Tag-arkiv: Krim

Kender eks-udenrigsministeren NATO?

Udgivet den af
2

Den tidligere udenrigsminister og nuværende ordfører i Forsvarsudvalget for Det Konservative Folkeparti Lene Espersen mener, at Danmark skal til at opruste.

I en kronik i Berlingske foreslår hun derfor et styrket dansk forsvar, der er tilpasset de – i hendes verden – nye udenrigspolitiske trusler.

“Problemet er, at vi ikke i vores forsvars- og sikkerhedspolitik tager højde for den nye udvikling, der sker i Europa, ikke mindst med Ruslands meget aggressive adfærd,” siger Lene Espersen i nedenstående artikel fra DR´s hjemmeside med henvisning til udviklingen på Krim, der nu er blevet russisk (igen).

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/03/17/185404.htm

Lene Espersen vil derfor have en oprustning igang i dansk militær, hvis Rusland efter Krim skulle finde på at gå efter de baltiske lande og dermed også Østersø-regionen – og altså måske Danmark.

Efter sådan en udmelding fristes man unægteligt til at spørge om den tidligere udenrigsminister kender NATO?

Danmarksbloggen iler ihvertfald glad og gerne med information om, at Danmark er medlem af NATO, som er en forsvarsorganisation, hvor de enkelte lande har forpligtet sig til at hjælpe hinanden, hvis de angribes af et tredje land.

Lene Espersens egen tidligere chef, Anders Fogh Rasmussen, er endda chef for organisationen, der altså er forpligtet til at hjælpe Danmark, hvis vi angribes. Det bliver vi så nok ikke, da netop NATO er så stærk en militærmagt, at selv en stormagt som Rusland ikke ønsker at prøve …

Det er blandt andet også derfor, at Rusland holder så skarpt øje med og udøver så stor kontrol over de lande, der grænser op til Rusland.

Lene Espersens forslag giver derfor ingen mening, hvilket også er meldingen fra lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Se artikel fra DR med ham her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/03/18/073506.htm

I virkeligheden er situationen nemlig den, at såvel Rusland som Vesten er gensidigt mere end almindeligt afhængige af hinanden. Det er også derfor, at de vestlige sanktioner mod Rusland er så relativt begrænsede og kun af symbolværdi. Ingen ønsker i virkeligheden at få kliniket noget – ikke andre end en forvirret tidligere dansk udenrigsminister.

Måske skulle Lene Espersen istedet for at tale om oprustning af det danske militær tage en tur til Roskilde og se på nogle vikingebåde? Hun kan endda også selv – ihvertfald om sommeren – tage ud og sejle med en vikingebåd på Roskilde Fjord.

Så kan hun jo stå dér i stævnen og lege viking på togt mod Rusland …
Den lille, danske ælling på togt mod den store, russiske bjørn. You go, girl.

Gad vide om russerne overhovedet ville opdage det?!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Førhen havde vi (måske) holdt med Rusland …

Udgivet den af
1

Ukraine og især halvøen Krim fylder meget i medierne og i det politiske liv i disse dage.
Situationen er formentlig også den mest alvorlige for Europa rent sikkerhedspolitisk siden tiden lige efter 11. september.

For Rusland vil med alle – også militære – midler have adgang til Sortehavet og Middelhavet. Ellers skal de ud gennem Østersøen – og dermed Danmark, hvis ikke de ligefrem skal tage turen hele vejen fra Arktis.

Danmarksbloggen tillader sig derfor det tankeeksperiment, at Danmark indtil ihvertfald 1864 og måske endnu længere formentlig havde holdt med Rusland i konflikten med Ukraine. Ukraines situation havde faktisk nok ikke interesseret os overhovedet, men det havde risikoen for at få russiske fartøjer gennem Storebælt og Øresund. Og vi havde på ingen måde ønsket at blive uvenner med Rusland.

Sådan er det ikke længere. I dag holder vi moralens og medmenneskelighedens fane højest. Eller gør vi? For nu er vi en del af et EU, der i tilfælde som det her snakker mere end organisationen handler. Der er også enorme økonomiske interesser på spil, og vi – både Danmark og EU – har langt mere i klemme i forhold til Rusland end i forhold til Ukraine.

Så der er måske – trods alt – ikke sket ret meget.

Nej, det er business as usual. For som altid drejer det sig om penge først, sidst og indimellem. Om hvordan nationer og organisationer udadtil får signaleret noget med holdninger og etik, men uden at det koster på bundlinien. For i 2014 er det vigtigt, at nationer har de rigtige medmenneskelige holdninger. Om de så reelt gør noget for at leve op til dem er en anden sag.

Sådan er spillets regler – også for Danmark, der ellers siden 2001 har droppet de neutralitetstanker og vi-bidrager-kun-humanitært-aktioner, som ellers siden 1864 var vores måde at håndtere potentielle trusler på.

Men når truslen ikke længere “blot” er Taleban-terrorister fra Afghanistan eller somaliske pirater, men istedet den store russiske bjørn, ja så træder vi varsomt, meget varsomt. For bjørnen er vågnet af sin vintersøvn … klar til igen at indtage det territorium, som den opfatter som sit eget.

Så nok skal vi ikke i 2014 frygte russiske fartøjer i danske farvande – eller en invasion fra Rusland, men vi går stadig (og formentlig med god grund) på listesko i forhold til Rusland …

For hvad er – når alt kommer til alt også i 2014 – en lille dansk ælling mod en stor russisk bjørn?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Heltinden fra Krim: The Lady with the lamp

Udgivet den af
1

Krim i Sortehavet er på alles læber i disse dage. Situationen er truende, og det er ikke første gang, at det risikerer at ende galt på halvøen.

I 1850´erne fx rasede Krimkrigen mellem på den ene side Rusland og på den anden side Osmannerriget (Stor-Tyrkiet), England og Frankrig. Det var en frygtelig krig, hvor soldater i tusindvis døde som fluer, både fordi de blev slået ihjel på slagmarken, men også fordi forholdene på feltlazaretterne var forfærdelige med beskidt vand, syge og sårede der lå stuvet sammen i uhumske værelser og et personale, der end ikke gad vaske hænder.

Dengang var det i øvrigt normalt, at sygeplejen blev varetaget af drikfældige personer, der ikke kerede sig meget om dem, som de passede. At passe syge var nemlig kun en anelse bedre end at være prostitueret, og man anså ikke hverken renlighed, ro eller frisk luft som forudsætninger for at kunne blive rask.

Det er så her, at “The Lady with the lamp” kommer på banen. Hun var engelsk, og hendes navn var Florence Nightingale, og hun blev grundlæggeren af den moderne sygepleje, hvor renlighed, ro, næringsrig mad, frisk luft og i det hele taget ordnede forhold i et godt miljø opfattes som en vigtig del af helbredelsen.

Florence Nightingale kom nemlig til Scutari-sygehuset, der som alle de andre steder var en uhumsk bunke af beskidte tæpper, snavs overalt – ja sågar afføring, rotter og i alt det syge og sårede, der lå direkte på gulvet. Der var nok at tage fat på – men det lykkedes for Florence Nigthingale og hendes hjælpere efter flere måneders hårdt slid, selvom de også blev syge – og nogle af dem endda døde.

Allerede under Krimkrigen blev Florence Nigthingale en levende legende. Hjemvendte soldater fortalte henført om “the lady with the lamp”, der i de lange, mørke nætter med en enkelt lampe gik sine runder igennem de lange gange, hvor de syge og de sårede lå side om side i den trykkende hede og med alle mulige insekter flyvende rundt i luften.

Altid med et smil på læben og et trøstende ord kom Florence Nightingale. Og det må have været som at se en engel, en åbenbaring, når hun kom forbi ens sygeseng med sin lampe. Det siges også, at soldaterne kyssede hendes skygge, når den ramte dem, mens hun gik forbi med sin lampe – for derefter med et tilfreds suk at lægge sig ned mellem de rene lagener og sove en god, helbredende søvn.

Og ja, det lyder som en Hollywood-film, men det var virkeligheden midt i krigens helvede på Krim for mere end 150 år siden: At en engelsk kvinde med ideer om sygepleje revolutionerede ikke kun en hær eller et land – men en hel verden.

Allerede lang tid inden Krim havde Florence Nightingale i øvrigt tanker om, hvad ordentlig sygepleje kunne betyde, men på Krim fik hun mulighed for at afprøve ideerne i praksis. Resultatet var overvældende. Dødeligheden faldt fra 50% til 2%. Hendes teori om sygeplejens og det rene og gode miljøs betydning havde i dén grad holdt vand.

Tiden på Krim ødelagde imidlertid Florence Nightingales helbred, og hun kom til at sidde i rullestol og blev senere blind.

Men hjemkommet til England lagde Florence Nightingale sig ikke ned i sygesengen, men knoklede istedet på og lavede verdens første rigtige sygeplejerske-skole for midler samlet ind af hendes voksende fanskare hjemme i England, mens hun selv sled sig op på Krim. Det blev en skole, hvorfra viden og erfaringer hurtigt spredte sig. Og den dag i dag lever Florence Nightingales tanker – og visse af hendes metoder – stadig i mange landes sundhedsvæsen, også det danske.

Hun er – om nogen – heltinden fra Krim, også i 2014.

Læs evt. mere om hende her: http://www.bbc.co.uk/history/british/victorians/nightingale_01.shtml

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk