Månedsarkiv: december 2013

Vikingeskibene reddet – nu mangler vi julen

Udgivet den af
1

Efter stormen kom vandet – og det i så store mængder at man i mange indre danske farvande, fjorde og ved kyster talte om en tusindårs-oversvømmelse. Altså en oversvømmelse så stor, at den kun finder sted en gang hvert tusinde år.

Dét tvivler Danmarksbloggen dog på med de forandringer, som klimaet gennemgår i øjeblikket. Meget tyder derimod på, at lignende – og også værre oversvømmelser – bliver noget, som kommende generationer skal forholde sig til som en fast del af årets gang.

Men uanset hvad, så steg vandet i går til over to meter over dagligt vande mange steder i den østlige del af Danmark. Og de kommende dage vil vise, hvor mange mennesker der har fået ødelagt hele deres hjem eller dele af det.

En ting blev dog reddet, nemlig de historiske vikingeskibe i Roskilde. Bølgerne slog ellers godt med museet, der også befinder sig lige i vandkanten, men der blev gjort meget for at sikre den historiske arv – og det lykkes.

Men en ting er bølger og vandstande. Noget andet er fattigdom og ensomhed. De kommer ikke farende med en storm, men er her hele tiden.

Så der forestår danskerne et endnu vigtigere arbejde end nogle historiske vikingeskibe, nemlig at sørge for at give en jul til de mange, der enten ikke har penge til at holde jul for eller/og ikke har nogen at holde højtiden sammen med.

I morgen er det anden søndag i advent – og der tænder stifter af Julehjælpen Rene Husted Vahl lys nr. 2 i Danmarksbloggens adventskrans. Læs endelig med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Storm nr. 2., Mandela og mediehysteriet

Udgivet den af
2

Dagen i går blev på flere måder en historisk dag – og medierne rendte med, bare ikke på den gode måde.

De første næsten 23 timer af døgnet handlede ALT i medierne om efterårets anden store storm, der først nu er ved at løje af. En meget langvarig og voldsom storm, der desværre også kostede menneskeliv.

Og medierne var selvfølgelig med time efter time i talløse ekstraudsendelser og med diverse reportere på første storm-række – og helt ude i strandkanten, også selvom politiet frarådede al unødig udkørsel og udgang.

Mediemøllen kørte i det hele taget i så lind og ukritisk en strøm, at det pludselig var en tv-nyhed at se en dame i strømpefødder feje vand af et gulv i Esbjerg eller at zoome ind på en bom, der hang lidt anderledes ved Storebæltsbroen.

Det var med andre ord altfor meget. For der skete jo andet (og vigtigere) i verden og i Danmark d. 5. december 2013 end stormen. Men det blev ikke fortalt. ALT handlede om stormen.

Men så – midt i det hele – kl. lidt i 23 kom nyheden om Nelson Mandelas død. Og vupti blev der intet mere sagt om stormen og dens konsekvenser, heller ikke selvom stormen fortsatte natten igennem. Alt drejede sig i stedet om Nelson Mandela og reaktionerne på hans død.

Og ingen skal være i tvivl om, at Nelson Mandelas død er en større begivenhed end en storm i Danmark. Han var en af denne verdens sande store personligheder, som Danmarksbloggen også skrev om det i går få minutter efter meddelelsen kom om hans død. Læs her:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2244

Men stormen fortsatte natten igennem ude i Danmark. Nu hørte man bare ikke mere om den i medierne. For nu stod der Mandela på medie-himlen.

Danmarksbloggen mener ikke, at det giver mening at køre så ensidigt på nogen nyhed, uanset om det er en stor storm, Mandela er død eller nogen anden nyhed. Det er pop og overflade og gør, at medierne kommer til at virke som en flok groupies, der hylende og skrigende følger den i øjeblikket mest hotte nyhed.

Det er med andre ord rent mediehysteri.

Og den slags klarer de fleste mennesker så ganske godt selv, så det behøver medierne slet ikke at deltage i eller lægge op til.

Mediernes rolle er istedet – eller burde være – kritisk og fakta-orienteret at skabe perspektiv og fordybelse ved at beskæftige sig med hele samfundet og ikke kun dagens hotte nyhed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nelson Mandelas lys vil brænde for evigt

Udgivet den af
4

Verden har mistet en af de sande store. Sydafrikas tidligere præsident og mest kendte apartheid-modstander og Nobelprismodtager Nelson Mandela er gået ud af tiden.

Den Nelson Mandela, der sagde:

Ingen bliver født til at hade et andet menneske på grund af hans hudfarve, hans baggrund eller hans religion.
Folk må lære at hade, og hvis de kan lære at hade, kan de også lære at elske, for kærligheden kommer mere naturligt til menneskehjerter end dens modsætning.
Selv i de mørkeste tider i fængslet, da mine kammerater og jeg blev trængt til det yderste, kunne jeg se et glimt af menneskelighed i en af fængselsbetjentene, måske kun et sekund, men det var nok til at give mig sikkerhed og holde mig gående. Menneskets godhed er en flamme, der kan skjules, men aldrig slukkes.

Nu er Mandelas livsflamme slukket, mens hans ånd og hans ord vil leve for evigt.

Danmarksbloggen bøjer sig dybt i ære og i mindet om Nelson Mandela. Du og dit liv og dine ord vil for altid blive husket. Vil for altid være vigtige i Afrika – og i Danmark – og resten af verden. For vi hører sammen – allesammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julemarkeder – men hvor kan man købe lysten til at dele af sin overflod?

Udgivet den af
3

Det vrimler med julemarkeder i Danmark. Fra de højtprofilerede til de mere beskedne. Fra de kirkelige julemarkeder til de rent kommercielle og tivoliserede – og så er der dem med en historisk eller geografisk baggrund.

Og danskerne strømmer til. For vi kan tilsyneladende ikke få nok af ristede mandler, såkaldt hjemmestrikkede huer, specielle oste og hvad der ellers tilbydes i de bugnende boder på julemarkederne her i ugerne op til jul.

Men hvor kan man købe lysten til at dele af sin overflod? For vi lever i et samfund, hvor flertallet har så rigeligt af goder, at det næsten er til at kvæles i, samtidig med at et stigende mindretal ikke har til dagen og vejen, men må hutle sig igennem på bedste beskub.

Det giver ikke mening, og det er bestemt ikke vejen frem for os i Danmark at være delt op i dem, der kan gå hjem fra julemarkederne med alle mulige gode sager i tasken og så dem, der ikke kan.

Vejen frem er i stedet at dele.

Der er derfor heller ikke brug for flere boder med italienske sjaler, slikdamens karameller, slagterens udvalgte spegepølser, mosters hjemmelavede julenissefigurer eller andre nice-to-have-ting, hvis de da ellers kan skubbes ind i det fulde skab eller presses ned i den godt pakkede kommodeskuffe.

Der er istedet brug for en bevidsthed om, at vi skal deles om goderne i det rige, danske samfund.

For uanset hvad så-længe-jeg-arbejder-har-jeg-ret-til-at-have-det-bedre-end-dem-der-ikke-arbejder-mentaliteten ellers hævder, så er og bliver det grundlæggende forkert, når forholdene er, som de er i Danmark i dag, hvor de fleste kan forbruge langt udover kvalmegrænsen, mens et mindretal mangler de rent basale fornødenheder.

Så derfor er der i virkeligheden kun én bod, der for alvor er brug for på de danske julemarkeder. Nemlig boden, hvor man kan købe lysten til at dele af sin overflod.

For så vil alle – og ikke kun de fleste – have råd til at leve et anstændigt liv. Så behøver ingen at gå amok på diverse julemarkeder, men kan nøjes med at købe lidt, men godt, som man så for alvor kan gå og glæde sig over. Endda velvidende at alle har deres need-to-have-ting samt muligheden for at skaffe sig ihvertfald nogle af nice-to-have-tingene … hvis det ellers ønskes.

Så bliver det for alvor jul i betydning at tænke på andre end sig og at give af sin overflod. Og det er præcis, hvad julen handler om, når alt kommer til alt – også på et julemarked.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hiin Enkelte og kontanthjælpen

Udgivet den af
2

Kierkegaard-året kører på de sidste uger.

Det gør kontanthjælpsreformen IKKE. Tværtimod, så indføres der fra årsskiftet gensidig forsørgerpligt for samlevende par, således at kærestepar, der bor sammen, har pligt til at forsørge hinanden, ligesom gifte par har det i dag.

Det har rejst et protestbrøl fra de mere end 12.000, som tænketanken Kraka vurderer bliver berørt – nogle endda så meget, at de helt mister kontanthjælpen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/11/24/013633.htm

Debatten har derfor handlet om, hvor meget denne reform vil splitte familier og skabe (endnu mere) fattigdom og ulighed i Danmark.

Danmarksbloggen mener, at vi mangler at se sagen i det store perspektiv.

For hvorfor skal samboende kærester have bedre forhold end ægtefolk? For det er jo reelt det, som de har under den gamle lov, hvor gifte har gensidig forsørgerpligt, mens samboende ikke har. Men det er forskelsbehandling af familier, der i hverdagen lever under de samme forhold, men hvor nogle bare har valgt at gå papir på hinanden, mens andre ikke har.

Danmarksbloggen mener altså, at det er helt i orden at sidestille samboende med ægtefolk.

MEN Danmarksbloggen mener også, at kontanthjælp skal følge den enkelte uden hensyntagen til hvad en evt. ægtefælle/samboende kæreste tjener.

I Danmark er vi nemlig hver især juridisk ansvarlige for os selv og ikke for andre. En ret, der også bør gælde økonomisk, så kontanthjælp udbetales til dem, der ikke har job eller kan få dagpenge.

Danmarksbloggen er altså FOR medmenneskelighed og IMOD den gensidige forsørgerpligt. Vi er alle enkeltindivider og bør behandles sådan – også økonomisk.

Det kunne eventuelt skrues sammen på den måde, at alle uden job eller ret til dagpenge får et grundbeløb, men at der så er yderligere tilskud til dem, som ikke har en ægtefælle/samboende kæreste. Så ville alle danskere stå ens – uanset deres ægteskabelige/samboende status.

Så ville vi i Kierkegaards fædreland for alvor kunne tale om hiin Enkelte – også i forhold til det danske samfund af i dag. Så ville der være tale om gensidig respekt mellem samfund og individ.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Torben Hangaard tænder adventskransens første lys

Udgivet den af
1

Medmenneskeligheden og fællesskabet i Danmark trues af mørket på en måde, som vi ikke har set det i mange årtier. Der er brug for at tænde lys.
Danmarksbloggen beder derfor hver søndag i advent en person eller en organisation, der arbejder med og for andre mennesker om at tænde et lys og skrive et indlæg.

Vi starter i dag med sognepræst fra Vollsmose Torben Hangaard, der med følgende ord tænder adventskransens første lys:

Adventstiden bliver almindeligvis anvendt som tiden for de levende lys med al den hygge, der omgiver lysene og varmen i den dæmpede stue.

Imidlertid er levende lys noget ganske uhyggeligt, da kejser Nero i oldtidens Rom indførte skikken med at oplyse sin have med levende lys, når gæster indfandt sig til større fester. Levende lys for hans vedkommende var i sandhed levende lys. De bestod nemlig af slaver og krigsfanger, som blev overhældt med brandbar væske og derefter korsfæstet. Når gæsterne ankom, blev der sat ild til disse stakler, der brændte som levende lys i parken. Det er meget uhyggeligt, og det er egentlig besynderligt, at sådan en skik har bevæget sig gennem historien som noget positivt.

Vi husker alle den første kærlighed i stearinlysets skær og tænker ikke på grusomhederne, men lader dem erstatte af en positiv tilgang til de muligheder, det levende lys kan tilbyde. Det er også godt sådan. For der er ingen fremtid i det negative, og med en vis rimelighed kan det hævdes, at kærligheden har overvundet ondskaben ved den ændrede brug af lyset.

Det ses også tydeligt i Amnesty Internationals logo, hvor det levende lys er omgivet af pigtråd, men lyset lader sig ikke spærre inde. Det kan ikke bindes af de begrænsninger, der søger at standse næstekærligheden, men det lyser over ondskabens snærende pigtråd og oplyser verden med sit budskab om kærlighed og frihed.

I Vollsmose kirke, hvor jeg har mit virke, har vi lavet en messehagel med Amnestys symbol, og skønt vi er i besiddelse af alle messehagler til årets forløb, er det den eneste, der bliver brugt som et budskab om nødvendigheden af kærlighed og respekt.

Derfor vil det være på sin plads at tænde et adventslys til ære for Amnesty International og håbe, at organisationens arbejde vil få stor succes i sin kamp for menneskers rettigheder.

Skrevet af: Sognepræst og forfatter Torben Hangaard 

Fakta: Sognepræst Torben Hangaard er uddannet kirkehistoriker med mangeårige studier i Rom. Han har i mere end 20 år arbejdet med området kirke-integration. Torben Hangaard modtog Integrationsministeriets “Ildsjælpris” i 2005. Han har skrevet en lang række bøger om dels Rom og romerske historiske emner, dels jomfru Maria og dels om integrationsarbejdet.