Dansker udfordrer udenlandske medier på ZOO-sag

Københavns Zoo må lægge ryg til meget i disse uger. Totalt uretfærdigt mener de fleste danskere, som godt kan skelne mellem mennesker, dyr, fakta og følelser. Danskere, som ikke baserer deres realitetsopfattelse på følelser.

Sent torsdag aften modtog Danmarksbloggen nedenstående skrevet på engelsk selvfølgelig, da det primært var ment til udenlandske reportere. Danmarksbloggen synes imidlertid at det er så godt, at alle læserne skal have mulighed for at læse det.

Så derfor kommer indlægget i dag i oversat form. Indlægget har udløst en del debat på Facebook.

Så mange dårlige kommentarer om Københavns Zoo. Skam jer for alle de negative kommentarer.

Københavns Zoo har altid været og er stadig en meget respekteret zoologisk have i Zoo-verdenen. Blandt andet pga. den åbenhed, som Zoo i København altid har stået for, også i forhold til ”at dræbe dyrene”.

Deres politik omkring ”dyredrab” er faktisk den samme som alle andre zoologiske havers – ihvertfald dem, der ikke gør en hemmelighed ud af det.

Jeg vil derfor gerne udfordre alle udenlandske reportere til at besøge deres lokale zoo og spørge dem, hvad de gør med de dyr, som de ikke kan beholde – men heller ikke sætte ud i naturen igen af hensyn til dyrenes helbred og velfærd. Jeg vil vædde med, at de gør det sammen, som man gør i København.

Forskellen er bare, at Københavns Zoo ikke gør en hemmelighed ud af det, som så mange andre zoologiske haver åbenbart gør det. Jeg håber virkelig, at ”amerikanske” journalister og reportere vil tage udfordringen op og spørge en zoologiske have i USA, hvad de gør. Eller at DR eller TV2 vil sende deres reportere udenfor Danmark til zoologiske haver for at høre om, hvad disse zoologiske haver gør i forhold til dyr, som de ikke kan have længere.

Og så er det en stor skam at se en dansk hotelejer (Hellerup Parkhotel), der uden blusel sælger ud af danske værdier som åbenheden bare for at beholde de amerikanske kunder.

Jeg elsker stadig Københavns Zoo, også fordi de er en del af et internationalt netværk, der sikrer den korrekte behandling af truede dyr i forhold til at bevare sunde dyre-grupper blandt de truede dyrearter.

Dette skrevet af en mand med en kæreste, fire børn, to hunde og en fugl.

Skrevet af: André Fleron, København, Danmark

3 thoughts on “Dansker udfordrer udenlandske medier på ZOO-sag

  1. “JEG elsker stadig Københavns Zoo”…
    Javel ja – men har du tænkt på om dyrene der er indspærret der har samme opfattelse?

    Jeg er Dansker, og skammer mig på INGEN måde over at være kritisk over hvordan ‘vores’ Zoo profilerer sig med tvivlsom medie omtale til følge. Det er jo nok ikke uden grund at der er så meget virak om dette emne ude i verden, og som uden tvivl vil skade vores turisme og måske endda også mærkes på vores eksport.

    Københavs Zoo har en god mani med at altid skabe positiv omtale omkring deres tilkomne dyrebørn, som jo altid sælger en masse billetter ved entreen. Dette samme medie apperat kørte jo også da giraffen Marius kom til verden. Velvidende fra dag 1 at han ikke var ‘brugbar’ i deres avls program. Men man skulle da lige sørge for at lave en masse goe mønter på ham først.

    Der er så meget jeg kunne sige om sagen og om de ærekære patrioter der med næb og klør VIL forsvare Danmark i denne lille medie storm, men det enste jeg vil sige – jeg holder med de ‘andre’.
    Fordi jeg er skuffet over at man i sådan et ‘respekteret’ Zoo ikke tænker mere over hvad liv er værd for de implicerede. Der er ALT for meget ego og business over det. Der bliver ikke tænkt i længere baner, thi det er jo nok for dyrt. Alt under dække af såkaldt ‘vindeskab’ og koneservation.
    Men dette er dog ikke kun Zoo Københavns dårlige etik og moral – dette gælder de fleste Zoo’s i Europa. Har vi virkelig nøde at have et Noah’s ark i hver større by på landkortet? Var det ikke mere rimeligt, for dyrenes eget bedste, at vi lavede nogle ordentlige parker hvor dyrene kunne leve noget tættere på deres naturlige miljø i stedet for at leve på stenbroen i små fængsels celler?
    Kig på kortet over Zoo’s i Europa. Jeg tror der er over 1000 Zoo’s ned gennem Europa – alle som een har masser af de samme dyr som ‘vi’ og mange af dem har helt sikkert også de samme ‘problemer’ som Københavns Zoo.
    Vi kunne jo nemt klare os med en 5 10 stykker højst i Europa og så lave dem ordentligt i stedet for det beton helvede de uskyldige dyr lever under nu.

    Forsøg – bare for en gangs skyld at se lidt længere end bare til jer selv og hvad i mener der er godt for jer. Tænk på hvad der er bedst for DEM.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *