Den lille havfrue til Kina – for altid

Så skal den lille havfrue til Kina – igen. Men denne gang for altid, hvis altså det står til Liberal Alliance, som ikke mener, at det danske samfund kan tåle at sige nej til dén milliard, som Danmark er blevet budt af en gruppe af kinesiske investorer.

Det er simpelthen for mange penge at gå glip af. Penge, som kan bruges til skattelettelser og nye Porscher, mener man hos LA, der også siger, at man jo bare kan sætte kopien op igen.

For ja, der findes en kopi af den lille havfrue, som sidst den originale var i Kina, sad på en sten i Tivoli-søen. Det kan hun jo bare gøre igen. Så kommer der også flere i Tivoli, er holdningen hos LA, der mener, at den originale havfrue kan sendes til Kina allerede om et år lørdag d. 1. april 2017.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fogh tilbage i dansk politik

Magtkampen i Venstre har taget en ny drejning.

Danmarksbloggen erfarer, at det ikke bliver Kristian Jensen, der skal afløse Lars Løkke som formand for Venstre – men derimod Anders Fogh, der vender tilbage.

Han skal efter sigende have udtalt: Det var en fejl at rejse fra landet og give nøglerne til Løkke, men nu vender jeg tilbage og får styr på sagerne. 

Anders Fogh forventes at offentliggøre meddelelsen – og overtage magten i Venstre igen – her senere 1. april.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk