Demokratiets honning er kun for de få

Så er det bikube-tid igen. Demokratiet skal til at indsamle sin årlige portion honning ovre på Danmarks solskinsø Bornholm.

Det er med andre ord tid til Det Årlige Folkemøde, og i de kommende dage vil alt, hvad der kan krybe og gå af politikere, interesseorganisationer, journalister og sågar også private virksomheder som andre blomster stå på stande og scener for at tiltrække ikke så meget borgere, som de andre politikere, interesseorganisationer, journalister og private virksomheder, der som små flittige bier vil summe travlt og engageret på den lille klippeø.

Men Bornholm er en ø med begrænset plads – og begrænset kapacitet. Så når først alle politikerne, interesseorganisationerne, journalisterne og virksomhederne har bestilt overnatning osv, så er der ikke mange senge tilbage til danskere fra Jylland, Fyn, Sjælland og de andre øer. Og bornholmerne selv har heller ikke tid til at deltage i debatterne. De skal servicere politikerne, interesseorganisationerne, journalisterne og virksomhederne – og tjene en stor del af årets indkomst.

Så faktisk kan man ikke kalde det, der foregår på Bornholm i de kommende dage, et folkemøde. Det er mere et rendsammen af de politikere, interesseorganisationer, journalister og private virksomheder, der også resten af året stikker hovedet sammen – bare i København, men lige i de dage her holder de sommer på Bornholm.

Efter Danmarksbloggens mening burde Folkemødet derfor flytte rundt, så det blev holdt på skift i forskellige regioner. For så havde også den almindelige dansker fra både Aalborg, Viborg, Ribe, Kolding, Svendborg, Nyborg, Maribo, Vordingborg, Ringsted, Holbæk og Hillerød – og Rønne – m.fl en reel chance for at være med og smage demokratiets honning.

Og så ville Folkemødet endelig blive et rigtigt Folkemøde. Danmarksbloggen er derfor glad for, at andre også tager stafetten op – som fx Folkemødet på Møn lørdag d. 27. august.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Høje medicinpriser beviser grådigheden

Medicinpriserne eksploderer – fordi medicinalvirksomhederne sidder med et monopol og presser priserne langt udover, hvad der er berettiget – også når man betænker, at det koster mange penge at udvikle et nyt lægemiddel.

I Norge er priserne på medicin fx 15% lavere end i Danmark, fordi man simpelthen har besluttet det fra politisk side. Det skal vi også gøre i Danmark. 15% lyder måske ikke af meget, men der er tale om mange millioner.

Det er galimatias, at private virksomheder og aktionærer skal tjene penge på, at sygehuse er nødt til at nedlægge sengepladser samt læge- og sygeplejerskestillinger for at få råd til den dyre medicin.

Og de høje – og stigende – medicinpriser beviser netop også, at grådigheden og ikke moralen er det styrende element, når vi taler private virksomheder. Derfor skal de også holdes i snor. Vi kan ikke bare give markedskræfterne frit løb.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk