Dobbeltanmeldelse: ”Rivalerne” og ”Høst”

Undertiden kan man undre sig over andre anmelderes dom. Endda så meget at man selv må lave en anmeldelse – eller som her – en dobbeltanmeldelse. Nu er tv-serier ikke det, som Danmarksbloggen anmelder mest. Men i tilfælde af dette efterårs to store dramasatsninger på DR og TV2 er det nødvendigt.

Først TV2´s ”Rivalerne”, som havde premiere midt i september, og som handler om den fiktive provinsby Elverkilde, hvor initiativet om at tørlægge en 100 år gammel sø for til gengæld at gendanne den gamle, slyngede å afslører gemte hemmeligheder med store problemer til følge. Hovedrollerne spilles af Johanne Louise Schmidt, Jens Albinus og Lars Mikkelsen.

Dernæst DR´s ”Høst”, som havde premiere forrige søndag, og som handler om den 65-årige patriarks uventede valg af person til generationsskiftet på egnens førende økologiske gård med afsløringer af gamle hemmeligheder og skjulte relationer. Hovedrollerne spilles af Katrine Greis-Rosenthal, Charlotte Fich, Molly Blixt Egelind, Lars Brygmann, Elliott Crosset Hove, Simon Bennebjerg og Joachim Fjelstrup.

Anmeldere har over en bred kam kaldt ”Rivalerne” for et svulstigt melodrama, mens ”Høst” er blevet beskrevet som en rendyrket reklame for Landbrug og Fødevarer. Danmarksbloggen mener derimod, at begge fortællinger handler om at være menneske, og om de relationer, som vi indgår i, især i familien, og hvilke konsekvenser det kan medføre, når strukturer udfordres.

Men tv-serierne fortæller også om at finde sig selv og sin egen vej, når livet slår et sving. Hvad enten det som i ”Rivalerne” sker, når en elsket mand og far og måske knap så elsket bror pludselig dør, eller det som i ”Høst” er den ikke-på-gården-boende-og arbejdende-søster, som får gården for næsen af de to brødre, der har levet og arbejdet hele deres liv på gården.

Det handler altså om følelser, om at finde fodfæste – og begge tv-serier viser det med godt skuespil og en troværdig historie – men åbenbart også alt for nuanceret end meget moderne drama. Det er så efter Danmarksbloggens mening kun en fordel, når en tv-serie – og en film og et teaterstykke – kræver noget af sit publikum fremfor at servere det hele, som var det et overskueligt og farverigt, men næringsfattigt meal fra Mac´en.

Men folk – også nogle anmeldere – er åbenbart vant til at skulle have alt skåret ud i pap, som var det en pixibog, hvis budskab er, at solen skinner om dagen, og månen lyser om natten. Det er nemlig, hvad de seneste par årtiers mange timer på de sociale medier og den endnu nyere AI har gjort ved evnen til at fordybe sig og reflektere. Det er såre trist.

Men De kan stadig øve Dem i at rumme og forstå kompleksitet. Læs en bog, se en kunstudstilling, gå i teatret – eller se en eller endnu bedre begge efterårets tv-serier. Der er kalorier i dem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Høstens rige gaver – lidt endnu

På søndag holder mange af landets kirker høstgudstjeneste med masser af frugt, grønt og kornaks i kirkerummet.

Traditionelt har midten af september nemlig været tiden, hvor høsten var nogenlunde i hus. I moderne tid – med nye dyrkningsmetoder og nye afgrøder – er billedet af året delt op i såtid, væksttid og høsttid så blevet noget mere komplekst. Men lad det nu være – og lad os holde fast i, at det er høsttid her midt i september.

Det interessante er nemlig, at kirkerne er nogenlunde alene om stadig at markere denne i grunden vigtigste milepæl i årets gang.

For hvor ville vi være, hvis ikke vi havde mad nok? Ja, så ville det se sort ud. Uden mad, så dør man. Det er en barsk sandhed, som mange må sande over hele kloden, men som i danskernes bevidsthed opfattes som noget, der aldrig kan blive relevant for os at skulle bekymre os om.

Deri tager man så fejl. For nok kan vi brødføde os selv – nu.

Men hvad hvis krigen kommer fysisk til Danmark? Digitalt er den her for længst, men fysisk kan den komme – og så kan vi være udfordrede, hvis vores madproduktion også rammes.

Og når – og ja, det er når, og ikke hvis – Golfstrømmen kollapser, så har vi balladen. For så får vi et klima, som det man ser i Alaska.

Og nok er der på den ene side så garanti for hvid jul, men på den anden er det slut med mange af de afgrøder, som vi anser for kernedanske som fx pærerne, der er i højsæson netop nu.

Og så kan vi slet-slet ikke brødføde os selv. I Alaska, som har en befolkningstæthed på 0,472 indbyggere per km2, må man i dag importere 95% af sine fødevarer. Det vil – altså efter Golfstrømmens kollaps – blive tæt på 100% i Danmark, som har en befolkningstæthed på 141 indbyggere per km2.

Dét er ikke en rar, men en nødvendig tanke her en solrig septemberdag, hvor udtrykket ”høstens rige gaver” lidt endnu giver mening heroppe højt mod nord.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk