Det er idag første skoledag under den nye folkeskole-ordning, som er meget udskældt fra mange sider.

Emner som inklusionen og dens konsekvenser, lærernes arbejdsforhold og elevernes indlæring har alle været diskuteret op af stolper og ned af vægge.

Alle – både forældre, lærere og alle mulige andre – har nemlig en mening om folkeskolen og dens måde at køre på – og især om hvordan det kunne og skulle være i folkeskolen, hvis det skulle foregå optimalt.

For sådan er det nemlig med de institutioner, som vi opfatter som vores allesammens: Sygehusene, børneinstitutionerne, plejehjemmene, folkeskolen og nogle stykker endnu.

De er vores, som vi via skatten betaler til – og som vi kender og bruger i løbet af vores liv, og som vi derfor føler os knyttet til – og derfor også har en holdning til.

Og det, mine damer og herrer, er i virkeligheden et stærkt sundhedstegn i vores demokratiske velfærdssamfund.

For så længe vi føler ejerskab og har en holdning til vores allesammens institutioner, så har de også en chance for at overleve som hjørnestenene i vores fælles velfærdssamfund. Et samfund, hvor vi tager os af hinanden og ikke blot tænker på os selv.

Så lad endelig debatten om folkeskolen i dens nye form flyde frit og langt: Dét er mere end sundt for folkeskolen, demokratiet og velfærdsstaten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk