Vintersolhverv og julefred

På mandag er det vintersolhverv – altså årets allerkorteste dag.

SÅ går det mod lysere tider igen – ihvertfald i naturen.

For politisk tyder det desværre stadig på, at mørkemændene og -konerne (qua deres appel til den indre svinehund og angsten for det ukendte) har godt fat i danskerne.

Men det skal ikke slå os, der tror på lyset og fællesskabet, ud. Tværtimod så skal vi – og netop her ved solhvervstide – tro på, at det nytter at kæmpe.

Og det er som bekendt altid mørkest ligefør daggry …

Så lad nu blot julefreden sænke sig, og så starter vi kampen igen i 2015, der ovenikøbet bliver et valgår.

Danmarksbloggen udkommer dog adskillige gange endnu op mod jul – og også mellem jul og nytår. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Julefred, juleøl og jule-navnet

Julen nærmer sig med stormskridt – og julefreden er ved at sænke sig over det ganske land.

Danmarksbloggen holder også julefri i juledagene, men indtil da vil vi skrive om juletid, juletraditioner samt selvfølgelig tænde det sidste lys i adventskransen.

For nu er adventstiden – endelig – ved at blive til juletid.

Den tid på året, hvor vi – ihvertfald officielt fejrer – at Jesus blev født. Men hvor vi – lang tid inden kristendommen nåede herop nordpå – fejrede, at lyset nu vender tilbage.

Men hvorfor hedder det egentlig jul?

Ja, man mener, at ordet jul stammer fra vikingerne, som kaldte midvinter-højtiden for yule eller jól, og som talte om at drikke jul.

Som der står i kvadet om Harald Hårfager:

Ude vil han drikke jul,
den højtstræbende fyrste,
om han skal kunne ene herske,
ude vil han øve Frejs leg.

Vikingerne tog nemlig ud på havet for dér i deres vikingeskibe på de tilisede fjorde (og langt væk fra kvindfolkets varme stuer og dunfyldte vanter) at drikke mjød i så store mængder, at det skabte grundlag for den drikke-kultur, som vi stadig har i Danmark.

En alkohol-kultur, som trækker en lige linie fra vikingernes umådeholdende jule-drikkeri til nutidens ligeså våde og alkoholrige J-dag og julefrokoster.

Forskellen er imidlertid til at få øje på. Vikingerne holdt nemlig fred – julefred, når de drak jul. Det gør en del af deres efterkommere desværre ikke. Slåskampe på barer og gader, og endnu værre: Uro og problemer i familierne er idag en fast julegæst i mange hjem, og altid med børnene som de store tabere.

Den kristne kirke brød sig i øvrigt ikke om hverken juledrikkeriet eller ordet jul, så den forsøgte i dens tidlige tid i Danmark at indføre ordet kristmesse istedet for jul. Det var jo gået så godt i England, hvor jul hedder Christmas. Men i Danmark var der ingen, der syntes, at det var en god idé.

Rør blot ikke ved min gamle jul, som vi stadig synger det i “Sikken voldsom trængsel og alarm”. Det gælder juleøllet, og det gælder jule-navnet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk