Vi er så vant til tallet 179, når vi tænker på Folketinget. Man skal som bekendt også som regering kunne tælle til 90, hvis man ønsker sin politik gennemført.

Men det kunne i princippet lige så godt være 75 – eller 50, men ikke 100.

For som der står i Grundlovens paragraf 28: Folketinget udgør én forsamling bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer vælges på Færøerne og 2 i Grønland.

Det vil altså sige, at der IKKE behøver at være 179 medlemmer i Folketinget. Der skal dog altid være fire nordatlantiske mandater, to fra Grønland og to fra Færøerne. Men det resterende antal kan altså reguleres, dog max op til så der i alt sidder 179 medlemmer i Folketinget.

Gennem tiderne har der også indimellem været forslag oppe om at slanke antallet af folketingsmedlemmer. Økonomiske besparelser ved færre medlemmer eller parlamentarisk uoverskuelighed ved 179 medlemmer er ofte argumenterne for at skære ned. Det er også blevet sagt, at der ingen grund er til så mange medlemmer i en tid som vores, hvor meget er lagt ud til kommunerne – eller ned til EU.

På den anden side står så holdningen om, at samfundet bliver mere og mere komplekst – så alle medlemmerne behøves, især hvis folketingsmedlemmerne også skal nå ud og snakke med de mennesker, som de repræsenterer.

Der findes pt. et borgerforslag om at ændre antallet af folketingsmedlemmer til 99. Men da både stilleren og medstillerne bag forslaget er anonyme, er det ikke noget, som Danmarksbloggen vil gå nærmere ind i. For hvis ikke man kan stå offentligt og med sit navns nævnelse ved det, som man mener og foreslår, så kan man ikke tages seriøst.

Danmarksbloggen synes også, at det reelle problem ligger et helt andet sted – nemlig i de faldende medlemstal af politiske partier i Danmark. For nok har vi alle sammen stemmeret, men det er en meget lille del af danskerne, som bestemmer, hvem vi kan stemme på.

Ja, men så kan man jo bare selv melde sig ind i et parti, lyder modargumentet prompte. Men nej. For det er jo lige meget, når man ser på, hvor topstyret efterhånden alle politiske partier er det i Danmark.

For det reelle problem er ikke antallet af folketingsmedlemmer, men at det er en lille udvalgt skare af mennesker med den samme akademiske baggrund – og de samme få kandidatuddannelser ovenikøbet – som sidder og styrer de politiske partier – og dermed Danmark.

Det er også derfor, at det er svært at se forskel på en rød og en blå regering – sådan for alvor.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk