Onsdagsinspiration nr. 4: Varme og ansvarlighed

Danmarksbloggens sommerserie fortsætter idag med den fjerde af ialt fem inspirations-artikler til de danske politikere og andre med indflydelse på samfundsudviklingen.

http://danmarksbloggen.dk/?p=344

Denne gang handler det om, hvad der skaber et godt samfund.

Nemlig varme og ansvarlighed … og så bekæmpelsen af grådigheden.

Den grådighed, der får virksomheder til at lægge arbejdspladser i for eksempel Indien, så de kan spare penge … penge, som de bruger på sig selv og deres aktionærer og ikke på det samfund, der stiller infrastrukur, sundhedssystem og uddannelse til rådighed.

Det er den samme grådighed, der får offentlige myndigheder til at få løst deres opgaver, så det (i hvertfald i første omgang) bliver billigst for kommunen, men uden at det skaber arbejdspladser for kommunens egne borgere.

Og så du´r det ikke at tale om CSR, Corperate Social Responsibility. For det betyder som regel blot at give lidt håndører til den lokale spejderklub eller nye møbler til børnehaven.

Men social ansvarlighed er ikke at give disse symbolske pengebeløb til den lokale fodboldklub eller støtte et krisecenter. Social ansvarlighed for danske virksomheder og offentlige myndigheder er at skabe arbejdspladser i Danmark, også selvom det betyder et mindre overskud.

For i et rigt samfund som vores skal rigdommene deles af os alle sammen. Det med at dele er i øvrigt en kristen tanke, en kristen grundsten, der har skabt velfærd til os alle sammen. En filosofi, hvor grådighed er en dødssynd, og hvor varme og ansvarlighed er selvfølgeligheder, når man deler ud af sin overflod til de svageste i samfundet..

Til sammenligning kan nævnes rigdommene i den arabiske, muslimske verden, som bliver hos dem, der skraber pengene til sig, både familiemæssigt og nationelt.  Det samme gør sig gældende i den asiatiske verden, hvor enhver også har nok i sig selv. Begge steder lever små overklasser (og i Kina en stor middelklasse) derfor i ufattelig overflod, mens de brede lag har det langt mere pauvert.

Og i Danmark er vi i disse år godt på vej til noget tilsvarende, til et samfund, hvor flertallet får mere og mere, mens et stort mindretal får mindre og mindre – og idag har så lidt, at det rige velfærdsland Danmark igen er blevet et land med fattige, endog en pæn del fattige og andelen er stigende.

Så der skal gøres noget. For det kan hænde, at religionen er på vej ud af det danske samfund, men kristendommens forpligtelse til at dele, til at give af sin overflod – dén skal vi beholde.

Ja, ikke blot beholde, men genindføre og udvide. Dér er brug for det..

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grøn smiley – også i misbrug af menneskeskæbner

Grønne smileyer er absolut positivt. De er en blåstempling (grøn?) af noget, så der ikke kan pilles ved, om tingene er i orden. Så er tingene i orden – lige indtil næste gang, der foretages en vurdering – og der kan gå lang tid.

Der er heller ikke grænser for, hvad man kan sætte grønne smileyer på længere, ligefra hygiejnen i et pizzeria til arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. Alt kan få en smiley, og alle kan ånde lettet op, for nu bliver tingene så nemme og ukomplicerede i en ellers ofte kompliceret verden. Sagde nogen quick fix?

Det kan være rigtig godt med forbrugeroplysning, og udsiger smileyen virkeligt noget, som der er substans i, så giver det god mening. Men hvis det derimod en overfladisk vurdering, så får det næsten karakter af aflad.

For ikke sålænge siden besøgte Arbejdstilsynet en arbejdsplads, som jeg kender indgåede. Resultatet af besøget var en grøn smiley, som nu figurerer på firmaets hjemmeside og med garanti også vil figurere i årets CSR-rapport.

Et par timer var nok. Der var styr på det hele, arbejdsplads-vurderings-skemaer og hvad det nu altsammen hedder, alt var foretaget efter bogen og til tiden. Der kunne ikke sættes en finger på noget. Ingen sager om chikane og mobning, for det har firmaet skrevet i sin personalepolitik ikke må forekomme, så det gør det ikke. Der var styr på alt, og HR-manageren kunne sætte flueben, om han plejer at sige.

Samme HR-manager har indført en elevordning på stedet. Den går ud på, at man søger efter nogle elever – og det kan være snart sagt alle mennesker – for desperationen er til at føle på blandt mange – også ganske veluddannede mennesker, som er parat til at gå for en elevløn over en toårig periode.

I øjeblikket er der tre sådanne elever. Man søger kun de bedste, naturligvis, og de klarer ganske mange opgaver, faktisk vil onde tunger nok mene, at de klarer nogle af opgaverne bedre end nogle af de almindeligt ansatte medarbejdere, men onde tunger kan her være flere ting. Elever kan gøres dygtige for at lægge pres på andre ansatte. Pludseligt en dag opdager man, at man konkurrerer med en, som er villig til at gå til en løn, som udgør en tredjedel af ens egen..

Det er nu et par uger siden det skete. Det er ikke sket tit, men det var åbenbart tiden. Tre medarbejdere blev fyret. To elever i samme afdeling er der stadigvæk.

Der er netop også blevet gennemført en arbejdspladsvurdering. Den var ikke anonym. Et af spørgsmålene lød: “Sover du godt om natten?” Tja, alle svar ville tilgå HR-manageren, som samtidigt er økonomidirektør. De fleste sover formentlig godt, og han vil kunne sætte endnu et flueben. Hans nærmeste medarbejdere vil sandsynligvis være nogle af dem, som sover allerbedst.

Skrevet af: Sune Nielsen, sinolog, skribent og kommentator