Har man evnen, har man også pligten …
Ordene er oprindelig A.P. Møllers og har i mange år været rettesnoren for den store koncern.
Men det er ord, der også gælder alle andre – og til alle tider.
Ord, der kun er noget værd, når de omsættes i handling – hvad de automatisk bør, hvis man følger det budskab, som ordene udtrykker.
Danmarksbloggen er derfor også enig i budskabet. HELT ENIG.
Danmarksbloggen mener så også, at det netop gælder hele vejen rundt og alle i samfundet. Gælder på den måde, at de ressourcestærke, dem med evnerne og midlerne, har pligten til at hjælpe de knap-så-heldige.
For samfundet er kun et samfund, sålænge det er et fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Hvor vi virker for hinanden og ikke kun for os selv.
Dét handler den netop overståede påske nemlig også og måske især om …
For kristendommen kan i sagens natur kun være politisk, og et kristnet menneske kan derfor ikke lade være med at være politisk. Sådan må det være. For som kristent menneske kan man i sagens natur kun stille sig på de svages, de udsattes og de udstødtes side. For det var der, at Jesus var at finde – og ikke blandt de magtfulde og rige.
Og på samme måde med evnen og pligten. Den, der har evnen – og muligheden – for at hjælpe andre, har også pligten til at gøre det. Det er i grunden en ganske kristen tanke, men A.P. Møller var også et kristnet menneske.
Danmarksbloggen kunne derfor godt tænke sig mere kristendom i det danske erhvervsliv. For så ville de danske virksomheder automatisk tænke i jobs i Danmark fremfor i profitmaksimering.
For at hjælpe de mennesker, der mangler et job samt at give af sit overskud til de gamle, syge og børnene, skulle simpelthen være prioritet nr. 1.
Arbejdsgiverne har helt enkelt pligt til at bidrage til samfundets velfærd, som Danmarksbloggen også tidligere har skrevet om det: http://danmarksbloggen.dk/?p=3998
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
Godt set, evner og pligt drejer sig også og måske mest om at dele
Enig