Demokratiets honning er kun for de få

Så er det bikube-tid igen. Demokratiet skal til at indsamle sin årlige portion honning ovre på Danmarks solskinsø Bornholm.

Det er med andre ord tid til Det Årlige Folkemøde, og i de kommende dage vil alt, hvad der kan krybe og gå af politikere, interesseorganisationer, journalister og sågar også private virksomheder som andre blomster stå på stande og scener for at tiltrække ikke så meget borgere, som de andre politikere, interesseorganisationer, journalister og private virksomheder, der som små flittige bier vil summe travlt og engageret på den lille klippeø.

Men Bornholm er en ø med begrænset plads – og begrænset kapacitet. Så når først alle politikerne, interesseorganisationerne, journalisterne og virksomhederne har bestilt overnatning osv, så er der ikke mange senge tilbage til danskere fra Jylland, Fyn, Sjælland og de andre øer. Og bornholmerne selv har heller ikke tid til at deltage i debatterne. De skal servicere politikerne, interesseorganisationerne, journalisterne og virksomhederne – og tjene en stor del af årets indkomst.

Så faktisk kan man ikke kalde det, der foregår på Bornholm i de kommende dage, et folkemøde. Det er mere et rendsammen af de politikere, interesseorganisationer, journalister og private virksomheder, der også resten af året stikker hovedet sammen – bare i København, men lige i de dage her holder de sommer på Bornholm.

Efter Danmarksbloggens mening burde Folkemødet derfor flytte rundt, så det blev holdt på skift i forskellige regioner. For så havde også den almindelige dansker fra både Aalborg, Viborg, Ribe, Kolding, Svendborg, Nyborg, Maribo, Vordingborg, Ringsted, Holbæk og Hillerød – og Rønne – m.fl en reel chance for at være med og smage demokratiets honning.

Og så ville Folkemødet endelig blive et rigtigt Folkemøde. Danmarksbloggen er derfor glad for, at andre også tager stafetten op – som fx Folkemødet på Møn lørdag d. 27. august.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansker udfordrer udenlandske medier på ZOO-sag

Københavns Zoo må lægge ryg til meget i disse uger. Totalt uretfærdigt mener de fleste danskere, som godt kan skelne mellem mennesker, dyr, fakta og følelser. Danskere, som ikke baserer deres realitetsopfattelse på følelser.

Sent torsdag aften modtog Danmarksbloggen nedenstående skrevet på engelsk selvfølgelig, da det primært var ment til udenlandske reportere. Danmarksbloggen synes imidlertid at det er så godt, at alle læserne skal have mulighed for at læse det.

Så derfor kommer indlægget i dag i oversat form. Indlægget har udløst en del debat på Facebook.

Så mange dårlige kommentarer om Københavns Zoo. Skam jer for alle de negative kommentarer.

Københavns Zoo har altid været og er stadig en meget respekteret zoologisk have i Zoo-verdenen. Blandt andet pga. den åbenhed, som Zoo i København altid har stået for, også i forhold til ”at dræbe dyrene”.

Deres politik omkring ”dyredrab” er faktisk den samme som alle andre zoologiske havers – ihvertfald dem, der ikke gør en hemmelighed ud af det.

Jeg vil derfor gerne udfordre alle udenlandske reportere til at besøge deres lokale zoo og spørge dem, hvad de gør med de dyr, som de ikke kan beholde – men heller ikke sætte ud i naturen igen af hensyn til dyrenes helbred og velfærd. Jeg vil vædde med, at de gør det sammen, som man gør i København.

Forskellen er bare, at Københavns Zoo ikke gør en hemmelighed ud af det, som så mange andre zoologiske haver åbenbart gør det. Jeg håber virkelig, at ”amerikanske” journalister og reportere vil tage udfordringen op og spørge en zoologiske have i USA, hvad de gør. Eller at DR eller TV2 vil sende deres reportere udenfor Danmark til zoologiske haver for at høre om, hvad disse zoologiske haver gør i forhold til dyr, som de ikke kan have længere.

Og så er det en stor skam at se en dansk hotelejer (Hellerup Parkhotel), der uden blusel sælger ud af danske værdier som åbenheden bare for at beholde de amerikanske kunder.

Jeg elsker stadig Københavns Zoo, også fordi de er en del af et internationalt netværk, der sikrer den korrekte behandling af truede dyr i forhold til at bevare sunde dyre-grupper blandt de truede dyrearter.

Dette skrevet af en mand med en kæreste, fire børn, to hunde og en fugl.

Skrevet af: André Fleron, København, Danmark