Islandske sagaer versus Se & Hør

Nogenlunde samtidig med at skandalen på Se & Hør begyndte at rulle, blev de islandske sagaer udgivet i en nyoversættelse, hvor det er første gang, at samtlige sagaer er oversat – her til dansk, svensk og norsk.

Læs mere om det her: http://island.um.dk/da/om-os/nyheder/newsdisplaypage/?newsID=4F5A97EA-9B3A-4F90-BFFF-B544A66C1DAB

De islandske sagaer blev til i en tid uden overvågning, en tid hvor mellemværender blev afgjort hurtigt og i reglen meget konsekvent. Man kunne godt forestille sig, at nogle af de kendte kunne drømme sig tilbage til den tid, når de tænker på Se & Hør.

Det kunne Danmarksbloggen også – men ikke pga muligheden for blodhævn og andre brutale og primitive metoder, men pga det æreskodeks, som saga-tiden også – ihvertfald i nutiden – er et udtryk for.

Et æreskodeks, hvor man behandler mennesker ordentligt og med respekt.

For den kynisme, hvormed Se & Hør har behandlet mennesker, er bare ikke i orden. En ting er, at den er ulovlig – og det må retsinstanserne tage sig af. Men den er også uetisk og forkert og er med til at skubbe samfundet i en forkert og mere rå og umenneskelig retning.

Se & Hør er så ikke alene om at trække på den hammel, hvor fællesskabet og solidariteten latterliggøres. Den indre svinehund har desværre gode betingelser i disse år, hvor den bliver fodret af både medierne (også andre end Se & Hør) og visse politikere.

Men det er ikke vejen frem for nogen af os – eller for Danmark. Vejen frem er snarere det mod og den styrke, som man også kan læse om i de islandske sagaer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens 1. maj-skriv 2014

1. maj.
Det er forår i Danmark. Det er også forår i dansk erhvervsliv.

Overskuddene buldrer ind på kontoen hos de danske virksomheder – og hvor er det bare godt. Og så mangler der alligevel noget, nemlig flere danske arbejdspladser.

For de store overskud bruges ikke til at give noget tilbage til det samfund, der servicerer virksomhederne, når danskerne får uddannelse, sygepleje, børnepasning og pension.

Nej, virksomhederne er blevet grådige – og taler endda om, at lønningerne er for høje, og at deres rekordstore overskud er for små.

Men det du ´r ikke. Hvis Danmark – og her tænkes på hele Danmark, både befolkning og virksomheder – skal trives, så skal vi alle bidrage til fællesskabet, også virksomhederne, som kan og skal give danskerne de jobs, der betyder selvværd og glæde for den enkelte og en økonomisk gevinst for samfundet – og for virksomheden.

For det betyder ikke noget for den enkelte virksomhed om overskuddet er stort eller større – men det gør alverden for ham eller hende, der mangler et job – og for resten af samfundet.

Læs også indlægget om hvordan det at have evnen (til at hjælpe) også er lig med at have pligten dertil: http://danmarksbloggen.dk/?p=4050

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk