sangen blev skrevet – og som desværre stadig findes. Cirka 800 millioner på verdensplan – heriblandt mange i Afrika – sulter i 2024.

Ingen – hverken nu eller dengang – tvivler på, at der OGSÅ findes steder og lande i Afrika, hvor sult og nød ikke er en fast del af hverdagen.

Man skal nemlig være meget begrænset i sit hoved, hvis man tror, at en popsang dækker sandheden, kun sandheden og hele sandheden om et helt kontinent. Men begrænsede er måske netop, hvad de kritiske røster er.

For de kan heller ikke finde ud af at tolke en sangtekst. For når man i sangen synger Do they know it Christmas-time at all, så taler man IKKE om afrikanere som værende dumme.

TVÆRTIMOD er udsagnet en understregning af, at når et menneske er i en katastrofesituation (og det er det at prøve at overleve en hungersnød), så er julen det sidste, som man bekymrer sig om. Så handler alt om at overleve.

Så når kritikken mod sangen rejser sig i disse tider, er det et udtryk for, at nogle af nutidens sangere – som fx Ed Sheeran – faktisk ikke er i stand til at læse og tolke en sangtekst. Dét er godtnok trist – og man får lyst til at citere en anden linie fra sangen:

There´s a world outside your window. Det er der også udenfor den begrænsede – og begrænsende – opfattelse af virkeligheden, som folk som Sheeran ligger for dagen.

Ps. “Do they know it´s Christmas” kan i år fejre 40 år ligesom Whams ”Last Christmas”, som handler om noget langt mindre politisk farligt – nemlig kærestesorg ved juletid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Black altmuligt er rettidig omhu

Ai, jeg handler altså ikke under Black Friday/Week/Month, kan man høre fra især velbjærgede, som fortsætter: Vi betaler, hvad det koster. Ja, det gør vi.  

Ja, det må enhver jo selv om. MEN for langt de fleste danskere giver et godt tilbud mening.

20% på bøger kan man ofte få. Og tro mig: Det er PRÆCIS den samme bog. Det sidste kapitel er ikke revet ud eller noget. Man får bogen fra start til slut – og sparer penge.

Og det kan blive til en del. Skal man fx give fem bøger i julegave til 200 kroner stykket, så koster det normalt 1.000 kroner, men under Black altmuligt slipper man med 800 kroner.

Man sparer altså 200 kroner, som man måske kan supplere madbudgettet med – eller bruge til mandelgaven plus lidt juleslik. Eller endnu en julegave.

Man kan også – hvis man har råd – give besparelsen på de 200 kroner til fx Frelsens Hær eller en anden velgørende organisation, som hjælper de alt for mange fattige danskere her til jul.

Så hvor Lars Løkke engang arrogant sagde: Hvad kan man få for 2.000 kroner? Et par sko?
Så er det Danmarksbloggens holdning, at en tiendedel af det beløb, nemlig 200 kroner faktisk kan række til en hel del – især for de mange, som ikke er vant til at bruge 2.000 kroner på ET par sko.

Så don´t be shy …

Glæd dig selv og din familie – og hvis du har overskud fattige familier … og køb dine julegaver her under Black altmuligt.

Dét er rettidig omhu …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julemarkedernes forbandelse

Det er efterhånden et par år siden, at undertegnede sidst vovede sig ind på et julemarked. Jeg når aldrig længere end til udkanten, så frastødes jeg på en måde, så det føles fysisk – og går i en anden retning, mod mere stille gader, hjemad eller ud i naturen …

For 20 år siden var julemarkederne ellers noget af det hotteste – og faktisk rigtigt hyggelige. Dengang startede de først op mod december. De var få og små, og det var begrænset, hvad man kunne købe – foruden at det meste var af god kvalitet fra spegepølserne til strikhuen og glasset med god gløgg.

I dag derimod vrimler det med julemarkeder. Alene i det centrale København er der i år: Et på Kultorvet, et i Nyhavn, et på Højbro Plads, et på Nytorv, et ved Thorvaldsens Museum – og så selvfølgelig det store i Tivoli, som så koster indgang til Den Gamle Have.

Men de andre julemarkeder er gratis at besøge – og fulde af skrammel, som sælges til en alt for dyr penge. Foruden at stanken af oversukrede churros, (for)brændte mandler og dårlig gløgg ligger som en tåge over det 100% unødvendige og klima-fjendtlige overforbrug, som starter allerede nu i begyndelsen af november.

For mange af byens julemarkeder åbner i disse dage – hvis ikke de allerede er åbne. Det bliver altså til en flere uger lang og meget larmende forbandelse under de lange kæder af elektriske lys, der skal give illusionen af ”hygge”.

De fleste æder den så råt – og tager et væld af selfies, mens de har en rest af æbleskiven siddende i mundvigen, en plet af gløggen på det nye – og lyse – halstørklæde samt solide lommesmerter, som så først opdages i januar.

For julemarkederne udhuler både pengepungen og julehyggen. Så boykot julemarkederne og alt deres væsen. De har intet med julen at gøre – og de er dårlige for klimaet.

Lav dig i stedet et glas god gløgg derhjemme og sæt dig med en bog – eller inviter venner over til snak. SÅ bliver det hyggeligt. SÅ bliver det jul – når altså julen kommer. For lige nu er det den vidunderligt stille og grå november. Tiden til eftertænksomhed og refleksion.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jøde tvinges til at opgive sit studie på RUC

Den er helt gal:

En jødisk studerende har været nødt til at opgive sit studie på RUC, fordi han dagligt forfølges af en gruppe på RUC, som kalder sig “RUC Intifada”, og som står bag flere demonstrationer med maskerede deltagere, hyldester til terrorleder, propalæstinensisk hærværk – og altså også personlige angreb.

Det oplyser TV2 News.

Intifada betyder i øvrigt opstand, og er en term, der bruges af visse – ofte ret fundamentalistiske – muslimer – ofte sammen med termen jihad, der betyder hellig krig

Men det er RUC Intifada, som skal 1) smides ud og 2) meldes til politiet, som så må stå for den videre efterforskning og evt rejse en sag for domstolene, hvis de vurderer, at der er grundlag for det.

For vi lever i en liberal retsstat – og det skal vi blive ved med. Og vi skal ikke lade os knægte af folk, som råber højt, når de sætter islam højere end demokrati og individets rettigheder.

Så det er NU, at vi skal reagere, NU vi skal slå endnu stærkere ring om vores jøder, NU vi ikke skal acceptere den fundamentalisering, som sker i visse muslimske miljøer.

Det handler om vores demokrati. Om at ALLE borgere i Danmark skal kunne leve i tryghed.

Men det kan jøderne ikke i øjeblikket – og det skyldes visse grupper af muslimer!!!

Dét skal og kan vi ikke acceptere – hverken som enkeltpersoner eller som samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

365 dage i Helvede

Undertegnede har deltaget i mange demonstrationer og markeringer. Men kun dem til fordel for Ukraine kan måle sig i vigtighed med den markering, som finder sted senere i dag.

For det er i dag d. 7. oktober.

Årsdagen for Hamas grusomme massakre, hvor mere end 1.200 jøder blev slået ihjel, og 252 taget som gidsel – hvoraf 101 stadig er i Hamas´ fangenskab.

D. 7. oktober 2023 var nemlig dagen for terrorhandlingen begået af terrororganisationen Hamas, der er pot og pande med Hizbollah, som er den forlængede arm for det fundamentalistiske præstestyre i Iran.

Der er altså tale om mennesker, som i holdning har mere tilfælles med Taleban og Islamisk Stat, end de har med nogen andre. Der er tale om dem, som startede dén storkrig, der nu truer i Mellemøsten.

Det er mig derfor en gåde, hvorfor mange i Vesten forsvarer, ja holder med disse forbrydere. Jeg ved godt, at der er mange uskyldige i Gaza, som også lider. Men jeg ved også, at mange i Gaza (og Vesten) bakker op om den fundamentalistiske islam og dens repræsentanter. Det så vi i lørdags.

Men det er ikke hverken jøderne eller Israel, som er et problem.

Det er den fundamentalistiske islam, som med sit kvindehad, sin foragt for LGBTQIA, sin negligering af menneskerettigheder og mere af samme skuffe, som er fjenden, der skal bekæmpes, hvis vi vil beholde vores frie demokratier- og hvis vi mener noget med det løfte, som vi gav jøderne i 1945.

Så bak op om Israel, som kæmper en heroisk kamp mod fjender hele vejen rundt – og bak især op om de 101 og deres familier, som nu i et år har været fanger hos Hamas.

Bak op om de danske jøder, som i dét år har mødt så alt for meget had, forfølgelse og foragt fra både muslimer og ikke-muslimer. Dét er forkasteligt. Alle i Danmark skal kunne leve i fred og sikkerhed.

Så lad os vise vores støtte til de danske jøder – og til det jødiske folk.

Det foregår kl. 16.29 i dag inde på Israels Plads.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sammen om Børsen

Det skulle have været en kæmpe-fest med en nyrestaureret Børs-bygning, der skulle stråle i september-solen her på 400-året for Børsens opførelse.

Men det satte flammerne d. 16. april i år en stopper for. Halvdelen af Børsen – blandt andet den store festsal – nedbrændte. Ilden åd også spiret med de fire vanddrager, der ifølge legenden ellers passede på Børsen.

Så i stedet for at se Børsen blive pakket ud, var vi vidne til at Børsen blev til en ruin, der i dagene efter branden blev til en endnu større ruin, da dele af murene og også gavlen ud mod Christiansborg faldt sammen.

Men Børsen skal genopføres. No matter what.

Så i går lagde kong Frederik den første sten, den såkaldte kongesten. Så kunne kongen også endelig være dér.

For dengang Børsen brændte – på Dronning Margrethes fødselsdag – kom kongen ikke forbi, men nøjedes med en besked på Instagram, selvom han var på Amalienborg. Dét er dårlig stil.

Det er til gengæld god stil, at Dansk Erhverv kvit og frit inviterer alle danskere på besøg på Børsen i dag. Du kan se, hvordan håndværkere og lærlinge arbejder med Børsens restaurering. Du kan også se en udstilling om Børsens historie fra opførelsen i 1624 til branden 16. april 2024.

Se mere her: https://www.danskerhverv.dk/sammen-om-borsen/kom-tat-pa-borsen-vi-fejrer-400-ars-fodselsdag-og-markerer-begyndelsen-pa-genopforelsen-af-borsen/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk