Undertiden kan man undre sig over andre anmelderes dom. Endda så meget at man selv må lave en anmeldelse – eller som her – en dobbeltanmeldelse. Nu er tv-serier ikke det, som Danmarksbloggen anmelder mest. Men i tilfælde af dette efterårs to store dramasatsninger på DR og TV2 er det nødvendigt.
Først TV2´s ”Rivalerne”, som havde premiere midt i september, og som handler om den fiktive provinsby Elverkilde, hvor initiativet om at tørlægge en 100 år gammel sø for til gengæld at gendanne den gamle, slyngede å afslører gemte hemmeligheder med store problemer til følge. Hovedrollerne spilles af Johanne Louise Schmidt, Jens Albinus og Lars Mikkelsen.
Dernæst DR´s ”Høst”, som havde premiere forrige søndag, og som handler om den 65-årige patriarks uventede valg af person til generationsskiftet på egnens førende økologiske gård med afsløringer af gamle hemmeligheder og skjulte relationer. Hovedrollerne spilles af Katrine Greis-Rosenthal, Charlotte Fich, Molly Blixt Egelind, Lars Brygmann, Elliott Crosset Hove, Simon Bennebjerg og Joachim Fjelstrup.
Anmeldere har over en bred kam kaldt ”Rivalerne” for et svulstigt melodrama, mens ”Høst” er blevet beskrevet som en rendyrket reklame for Landbrug og Fødevarer. Danmarksbloggen mener derimod, at begge fortællinger handler om at være menneske, og om de relationer, som vi indgår i, især i familien, og hvilke konsekvenser det kan medføre, når strukturer udfordres.
Men tv-serierne fortæller også om at finde sig selv og sin egen vej, når livet slår et sving. Hvad enten det som i ”Rivalerne” sker, når en elsket mand og far og måske knap så elsket bror pludselig dør, eller det som i ”Høst” er den ikke-på-gården-boende-og arbejdende-søster, som får gården for næsen af de to brødre, der har levet og arbejdet hele deres liv på gården.
Det handler altså om følelser, om at finde fodfæste – og begge tv-serier viser det med godt skuespil og en troværdig historie – men åbenbart også alt for nuanceret end meget moderne drama. Det er så efter Danmarksbloggens mening kun en fordel, når en tv-serie – og en film og et teaterstykke – kræver noget af sit publikum fremfor at servere det hele, som var det et overskueligt og farverigt, men næringsfattigt meal fra Mac´en.
Men folk – også nogle anmeldere – er åbenbart vant til at skulle have alt skåret ud i pap, som var det en pixibog, hvis budskab er, at solen skinner om dagen, og månen lyser om natten. Det er nemlig, hvad de seneste par årtiers mange timer på de sociale medier og den endnu nyere AI har gjort ved evnen til at fordybe sig og reflektere. Det er såre trist.
Men De kan stadig øve Dem i at rumme og forstå kompleksitet. Læs en bog, se en kunstudstilling, gå i teatret – eller se en eller endnu bedre begge efterårets tv-serier. Der er kalorier i dem.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk