Sommerminder 2020: En regnvejrsaften

Sommerferien er slut, og mange danskere har tilbragt feriedagene i Danmark. Den nye sæson starter derfor med sommerminder fra hjemmesommeren 2020. Her kommer minde no. 2:

Byger, der går og kommer – det er den danske sommer, skriver Thøger Larsen i ”Danmark, nu blunder den lyse nat”.

Ord, som danskerne hver sommer glemmer. For det er jo først RIGTIG dansk sommer, når temperaturen viser +25 grader, og solen stråler fra en skyfri himmel. Og ja, sådan var sommervejret også i år. Fx i ugen omkring Skt. Hans, hvor studenterne sprang ud og jublende af glæde kørte rundt på deres vogne i solen – og lige nu hvor heden igen er over landet.

Men det danske sommervejr er omskifteligt. Og en lørdag aften i juli var det som de fleste andre dage i sommerferiens storheds-måned, juli, direkte gråt, vådt, koldt og blæsende. Men dét kan også være et skønt vejr. Dét syntes ihvertfald undertegnede, som tilbragte en del af den lørdag aften på Rødvig havn på Stevns.

Rødvig er et dejligt sted. En havneby, som IKKE er ødelagt af folk med for mange penge og uden sans for, at der skal være plads til alle – også ham på knallerten med mælkekassen, og hende, der hver dag kommer og køber en pølse til sin hund, mens hun fortæller de samme historier som i går.

Mange vil kalde en by som Rødvig udkant og måske endda grine lidt. Jeg vil sige, at der er plads til mennesker i sådan en by.

Jeg kan vældig godt lide Rødvig, og især sådan en stille, grå lørdag aften i juli, hvor det blæser og regner så meget, at bådene knager og svajer, mens mennesker og dyr holder sig inde – altså undtagen undertegnede, min ledsager og nogle få andre, som var ude og mærke regnen, blæsten og skumsprøjtet fra havet på egen krop.

For vi mærkede for alvor den danske sommer fra dens grå og våde side, mens vi spiste en is og nød at se på store, grå bølger med hvidt skum, smukke huse, grimme huse – og at der centralt på havnen IKKE er en smart café eller et kæde-kaffe-sted, men en vaskeægte havnegrill der lugter, som den skal af pommes frites og friture – og har priser, så alle kan være med.

Dét er også Danmark, når Danmark er bedst – både i sol og i regn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Efter stormen kommer de gode historier

Gårsdagens storm med vindstød af rekordhøje orkanstyrker fik alle, der kan huske 1999, til at (gen)fortælle historierne fra den kolde decemberaften dengang i 1999, hvor hele Danmark blev ramt af det, som blev kaldt århundredets orkan.

En orkan, som nok skal blive overgået engang i fremtiden, men som indtil videre regnes for den vildeste i Danmark. Men under stormen i går blev der målt vindstød af orkanstyrke, der var højere end nogen målt i 1999. Dette kan dog skyldes, at måleren på Rømø simpelthen gik i stykker dengang i 1999, mens det blæste allermest.

Så hvilken storm/orkan var egentlig værst? Formentlig den i 1999, men det skal de kommende dages undersøgelser af vejrdata vise.

Pt. kan man blot konkludere, at nu slipper de unge for hele tiden at høre de mere eller mindre spændende beretninger om “dengang under orkanen i 99”.

For nu har alle generationer igen gode historier at fortælle om, hvad de lavede, hvordan de nåede hjem eller ikke nåede hjem, hvad de glip af pga stormen og alle de andre ting, der betød, at vi – for en gangs skyld – måtte droppe opfattelsen af os selv som universets herrer.

At vi måtte indse, at vi – trods al moderne teknologi – stadig blot er små mennesker, der i den sidste ende er 100% i naturens vold, selv i det vejr- og naturmæssige set så fredelige Danmark.

Og dét er både sundt og en befrielse for nutidsdanskerne, der ellers mener, at vi kan styre alt, selv naturen og vejret – men det kan vi ikke. En storm som gårsdagens, der set med verdensøjne ikke er noget særligt, kan mageligt klare et helt land og dets befolkning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk