Danmarksbloggen møder danskerne: Jeg vil soooooooove

Danmarksbloggen er i denne uge på gaden og møder danskerne i deres hverdag. I dag en lille pige og hendes far, som er gået i stå på fortovet. Hun er ked af det:

Jeg vil soooooooooove, skriger den lille pige på to-tre år, mens den desperate far pædagogisk prøver at forklare hende, at det ikke går, fordi han og moderen skal på arbejde og hun i vuggestue.

Det er den lille pige totalt ligeglad med – hun er bare træt og vil hjem og i seng igen.

Danmarksbloggen kan ikke bebrejde den lille pige noget. Klokken er otte om morgenen, og det er bælgmørkt, men afsted de må på deres vej, så de forsvinder i mørket og tågen denne mandag i januar.

Danmarksbloggen ved også godt, at der er mange andre børn, som allerede her ved otte-tiden har været lang tid i diverse institutioner, fordi forældrene skal passe deres arbejde. For sådan gør vi her i landet.

Men er det nu rigtigt? Og kunne vi gøre det anderledes?

Små børn har godt af at være ude blandt andre, siger vi – og det er sandt. Men behøver det at være fra tidlig morgen til sen eftermiddag, så de små er drøntrætte, når de skal op og afsted – og endnu mere drøntrætte, når de kommer hjem? Og så hele småbørnstiden derfor bliver en udmattende tour de force for både forældre og børn fremfor en sød og blød tid med nærvær og kærlighed?

Det sidste ville nemlig ellers skabe mennesker med bedre selvværd og mere rummelighed … for vi kan som bekendt kun give det, som vi selv modtager, og de første tre år af et menneskes liv er altafgørende.

Så hvorfor ikke indrette arbejdsmarkedet således, at småbørnsforældre kun arbejder 25 timer om ugen, således så de mindste ikke skal tilbringe mere end max seks timer om dagen på en institution, mens de resten af tiden kan være sammen med mor og far?

Det ville give små, glade og trygge børn, som ikke behøvede at græde i de mørke timer morgen og eftermiddag, men som i stedet glad kunne hoppe hen i vuggestuen ved ni-tiden – og mæt af indtryk, men stadig glad og med overskud kunne hoppe hjem igen senest ved 15-tiden om eftermiddagen.

Det vil også være en økonomisk besparelse på den lange bane – og dermed skulle alle være tilfredse, både dem, der går op i mennesker og dem, der går op i penge. Så hvad venter vi på?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bacon 24/7 – eller?

Nogle institutioner serverer ikke svinekød – af hensyntagen til de muslimske børn og unge, mens andre bliver pålagt af deres kommuner, at de skal servere svinekød.

STOP NU.

Begge dele er jo lige galt. Det er misforstået hensyn, når en institution ikke vil servere svinekød, men det er også helt forkert, at en kommune skal bruge energi og midler på at diktere, hvad der skal spises i en institution.

Som Danmarksbloggen ser det, så skal menuen i en institution afspejle det samfund, som vi lever i – og her spiser man svin. Så de dage, hvor der er gris på menuen, må muslimske børn have en madpakke med. Ligesom at hinduistiske børn må have en madpakke med, de dage der spises okse. Vegetarbørn skal måske have ekstra grøntsager med. Og alle de kræsne må have de 4-5 ting med hjemmefra, som de nu kan lide.

For vi skal alle sammen være her – og vi må alle indrette os efter hinanden, uanset religion og smagsløg.

Så nej, ingen skal servere bacon døgnet rundt – men klassiske danske retter som frikadeller og leverpostej skal selvfølgelig være at finde på menuen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Første skoledag i vores allesammens folkeskole

Det er idag første skoledag under den nye folkeskole-ordning, som er meget udskældt fra mange sider.

Emner som inklusionen og dens konsekvenser, lærernes arbejdsforhold og elevernes indlæring har alle været diskuteret op af stolper og ned af vægge.

Alle – både forældre, lærere og alle mulige andre – har nemlig en mening om folkeskolen og dens måde at køre på – og især om hvordan det kunne og skulle være i folkeskolen, hvis det skulle foregå optimalt.

For sådan er det nemlig med de institutioner, som vi opfatter som vores allesammens: Sygehusene, børneinstitutionerne, plejehjemmene, folkeskolen og nogle stykker endnu.

De er vores, som vi via skatten betaler til – og som vi kender og bruger i løbet af vores liv, og som vi derfor føler os knyttet til – og derfor også har en holdning til.

Og det, mine damer og herrer, er i virkeligheden et stærkt sundhedstegn i vores demokratiske velfærdssamfund.

For så længe vi føler ejerskab og har en holdning til vores allesammens institutioner, så har de også en chance for at overleve som hjørnestenene i vores fælles velfærdssamfund. Et samfund, hvor vi tager os af hinanden og ikke blot tænker på os selv.

Så lad endelig debatten om folkeskolen i dens nye form flyde frit og langt: Dét er mere end sundt for folkeskolen, demokratiet og velfærdsstaten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Frikadeller og halalkød er en personlig sag

En del danske børneinstitutioner har fjernet svinekødet fra deres menu og istedet indført halalslagtet kød af hensyn til de muslimske børn. Dét er ikke i orden, og det gavner ingen af børnene, uanset religion og oprindelsesland.

At lille Muhammed ikke spiser leverpostej og frikadeller er derimod helt i orden. Det gør lille Matthias måske heller ikke. Matthias fordi han ikke kan lide det, og Muhammed fordi han er muslim. Folks bevæggrunde for at vælge noget til eller fra kan være så mange – og må altid være et personligt anliggende.

Ja, netop et personligt anliggende. For det kan aldrig være en sag for institutionen, om nogle børn (eller deres forældre) vælger noget mad til eller fra. Institutionens opgave er at sørge for at servere næringsrig mad fra hele spektret af retter, som man spiser her til lands – og her er svinekød en naturlig del af menuen.

Men institutionerne skal selvfølgelig sørge for, at der hver dag er gode, sunde ting, som alle kan spise sig mætte i – samt at der udleveres en madplan, så alle forældre kan give deres børn lidt ekstra med de dage, hvor maden på menuen ikke smager poden.

Det er den eneste måde, hvor der bliver plads til os alle sammen. For der skal være rum til os alle sammen. Det giver ingen mening, at et mindretals madvaner skal diktere flertallets måde at spise på. Det vil derimod kun medføre uro og øget modstand mod de muslimer, som flere og flere danskere i forvejen har det svært med.

Vi er alle – uanset vores tro og oprindelse – nødt til at møde hinanden med tolerance og rummelighed. Og det betyder altså i denne sag, at muslimske forældre må acceptere, at der er frikadeller i børnehaven, men at de selv kan give deres børn halalslagtet kød med de dage, hvor der serveres svinekød – og så er den sag sådan set ikke længere.

For hvad vi spiser eller ikke spiser, er vores eget valg – og ingen skal sætte sig til dommer over, hvad andre skal spise – eller som her: Ikke spise.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk